Svar: § 20 ydelser

Lov om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000)

 

§ 20. Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang.

 

Efter bestemmelsen har bibliotekerne mulighed for at opkræve vederlag for særlige serviceydelser.

 

De særlige serviceydelser er bl.a. i  en tidligere bekendtgørelse defineret som dokumentationsopgaver, der går ud over den almindelige biblioteksmæssige vejledning,  hvoraf det endvidere fremgik, at kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsform for vederlaget.

Denne mulighed har i praksis været udnyttet af en række folkebiblioteker i forbindelse med levering af service til blandt andet erhvervslivet.

De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser, der er knyttet til bibliotekets formål om at formidle information, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. De særlige serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse.

Under hensyn til at visse særlige serviceydelser vil kunne udbydes på et marked, hvor der også er private udbydere, har ministeriet fundet, at der bør fastsættes principper for prisfastsættelsen mv., jf. stk. 4-6.

Hertil kommer, at loven indeholder en mulighed for, at folkebibliotekerne kan sælge vidensbaserede tjenester - for eksempel kursus- og konsulenttjenester - på markedsvilkår.

Folkebibliotekerne kan opkræve betaling for følgende særlige serviceydelser (listen er ikke udtømmende):

  •  Biblioteksopgaver (for borgere, uddannelsessøgende og offentlige og private virksomheder), der kræver bibliotekarens medvirken i form af analyse, bearbejdning af søgeresultater og/eller anden videregående faglig rådgivning eller instruktion.
  • Erhvervsservice, herunder markedsovervågning, hvor man eksempelvis indsamler oplysninger vedrørende bestemte vare- eller markedsområder eller fremskaffer forskningsresultater.
  • Efter lovforslaget vil folkebibliotekerne få mulighed for at tilbyde følgende som særlige serviceydelser:
  • Ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning.
  • Betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom.
  • Biblioteksstyrelsen vil følge folkebibliotekernes praksis på området og på denne baggrund vurdere behovet for at udstede vejledende retningslinier. 

Med hensyn til de vidensbaserede tjenester har det været et længe næret ønske fra folkebibliotekernes side at have mulighed for at tilbyde konsulenttjenester og kursusvirksomhed på markedsvilkår til for eksempel uddannelsesinstitutioner, andre offentlige virksomheder samt til private virksomheder. Forslaget om at give biblioteker hjemmel hertil skal også ses på baggrund af ønsket om at øge folkebibliotekernes muligheder for at tilvejebringe indtægter.

Bibliotekets salg af de vidensbaserede tjenester skal knytte sig til den almindelige biblioteksvirksomhed. Der sigtes således imod at give folkebibliotekerne mulighed for at etablere en konsulent- og kursustjeneste på grundlag af den erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv. Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg.

Det er en forudsætning, at salget ikke påvirker bibliotekets almindelige virksomhed i et urimeligt omfang - for eksempel ved en reduktion af bibliotekernes almindelige rådgivning og vejledning eller ved en reduktion af åbningstiden.

Følgende vidensbaserede tjenester kan være relevante at udbyde som særlige serviceydelser, men skal sælges på markedsvilkår, såfremt de udbydes i konkurrence med private:

  • Informationsovervågning for private eller offentlige virksomheder.
  • Konsulentydelser i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af hjemmesider, for eksempel udvælgelse og vurdering af relevante links.
  • Vejledning i lagring og genfinding af information, udvikling af fil- og dokumenthåndteringssystemer.
  • Målrettede kurser i informationssøgning, vurdering af Internetkilder mv. 

 

Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren.

 

Bestemmelsen fastslår, at de ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren.

 

 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4.


Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1.

Som udgangspunkt leverer folkebibliotekerne disse ydelser som særlige serviceydelser, og det forudsættes, at prisen fastsættes således, at den maksimalt dækker de omkostninger, der er forbundet med producere og levere ydelserne. Såfremt ydelserne leveres på et marked, hvor der også er private udbydere, skal prisfastsættelsen ske i overensstemmelse med de særlige regler i stk. 4 og 5, samt de regler, der fastsættes i medfør af stk. 6. Kommunerne skal endvidere aflægge en regnskabsmæssig redegørelse for de pågældende ydelser, jf. stk. 6.

 

 

Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence.

 

Bestemmelsen vedrører de muligheder for folkebibliotekerne til at levere særlige serviceydelser og sælge vidensbaserede tjenester på et marked, hvor der også er private udbydere. Bestemmelsen præciserer, at priserne på ydelserne skal fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence.
Den regnskabsmæssige redegørelse vil - ligesom kommunernes regnskabsmæssige redegørelser efter lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder - skulle afgives som en del af det samlede kommunale årsregnskab, jf. herved §§ 45 og 46 i lov om kommunernes styrelse og det i medfør heraf fastsatte »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« (jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2.12.2003). Redegørelsen skal inddrage såvel de direkte som de indirekte omkostninger ved udførelsen af de omhandlede opgaver.

 

 

Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud.

 

Bestemmelsen præciserer, at folkebibliotekernes salg af ydelser, der udbydes i konkurrence med private, ikke over en treårig periode må give samlet underskud.
I henhold til bestemmelsen skal kommunerne gennem deres regnskabsaflæggelse kunne dokumentere, at folkebibliotekernes salg af ydelser på markedsvilkår ikke giver underskud over en treårig periode. Periodeangivelsen på 3 år svarer til den periode, der er fastsat i tilknytning til statsinstitutioners adgang til at udføre indtægtsdækket virksomhed, idet denne virksomhed til enhver tid skal udvise enten balance eller overskud, når de seneste 3 års driftsresultater.
Kulturministeriet skal bemærke, at sigtet med den pågældende bestemmelse tillige er at sikre kommunens skatteborgere mod, at de pågældende ydelser finansieres helt eller delvist på grundlag af de midler, som kommunalbestyrelsen afsætter til folkebibliotekets almindelige drift.

 

 

Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5.

 

Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med folkebibliotekernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5.
Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at folkebibliotekernes samlede aktiviteter efter stk. 1, jf. stk. 4 og 5, ikke er konkurrenceforvridende over for private, og at kommunerne skal aflægge en gennemsigtig regnskabsmæssig redegørelse for de pågældende aktiviteter som en del af kommunens årsregnskab.

 

Bekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2005 om biblioteksvirksomhed

 

Folkebibliotekernes salg af ydelser, der udbydes i konkurrence med private

 

§ 5. Kommunen skal forinden den afgiver tilbud på og indgår aftale om udførelse af en opgave, der udbydes i konkurrence med private, jf. lovens § 20, stk. 1, jf. stk. 4, foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være forbundet med kommunens varetagelse af den pågældende opgave eller den pågældende type af opgave.
Stk. 2. Prisen på en opgave fastsættes således, at de med opgaven forbundne kalkulerede samlede omkostninger som minimum dækkes af indtægten ved udførelsen af opgaven.

 

 

§ 6. Kalkulationen af en kommunes samlede omkostninger ved udførelse af en opgave i henhold til lovens § 20, stk. 1, jf. stk. 4 skal omfatte:

1)      alle de direkte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, for eksempel løn inkl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur, og

2)      alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, for eksempel indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til for eksempel ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling mv. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtigelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

 

 

§ 7. Kommunen skal for de opgaver, der udbydes i henhold til lovens § 20, stk. 1, jf. stk. 4, foretage løbende registrering af de med opgaverne forbundne indtægter og omkostninger, jf. § 6.
Stk. 2. Hvert år optages i kommunens årsregnskab en regnskabsmæssig redegørelse, hvori der redegøres for de samlede faktiske indtægter og omkostninger, der er forbundet med udførelsen af opgaver efter lovens § 20, stk. 1, jf. stk. 4. Redegørelsen skal indeholde en samlet status for årets aktiviteter på området samt oplysninger om status for aktiviteterne for de to seneste regnskabsår.

 

 

Links:

Myndigheder og organisationer:

Kulturministeriet: www.kum.dk

Bibliotek og Medier: www.bibliotekogmedier.dk

Indenrigsministeriet: www.im.dk

Konkurrencestyrelsen: www.ks.dk

Kommunernes Landsforening: www.kl.dk

 

Relevant lovgivning og administrative forskrifter:

Biblioteksloven, Lov nr. 340 af 17. maj 2000

Biblioteksbekendtgørelsen, nr. 30 af 10. januar 2005

 

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse 

 

Lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige
myndigheder.
LOV nr 378 af 14/06/1995

 

Bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder

 

Det fremtidige budget og regnskabssystem for kommunerne og amtskommunerne
Betænkning nr. 1369

Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceredegørelse 2001

 

Brevkasser og FAQ

Biblioteksstyrelsens spørgsmål og svar om lovgivning
Kommunalfuldmagten 

Kommunalfuldmagten er kommunernes mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver der ligger i naturlig forlængelse af det at drive kommunal virksomhed. Det kan derfor give anledning til misforståelser når der tales om kommunalfuldmagtsreglerne idet der jo netop er tale om et ulovbestemt område. Det er formentlig mere korrekt at betegne kommunalfuldmagten som de ulovbestemte grundsætninger der regulerer kommunernes mulighed for at påtage sig visse opgaver.

 

Baggrunden for Kommunalfuldmagten er navnlig to omstændigheder:

 

  •  Det kommunale fællesskab og realiseringen af visse opgaver i relation hertil og
  • kommunernes økonomiske autonomi der både finder udtryk ved kommunernes selvstændige budgetkompetence (herunder de enkelte kommunekassers selvstændighed i forhold til andre offentlige kasser) og ved kommunernes selvstændige beskatningskompetence (kommunekassernes "egne" indtægter, særligt fra kommunale person- og ejendomsskatter).

 Som eksempler fra biblioteksverdenen i forhold til hvad der ligger indenfor kommunalfuldmagten (i naturlig forlængelse af kommunal virksomhed):

  • udleje af bibliotekets lokaler udenfor åbningstid (overskudskapacitet) 

og udenfor (ikke en kommunal opgave):

  •  salg af Internetopkoblinger

 

Kommunalfuldmagtens grænser kan prøves (prøves betyder at der er tale om en administrativ afgørelse) af Tilsynsrådet i det pågældende amt eller af Indenrigsministeriet.

Spørgsmål om kommunalfuldmagtens grænser kan endvidere forelægges for domstolene. 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)