Svar: Hæftelse for mindreårige børns udlån

Retstilstanden på området er uafklaret, hvorfor Biblioteksstyrelsens vurdering af sagen kun er vejledende. Den endelige afgørelse af lovligheden i det stillede spørgsmål, henhører under domstolene.

Styrelsens vejledende udtalelse bygger på et juridisk responsum vedr. umyndiges ansvar for lån på folkebibliotekerne, som styrelsen tidligere har fået udarbejdet. Det tager udgangspunkt i tidligere lovgivning, men det er Biblioteksstyrelsens vurdering, at hovedsynspunkterne fortsat er gældende.

Proceduren vedrørende udstedelse af lånerkort til børn har inden for bibliotekerne ændret sig gennem tiderne. Tidligere var det almindeligt, at de umyndige først fik et lånerkort, når forældrene/værgen havde givet samtykke til dette. I dag er det mere almindeligt, at i hvert fald stør-re børn ikke afkræves en forældreunderskrift i forbindelse med indmeldelse på bibliotekerne. Kan børnene eksempelvis identificere sig ved personnummerbevis vil de ofte kunne blive indmeldt. Desuden er det mere og mere almindeligt, at bibliotekerne ikke udsteder lånerkort til personer, der er over 16 år, idet man blot anvender sygesikringskortet som legitimation.

Det er af væsentlig betydning for omfanget af umyndiges forpligtelser ved lån på biblioteket, hvorledes lånet retligt kan karakteriseres. På den ene side kan forholdet anskues som en rets-handel mellem bibliotek som udlåner og den umyndige som låner. En retshandel defineres sædvanligvis som private retsstiftende viljeserklæringer, dvs. viljeserklæringer, som stifter for-andrer eller ophæver en rettighed eller et privat retsforhold. Lån er typisk eksempel på en rets-handel. På den anden side kan det imidlertid fremføres, at lånet er baseret på lovgivningens bestemmelser. Borgerne har ifølge lov om biblioteksvirksomhed § 5 en egentlig ret til at låne. Hvis forholdet anskues på denne måde, kan lånet ikke betragtes som en retshandel.

Hvis lånet betragtes som en retshandel er lånet ugyldigt for umyndige lånere i henhold til Vær-gemålslovens § 1, medmindre værgen har givet samtykke. Hvis det derimod ikke betragtes som en retshandel, vil de umyndige lånere ligesom myndige lånere blive forpligtet i henhold til det af kommunalbestyrelsen udstedte reglement - dette gælder også forpligtelsen til at betale afgift og erstatning.

Afgørelsen af, hvorvidt et lån på danske folkebiblioteker må anses som en retshandel eller ej, er i sidste instans et domstolsanliggende. I det responsum, Biblioteksstyrelsen fik udarbejdet, blev det vurderet, at domstolene nok vil anse sådanne lån som retshandler på det formueretlige område, hvorfor Værgemålslovens regler bør finde anvendelse.

I henhold til Værgemålslovens § 1 kan en umyndig ikke selv råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler, idet en umyndig i forbindelse med lån på biblioteket kan blive mødt med et erstatnings- eller afgiftskrav. 

Konsekvensen heraf er, at det må anbefales, at folkebibliotekerne stiller krav om samtykke fra værgen, hvilket i praksis vil sige forældreunderskrift i forbindelse med indmeldelse på biblioteket. Samtidig med underskriften skal værgen (forældrene) give samtykke til, at den umyndige kan låne på biblioteket, og at den umyndige ved manglende overholdelse af de fastsatte regler kan pådrage sig afgifts- og erstatningsforpligtelser. Hvis værgen nægter at underskrive en sådan erklæring, vil biblioteket antageligt kunne afvise den umyndige som låner, uanset bibliotekslovens bestemmelse om, at folkebibliotekerne står til rådighed for alle. I tilslutning hertil skal det understreges, at en sådan erklæring alene indebærer, at den umyndige med værgens samtykke kan pådrage sig forpligtelser, men ikke at værgen selv er forpligtet til at betale afgift eller erstatning. Såfremt det ønskes, at værgen skal hæfte for den umyndiges lån, kræver dette, at værgen afgiver en indeståelse for opfyldelsen af den umyndiges forpligtelser.

Bibliotekerne bør således sikre værgens samtykke ved udstedelse af lånerkort til mindreårige samt sikre, at reglementet er så konkret som muligt for så vidt angår konsekvenserne af misli-geholdelse og endelig sikre, at lånerne er bekendt med bestemmelserne i reglementet.

Konklusion:

Såfremt man anser ovenstående forhold vedr. umyndiges lån som en retshandel, skal forplig-telserne i relation til hæftelse vurderes ud fra formueretlige regler. Det vil sige, at der forud for lån skal gives samtykke fra værgen. Det samtykke, der kan være tale om, er enten et, hvor vær-gen samtykker til, at den umyndige kan foretage hjemlån og forpligte sig til at betale afgift ved for sen tilbagelevering samt erstatte bortkommet og ødelagt materiale. Den anden - mere vidtgående form for samtykke - er den, hvor værgen giver samtykke til, at den umyndige kan foretage hjemlån, og hvor værgen, såfremt forpligtelserne over for biblioteket ikke opfyldes, indestår personligt herfor. Det følger heraf, at såfremt værgen ikke ønsker at give samtykke vedr. den umyndiges lån, vil den umyndiges frie låneret antagelig skulle tilsidesættes, således at den umyndige ikke kan låne på biblioteket.

Eksempler på sådanne samtykkeerklæringer kunne være:

SAMTYKKE (eksempel 1)

Som værge giver jeg herved samtykke til, at

(navn og adresse)

kan foretage hjemlån fra biblioteket på de herfor gældende vilkår, og herunder for-pligte sig til at betale afgift ved for sen tilbagelevering af det lånte materiale samt erstatte bortkommet og ødelagt materiale.

Som værge:
(navn og adresse)

 

SAMTYKKE (eksempel 2)

Som værge giver jeg herved samtykke til, at

(navn og adresse)

kan foretage hjemlån fra biblioteket på de herfor gældende vilkår, og herunder for-pligte sig til at betale afgift ved for sen tilbagelevering af det lånte materiale samt erstatte bortkommet og ødelagt materiale.

Såfremt forpligtelserne over for biblioteket ikke opfyldes, indestår jeg personligt her-for.

Som værge:
(navn og adresse)

 

Hvorvidt forholdet anses for en retshandel med de heraf afledte krav om samtykkeerklæringer (samt udelukkelse ved manglende samtykke), er i sidste ende en domstolsafgørelse. Biblioteks-styrelsen har således alene tilkendegivet sin vejledende fortolkning af problematikken.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)