Bygningsfredningens historie

100 år med bygningsfredning

I 2018 var det 100 år siden, den første bygningsfredningslov trådte i kraft. Nedenfor har vi samlet nogle hovedpunkter i bygningsfredningens historie.

1916

Regeringen fremsætter forslag om en bygningsfredningslov. Baggrunden er folkelige protester mod ombygninger og nedrivninger af flere historiske bygninger. I København var renæssancebebyggelsen "De Syv Søstre", der lå for enden af Børsen ved Knippelsbro, blevet revet ned omkring 1903. I Viborg blev der i 1906 nedrevet et middelalderhus, i folkemunde kendt som Budolfi Kloster. 

Loven skal sikre, at værdifulde historiske bygninger ikke ødelægges af ejere uden den fornødne forståelse. Som det hedder: "Samfundsinteressen i Bevarelsen af saadanne fremragende Bygninger, gennem hvilke dansk Kultur og Historie gennem Aarhundreder afspejler sig, er saa betydelig, at den private Ejers Interesser til en vis Grad maa staa tilbage for den". 

Ejerne vil ikke få økonomisk kompensation for fredningen.

1917

Regeringen genfremsætter forslaget om en bygningsfredningslov, som vedtages af Rigsdagen. 

1918 

Bygningsfredningsloven træder i kraft den 12. marts. Loven indeholder to slags fredninger: klasse A og klasse B. Ejeren af en A-fredet bygning må ikke foretage ændringer i bygningen uden tilladelse fra myndighederne. Ejeren af en B-fredet bygning skal anmelde ønskede ændringer, men kan gennemføre dem, også selv om myndighederne er imod. 

En bygning skal som hovedregel være mindst 100 år gammel for at blive fredet. I praksis bliver 100 års-reglen ikke fraveget. 

Der nedsættes en kommission, Det Særlige Bygningssyn, til at administrere loven. Det Særlige Bygningssyn består af fem medlemmer, heriblandt direktøren for Nationalmuseets middelalder- og renæssanceafdeling, en arkitekt og en dommer. I alt fredes 1156 ejendomme i 1918-19. 

1966

En ny bygningsfredningslov træder i kraft den 1. juli. Beskyttelsen af de B-fredede bygningers facader udvides, således at den svarer til beskyttelsen af de A-fredede bygninger. Der indføres en bestemmelse om, at ”andre arkitektoniske værker, monumenter og fæstningsværker” også kan fredes. Med bestemmelsen formaliseres gældende praksis. Der oprettes en ny Statens Bygningsfredningsfond, som skal løse særlige frednings- og bevaringsopgaver. Fonden kan yde fordelagtige lån til restaureringsarbejder og kan også overtage faldefærdige ejendomme og sætte dem i stand. 

Antallet af fredede ejendomme er ca. 2500. 

1980

En ny bygningsfredningslov træder i kraft den 1. januar. Den væsentligste ændring er, at fredningsklasserne A og B afskaffes. Herefter kræves der tilladelse til både udvendige og indvendige arbejder på alle fredede bygninger. Det bliver endvidere muligt at frede de umiddelbare omgivelser til en fredet bygning, hvis de udgør en del af en samlet, beskyttelsesværdig helhed. Der indføres en automatisk fredning af bygninger opført før 1536. Endelig skrives det ind i loven, at bygninger af fremragende værdi kan fredes, selv om de er yngre end 100 år. 

Det Særlige Bygningssyn skifter status fra fredningsmyndighed til sagkyndigt udvalg. Fredningsstyrelsen under Miljøministeriet er herefter fredningsmyndighed. 

Antallet af fredede ejendomme er knap 3000. 

1997

En ændring af bygningsfredningsloven træder i kraft den 1. december. Statens Bygningsfredningsfond nedlægges, og midlerne til bygningsbevaring samles i én statslig støtteordning. Den generelle aldersgrænse for fredning sættes ned til 50 år. Det er fortsat muligt at frede yngre bygninger, hvis de er særligt værdifulde. 

Loven får et nyt kapitel om bevaringsværdige bygninger, der fastsætter regler for udpegning af bygningerne og høringsprocedure i forbindelse med nedrivning. Ansvaret for de bevaringsværdige bygninger ligger hos kommunerne. Endelig lettes adgangen til at ophæve fredninger, når de pågældende bygninger har mistet deres fredningsværdi.

Antallet af fredede ejendomme er ca. 3600. 

1998

En ny lov om regionale faglige kulturmiljøråd træder i kraft den 1. januar. Loven betyder, at der i hvert af de 14 amter nedsættes et kulturmiljøråd, som skal sikre den faglige kvalitet i forbindelse med beslutninger om kulturmiljøet. Rådet kan bidrage til amtskommunernes regionplanlægning og være rådgivende over for kommunalbestyrelsens kommune- og lokalplanlægning. Endvidere skal rådene udtale sig om bygningsfredningsforslag. 

2001

En lovændring giver staten mulighed for at udpege bygninger som bevaringsværdige. Ansvaret for alle bevaringsværdige bygninger ligger fortsat hos kommunerne. Kommunerne kan også ophæve statens udpegning af bevaringsværdige bygninger. 

Ansvaret for bygningsfredninger overgår fra Miljø- og Energiministeriet til Kulturministeriet og placeres organisatorisk i den nyoprettede Kulturarvsstyrelse (nu: Slots- og Kulturstyrelsen). 

2007

Loven om regionale faglige kulturmiljøråd ophæves som følge af kommunalreformen. Oprettelsen af lokale kulturmiljøråd gøres herefter frivillig for kommunerne. Der er i dag ca. fem kulturmiljøråd, som dækker én eller flere kommuner.

2009

Kulturministeren offentliggør resultatet af et flerårigt udvalgsarbejde i ”Rapport om bygningsbevaring”. Heri anbefales en revision af bygningsfredningsloven samt en gennemgang af alle landets fredede bygninger. 

2010

En ændring af bygningsfredningsloven træder i kraft den 1. juni. Herefter kan selvstændige landskabsarkitektoniske værker fredes på lige fod med bygninger. Der indføres mulighed for at klage til kulturministeren over afgørelser i sager om bygningsarbejder.

En landsdækkende gennemgang af de fredede bygninger, som skal udføres i perioden 2010-2015, igangsættes. I forbindelse med gennemgangen tilbydes ejerne af de fredede bygninger en vejledende handlingsplan. I ligningsloven lovfæstes retten til fradrag for vedligeholdelse af fredede bygninger, det såkaldte forfald pr. år. 

2013

En lovændring træder i kraft den 1. januar. Den betyder, at ejere af fredede bygninger fremover kan nøjes med at underrette Slots- og Kulturstyrelsen om visse typer af bygningsarbejder, bl.a. ændringer i nyere køkken og bad samt fremføring af rør under terræn. 

2016

Den landsdækkende fredningsgennemgang afsluttes officielt efter en forlængelse af projektperioden med 1½ år. Beskrivelserne af de fredede bygninger offentliggøres løbende på nettet. En konsekvens af fredningsgennemgangen er, at ca. 250 fredninger ophæves, fordi fredningsværdierne i de pågældende bygninger er gået tabt. 

2017

En lovændring træder i kraft den 1. juli. Herved afskaffes Det Særlige Bygningssyns hidtidige vetoret i sager om nedrivning af fredede bygninger. Samtidig udvides Bygningssynet med et medlem indstillet af Organisationen Danske Museer.

2018

En lovændring træder i kraft den 1. januar. Lovændringen lemper reglerne om tilladelse til bygningsarbejder for visse fredede bygninger. De nye regler gælder kun for bygninger, som i forvejen er fredede, og som udpeges konkret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Opdateret 07. september 2022