Fredning - sådan foregår det

I Danmark findes der ca. 300.000 bygninger, der vurderes at have høj bevaringsværdi. Heraf er kun ca. 100.000 udpeget som bevaringsværdige, mens der er godt 9.000 fredede bygninger.

Hvem kan rejse en fredningssag?

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der freder bygninger, og som gennemfører fredningssagerne. Men alle kan foreslå styrelsen, at en bestemt bygning bliver fredet. For at styrelsen kan vurdere et fredningsforslag, skal man indsende fotografier både udefra og indefra af bygningens vigtigste rum. Styrelsen vil også gerne have tegninger og oplysninger om bygningens alder, historie og eventuel oplysninger om arkitekten.

Læs om bygningsfredningens historie

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur foreslår løbende bygninger til fredning. Foreningen har en særlig status, som er skrevet ind i bygningsfredningsloven. Det betyder, at styrelsen skal indlede fredningssager på baggrund af Landsforeningens forslag.

Besøg Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Styrelsen undersøger også selv, om der er bygninger, der bør fredes. Som regel foregår det på grundlag af et særligt tema. Eksempelvis har der været særligt fokus på bygninger fra velfærdssamfundet efter 1945 og årene frem. Styrelsen kan også starte en fredningssag, fordi der er planer om væsentlige ændringer i eller omkring en værdifuld bygning.

Læs om velfærdssamfundets bygninger i planlægningen

Hvad kan fredes?

Enhver type bygning kan fredes. Men bygningen skal have så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at den har betydning på nationalt niveau. Det er med andre ord svært at få en bygning fredet, og styrelsen gennemfører kun et lille antal fredningssager årligt. Det er kommunerne, der skal sikre de mange velbevarede bygninger, som overvejende har lokal og regional betydning.

De bevaringsværdige bygninger udpeges og beskyttes gennem kommunernes planstrategier og lokalplanlægning.

Læs mere om bevaringsværdige bygninger i kommunal planlægning

Normalt skal en bygning være mindst 50 år gammel for at kunne fredes. Yngre bygninger kan undtagelsesvis komme i betragtning, hvis de rummer helt specielle kvaliteter. Alle bygninger og bygningsdele fra før 1536, er automatisk fredede. Således er hovedparten af de fredede bygninger er opført før år 1900. Den yngste fredede bygning er opført i 1994.

Særligt for folkekirkens bygninger

Bygninger, som tilhører folkekirken, er omfattet af deres egen lov. Kirkebygninger, som er gået af brug, som indgår i andre bygningsværker (typisk slot eller herregård), eller som tilhører andre trossamfund, kan godt fredes. Øvrige kirkebygninger er undtaget fra bygningsfredningsloven.

Læs loven, der gælder for folkekirkens bygninger

De nærmeste omgivelser kan også medtages i fredningen af bygningen, hvis omgivelserne udgør en væsentlig del af den samlede arkitektoniske eller kulturhistoriske helhed. Det kan eksempelvis være en have, en allé eller belægningen på en gårdsplads.

Styrelsen har siden 2010 kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for De Geometriske Haver i Herning eller Tivolis Parterrehave. Der er foreløbig kun gennemført et lille antal sådanne fredninger.

Læs om De Geometriske Haver i Herning

Læs om Tivolis Parterrehave

På listerne over nye fredninger og fredninger i høring kan man få et indtryk af spændvidden. Alle fredede bygninger kan i øvrigt søges frem på i det centrale register Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.

Se de nyeste fredninger

Se seneste høringer

En bygnings bærende værdier

Et godt kendskab en bygning er det bedste udgangspunkt for bevaring og kan samtidig skabe rum for, at bygningen kan udvikle sig i respekt for en bygnings bærende værdier.

Et værktøj til at få kendskab er kortlægning af værdierne. Det sikre, at både ejer og myndighed har et forsvarligt grundlag for at tage stilling til, hvordan hvilke væsentlige interesser bevares. Kortlægningen giver viden og forudsætning for eventuelt kommende funktionsændring, bygningsmæssige ændringer og lignende bygningsarbejder. Og endelig giver det ejer og myndigheder den bedste mulighed for at vurderer, om en bygning er bevaringsværdig i et lokalt og regionalt perspektiv, eller om bygningen er af national betydning og bør opnå en egentlig fredning.

Bevaringsværdige huse

Bevaringsværdige bygninger har en særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning, modsat de fredet bygning, der har en særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning.

Kommunerne har ansvaret

Det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne. Kommunerne har også mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på bevaringsværdige bygninger.

Læs mere om bevaringsværdige bygninger og miljøer

Slots- og Kulturstyrelsen kan ligeledes udpege bygninger som bevaringsværdige efter bygningsfredningsloven. Retsvirkningerne af styrelsens udpegning af bevaringsværdige bygninger er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning i kommuneplanen.

Bygningskultur og planlægning

Projektet Bygningskultur 2015 igangsat et initiativ rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger, for at sætte et særligt fokus på de bevaringsværdige bygninger. Initiativet fortsætter med at styrke og fremtidssikre håndtering af bygningsarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner.

Bygningskultur 2015 bidrage positivt til kommuner og ejeres arbejde med de bevaringsværdige bygninger. Mange af landets kommuner er en del af Bygningskultur 2015's netværk. Disse kommuner indgår i rådgivning, kurser, studieture, faglige fora og spille en aktiv rolle i arbejdet med at skabe ny viden og nye redskaber til arbejdet med bygningskulturarv, blandt andet via kommunenetværket - Bygningskulturen i planlægningen.

Læs mere om Kommunenetværket - Bygningskulturen i planlægningen

Styrelsen gennemgik fra 2015 alle fredede bygninger og tilbyder ejerne frivillige handlingsplaner, så bygningerne kan udvikle sig, og værdierne sikres.

Læs mere om frivillige handleplaner

Beskrivelse af fredningsværdier

Styrelsen har udviklet en metode til at beskrive de bærende værdier - fredningsværdierne. Metoden, der er koordinerede med SAVE, kan anvendes fremadrettet i arbejdet med at beskrive de bærende værdier for såvel de fredede som de bevaringsværdige bygninger.

Læs mere om SAVE metoden

At vurdere og beskrive en bygnings fredningsværdier stiller store krav til den, der foretager beskrivelsen. Styrelsen har udarbejdet et skema, der benyttes til at beskrive bygningerne. Som støtte til vurderingen hører en vejledning, der skal sikre at beskrivelserne bliver ensartede. Det er vigtigt at skemaet udfyldes i et kortfattet og præcist sprog.

Hent skema til beskrivelse af bygninger

Hent vejledningen til brug af skema til beskrivelse af bygninger

Før en fredningsbeskrivelse for en fredet bygning kan anvendes, skal Slots- og Kulturstyrelsen kvalitetssikre og godkende den.

Tilbud om vejledende handlingsplan

Handlingsplaner er en hjælp til arbejdet med at bevare de fredede bygninger, der ikke på anden vis er underlagt et professionelt og regelmæssigt tilsyn.

Handlingsplanen er et tilbud fra styrelsen, der gennemgår ejendommen og prissætte eventuelle byggearbejder, der bør udføres for at holde fredningsværdierne intakte. Ejeren kan efterfølgende selv vælge en rådgiver med restaureringsfaglig kompetence til at udføre handlingsplanen.

Handlingsplanen omfatter fredede bygningers klimaskærm. Rådgiveren besigtiger bygninger fra terræn, stige eller tilgængelige lofts- og kælderrum. Der bliver ikke lavet tekniske målinger eller destruktive undersøgelser. Handlingsplanen finansieres af styrelsen.

Opfølgning på fredningsgennemgang

Handlingsplanen tager udgangspunkt i ejendommens fredningsværdier, der er beskrevet i forbindelse med styrelsens gennemgang af de fredede bygninger. Der kan derfor først ansøges om udarbejdelse af en handlingsplan, når ejendommens fredningsværdier, der er beskrevet.

Benyt ansøgningsskema for handlingsplaner

Kontakt

Vil du spørge os om noget? Her kan du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen

Kun én type fredning

Opdelingen i klasse A- og klasse B-fredninger blev afskaffet i 1980. Siden da har alle fredede bygninger været fredet både indvendigt og udvendigt

Handlingsplan for bevaring

Handleplaner er en hjælp til arbejdet med at bevare de fredede bygninger, der ikke på anden vis er underlagt et professionelt og regelmæssigt tilsyn. Handleplanen gennemgå ejendommen og de byggearbejder, der bør udføres for at holde fredningsværdierne intakte.

Læs mere om handlingsplaner

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)