Længehuse på Fanø

Fanø's meget specielle gårde og skipperhuse, der er beliggende i henholdsvis Nordby og Sønderho, er karakteristiske ved at være enlængede, i én etage og for hovedpartens vedkommende opført med bolig og stald i samme bygning. Det er derudover karakteristisk, at stort set alle disse bygninger er placeret med gavlene mod øst og vest, så de ligger mest hensigtsmæssigt i forhold til den hårde vestenvind.

I dag er alle husene grundmurede. Mange af facaderne er opført i de meget smukke og karakterfulde mørkerøde mursten, der adskillige steder har opstregede hvide fuger og mange med hvidkalkede gesimser og hjørnelisener. I Sønderho har mange huse markeret murstikkene over vinduerne med en palet af grøn-sort-hvide farver. Der forekommer dog også en del pudsede huse, der enten er rød- eller gulkalkede.

Tagene er næsten uden undtagelse tækkede med tagrør med mønninger af lyng eller tørv. Tagfladerne er som regel ubrudte og tagskægget er vandret afskåret. Over indgangsdøren – og dennes pendant på modsatte langside, bryggersdøren eller bagdøren til forstuen (frankel), sidder der, som et helt gennemgående træk, en rundbuet eller trekantet tagskægskvist, der kaldes 'arkengab'.

Fanøhusene er 1-2 meter bredere end de 'normale' danske by- og landhuse fra 1700 og begyndelsen af 1800-tallet, dvs. 7, 8 og 9 meter brede, hvad der giver plads til to rækker rum i planen. Som en følge af de brede huse, er tagene usædvanligt store og høje.

Gavlene er rejste helgavle, der oprindeligt var bræddebeklædte, men som i løbet af 1800- tallet fik grundmur op til hanebåndshøjde. Den øverste gavltrekant er mange steder stadigvæk bræddebeklædt og grønmalet. Nogle gavle står stadig helt bræddebeklædte med dekorerede vindskeder af brædder. Flere af husene har med tiden fået fuldmurede gavle med hvidkalkede gesimser langs tagkammen, eller gavle med brandkamme, med rette eller svungne linier.

Skorstenene er som et gennemgående træk kalkede i samme farve som facaden, men derudover pyntet med hvidkalket sokkel og gesims.

Vinduerne er opsprossede, torammede vinduer, der for en dels vedkommende, er hængslede på lodposten, ofte kun den ene ramme, mens den anden er fast. En del vinduer har dog gængse hjørnebåndshængsler ligesom de særlige hamborghængsler med små kegleformede tapender på mange af vinduerne.

Den ældre byggeskik på Fanø er helt unik i sit arkitektoniske udtryk og i sin kulturhistoriske baggrund og udvikling. Husene er opført af de lokale søfolk og bønder, tilpasset klimaet og med byggematerialer, der kunne skaffes lokalt.

I dag er det mest bemærkelsesværdige ved Fanø, at de to byer, men især Sønderho, er bevaret som en enestående helhed, arkitektonisk, landskabeligt, i sin byggeskik og ikke mindst i husenes homogene fremtræden i materialer og detaljer. Dertil kommer den fantastiske ensrettede beliggenhed i landskabet og husenes tilpasning til de barske forhold.

De ældste huse var oprindeligt bygget i bindingsværk, men omkring 1800 blev de omsat i grundmur og nyopførte huse blev ligeledes grundmurede. Der er en del træk i de ældste huse, der røber, at de oprindeligt har været højremshuse, hvor den yderste væg er erstattet med grundmur. Kroen er f.eks. stadig konstrueret som et højremshus og derudover er den markante bredde på husene, også en indikation på dette.

Den hvide opstregning af fugerne er et beskyttelseslag for fugerne, der oprindelig var udført i lermørtel, der ville regne væk, uden kalkens beskyttende lag. De opstregede fuger er også en måde at skjule de meget uens fuger, der er en følge af de meget varierede mursten, der på grund af den hårde brænding ofte er helt krumme.

Arkengabet over indgangsdøren og bryggersdøren, er ikke specielt for Fanø, men kendes fra hele Danmark og især Vestjylland. Det har tjent to formål. Dels var det luge for opbevaring af korn, der blev opbevaret over stuehusloftet og på den måde blev tørret, dels var Arkengabet en form for brandsikring hvis taget brændte, idet det forhindrede at det brændende stråtag, faldt ned foran dørene.

I det indre har Fanø-husene en helt speciel 5-delt indretning, med en 'varm' beboelsesafdeling, beliggende mod syd (Synder Donsk (vinterstue), alkove (tætseng) og køkken), en 'halvkold' beboelsesafdeling beliggende mod nord (Naar Donsk (sommerstue) med alkove), en 'kold' beboelsesafdeling (æ Stow), der ikke kunne varmes op med ovne, og derfor kun benyttedes til fester og gæstebud, et bryggers med bageovn og spisekammer samt et nordliggende 'mælkekammer' og som den femte del af huset, stald og lo. Denne indretning var først og fremmest varme- og brændselsbesparende, og dermed økonomisk, samtidig med at det også var muligt at gennemføre mere statusprægede aktiviteter ved særlige lejligheder.

Et andet ganske særligt træk ved Fanø-husenes indretning, den gennemgående gang (frankel/fremgulv) mellem indgangsdøren/gangdøren og bryggersdøren/bagdøren, der samtidigt adskilte beboelsen fra bryggers, stald og lo, er de fleste steder bevaret, bl.a. fordi denne er yderst praktisk.

Traditionen med at hængsle vinduerne på lodposten kan måske forklares ved, at vinduerne ligger i en dybde på ca. 3 cm, hvorfor det kun er muligt at løfte rammerne af inde på midten/lodposten, hvor det fladbuede stik giver lidt højde.

Fanø's ældre enlængede bygninger i mørkrøde mursten og hvide klassicistiske detaljer, de flotte stråtage samt de øvrige udsøgte farver danner en utrolig sårbar helhed, der kan ødelægges af selv ganske små ændringer.

En af de bærende bevaringsværdier er de smukke stråtage, der kan ødelægges af andre materialer som eternit, røde eller sorte tegl, etablering af kviste på 1. sal samt ændringer af mønninger, gavle og tagskæg. Det siger sig selv, at hvis skorstenen forsvinder, mister husene en vigtig del af deres arkitektoniske udtryk og identitet.

Facaderne er især sårbare overfor vinduesudskiftninger med termovinduer, inklusive termoruder med meget tynde, men falske, pålimede sprosser, der både tager lys og falder hurtigt af.

Facaderne kan ødelægges af ombygninger med forkerte mursten, forkerte overfladebehandlinger (bl.a. plastikmaling) og forkerte farver - de fine, hvide murværksdetaljer indbefattet.

Endelig er de smukt detaljerede indgangsdøre og de meget karakteristiske arkengabluger, hvor disse ikke er ændret til vinduer, vigtige at bevare.

Der er ovenfor beskrevet, hvordan ældre huse på Fanø udgør en meget smuk og velbevaret helhed med mørkrøde eller rød- eller gulkalkede facader, hvide murdetaljer, sprossevinduer, døre, arkengaf, gavle, stråtage og skorstene. Alle disse 8 elementer har specielle udformninger på Fanø og også deres egen specielle historie og baggrund. Alle 8 elementer udgør en række umistelige bevaringsværdier for det enkelte hus, for bebyggelsen og for hele øen.

Det er derfor meget lykkeligt at der meget tidligt, siden 1923, har været en aktiv lokal bevaringsforening i Sønderho, samt at Staten har gennemført 45 bygningsfredninger alene i denne by. Derudover kommer kommunens bevarende lokalplan for resten af husene samt et eventuelt nybyggeri. Alt dette har været med til at bevare denne bygningskulturelle perle, så kun få ældre huse i dag må betegnes som ødelagte med hensyn til deres bevaringsværdier.

De enlængede Fanø-huse danner en unik helhed, udsøgte materialer og fine detaljer. Det er derfor vigtigt at disse huse behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer, så den særlige egenart og ensartethed i denne bygningstype fastholdes. Man bør fortsætte den vellykkede kombination af lovgivning, planlægning og vejledning, som er en af de væsentligste årsager til at øen har bevaret sin særlige karakteristika. Som en del af dette arbejde er udarbejdet omfattende beskrivelser af byggeskik og vedligeholdelsesvejledninger, som giver en grundig indføring til bevarelse af den særlige byggeskik.

Murværk

• Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre. Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles.

  Fuger bør udføres som de eksisterende, oftest er en ren kalkmørtel uden cement. Den fremherskende fugeform er skrabefugen, der stryges af, binding med murværk og nærmest, på grund af murstenenes uens form, virker som en 'vandskuring'. Facaderne får derfor ofte en til to gange rød kalkvandslasering (kalkvand iblandet 7% okker-rødt pigment, der giver en laserende/halvgennemsigtig behandling). Herpå streges fugerne op som ganske tynde linier i hvidtekalk, med en speciel pensel.

  De hvidkalkede detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

  Reparationer på pudset murværk skal udføres magen til den eksisterende/oprindelige puds. Dog bør man undgå cementmørtel og i stedet benytte hydraulisk kalkmørtel eller luftkalkmørtel på facaderne.

  Pudsede sokler skal pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat sort pigment (farvepulver). Dette giver en mørk, grå sokkelfarve, der svarer til den oprindelige. Sokler på ældre huse må ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materialer, som tvinger fugt og salte længere op i murværket.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Når man istandsætter ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen. Gamle rudeglas fra begyndelsen af 1900-tallet er mere klare og hvide end de rudeglas, der fremstilles i dag. Disse er let grønlige, fordi det er meget kostbart at fjerne det naturlige jernindhold i råmaterialerne til glas.

Man bør ligeledes være opmærksom på de meget specielle håndsmede beslag, der pryder mange bedre byggeskik huse. Selv i meget rusten tilstand, er det i dag muligt at istandsætte ældre beslag ved at udgløde disse i en smedeesse og derefter udføre diverse reparationer. Rustbehandling kan efterfølgende ske med jernmønje.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger og lokale snedkere har specialiseret sig i at fremstille Fanøvinduer, hængslede på lodposten.

Ved maling af vinduer bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Dør, porte og luger

Der er ofte gjort meget ud af yderdøren, der sammen med arkengabet pryder huset facade. Hoveddøren kan være udført som fyldingsdør og evt, tillige være udsmykket med særlige greb, ruder, sprosser og fyldinger.

Bryggersdørene være enkle revledøre med enkle, ikke dekorerede greb.

Eksisterende gamle, originale døre bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme detaljering, smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte en yderdør, f.eks. fordi den originale dør er væk, bør man enten udføre en nøjagtig kopi af den originale dør, eller, hvis de originale dør ikke kan rekonstrueres, vælge en ny dør med en helt enkel udformning. Man bør undgå døre med sidevinduer, der ikke passer til ældre bygninger.

Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. Nye fyldingsdøre udføres traditionelt med rammer og fyldinger i massivt (spejlskåret) træ. På den brede fløj kan der monteres to 'slaglister', så søren opleves som symmetrisk.

Tage

Stråtagene bør ikke udskiftes til andre materialer, eternit, tegl, cementtagsten, teglimiterende stålplader eller sortglaserede tegl. Nylagte stråtage skal følge det oprindelige tags udformning med hensyn til tykkelse, udhæng, herunder skalke, rygning, skorstensinddækning samt afslutning ved gavl og tagfod. Tækkemetoden bør udføres traditionelt som et syet tag, dvs. med tagrørskerrerne syet til lægterne (med krumnål) uden vandrette kæppe, hegnstråde eller stålstænger. Rygningerne udføres med lyng eller lange engtørv.

De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningssten.

Skorstenspiber, der sidder på rygningen på tegltage, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink.

Det er vigtigt at skorstenene bevares og ikke ændres i udformning, herunder at den særlige Fanø-detaljering med hvidkalket sokkel og gesims, bibeholdes præcist ved vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.

Ombygninger

• Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

• Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Fanøhusene har helgavle, der kan være helt eller delvis bræddebeklædte. (1)

Fanøhus med karakteristisk rundbuet arkengaf. Det tækkede tag optager smukt den rundede form. (2)

Typisk mønning med taglagte tørv. (3)

Facade opført i de karakteristiske røde tegl og med fuger, der er opstregede med hvidtekalk. Vinduet er hængslet på lodposten og over vinduer er den karakteristiske hvid-grøn-sorte farvesætning. (4)

Facade opført i de karakteristiske røde tegl og med fuger, der er opstregede med hvidtekalk. Vinduet er hængslet på lodposten og over vinduer er den karakteristiske hvid-grøn-sorte farvesætning. (4)

Facadernes farver gentages på skorstenene, hvor sokkel og gesims er fremhævede med hvidt. (6)

Bræddebeklædt helgavl. (7)

Husene på Fanø er generelt bredere end i resten af landet, hvilket medvirker til at tagfladerne er så karaktergivende i Nordby og Sønderho. (8)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77