Bindingsværksbygninger i købstæderne

En af bygningstyperne i vadehavsregionen er bindingsværkshuset, der primært forekommer i de to store gamle købstæder, Tønder og Ribe.

I sin grundidé er bindingsværkshuset bygget som en bærende tømmerkonstruktion af stolper og bjælker. Tavlene (mellemrummene mellem tømmeret) er udfyldt med enten mursten eller klinede med ler.

De karaktergivende bindingsværksbygninger i Ribe er fra 1500- og 1600-tallet, og opført i kraftigt og rigt udsmykket egetømmer med udkraget stokværk, der er båret af udskårne knægte.

Det rige bindingsværk er tillige kendetegnet af en rigelig brug af udskårne detaljer, rosetter og knægte. I Ribe findes også en række mere enkle bindingsværkshuse uden udkragning, der opført i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet og som tidligere har været pudsede.

Særligt korshusene er typiske og kendetegnende for Ribe. Bygningerne har saddeltag med stejle tagflader, der er belagt med røde vingeteglsten.

Bindingsværksbebyggelsen i Ribe har udviklet sig løbende og hvert hus er således unikt og rummer sin egen bygningshistorie, der i mange tilfælde er grundigt undersøgt og beskrevet.

Bindingsværkshusene i købstæderne kan deles op i tre overordnede typer, der er tæt knyttet til byens struktur, matrikulering og udvikling.

Gavlhuset, der ligger med gavlen ud mod gaden.

Langhuset, der ligger med langsiden ud mod gaden.

Korshuset, der er en kombination af de to ovenstående og har en gavl og en langside mod gaden.

1. Gavlhuset

Gavlhuset findes i to typer. Den ene type er primært knyttet til Tønder, hvor der bag de grundmurede facader med karnapper ofte er et gavlhus opført i bindingsværk. Denne type er beskrevet i afsnittet om det sønderjyske gavlhus. Det særlige ved denne type er, at den stadig ligger på sin oprindelige, lange smalle grund og derfor er indrettet på en særlig måde.

Den anden type gavlhuset i bindingsværk, der primært ses i Ribe er karakteriseret af et kortere hus, der ligger med gavlen mod gaden. I gavlen er fremspringende stokværk, der bæres af udskårne knægte.

2. Langhuset

Adskillige steder i Ribe, og flere andre af de sønderjyske byer, er grundene så brede, at man kan bygge et langhus på grunden, dvs. et hus med siden til gaden og tagryggen parallelt med gaden. Derved kan man få et meget lyst hus med dagslys fra begge sider. Man kan bygge en port til gaden, så der er god adgang til baggården og bagarealerne på grunden og man får ledt regnvandet fra taget ud på gaden eller ind til gården, hvad der giver bindingsværksfacaderne en bedre holdbarhed og gør huset nemmere at vedligeholde. Ofte er de ældre gavlhuse sammenbyggede eller ombyggede, således at de i dag opleves som langhuse.

3. Korshuset

Gavlhuset er et temmelig upraktisk hus, både konstruktivt, funktionelt og vedligeholdelsesmæssigt. Huset var mørkt, upraktisk indrettet, bl.a. uden en port til baggården og dertil konstant fugtigt og koldt i de smalle langsider, hvor alt tagvandet løb ned. Derfor ser vi i bl.a. Ribe, Haderslev, Åbenrå og Sønderborg, at man slår flere grunde sammen ud mod gaden, så man ved nybyggeri kunne opføre både det meget populære og rigt udsmykkede gavlhus og ved siden af et sammenbygget langhus – et såkaldt 'korshus'. Derved kunne der komme langt mere dagslys ind i huset, tagvandet kunne løbe ud til gaden eller gården og der kunne ikke mindst blive plads til en praktisk port, så hele grunden med sidehuse og baghuse kunne udnyttes langt bedre, bl.a. til stalde og vognremiser.

Korshuset er som type i én eller to etager og indrettet som gavlhuset med diele, dorns, køkken og pisel. I midten af 1600-tallet flytter den fine stue, salen/øverstestuen via en nyindført trappe i dielen, op på 1.sal ud mod gaden, oftest i gavlhuset, men af og til i korshuset, formentlig for at få et rigere og flottere lys.

Det, der adskiller det sønderjyske korshus som type fra lignende 'korshuse' af bindingsværk i andre dele af landet, bl.a. Nordjylland (bl.a. Ålborg og Randers) er igen den 'nordtyske' indretning med langsgående skillerum, bestående af diele, dorns og køkken. I Nordjylland går skillerummene på tværs, så stueplanet består af stue, køkken og sal, i hele husets bredde.

Bygningernes indretning og funktion, placering og opbygning er knyttet til handel, og derfor er disse bygningstyper uløseligt knyttet til de store gamle købstæder og de forskellige bygningstyper har en tæt sammenhæng med byens struktur og udvikling.

Ribe er præget af den store bybrand i 1580 og mange af de karakteristiske gavlhuse er opført i årene efter branden. Ribe har en mere sammensat struktur end Tønder, og byen er præget af både gavlhuse, langhuse og korshuse, hvad der giver gadeforløbene en række varierede men også meget homogene forløb.

Gavlhusene i Tønder er opstået sammen med de lange matrikler og bebyggelsen langs hovedgaden. Det store antal bevarede gavlhuse skyldes blandt andet, at sammenlægning af de smalle stavne først blev tilladt efter en lovændring i 1768.

I de ældste sønderjyske byer som Ribe, Tønder, Haderslev og Åbenrå er gavlhuse meget hyppigere forekommende end i andre dele af Danmark. Dette skyldes dels påvirkningen syd fra, fra Nordtyskland, især de nordtyske 'Hansestæder', dels udstykningen af bygrundene i meget smalle og lange 'stavne'. Derved kunne der ligge flere huse side om side i de attraktive handelsgader. Oprindeligt har det været praktisk for husenes anvendelse som købmandshuse/handelshuse, at man kunne hejse varerne ind på overetagerne, gennem hejseluger i gavlen.

Vi ved fra de historiske kilder, at bindingsværkshusene i byerne, i lighed med landhusene var lerklinede og stråtækkede langt op i tiden. Kongelige forordninger forbød dette i byerne op gennem 1500-tallet, men det er formentlig først omkring 1600 at de brændte mursten og tegltagene slog igennem. Der vides meget lidt om husenes oprindelige farver, men mange har formentlig stået kalket over 'stok og sten'.

I Ribe er der bevaret fragmenter efter Danmarks ældste bindingsværkshuse. De stående bindingsværkshuse i byen er stort set alle opført senere end bybranden i 1580, men mange af husene indeholder dele af 100-150 år ældre bindingsværkshuse. I Gråbrødregade 1 har Den antikvariske Samling i Ribe udtaget et sekundært anvendt bindingsværksfragment fra en bindingsværksgavl med et lille vindue, der er dateret dendrokronologisk til træfældningstidspunktet 1454. I Nederdammen 31 sidder der også en sekundært anvendt såkaldt 'ranke', en meget lang skråstiver, der har afstivet husets vestvæg med højstolper over to etager. Denne er dendro-dateret til 1486-89.

Bindingsværkshusene i Ribe er kendetegnet af de udkragede stokværk, der er kendetegnende for 1500- og 1600 tallets bindingsværk i de danske og nordtyske købstæder.

Udover de bygningsdele, der almindeligvis knytter sig til bindingsværkskonstruktionen, rummer det sønderjyske og holstenske bindingsværk nogle specielle konstruktive detaljer:

De såkaldte 'stolpeskel', der er en yderst gennemtænkt løsning på det problem, der opstår når regnvandet løber ned ad en bindingsværksfacade og ind i samlingen mellem stolpe og fodrem. Stolpeenden er simpelthen udført med en udhugget 'flap', der går ned over den kritiske træsamling som et kæmpe 'fiskeskel'. Det kræver større tømmerdimensioner og er dyrere i tidsforbrug, men det betyder til gengæld en langt bedre holdbarhed for bindingsværket.

Chr. Axel Jensen deler i sin bog "dansk bindingsværk fra renæssancetiden" det danske bybindingsværk op i to typer, efter to karakteristiske elementer. Dels de førnævnte relativt lokale 'stolpeskel' og en udskåret halvrund roset, der sidder på den trekant, der udgøres af stolpen med to brede 'trekantede' skråbånd.

I Ribe findes der både 'stolpeskel-huse' om end meget få, og 'halvroset-huse'.

De to dekorationsformer ses aldrig på samme bygning. I Haderslev samt byer som Assens og Odense m.fl. er 'halvrosettypen' udbredt, mens 'stolpeskel-typen' findes i Flensborg, Kolding og Svendborg m.fl.

En særlig Ribespecialitet er knægte af en simpel trekantet form, med et malet og profileret sparremønster (vinkelprofiler eller skråtløbende profiler) på forsiden. Disse ses især under langhusenes udkragede 1.sal, samt som endnu en ganske særlig detalje og et yderst markant træk ved Ribes bindingsværksbygninger, nemlig som svære tagskægsknægte på langhusenes facader, der både støtter de lange skalke, der bærer tagets vældige udhæng, og beskytter de gennemstukne bjælkehoveder fra loftetagens styrtrumskonstruktion.

Tagskægsknægtene sidder ikke kun på de toetages langhuse, men også på de mere ydmyge enetages bodelænger. Disse særligt udskårne og malede knægte giver Ribe som by et ganske specielt lokalt særpræg, som man bør værne om.

De tider er vist forbi, da man skulle frygte, at nogle af de sønderjyske bybindingsværkshuse, indenfor de historiske bykerner, vil blive revet ned og erstattet med nye, moderne huse. Derfor kommer 'truslerne' mod disse huse i dag snarere fra en helt anden kant, nemlig 'overrestaurering', 'overromantisering' samt indførelsen af dårlige byggetekniske løsninger og materialemæssige kompromisser.

En af bindingsværkshusenes store kvaliteter er, at konstruktionen kan arbejde og "sætte sig" og de ældre bindingsværksbygningers varierede og uregelmæssige facader er netop en af deres store kvaliteter. Derfor er bindingsværksbygninger særligt sårbare overfor gennemgribende istandsættelser med udskiftning af tømmer og gennemgribende opretning af konstruktionen.

Bindingsværkshusene er tillige sårbare overfor omfattende udskiftninger af tømmer og udskiftning af hele konstruktionsdele i stedet for partielle udskiftninger.

Konstruktionstømmeret er sårbart overfor overfladebehandling udført med plastmaling eller lignende.

De murede tavl er sårbare overfor ændringer og reparationer udført i nyere sten og mørteltyper og for ændringer af eksisterende mønstermurværk eller skiftegange.

De pudsede tavl, der traditionelt er kalkede, er sårbare overfor overfladebehandling med plastmaling eller cementpulvermaling, der ikke har de samme æstetiske eller tekniske egenskaber som kalken.

De stejle tagflader, der som regel har "sat sig" sammen med konstruktionen, er sårbare overfor opretninger så de karakteristiske skævheder, lunker og det 'slangede' tagskægsforløb forsvinder. Tagfalderne er tillige sårbare overfor omlægning til nye tegl i ensartet form, farve og overflade.

De stejle tagflader, der kendetegner de ældste bindingsværkshuse, er ligeledes sårbare overfor større tagvinduer og kviste.

Endelig er bygningerne sårbare overfor udskiftning af de karaktergivende detaljer som vinduer og døre, der gennem mange års målrettet bevaringsarbejde i Ribe er bevaret i stort antal.

De bærende bevaringsværdier i købstædernes bindingsværksbygninger er knyttet til deres alder, sjældenhed og den helt unikke helhed som bygningerne indgår i. Den nuværende helhed og de mange velbevarede bygninger er resultatet af mange års bevaringsarbejde og indsats fra ejere, foreninger og myndigheder og mange af bygningernes bærende bevaringsværdier er sikret gennem bygningsfredning og lokalplanlægning.

De bevaringsværdier, der i dag er god grund til at værne om og styrke, er bygningernes skævheder, sætninger, slid og patina. Til bevaringsværdierne hører også de karaktergivende detaljer og bygningsdele, som kan være vanskelige at fastholde både ved istandsættelser og lovgivning. Det er f.eks. skævheder i konstruktionen, gamle rudeglas, århundredes malingslag, smukt patinerede og håndstrøgne tagsten, slidte stentrin, tømmer, der stadig bærer spor efter den gamle behugning med bredbil, porte med håndhøvlede brædder og håndsmedede beslag.

Bevaringsværdierne sidder ikke alene i "det oprindelige hus", men også i de tilføjelser og ændringer, der er tilkommet i de følgende århundreder.

Købstædernes bindingsværksbygninger bør behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer, så den særlige homogenitet fastholdes.

Murværk

• Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format, som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre. Sten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles.

  Fuger bør udføres som de eksisterende, oftest er en ren kalkmørtel uden cement.

  De pudsede tavl bør fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 7. år.

  Sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat farvepigment.

Bindingsværk

Vurderingen af bindingsværkets, specielt tømmerets, tilstand samt dets istandsættelsesbehov bør foretages af en uvildig fagmand, der ikke selv skal stå for den konkrete istandsættelse.

Ved reparationer på bindingsværkstømmeret, herunder udskiftning af fodrem, stolpeender eller løsholter, skal alle samlinger udføres som tapsamlinger af træ mod træ, uden vinkelbeslag, søm skruer eller jernbolte. Der danner sig kondens omkring disse, der opfugter træet og skaber grobund for råd.

Diverse reparationer på bindingsværkstømmeret skal udføres som partielle reparationer, af kun de absolut skadede dele. Til reparation af bindingsværk bør anvendes træ af samme sort og kvalitet og opsavning som det eksisterende tømmer.

For at undgå svindrevner skal nyt tømmer skæres af en kvart træstamme og konsekvent vendes med marvstrålerne parallelt med facaden.

Bindingsværkstømmeret skal forsynes med en indhugget not/geisfuss i siderne for at låse og lufttætne bindingværkstavlenes yderste mørtelfuge.

Tømmeret bør overfladebehandles med hvidtekalk, kalkfarver, kalkkaseinfarve, trætjærefarve eller linoliemaling, der kan ånde og aldrig behandles med stenkulstjære, black varnish eller sort sokkelasfalt.

Ved ommuring af tavl skal tavlet mures op som det tidligere, helst med de samme, rensede mursten. Skal der suppleres med nye mursten, skal disse være helt magen til de øvrige/gamle i størrelse, farve og overfladekarakter. Det er vigtigt at den oprindelige fugestørrelse/bredde følges nøjagtigt. Specielt ud mod tømmeret må mørtelfugerne ikke være over 0,5 cm.

De murede tavl må ikke pudses eller repareres med en cementholdig mørtel, der er for hård, skaller af og river dele af murværk og tømmer med. Der benyttes en ren luftkalkmørtel (1:3) - uden cement eller hydrauliske tilslag. Ved pudsning af tavl - eller reparationer på pudsen - skal pudsens yderside føres ½ cm ind under bindingsværkstømmerets frontside, både for oven, for neden og i siderne, også selv om disse er krumme eller kurvede. Dette sikrer, at tømmeret ikke samler fugt langs kanterne.

Ved farvesætning af bindingsværkshuse bør man benytte den klassiske jordfarveskala og derudover støtte sig til egnstraditionerne.

• Afrensning af snavs på bindingsværkstavl med synlige mursten (blank mur)

  Man må aldrig afrense murtavlene for snavs med kemiske midler eller ved sandblæsning– det ændrer bl.a. farven og fremmer nedbrydningen. Sandblæsningen 'river' overfladen op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Vinduer

• Har bygningen endnu sine gamle, originale vinduer, bør disse bevares, istandsættes og eventuelt energiforbedres.

  Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan i dag få indvendige forsatsrudesystemer med samme komfort og beviseligt bedre isoleringseffekt end tilsvarende nye termovinduer/ vinduer med lavenergiruder.

  Når man istandsætter de ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen og kan varierer fra lys grøn til rødlig violet i farven.

  Man bør ligeledes være opmærksom på de håndsmede beslag, der pryder mange af de ældre vinduer. Når man vurderer disse, skal man vide, at de ældre håndsmedede hjørnebåndsbeslag ofte er tyndere i godset end de nyere, og at de i langt de fleste tilfælde vil kunne genbruges.

  Ved maling af vinduer og karnapper bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader. Til de ældre vinduer anbefales det, at man anvender linoliemaling, der har den bedste vedhæftning, er enkel at vedligeholde og derudover imprægnerer træet med linolie.

Døre

Eksisterende gamle, originale døre eller porte til bevaringsværdige huse, bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

I stedet for at skifte utætte, gamle originale yderdøre ud med nye døre, kan man montere tætningsliste og eventuelt supplere med en ny, tæt indvendig forsatsdør.

Tage

De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Vær opmærksom på at mange tyske tegltyper har en fladere profil, end de danske vingetegl, hvad der gør taget 'kedeligere' at se på.

Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres med rygningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningssten.

Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink.

Ombygninger

• Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

• En stor del af bindingsværksbygningerne i Ribe og Tønder er bygningsfredet, og alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse kræver forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Korshus med den karakteristiske udkragede gavl mod gaden, der er med til at give Ribes gadeforløb et særligt varieret forløb. (1)

Enkelt overkalket bindingsværkshus.
Bindingsværksbygningerne afspejler hver i sær en lang individuel bygningshistorie og de varierede facader afspejler de seneste århundreders bygningskultur. (2)

Forbilledligt istandsat og velholdt bindingsværkshus, kalket over stok og sten og med udkraget gavl. (3)

Rigt udsmykket langhus med profileret overgangsfod mellem etagerne og udskårne knægte. Man vil kunne styrke bygningens bevaringsværdi ved en bearbejdning af underetagen, der lod huset "komme ned på jorden" igen. (4)

Ribe-bindingsværket er rigt udsmykket som her med de udskårne knægte. (5)

Få steder i landet er der bevaret så helstøbte bymiljøer med bindingsværk som i Ribe. De enkelte bygninger er sikret gennem årtiers bevaringsindsats fra borgere og myndigheder. De skråtstillede knægte mellem de to stokværk er typiske "Ribe-knægte". (6)

De særlige "Ribe-knægte" med sparremønster. (7)

På dette langhus ses hvordan bindingsværkskonstruktionen formår at "sætte sig". Disse skævheder er en del af bevaringsværdierne og er vigtige at bevare ved istandsættelser. (8)

Ved reparation af de murede tavl børe man så vidt muligt anvende samme type sten og mørteltype som tidligere anvendt og stenene bør følge den eksisterende skiftegang. (9)

De stejle tagflader er en væsentlig del af bygningernes arkitektur og de er følsomme overfor etablering af nye og større tagvinduer. På den venstre del af bygningen har man bevaret de gamle støbejernstagvinduer, der er de mest velegnede, hvis man ønsker at understøtte bevaringsværdierne. Sådanne vinduer kan forbedres med indvendige forsatsrammer i træ. (10)

Den typiske roset, der pryder 2. stokværk på en række af bindingsværksbygningerne i Ribe. (11)

Korshus med den karakteristiske fremspringende gavl. (12)

Enkelt, gulkalket langhus med enkle skråtstillede knægte. (13)

Langhusene gav – i modsætning til gavlhusene – mulighed for en port i facaden. Poten var ofte markeret med en rigt udsmykket porthammer, som det ses her over den senere butiksindretning. (14)

I de ældste bindingsværksbygninger (15 – 1600 tallet og et stykke op i 1700-tallet) var det dekorerede bindingsværk en væsentlig del af bygningens udtryk. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet ønskede man derimod at facaderne skulle se regulære og grundmurede ud, hvorfor en stor del af det enkle bindingsværk fra denne periode oprindelig har været overpudset og kalket. (15)

Ved restaureringer bør man så vidt muligt udskifte træ med træ og følge det eksisterende konstruktionsprincip. (16)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77

Litteratur:

Om Ribe

Trap Danmark: Ribe Amt
Hans Henrik Engqvist (1969): Bevaringsplan Ribe
Planstyrelsen og Ribe kommune (1990): Kommuneatlas Ribe
Søndergaard, Madsen, Engqvist og Degn (1986): Grønnegade 12 i Ribe
Steen Estvad Petersen (Red.) (1987): Arkitektur i Ribe Amt
Mogens Bencard (1978): RIBE i tusind år
Stig Jensen og Per Kristian Madsen (1983): Med Hugo Matthiessen gennem Ribe september 1917.

Om sønderjysk bindingsværk

Chr. Axel Jensen (1933): Dansk Bindingsværk fra Renæssancetiden
Fredningsstyrelsen og Haderslev Museum(1980): Et hus i Haderslev. Slotsgade 20 gennem 400 år.
Per Kr. Madsen (1988): Dendrokronologiske undersøgelser af Ribe-huse
Bygningsarkæologiske Studier

Om nænsom istandsættelse og bevaring af ældre huse

Søren Vadstrup (2004): Huse med sjæl. Gyldendal