Om Danmarkskortet

Her er en oversigt – i tekst, kort og billeder – over 161 af de vigtigste regionale industriminder.

Med danmarkskortet indbyder vi til en rundtur i industrihistorien – fra Skagen til Nexø, fra 1700-tallet til nutiden. Den lille maskinfabrik på landet er med, sammen med teglværket, slagteriet og den moderne, højteknologiske industri. Nogle af virksomhederne er for længst lukket – måske omdannet til museum eller smarte kontorlokaler. Andre lever i bedste velgående.

Tilsammen tegner de et billede af den industrielle udvikling i Danmark 1840-1970: branchefordelingen, den skiftende lokalisering og mangfoldigheden af organisationsformer. Foruden de egentlige produktionsvirksomheder er der også enkelte eksempler fra transportsektoren og den offentlige forsyning (el, vand og varme), som er vigtige sider af industrisamfundet. Industrihistoriens Danmarkskort vil kunne bruges af kommunerne i deres planlægning og arbejde med bevaring af kulturarven. For industriminderne er vigtig kulturarv – selv om de i mange tilfælde er store, rodede og beskidte. Samtidig er danmarkskortet et tilbud til alle med interesse for historie og/eller industriproduktion. Det vil tillige kunne bruges i undervisningen på de højere klassetrin.

Hvem har udvalgt industriminderne?

I 2003 bad Kulturarvsstyrelsen (i dag: Slots- og Kulturstyrelsen) de daværende museums- og kulturmiljøråd om at udpege ca. 10 industriminder for hvert af de tidligere amter. Dog lidt flere i Århus og København, hvor der har været større koncentrationer af industri. Formålet var at skabe et landsdækkende overblik over de mest betydningsfulde regionale industriminder. Udpegningen af industriminder har i den mellemliggende periode været diskuteret mellem styrelsen, museerne og en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra universiteter, museer og arkitektskoler. Resultatet er blevet de nærværende 161 industriminder.

Industri forandrer sig

Med industrianlæg er det ikke som med slotte og herregårde, der kan stå stort set uændret gennem århundreder. Inden for industrien er forandring et grundvilkår. Der bliver bygget om, bygget til, revet ned og flyttet ud. Udpegningen af de 161 industriminder fandt for størstepartens vedkommende sted i 2004. Det betyder, at ikke alt i dag er som dengang. Der vil være industrimiljøer, som har ændret udseende og karakter, og enkelte er endog revet ned. I det omfang, vi kender til nedrivninger, vil det stå i teksten. Tekst, kort og fotografier

Beskrivelserne i Industrihistoriens danmarkskort er baseret på museernes rapporter. Ligeledes har museerne leveret de fleste af fotografierne, mens en mindre del stammer fra Slots og Kulturstyrelsens fotoarkiv. Kort & Matrikelstyrelsen har copyright til alle anvendte kortudsnit, og COWI har copyright til de digitale ortofotos (flyfoto).

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)