Top 10 - Årets fund 2010

Hvis nogen tror, at alle spor fra Danmarks fortid er fundet, må de tro om igen. Også i 2010 har borgere, amatørarkæologer og museumsfolk gjort store øjne ved synet af fund, der enten ved et lykketræf eller ved arkæologiske udgravninger er dukket op af mosen, marken, byjorden eller havet.

Unikke

I samarbejde med landets museer har Kulturarvsstyrelsen valgt 10 af de mest bemærkelsesværdige fund i 2010.
Listen er ikke rangordnet – alle 10 er unikke – og langt flere fund kunne også være kandidater.
"Igen i år er der glædeligvis stor spændvidde blandt de arkæologiske fund," siger kontorchef Henrik Jarl Hansen, der dog ikke vil pege på et bestemt fund som "det bedste."

Ikke destruktiv

I stedet understreger han den betydning de naturvidenskabelige, "ikke destruktive metoder" har for arkæologien. Der er tre gode eksempler blandt årets fund på ikke destruktiv metode - nemlig luftfotografi ved "Ørre", georadar og magnetometer ved Rispebjerg og endelig analyser og konservering i forbindelse med Hammerum pigens dragt.

Se hele listen Årets Fund 2010.

Luftarkæologi afslører rækkehuse fra Jernalderen

 En kornmark i juli 2010. En sommerhilsen fra mennesker, som levede her for 2000 år siden. Det lille Cessna fly måtte cirkle rundt mange gange, for her var noget ganske enestående. Tydelige spor af hustomter i to rækker – gavl ved gavl langs vejen – seks til syv huse på hver side af vejen. Alt står klokkeklart aftegnet i kornet. Om det så er stalden i husene, så kan man se den. Ved nærmere eftersyn ses også spor af andre bygninger til højre og venstre for "rækkehusene".  En landsby af denne struktur er usædvanlig. Den formodes at være fra ældre jernalder. Opdagelsen er sket i forbindelse med et forskningsprojekt i luftfotoarkæologi, der løber af stablen i disse år ved Holstebro Museum. Ved de første tre års flyvninger har projektet spottet over 700 forhistoriske og historiske fundsteder. Omkring 75 % var ikke kendt i forvejen. I modsætning til udgravninger, så er denne metode helt uskadelig for fortidsminderne. Og samtidigt skaber den mulighed for at bevare og beskytte værdifulde rester af vores kulturarv.

Projektet er støttet af Kulturarvsstyrelsen.

Kongernes Jelling

Nye udgravninger i Jelling har afsløret, at byens vikingemonumenter har betydeligt større omfang og er meget anderledes end hidtil antaget. Rundt om det centrale Jelling med de to gravhøje, runesten og kirke er der fundet spor af et gigantisk omkring 3 m højt plankeværk – 1,5 km langt omkring et firkantet areal på størrelse med 17 fodboldbaner. Inde i indhegningen ligger gravhøjene, Harald Blåtands runesten og spor af huse fra 2. halvdel af 900 tallet – ligesom dem fra f.eks. Trelleborg og de øvrige ringborge. Efter alt at dømme er det en del af Jellings længe eftersøgte kongsgård, der her er dukket op. Udgravningerne viser også, at der forud for den store indhegning formentlig har ligget en ca. 357 m lang skibssætning, der som centrum har haft en kammergrav midt i Nordhøjen. De nye fund ændrer grundlæggende ved vores opfattelse af Jellings rolle i Danmarks tidligste historie.

Guld fra Gudme

Endnu en skat er dukket op af jorden ved ”Gudmekongens Hal” på Sydøstfyn. Denne gang en smukt dekoreret halsring på 140 g massivt guld fra 500 e. Kr. Det er ikke første gang, der dukker guld op af jorden i Gudme. Skatten dukkede op i september måned under Svendborg Museums udgravning af sporene efter store indhegnede huse fra sen yngre romersk og ældre germansk jernalder (300-500 e. Kr.). Halsringen lå i hullet efter en hegnsstolpe i en lille lerkrukke. I udgravningen, der er støttet af Kulturarvsstyrelsen, fandtes også en lille romersk guldmønt, som har vist sig at være enestående i Danmark.

Lystfisker fandt vikingeguldring

"Jeg tror, jeg har noget, der vil interessere dig!" lød det i telefonen…! En glad finder kunne fortælle, hvordan han under en fisketur ud for Vordingborg havde fået Danefæ af første klasse på krogen: En enestående vikinge-guldring fra starten af 800-tallet. Ringen er helt usædvanligt fundet i Storstrømmen, der har rivende strøm, smalle løb, stenrev og flade grunde. Strækningen var en del af de driftige vikingers hovedfærdselsåre mellem datidens metropoler Hedeby i Slesvig og Birka i Mellemsverige. Den nyfundne ring slutter sig til rækken af rige vikingeskatte langs kysterne omkring  Sydsjælland, Lolland og Møn. Er det mon et offer med ønsket om en lykkelig sejlads?

Stenalderfiskeri

En lun krog af en nu udtørret fjordarm til Kolindsund på Djursland synes at have tiltrukket stenalderens folk. I 2009 skulle der bygges en pumpestation i kanten af den gamle fjord, lige nedenfor stedets stendysse og stenalderbosættelse. Ved udgravningen fremkom flere lag fiskegærder af træ, der takket være et voldsomt vandpres fra de omgivende bakker, endnu var bevaret ca. en meter nede i den 3m tykke aflejring i stenalderhavet. Den nærliggende boplads, som undersøgtes for år tilbage, indeholdt bl.a. flintaffald, redskaber og lerkarskår fra den såkaldte tragtbægerkultur - måske fra den tid da dyssen blev bygget. Det øvre lag (?) var ca. 500 år yngre og bestod af et tyndt, udstrakt "køkkenmøddingslag" af bløddyr, dyreknogler, lerkarskår og værkstedsflint fra en anden af yngre stenalders samfund nemlig grubekeramisk kultur.

Bronzestøberens gårde

Sporene efter to sjældne gårde fra yngre bronzealder tilhørende bronzestøbere fandtes ved Løgstrup, da Viborg Stiftsmuseum i 2009-2010 undersøgte et boligområde. Den ene gård har været omkranset af ikke mindre end to hegn. Her fandtes både smedens hovedhus, flere tilknyttede økonomibygninger, rester af ovne, en brønd og adskillige affaldsprodukter fra bronzestøbning. Den unikke gård viser, at bronzesmeden har haft en høj status i datidens samfund. Gårdene er i øvrigt placeret tæt ved en samtidig samlingsplads, hvor det formodes, at mange mennesker har mødtes fra nær og fjern, bl.a. når der skulle handles med de dyre bronzegenstande, og når der skulle festes eller sørges.

Marken skjulte kirke og 1200 grave

Siden 1998 har Kulturhistorisk Museum Randers foretaget udgravninger af Tjærby ødekirke og kirkegård ca. fem km. øst for Randers. Kirkegården dækker et område på ca. 42 x 45 meter, og der er undersøgt 1200 grave, hvori der er fundet skeletrester i omkring 700. Den tilhørende kirke blev nedbrudt i midten af 1500-tallet, enten i forbindelse med reformationen eller for at skaffe byggematerialer til Dronningborg Slot. I 2010 afsluttedes undersøgelserne, og stedet er nu totalundersøgt. Kirken har bestået af kor, skib, tårn og våbenhus. Kor og skib af kampesten menes bygget mellem 1150 og 1250, lidt senere er der tilføjet et styltetårn og formentlig i begyndelsen af 1300 tallet et våbenhus. Af kirken var kun fundamentgrøfterne tilbage. Der er også fundet spor efter en tidligere trækirke samt nogle andre træbygninger, der er samtidige med eller lidt ældre end trækirken.

Lille kvinde stort fund

I foråret stødte Køge Museum på en usædvanlig rig grav med en ca. 25-årig kvinde med et utroligt fornemt gravudstyr. Med sig havde hun to perlekæder med hundredvis af rav- og glasperler, en hårnål i sølv og en spiralformet fingerring af guld, endnu en guldring, fem dragtnåle i sølv og bronze. Perlekæderne har været fæstnet til dragten med en stor pragtbroche – en sjælden, såkaldt hagekorsfibel. Selvom kun kvindens tænder er bevaret, er det muligt at se, hvordan hun har været gravlagt. Smykkernes placering i graven viser, at kvinden har hvilet på sin venstre side med hovedet i syd og ansigtet mod vest, formentlig med benene let optrukne og, efter guldringens position at dømme, med den ene hånd placeret foran eller under ansigtet. Sammen med de importerede genstande, som omfatter to romerske glasbægre, en bronzesi og en træspand med bronzebeslag, vidner udvalget og placeringen af smykker og guldringen om, at den gravlagte hørte til i det aristokrati, der i 3. og 4 årh. e. Kr. beboede Østsjælland.

Hun døde ung

I foråret stødte Køge Museum på en usædvanlig rig grav med en ca. 25-årig kvinde med et utroligt fornemt gravudstyr. Med sig havde hun to perlekæder med hundredvis af rav- og glasperler, en hårnål i sølv og en spiralformet fingerring af guld, endnu en guldring, fem dragtnåle i sølv og bronze. Perlekæderne har været fæstnet til dragten med en stor pragtbroche – en sjælden, såkaldt hagekorsfibel. Selvom kun kvindens tænder er bevaret, er det muligt at se, hvordan hun har været gravlagt. Smykkernes placering i graven viser, at kvinden har hvilet på sin venstre side med hovedet i syd og ansigtet mod vest, formentlig med benene let optrukne og, efter guldringens position at dømme, med den ene hånd placeret foran eller under ansigtet. Sammen med de importerede genstande, som omfatter to romerske glasbægre, en bronzesi og en træspand med bronzebeslag, vidner udvalget og placeringen af smykker og guldringen om, at den gravlagte hørte til i det aristokrati, der i 3. og 4 årh. e. Kr. beboede Østsjælland.

Opdateret 05. februar 2020