Afgørelser - hvad må man gøre ved digerne?

Museumslovens udgangspunkt er at der ikke må foretages ændringer i sten- og jorddigerne. En række mindre indgreb er dog så beskedne, at de ikke skal betragtes som tilstandsændring.

Her kan du læse om de mest almindelige indgreb, der kræver eller ikke kræver dispensation.

Jordkabler, rørledninger m.v.

Det kræver ikke tilladelse at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned og at udføre mindre arkæologiske undersøgelser i form af sonderende snit gennem et dige, hvis diget retableres fuldstændig bagefter. Drænrør eller ledninger kan også frit føres under et dige ved underboring.

Almindelig vedligeholdelse

Almindelig vedligeholdelse kræver ikke dispensation. Du må gerne reparere en kort strækning af et stendige, hvor sten er skredet ned, og du må også udbedre et sammensunkent parti af et jorddige med jord eller græstørv.

Du skal derimod søge dispensation, hvis du planlægger at omsætte et længere parti af et stendige eller udføre en mere omfattende opretning af et jord- eller græstørvsdige.

Du må ikke fjerne sten fra et stendige.

Beskæring af træer

Digets bevoksning med træer og buske er ikke beskyttet. Derfor er der heller ikke et forbud mod at fælde eller beskære i beplantning eller bevoksning.

Traditionel beskæring som styning eller stævning kan ske uden tilladelse. Fældning af træer eller buske ved afsavning ved roden kan også ske uden tilladelse.

Eksisterende levende hegn på et dige kan uden tilladelse fornys eller udbedres ved indplantning af enkelte træer eller buske.

Stød og rødder

Du må ikke trække stød og rødder op af et beskyttet dige, hvis du fx har fældet bevoksningen. Det kræver dispensation. Det skyldes, at optrækning af stød og rødder ødelægger diget, så det falder sammen.

Levende hegn

Det er tilladt at plante hegn op til et beskyttet sten- og jorddige. Det anbefales dog, at udbedre eksisterende levende hegn på diget ved skånsom nyplantning. Ved at plante ved siden af diget vil man på længere sigt ændre diget som levested for dyr og planter. Det mindst ødelæggende for diget som levested for flora og fauna er derfor, hvis det nye hegn bliver plantet på skyggesiden (nordsiden).

Pløjning og dyrkning

Det er tilladt at dyrke op til et beskyttet dige, men der må ikke dyrkes på selve diget. Der må ikke pløjes, graves eller køres så tæt ind til et dige, at det skrider ud eller falder sammen.

Gødskning og sprøjtning

Du må ikke gødske eller sprøjte et beskyttet dige. Gødskning eller brug af sprøjtemidler kræver dispensation, da det kan beskadige eller nedbryde diget og dets plante- og dyreliv.

Også højtryksspuling og afrensning af stendiger er en ændring af tilstanden, som kræver tilladelse, fordi det ændrer stenenes overflade og digets funktion som vigtigt levested for planter og dyr.

Gennembrud til gennemkørsel

Hvis du ønsker at lave en gennemkørsel i et dige skal der søges dispensation hos kommunen. Kommunen giver som hovedregel tilladelse til at lave korte åbninger (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis fx dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej.

Antallet af gennembrud og disses bredde og placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Placeringen bør ikke ødelægge strukturer som kryds og hjørner, hvor diger mødes, eller sløre uregelmæssige forløb hos gamle diger.

Et digegennembrud vil altid reducere digets funktion som spredningsvej og ledelinje. Bredden af åbningen bør i rimeligt omfang indrettes i forhold til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den, fx en mejetærsker med skærebord. Der gives normalt ikke tilladelse til gennembrud af så stor bredde, at der fx kan køres igennem med en udslået sprøjtebom eller gyllenedfælder.

Den nye åbning i diget bør være dyrknings- og sprøjtefri, så diget i størst muligt omfang opretholder sin funktion som levested og spredningskorridor. Det digestykke som "frigives" til åbning ved dispensation skal således ikke opfattes som en udvidelse af landbrugsarealet.

Praksis for erstatningsdiger/-biotoper ved dispensation fra digebeskyttelsen

Styrelsen modtager ofte spørgsmål til muligheden for at stille vilkår om erstatningsdiger eller erstatningsbiotoper i forbindelse med kommunernes afgørelser efter museumslovens § 29 j, stk. 2 om dispensation fra digebeskyttelsen. Her har vi samlet relevant information omkring praksis på området.

Muligheden for at stille vilkår i forbindelse med dispensationen

Som det fremgår af side 40 i Kulturministeriets vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fra 2009, kan der stilles betingelser eller vilkår i forbindelse med en dispensation. Vilkårene kan eksempelvis handle om den måde, det ansøgte skal udføres på. Vilkårene skal ligge inden for rammerne af lovens formålsbestemmelser, det vil sige at eventuelle forbehold eller forudsætninger handler om kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige sammenhænge. Det betyder for eksempel, at en dispensation til at fjerne et dige med en kulturhistorisk værdi ikke kan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop (læhegn m.v.) med placering samme sted eller et andet sted. Det samme gælder for opførelse af et nyt dige, hvor der ikke tidligere har været et sten- og jorddige. Hensigten med loven er blandt andet at beskytte den oprindelige digestruktur med dennes kulturhistoriske betydning og særegne egnstræk.

Klagenævnets afgørelser

Klagenævnet har i en række sager berørt spørgsmålet om etablering af erstatningsdige, blandt andet i afgørelser omtalt i Naturklagenævnets (det nuværende Miljø- og Fødevareklagenævns) orientering nr. 122 fra juni 1997.

I nyere afgørelser har klagenævnet også behandlet sager om erstatningsdiger, eksempelvis: NMK-600-00147; NMK-600-00082 og NMK-600-00088.

Disse og yderligere afgørelser kan findes i klagenævnets hjemmeside

Generelt om praksis for erstatningsdiger

Det er fast praksis, at vurderingen af, om et dige er beskyttelsesværdigt, sker ud fra følgende 3 kriterier:

  • Om diget fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil eller som en del af et sammenhængende digesystem.
  • Digets kulturhistoriske betydning, navnlig som gammelt ejerlavs- eller ejendomsskel.
  • Digets betydning som biotop eller økologisk spredningskorridor.

Afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation på vilkår om erstatningsdige/-biotop, træffes på grundlag af en vurdering af de landskabelige, kulturhistoriske og/eller biologiske værdier af det dige, der ønskes helt eller delvist nedlagt. Etablering af erstatningsdiger eller erstatningsbiotoper vil derfor normalt ikke i sig selv kunne begrunde, at der meddeles dispensation til at fjerne et beskyttelsesværdigt dige helt eller delvist.

Et erstatningsdige/-biotop skal udgøre en tilstrækkelig erstatning i forhold til de beskyttelseshensyn, der tilsidesættes ved fjernelsen af det beskyttede dige. Rummer det beskyttede dige en kulturhistorisk værdi, kan det således kun erstattes af et andet dige med lignende eller højere kulturhistorisk værdi.

Erstatningsbiotoper kan komme på tale, når et dige alene har biologisk og/eller landskabelig beskyttelsesværdi. Det kan også indgå sammen med vilkår om et erstatningsdige, hvis dette ikke i sig selv svarer til de biologiske værdier af det fjernede.

Der er ikke faste regler for længde/udstrækningen af erstatningsdige/-biotop i forhold til det fjernede. Dette bør fastsættes ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag, og med hensyntagen til, at længden også indgår i vurderingen af, om der er tale om en tilstrækkelig erstatning.

Eksisterende ikke-beskyttede diger kan godt anvendes som erstatningsdiger eller som del heraf, men det bør kun ske efter en konkret vurdering af, om de beskyttelsesværdier, der tilsidesættes, opvejes tilstrækkeligt. I denne vurdering bør det også medtages, om erstatningsdiget vil blive beskyttet i en evt. forestående konkret udpegning efter digebekendtgørelsens § 2.

Det er vigtigt, at etablering af et kulturhistorisk dige som erstatningsdige, sker på den historisk korrekte placering. Placeringen kan undersøges på de historiske topografiske kortværk, og evt. luftfotos. Ofte, men ikke altid, har digerne ligget i matrikelskellene.

Hvis der på strækningen for et ønsket erstatningsdige, står et levende hegn, kan erstatningsdiget f.eks. opføres imellem stammerne. De nederste grene fjernes, hvorefter jord skubbes op omkring og imellem stammerne, inden det klappes til en fast og stabil form. Hegnet kan senere fældes, men rødder og stød må ikke trækkes op. Hvis hegnet senere skal fornys, skal der søges om dispensation hos kommunen.

Tinglysning af vilkår om erstatningsdiger/-biotoper

Vilkår om erstatningsdiger skal tinglyses på ejendommen for ansøgers regning, jf. museumslovens § 29 k, stk. 1. Hvis erstatningsdiget opføres i ejendomsskel, skal vilkår om erstatningsdige tinglyses på begge ejendomme.

Vurdering af, om der er mulighed for erstatningsdige

Når der er foretaget en vurdering af bevaringsværdierne (kulturhistoriske, biologiske og landskabelige) af det beskyttede dige, som ønskes nedlagt, kan man afsøge ejendommen for mulige erstatningsdiger af tilsvarende eller højere værdi.

Begynd f.eks. med at se efter diger i lignende type skel (eksempelvis udskiftningsskel eller ejerlavsskel). Det er vigtigt, at der er sikkerhed for, at der faktisk tidligere har eksisteret et dige på den strækning, der ønskes udlagt som erstatningsdige. Dette er for at sikre, at der ikke sker en forvanskning af den oprindelige digestruktur. De historiske topografiske kort (som de høje og lave målebordsblade og 4 cm-kortene) kan bruges til at afklare, om der på et tidspunkt har været registreret et dige. Digerne er på disse kortværk angivet med en fed sort streg (signatur for ’jordvold- og stengærde’).

Det skal desuden søges afklaret, om der kan være tale om en fejlregistrering. Dette kan f.eks. gøres ved sammenligning med andre bevarede diger i området, som også er registreret på de pågældende kort, foruden sammenligning med digets udseende på tidligere og senere kortværk, samt på eventuelle luftfotos.

Hvis der aldrig har været registreret et dige på de topografiske kort, men der i dag findes en jordvold på stedet, kan dette formodede dige sammenlignes med sikre diger i området ved hjælp af luftfotos, højdemodellerne eller ved besigtigelser. Det vil nogle gange være muligt at findes belæg for, at der faktisk er tale om et kulturhistorisk dige, som blot ikke har været registreret på kortene.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)