Afgørelser - hvad må man gøre ved digerne?

Museumslovens udgangspunkt er at der ikke må foretages ændringer i sten- og jorddigerne. En række mindre indgreb er dog så beskedne, at de ikke skal betragtes som tilstandsændring.

Her kan du læse om de mest almindelige indgreb, der kræver eller ikke kræver dispensation.

Jordkabler, rørledninger m.v.

Drænrør, ledninger og lignende kan frit føres under et dige ved underboring. Desuden kræves der som udgangspunkt ikke tilladelse til at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned, samt at udføre mindre arkæologiske undersøgelser i form af sonderende snit gennem et beskyttet dige, hvis diget retableres fuldstændig bagefter.

Mindre jordkabler eller mindre rørledninger vurderes at opfatte alle sådanne, der kan nedgraves med f.eks. en rendegraver, og derved kun forårsager et midlertidigt gennembrud af diget på op til ca. 5 meter bredde. Der kan dog være tilfælde, hvor sådanne gennembrud også kræver dispensation, selvom de holdes under 5 meter - f.eks. stendiger eller diger med særlige kultur- eller naturmæssige hensyn tilknyttet. Kontakt derfor kommunen, som kan foretage et konkret skøn. 

Det er Slots- og Kulturstyrelsen vurdering, at midlertidige gennembrud på over ca. 5 meter kræver dispensation efter museumslovens § 29 j, stk. 2. Der er ved denne vurdering særligt taget hensyn til, at der ofte vil være tale om væsentlige indgreb i digerne, som har betydning for digernes biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier.

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at der meddeles dispensation til nedlægning af jordkabler, rørledninger mv. når hensynet til digets kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier taler herfor.

Det anbefales desuden, at kommunerne som udgangspunkt er tilbageholdende med at meddele dispensation til gennembrydning af fx stendiger og diger, som er levested for bilag IV-arter. Her skal der som udgangspunkt ske en underboring.

I det omfang kommunen finder det relevant i den konkrete sag, kan der fx stilles følgende vilkår til dispensationerne:

  • Midlertidige gennembrud skal reduceres mest muligt i bredden. Det skal forsøges at lægge kørevej og jord fra diget i nærmeste omgivelser.
  • Det øverste vegetationslag samt sten og jordfyld, der midlertidigt graves væk, skal lægges omhyggeligt i særskilte bunker, mens kabelnedlæggelsen foregår, så det ikke opblandes med andet opgravet jord.
  • Senest 4 uger efter kabelnedlægningen skal diget retableres.
  • Sten og jord lægges tilbage samme sted, i samme form og med samme opbygning, som det tilstødende intakte dige, dog ca. 20 % højere end resten af diget for at tage højde for efterfølgende jordsætning.
  • Det øverste oprindelige vegetationslag lægges på ydersiden af det genopbyggede dige, og sten med lav eller mos vendes med den bevoksede side opad og udad.
  • Diget skal i opbygningen tilklappes til en fast og stabil form, evt. med bagsiden af en maskinskovl.
  • Eventuelle træer og buske, som det vil være nødvendigt at fjerne ved gravearbejdet, fjernes fra stedet og skal genplantes, hvis der er tale om egnskarakteristisk vegetation, som understøtter digets kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige værdi.
  • Der skal ske arkæologisk overvågning af gennembrydningen. Det arkæologiske museum skal (for ansøgers regning):
    • Opmåle digets forløb og dimensioner forud for gennembrydningen (GPS eller totalstation) og fotodokumentere det fra begge sider.
    • Overvåge gennembrydningen af diget.
    • Dokumentere de to lodrette snit i det gennembrudte dige og beskrive digets konstruktion
    • Dokumentere eventuelle jorddækkede anlæg i fladen
  • Kommunen/Slots- og Kulturstyrelsen kontaktes, når retableringen er udført med henblik på godkendelse.

Almindelig vedligeholdelse

Almindelig vedligeholdelse kræver ikke dispensation. Du må gerne reparere en kort strækning af et stendige, hvor sten er skredet ned, og du må også udbedre et sammensunkent parti af et jorddige med jord eller græstørv.

Du skal derimod søge dispensation, hvis du planlægger at omsætte et længere parti af et stendige eller udføre en mere omfattende opretning af et jord- eller græstørvsdige.

Du må ikke fjerne sten fra et stendige.

Beskæring af træer

Der er ikke noget forbud mod at beskære træer og buske på digerne.

Traditionel beskæring som styning eller stævning kan ske uden tilladelse. Fældning af træer eller buske ved afsavning ved roden kan kræve tilladelse, hvis kommunen vurderer, at det vil udgøre en ændring af digets tilstand. 

Eksisterende levende hegn på et dige kan uden tilladelse fornys eller udbedres ved indplantning af enkelte træer eller buske.

Stød og rødder

Du må ikke trække stød og rødder op af et beskyttet dige, hvis du fx har fældet bevoksningen. Det kræver dispensation. Det skyldes, at optrækning af stød og rødder ødelægger diget, så det falder sammen.

Levende hegn

Det er tilladt at plante hegn op til et beskyttet sten- og jorddige. Det anbefales dog, at udbedre eksisterende levende hegn på diget ved skånsom nyplantning. Ved at plante ved siden af diget vil man på længere sigt ændre diget som levested for dyr og planter. Det mindst ødelæggende for diget som levested for flora og fauna er derfor, hvis det nye hegn bliver plantet på skyggesiden (nordsiden). Kraftige, skyggende, hegn opsat på solsiden af diget kan på sigt ændre digets biologiske værdi, og kræver derfor muligvis en dispensation. Spørg kommunen herom, hvis du er i tvivl. Kommunen er dispensationsmyndighed og kan vurdere, om et konkret tiltag kræver dispensation.

Pløjning og dyrkning

Det er tilladt at dyrke op til et beskyttet dige, men der må ikke dyrkes på selve diget. Der må ikke pløjes, graves eller køres så tæt ind til et dige, at det skrider ud eller falder sammen.

Gødskning og sprøjtning

Du må ikke gødske eller sprøjte et beskyttet dige. Gødskning eller brug af sprøjtemidler kræver dispensation, da det kan beskadige eller nedbryde diget og dets plante- og dyreliv.

Også højtryksspuling og afrensning af stendiger er en ændring af tilstanden, som kræver tilladelse, fordi det ændrer stenenes overflade og digets funktion som vigtigt levested for planter og dyr.

Græsning og færdsel

Ifølge museumslovens § 29 a, stk. 1, må tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger ikke ændres. Man er som ejer også ansvarlig for de ændringer, der forårsages af husdyrhold eller færdsel på digerne. Derfor skal man som udgangspunkt sikre sig, at de beskyttede diger på ens ejendom ikke ændres ved fx græsende husdyrhold eller langvarig overfærdselsslid. I det følgende er nogle forslag til tiltag, som kan foretages uden dispensation, og nogle som vil indebære, at man opnår dispensation fra kommunen. Det skal understreges, at det er op til den pågældende kommune at vurdere, om der kan meddeles dispensation i det konkrete tilfælde. Nedenstående skal ikke forstås som anbefalinger, men alene som eksempler på hvad, der muligvis kan lade sig gøre under de rette omstændigheder.   

Løbende udbedring af små skader

Små skader, som følge af græssende husdyrhold eller færdsel, kan udbedres uden dispensation fx ved tilførsel af egnet jord (det vil som regel være undergrundsjord eller andet næringsfattigt jord – muldjord anbefales ikke). Det er også tilladt uden dispensation at genopsætte sten, der er faldet ned fra diget. Det anbefales, at digets naturlige bevoksning får lov til at genetablere sig selv. Tilførsel af græsfrø på de restaurerede områder vil være fremmedartet, og meget synlig i forhold til den eksisterende flora. Er der risiko for, at påført jord på diget vil skride ud, kan digets vegetation fremmes ved at udlægge hø/frø fra nærliggende diger.

Frahegning af diger

Frahegning af diger kan med fordel benyttes i tilfælde med kraftigt slid fra husdyrhold eller fx publikumsfærdsel. Hegnet skal placeres med en afstand til diget således, at selve diget ikke beskadiges. Kraftige, skyggende, hegn opsat på solsiden af diget kan på sigt ændre digets biologiske værdi, og kræver derfor muligvis en dispensation. Spørg kommunen herom, hvis du er i tvivl. Kommunen er dispensationsmyndighed og kan vurdere, om et konkret tiltag kræver dispensation.

Midlertidig dispensation

I tilfælde, hvor frahegning af digerne ikke er en mulighed, kan der evt. søges om dispensation fra beskyttelsen i museumslovens, til midlertidigt at opretholde de ændringer, som er påført af fx græssende kvæg. Dispensationen bør være tidsbegrænset (max. 3-5 år) med vilkår om overvågning, og evt. løbende udbedring af skader, eller andre nærmere beskrevne tiltag for at mindske slidskaderne. Når dispensationen er udløbet, kan der søges på ny. Det kan herved indgå i kommunens vurdering, om vilkårene i tidligere dispensation er overholdt, samt om husdyr- eller overfærdselslid stadig er aktuelt.

Dispensation til gennembrud eller overgang til publikumsfærdsel

Ved vedvarende publikumsfærdsel kan der evt. søges om dispensation til et mindre gennembrud, som dermed kan mindske slitage på den resterende del af diget. Ved diger med en særlig høj bevaringsværdi, som fx stendiger eller diger med en særlig historie tilknytter, kan der alternativt overvejes dispensation til en overgang i form af fx en træbro, der opføres uden at hvile af på diget. Det kan i nogle tilfælde dog være mere hensigtsmæssigt, at der i stedet for en overgang meddeles tilladelse til at oprette en mindre gennemgang på fx 2-3 meter. Det ville fx være tilfælde hvor der er behov for at skabe bedre adgang for kørestolsbrugere eller for bedre at opretholde digets landskabelige værdi eller kulturhistoriske fortællerværdi.

Udlægning af kvas, dødt ved eller stammer

Deponi af genstande eller materiale på digerne betragtes som en ændring af tilstanden. Mindre og midlertidig udlægning af naturligt materiale med formål at sikre diget, kræver dog ikke en dispensation. Hvis der ønskes en mere omfattende eller langvarig udlægning af dødt ved mv., kræver det en (evt. tidsbegrænset) dispensation. Midlertidig udlægning af kvas, dødt ved eller stammer på eller langs med et dige kan i mindre, lokalt afgrænsede, tilfælde af gentagen husdyr- og overfærdselsslid mindske skaderne. Restaurerede dele af et dige kan på denne måde skånes, mens vækstlaget reetablerer sig selv.

Sikring med membran og stabilgrus eller træflis

Ved gentagende, kraftigt publikumsslid eller i forbindelse med fx mountainbikefærdsel på digerne, kan det være en mulighed, efter dispensation fra kommunen, at sikre digets fortsatte bevaring ved hjælp af et midlertidigt beskyttende lag af stabilgrus eller flis. En membran kan udlægges mellem diget og det beskyttende lag. Herved sikres det, at laget senere kan fjernes, samtidig med, at membranen fungerer som en indikator for, hvornår grus- eller flislaget evt. skal fornyes. Ved kommunens behandling af en dispensationsansøgning er det væsentligt at overveje påvirkningen af det tilførte materiale på resten af digeforløbet, og de øvrige omgivelser. Der kan fx. stilles vilkår om regelmæssig overvågning, og dispensationen kan også i dette tilfælde være tidsbegrænset med henblik på evaluering inden evt. fornyelse.

Gennembrud til gennemkørsel

Hvis du ønsker at lave en gennemkørsel i et dige skal der søges dispensation hos kommunen. Kommunen giver som hovedregel tilladelse til at lave korte åbninger (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis fx dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej.

Antallet af gennembrud og disses bredde og placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Placeringen bør ikke ødelægge strukturer som kryds og hjørner, hvor diger mødes, eller sløre uregelmæssige forløb hos gamle diger.

Et digegennembrud vil altid reducere digets funktion som spredningsvej og ledelinje. Bredden af åbningen bør i rimeligt omfang indrettes i forhold til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den, fx en mejetærsker med skærebord. Der gives normalt ikke tilladelse til gennembrud af så stor bredde, at der fx kan køres igennem med en udslået sprøjtebom eller gyllenedfælder.

Den nye åbning i diget bør være dyrknings- og sprøjtefri, så diget i størst muligt omfang opretholder sin funktion som levested og spredningskorridor. Det digestykke som "frigives" til åbning ved dispensation skal således ikke opfattes som en udvidelse af landbrugsarealet.

Praksis for erstatningsdiger/-biotoper ved dispensation fra digebeskyttelsen

Styrelsen modtager ofte spørgsmål til muligheden for at stille vilkår om erstatningsdiger eller erstatningsbiotoper i forbindelse med kommunernes afgørelser efter museumslovens § 29 j, stk. 2 om dispensation fra digebeskyttelsen. Her har vi samlet relevant information omkring praksis på området.

Muligheden for at stille vilkår i forbindelse med dispensationen

Som det fremgår af side 40 i Kulturministeriets vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fra 2009, kan der stilles betingelser eller vilkår i forbindelse med en dispensation. Vilkårene kan eksempelvis handle om den måde, det ansøgte skal udføres på. Vilkårene skal ligge inden for rammerne af lovens formålsbestemmelser, det vil sige at eventuelle forbehold eller forudsætninger handler om kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige sammenhænge. Det betyder for eksempel, at en dispensation til at fjerne et dige med en kulturhistorisk værdi ikke kan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop (læhegn m.v.) med placering samme sted eller et andet sted. Det samme gælder for opførelse af et nyt dige, hvor der ikke tidligere har været et sten- og jorddige. Hensigten med loven er blandt andet at beskytte den oprindelige digestruktur med dennes kulturhistoriske betydning og særegne egnstræk.

Klagenævnets afgørelser

Klagenævnet har i en række sager berørt spørgsmålet om etablering af erstatningsdige, blandt andet i afgørelser omtalt i Naturklagenævnets (det nuværende Miljø- og Fødevareklagenævns) orientering nr. 122 fra juni 1997.

I nyere afgørelser har klagenævnet også behandlet sager om erstatningsdiger, eksempelvis: NMK-600-00147; NMK-600-00082 og NMK-600-00088.

Disse og yderligere afgørelser kan findes i klagenævnets hjemmeside

Generelt om praksis for erstatningsdiger

Det er fast praksis, at vurderingen af, om et dige er beskyttelsesværdigt, sker ud fra følgende 3 kriterier:

  • Om diget fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil eller som en del af et sammenhængende digesystem.
  • Digets kulturhistoriske betydning, navnlig som gammelt ejerlavs- eller ejendomsskel.
  • Digets betydning som biotop eller økologisk spredningskorridor.

Afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation på vilkår om erstatningsdige/-biotop, træffes på grundlag af en vurdering af de landskabelige, kulturhistoriske og/eller biologiske værdier af det dige, der ønskes helt eller delvist nedlagt. Etablering af erstatningsdiger eller erstatningsbiotoper vil derfor normalt ikke i sig selv kunne begrunde, at der meddeles dispensation til at fjerne et beskyttelsesværdigt dige helt eller delvist.

Et erstatningsdige/-biotop skal udgøre en tilstrækkelig erstatning i forhold til de beskyttelseshensyn, der tilsidesættes ved fjernelsen af det beskyttede dige. Rummer det beskyttede dige en kulturhistorisk værdi, kan det således kun erstattes af et andet dige med lignende eller højere kulturhistorisk værdi.

Erstatningsbiotoper kan komme på tale, når et dige alene har biologisk og/eller landskabelig beskyttelsesværdi. Det kan også indgå sammen med vilkår om et erstatningsdige, hvis dette ikke i sig selv svarer til de biologiske værdier af det fjernede.

Der er ikke faste regler for længde/udstrækningen af erstatningsdige/-biotop i forhold til det fjernede. Dette bør fastsættes ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag, og med hensyntagen til, at længden også indgår i vurderingen af, om der er tale om en tilstrækkelig erstatning.

Eksisterende ikke-beskyttede diger kan godt anvendes som erstatningsdiger eller som del heraf, men det bør kun ske efter en konkret vurdering af, om de beskyttelsesværdier, der tilsidesættes, opvejes tilstrækkeligt. I denne vurdering bør det også medtages, om erstatningsdiget vil blive beskyttet i en evt. forestående konkret udpegning efter digebekendtgørelsens § 2.

Det er vigtigt, at etablering af et kulturhistorisk dige som erstatningsdige, sker på den historisk korrekte placering. Placeringen kan undersøges på de historiske topografiske kortværk, og evt. luftfotos. Ofte, men ikke altid, har digerne ligget i matrikelskellene.

Hvis der på strækningen for et ønsket erstatningsdige, står et levende hegn, kan erstatningsdiget f.eks. opføres imellem stammerne. De nederste grene fjernes, hvorefter jord skubbes op omkring og imellem stammerne, inden det klappes til en fast og stabil form. Hegnet kan senere fældes, men rødder og stød må ikke trækkes op. Hvis hegnet senere skal fornys, skal der søges om dispensation hos kommunen.

Tinglysning af vilkår om erstatningsdiger/-biotoper

Vilkår om erstatningsdiger skal tinglyses på ejendommen for ansøgers regning, jf. museumslovens § 29 k, stk. 1. Hvis erstatningsdiget opføres i ejendomsskel, skal vilkår om erstatningsdige tinglyses på begge ejendomme.

Vurdering af, om der er mulighed for erstatningsdige

Når der er foretaget en vurdering af bevaringsværdierne (kulturhistoriske, biologiske og landskabelige) af det beskyttede dige, som ønskes nedlagt, kan man afsøge ejendommen for mulige erstatningsdiger af tilsvarende eller højere værdi.

Begynd f.eks. med at se efter diger i lignende type skel (eksempelvis udskiftningsskel eller ejerlavsskel). Det er vigtigt, at der er sikkerhed for, at der faktisk tidligere har eksisteret et dige på den strækning, der ønskes udlagt som erstatningsdige. Dette er for at sikre, at der ikke sker en forvanskning af den oprindelige digestruktur. De historiske topografiske kort (som de høje og lave målebordsblade og 4 cm-kortene) kan bruges til at afklare, om der på et tidspunkt har været registreret et dige. Digerne er på disse kortværk angivet med en fed sort streg (signatur for ’jordvold- og stengærde’).

Det skal desuden søges afklaret, om der kan være tale om en fejlregistrering. Dette kan f.eks. gøres ved sammenligning med andre bevarede diger i området, som også er registreret på de pågældende kort, foruden sammenligning med digets udseende på tidligere og senere kortværk, samt på eventuelle luftfotos.

Hvis der aldrig har været registreret et dige på de topografiske kort, men der i dag findes en jordvold på stedet, kan dette formodede dige sammenlignes med sikre diger i området ved hjælp af luftfotos, højdemodellerne eller ved besigtigelser. Det vil nogle gange være muligt at findes belæg for, at der faktisk er tale om et kulturhistorisk dige, som blot ikke har været registreret på kortene.

Opdateret 11. marts 2021