Hvad er beskyttede fortidsminder?

Beskyttede fortidsminde er synlige levn og kulturspor i landskabet, som vi passer på med reglerne i Museumsloven. Disse fortidsminder kaldes også for "Fredede fortidsminder", da beskyttelsen begyndte med frivillige fredninger tilbage i 1808.
Dyssekammer i det opdyrkede landskab på Fyn. Foto Slots- og Kulturstyrelsen.
Foto af stendysse i det opdyrkede landskab på Fyn.

Beskyttede fortidsminde er synlige levn og kulturspor i landskabet, som vi passer på med reglerne i Museumsloven. De kaldes også for "Fredede fortidsminder", da beskyttelsen begyndte med frivillige fredninger tilbage i 1808.

Læs om fortidsmindernes historie

Synlige levn og kulturspor findes fra det monumentale og unikke til det mere ydmyge og almindelige. Gravhøjene udgør langt den største gruppe af synlige fortidsminder, men også dysser og jættestuer er talrigt repræsenteret. Andre typer er mindre kendte eller syner ikke så meget i jordoverfladen. Det kan være køkkenmøddinger, vejspor, eller helligkilder. Endelig er flere anlæg fra nyere tid, som forsvarsanlæg, krigergrave og mindesmærker, der også er synlige fortidsminder og beskyttet af museumsloven.

Alle disse fortidsminder er beskyttet mod alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at handlinger, der indebærer påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade, er forbudt.  I loven kalder vi disse handlinger for en tilstandsændring af fortidsmindet.

Ved beskyttede fortidsminder skal en bræmme på 2 meter friholdes omkring fortidsmindet, når der foretages jordbehandling i de nære omgivelser. Bræmmen beskytter fortidsminder mod påvirkninger fra landbrugsmæssig drift, herunder dyrkning af juletræer, energipil og lignende hurtigt voksende arter med hyppig omdrift på arealet omkring fortidsmindet.

Se hvilke typer af fortidsminder, der er beskyttet

Kapitel 1 i bilaget - automatisk beskyttelse

Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelse, hvis de er synlige i terrænet:

1) Høje, røser.
2) Stengrave, dysser, jættestuer.
3) Skibssætninger.
4) Ubebyggede voldsteder og værfter.
5) Forsvarsanlæg.
6) Ødekirkegårde.
7) Ruiner.
8) Runesten, bautasten.
9) Sten med helleristninger.
10) Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Vær opmærksom på, at der er tale om en automatisk beskyttelse. Registreringen i det centrale register er ingen forudsætning for beskyttelsen. Det betyder, at eksempelvis en gravhøj, der ikke er registreret, er omfattet af de samme regler som fortidsminder, der er registreret i den centrale register.

Kapitel 2 i bilaget - beskyttet ved meddelelse

Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen , når ejeren har modtaget meddelelse om fortidsmindets tilstedeværelse:

1) Mølleanlæg.
2) Dæmninger.
3) Bro- og vejanlæg.
4) Stenvolde, stenrækker.
5) Bebyggede voldsteder og værfter.
6) Helligkilder.
7) Kanaler.
8) Anlæg ved eller i søer, åer og moser.
9) Bopladser.
10) Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er synlige i terrænet.
11) Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.
12) Krigergrave.
13) Mindesmærker.
14) Sten- og jorddiger.
15) Agerspor.
16) Fangstgruber.
17) Sten- og grenkast.

Vær opmærksom på, at det kun er ved første registrering og optagelse af beskyttelsen, at der sendes meddelelse til ejer. Herefter er fortidsmindet omfattet af beskyttelse, som alle øvrige beskyttede fortidsminder. Senere ændring i ejerforhold på en ejendom med et fortidsminde beskyttet efter kapitel 2, ændre ikke på allerede meddelte beskyttelse.

Der er registreret næste 33.000 fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Mange af disse fortidsminder er tinglyst på en given ejendom og vil ofte fremgå af ejendommens papirer. Et fortidsminde skal dog ikke være tinglyst for at være beskyttet.

Kan jeg få lov til at ændre mit fortidsminde?

Styrelsen kan give dispensation til ændringer i særlige tilfælde. En ansøgningen skal argumenterer grundigt for, hvorfor ændringerne skal foretager og nødvendigheden af ændringen.

Nødvendige ændringer kan eksempelvis være etablering af anlæg eller installationer, som er pålagt ejer af en anden myndighed. Det kan være ændring af en eksisterende bebyggelse, for at opretholde eksisterende centrale funktioner, der er opført lovligt. Det kan også være ændringer, der udføres for at vedligeholde og forbedre forholdene og bevaringen for fortidsmindet, herunder dets formidling.

Det er vigtigt, at de ønskede ændringer respekterer de restriktive forhold, der gælder for fortidsmindet. Indgrebene skal derfor være så få og begrænsede som muligt, og de skal udføres, så fortidsmindet påvirkes mindst muligt.

Få mere at ved om at ansøge om dispensation

Kontakt

Vil du spørge os om noget? Her kan du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen

Ansøg om dispensation

Ønsker du at søge om dispensation til ændring på et fredet fortidsminde, skal du udfylde og indsende det elektroniske ansøgningsskema. Husk at orientere dig i vejledning inden du søger.

Dispensation ved fortidsminder

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)