Fortidsmindernes pleje

Med ordet ”pleje” forstår man i fortidsminde-sammenhæng vegetationspleje. Det er ikke ligegyldigt, hvad der vokser på fortidsminderne. Nogle former for vegetation fremmer forfald og nedbrydning. Hvis fortidsminderne skal bevares til vores efterkommere i mange generationer, må vi derfor hjælpe naturen på vej.

Formålet med pleje af fortidsminder er at formindske det naturlige forfald så meget som muligt. Trærødder kan spolere dyssekammeret inde i højen eller vokse igennem en teglstensmur nede i jorden. Hvis et træ vælter i stormvejr, kan roden løfte flere hundrede kilo jord, sten og oldsager op i luften på et par sekunder. På en gravhøj dækket med tæt buskads har regnvandet frit løb og eroderer højens jord væk – og ræve og grævlinger har fortrinlige steder til at grave deres huler.

Det er også formålet at gøre fortidsminderne synlige, så der er større chance for, at de bliver forstået og respekteret. Det gælder eksempelvis for maskinstationens traktorfører, der kører på marken om natten, og for skovarbejderen i sin store skovningsmaskine. Hvis gravhøjen ikke kan ses, er der større risiko for, at den bliver ødelagt ved et uheld.

Synlige fortidsminder er også en berigelse for dem, der færdes ude. Gravhøjene, dysserne, voldstederne, milepælene og alle de andre typer fortidsminder indgår i landskabet og vores omgivelser som en erindring og påmindelse om, at der have været tider før vores egen og mennesker før os selv.

Lovgrundlaget

Reglerne for pleje af fortidsminder er forskellige for offentlige og private ejere.

Private ejere kan pleje deres fortidsminder selv. Træer må fældes, men rødderne må ikke trækkes eller graves op. Der må ikke plantes nye træer. Private ejere kan bede kommunen om at pleje deres fortidsminder eller indgå i samarbejde om det, men kommunen er ikke forpligtet til det.

Offentlige ejere som fx kommunerne og statsinstitutioner skal pleje fortidsminder på deres ejendom. Kommunerne har desuden en mulighed for at pleje fortidsminderne hos private ejere, hvis der kan indgås aftale om det. Kommunernes pleje er ofte forbundet med en adgangsordning for besøgende.

Lovgrundlaget for plejen af fortidsminderne er museumslovens § 29i, stk. 1. De nærmere regler står i Bekendtgørelse nr. 1514 af 14. december 2006. Reglerne er nærmere forklaret i Vejledning om pleje af fredede fortidsminder.

På kirkegårdene står menighedsrådene for fortidsmindeplejen som en del af vedligeholdelsen af kirkegårdene. Det står i ”Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde”, Bekendtgørelse nr. 1156 af 01. september 2016.

Afbrænding som plejemetode

Afbrænding som vegetationspleje er gennem en årrække blevet et populært valg, når kommuner pleje egne og privatejede fortidsminder. Det er ikke tilladt at tænde ild på beskyttede fortidsminder, hvorfor metoden altid kræver en forudgående dispensation fra reglerne i museumsloven.

Ønsker du som en ejer eller kommune at pleje et fortidsminde ved hjælp af vegetationsafbrænding, skal du derfor altid huske at ansøge om dispensation, og ikke mindst at ansøge i god tid.

Læs mere om krav til ansøgningen, før afbrænding planlægges som metodevalg

Adgangsordninger

Efterhånden indgår faciliteter i forbindelse med publikums adgang i plejen, når det gælder fortidsminder. Der er en lang tradition for offentlig adgang. De første ordninger blev etableret allerede i 1800-tallet. Ved jættestuen Klekkendehøj på Møn stod tømrer Hans Hansen i 1899 hver søndag kl. 13-17, og for en betaling på 10 øre fremviste han jættestuen med en lygte og udleverede en folder. Denne ordning blev ikke en succes. I stedet kunne man ved mange jættestuer i omkring 100 år mod en mindre betaling til beboeren i et hus i nærheden låne en nøgle til lågen, en lygte og få en informationsfolder. Tilsvarende ordninger fandtes der ved de større ruinanlæg som eksempelvis Vitskøl Kloster i Himmerland.

Sådanne ordninger har fungeret indtil for nylig, men efterhånden er der fri adgang alle steder, informationsskilte og lignende faciliteter. Kommunerne eller Naturstyrelsen, som ofte er de plejeansvarlige, sørger for publikumsfaciliteterne også.

Skiltekoncept og designmanual

Som del af satsningen på nyformidling af Danmarks Oldtid i Landskabet blev der udviklet et nationalt skilteprogrammet. Skiltene kan i dag ses ved flere lokaliteter af særlig national værdi. I forbindelse med projektet vist der sig en interesse fra private lodsejere, museer, kommuner og interessenter om tilladelse til at anvende skiltekonceptet ved andre fortidsminder i landskabet.

Alle, der ønsker at formidle lokaliteter fra Danmarks oldtid må bruge skiltekonceptet og dermed få del i den nationalt genkendelige skabelon og kvalitetsmæssige signal værdi.

Læs mere om skiltekonceptet

Istandsættelse

Istandsættelse er lovens ord for stabilisering og vedligeholdelse af fortidsmindernes fysiske tilstand - i daglig tale kaldes det også restaurering. Formålet med istandsættelse er at sikre de autentiske dele af monumenterne i den nuværende tilstand og at sikre dem mod yderligere nedbrydning i fremtiden.

Istandsættelse kan indebære alt fra konservering til nye elementer, der tilføjes for at forhindre fremtidigt forfald. Bevaringsarbejdet foretages med udgangspunkt i Venedig-chartrets bestemmelser fra 1964.

Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for at sikre fortidsmindernes tilstand, og har kontakt med håndfuld specialister, der har særligt kendskab dette arbejde. Før en istandsættelse skal vurderes, hvad der skal lægges vægt på ved det enkelte monument. Målet er at bevare og præsentere monumentets værdier arkæologisk, dokumentarisk, arkitektonisk og kunstnerisk på en teknisk forsvarlig måde.

Læs mere om pleje

I 2009 udgav Kulturarvstyrelsen (i dag: Kulturstyrelsen) en vejledning om pleje. Vejledningen giver et overblik over reglerne og udstikker retningslinjer for pleje af fortidsminder, men er ikke en håndbog i plejemetoder.

Hent vejledningen her (pdf)

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)