Big Data-indsamling

Af Jesper Hansen

  
Big data er store mængder data tilvejebragt ved systematisk indsamling af oplysninger i tid og rum ved de arkæologiske undersøgelser. Big data kan blandt andet skærpe forståelsen af perioder som yngre jernalder og vikingetid, hvor det arkæologiske materiale er ringe bevaret pga. erosion. Omvendt kan big data benyttes i perioder, hvor der allerede findes stor kvantitativ viden – f.eks. boplads-layout i romersk jernalder, og hvor man således kan prioritere big data-indsamling fremfor totalregistrering. Big data-indsamling kan have stor betydning i alle perioder, og i langtidsperspektiv både lokalt, regional, nationalt og internationalt.

Feltundersøgelser relateret til forestående anlægsarbejder eller øvrige arealomlægninger udgør i Danmark, såvel som i Europa generelt, langt hovedparten af den empiriske tilvækst af informationer inden for arkæologien. Over de seneste årtier er data på den baggrund forøget og tilgængeliggjort i et sådant tempo og omfang, at flere nu taler om arkæologisk Big Data og Large Data Set Archaeology, hvor netop kvantitative analyser og det kontinuerligt voksende datasæt danner grundlag for etableringen af ny analyse, teori og mangfoldiggørelse.

I dansk arkæologi har den målrettede strategiske indsamling inden for det seneste tiår fået stadig større betydning. For yngre jernalder og vikingetid specifikt er det gennem et strategisk fokus på udgravning af bopladslevn og indsamling af materiale til C14-analyser ikke alene lykkedes at udarbejde væsentligt forbedrede regionale hustypologier i forskellige landsdele, men tillige at skabe et empirisk grundlag for en ændret teori om landsbydannelser i 2. halvdel af 1. årtusinde.

Det har i dansk arkæologi tidligere været et udbredt synspunkt, at vi kun gennem totaludgravning af særligt udvalgte lokaliteter kunne forstå nødudgravningernes ellers kalejdoskopiske billede. Hertil er det, som illustreret ved ovenstående eksempel, afgørende at tilføje, at også totaludgravede nøglelokaliteter i mange henseender kun kan forstås og perspektiveres tilstrækkeligt, når de analyseres som del af en helhed. Her har nedslidte enkeltgårde og imponerende velbevarede landsbystrukturer vist sig at spille en fuldstændig ligeværdig rolle i forsøget på at afdække og forstå den forhistoriske praksis.

Big data indsamlingsstrategier

Inden for rammerne af arkæologien dækket af Museumslovens kap.8, skal en museal big data-indsamling kendetegnes derved, at den understøtter afdækningen af problemfelter, hvor det specifikt er den repetitive indsats, der skaber basis for ny viden. Strategier for big data-indsamling skal samtidig altid ses i sammenhæng med Slots- og Kulturstyrelsens øvrige nationale strategier for de arkæologiske perioder, og bør hvis muligt forankres i konkret formulerede strategiske big data-indsatser for det enkelte museum eller museer i fællesskab. For big data-indsatser på museerne gælder det imidlertid ofte, at indsatsfelter vil være tværperiodiske og dermed ikke som sådan afspejlet i de periodeopdelte nationale strategier.

Et aktuelt eksempel på et sådant tværperiodisk problemfelt, udgøres af big data-indsamlingsstrategien Årtusinders råvarer (råvarer som f.eks. kobber, jern, træ, keramik, dyr, mennesker osv.) i henhold til hvilken, der systematisk indsamles empiri, der afspejler råvarernes proveniens (dvs. materiale – ikke form) med henblik på at skabe fornyet viden om råvarestrømme i et langtidsperspektiv.

Big data har stor betydning for yngre jernalder og vikingetid

I perioden yngre jernalder og vikingetid er der generelt foretaget forholdsvis få udgravninger, mens den løse kulturarv i form af detektormateriale fra pløjelag er lokaliseret i større omfang. Som sådan udgør arkæologiske lokaliteter med fund af jordfaste fortidsminder (jf. Museumsloven kap.8, §27) fra perioden en særdeles knap ressource.

Selv som forholdsvis nedslidte kulturlevn er der tale om arkæologiske data af stor videnskabelig værdi, der på sigt og stillet over for målrettede problemkomplekser vil kunne bidrage til væsentlig ny viden om det samfund, på hvis skuldre vi endnu står. Som enkeltlokalitet (f.eks. et hus) er levnene ofte utilstrækkelige, men som del af datagrundlaget i større analyser (f.eks. bebyggelsesorganisering) indeholdes præcis de relationelle elementer, hvorpå fremtidens nye viden kan etableres.

Museumsloven kapitel 8 – vidensproduktion

Museernes fokusområder for big data-indsamling vil potentielt kunne bidrage bredt inden for vidensproduktion afledt af kapitel 8-arkæologien – og dette inden for meget forskellige problemfelter om periodens grundlæggende superstrukturer som landskabsudnyttelse og samfundsorganisation, typologiske udviklinger, netværk, religion osv.

Big data-indsamlingen er således et strategisk og langsigtet indsamlingsredskab, der gennem en vedholdende og repetitiv indsats skaber grundlag for formulering og besvarelse af nye problemkomplekser, som ikke lader sig besvare på baggrund af enkeltlokaliteter. Big data-indsamlingsstrategier kan målrettes meget forskellige vidensområder varierende fra det meget konkrete til det rent strukturelle og kognitive som illustreret i nedenstående tematiske eksempler.

Tematiske eksempler for big data-indsamling


Landskabsorganisering

Jævnfør denne strategis afsnit om Kulturlandskabet er der et grundlæggende behov for empirisk materiale, der kan udbygge vores viden om landskabsorganiseringen i yngre jernalder og vikingetid lokalt, regionalt og nationalt. Fælles for alle disse perspektiver er, at flere snævre dateringer for de relevante strukturer – f.eks. bebyggelser, forsvarsværker, handels- og ladepladser, gravpladser, offerpladser etc. – er afgørende for vores mulighed for at analysere organisatorisk på alle niveauer: lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Samtidig er en relationelt orienteret landskabsorganisatorisk indsamling perspektivrig, da de konstituerende strukturer, f.eks. rige, herred og ejerlav som enhedsskabende faktorer for f.eks. fællesskabsfølelse og organisatorisk styring, ikke kan forventes direkte repræsenteret ved det enkelte fund. Det er derimod gennem det repetitive mønster af relationer, at den nye viden findes.

Undersøgelsesfokus for denne big data-indsamling bliver dermed de temporære relationer mellem de forskellige elementer snarere end elementerne i sig selv.

Driftsformer

Jævnfør denne strategis afsnit om Agerbrug og husdyr er det for samfundet helt grundlæggende økonomiske fundament (landbruget) endnu kun sporadisk belyst i yngre jernalder og vikingetid. Manglen på lokaliteter med omfattende fund af makrofossiler, der er velegnede til kvalitative analyser, kan imidlertid imødegås med en big data-indsamlingsstrategi, der omfatter flotering/sampling fra et meget betydeligt antal af de anlæg, der – utilsigtet i samtiden – har fungeret som talrige og tilfældige ‘fundfælder’. I kombination med præcise dateringer (f.eks. C14), er der – på trods af udfordringerne – med en langsigtet strategi basis for at opbygge en betydelig databank af makrofossiler, konstitueret på baggrund af en repetitiv indsats på enkeltsagsniveau.

Typologiske studier

Typologiske analyser kræver som udgangspunkt et stort empirisk grundlag. Som sådan danner den repetitive arkæologi en uundværlig rygrad for en lang række videnskabelige problemkomplekser. Med den repetitive arkæologi som udgangspunkt for typologiske studier er der tale om en helt grundlæggende arkæologisk metodik, og de typologiske iagttagelser vil ofte kunne henføres til problemkomplekser afspejlende varierende funktion, regionalitet, datering, præference, sociale forhold, symbolsk kommunikation, adgang til teknologi og råvarer osv.

Gennem de senere år har bl.a. regionale hustypologier haft stort fokus. Derfor er det nu muligt at tegne et langt mere detaljeret og nuanceret billede af hustyperne, end tilfældet var for blot et tiår siden. Til trods for de senere års fokus på udviklingen af bygningskulturen er der for yngre jernalder og vikingetid stadig tale om et forholdsvis begrænset materiale, der gennem inddragelse af nyt materiale har et stort potentiale for ny viden om hustypologiernes associerede problemkomplekser.

Handel, netværk og ressourcestrømme

Handel og netværk udgør forskningsmæssige kerneområder og har på tværs af de arkæologiske hovedperioder været mål for talrige forskningsindsatser og således også for yngre jernalder og vikingetid. Traditionelt har hovedfokus været målrettet importtyper, dvs. form, men med de senere års bedre muligheder for at proveniensbestemme selve materialet løsrevet fra den typologiske formgivning, er der opstået et helt nyt analytisk felt med stort potentiale for ny viden. Opbygningen af nye store datasæt vil således i sig selv kunne bibringe ny viden om ressourcestrømme og ressourceforbrug – metaller, keramik, dyr, mennesker, glas, træ – i en lokal, regional, national og international kontekst. I sammenstillinger mellem udviklingen af typologiske og materielle proveniensbestemmelser skabes desuden grundlag for nye forskningsområder i spændingsfeltet mellem handel/udveksling og politik/allianceforhold.

Big data-indsamlingernes museale forankring

Det daglige arbejde med big data-indsamling er behæftet med stor kompleksitet som følge af den variation af undersøgelsesaktivitet og undersøgelseskarakter, som den (lovbestemte) arkæologiske arbejdsmark udgør. Netop de kvantitative muligheder i kapitel 8-arkæologien er imidlertid et stort aktiv, der bevirker, at den lovbestemte arkæologiske virksomhed er særlig velegnet for en strategisk defineret indsats på de meget bredspektrede indsatsområder.

Fokuspunkter

For strategisk indsamling af big data afledt af det museale kapitel 8-arbejde er der imidlertid en række fælles forhold, der gør sig gældende for målet om at styrke strategiernes potentielle virkefelter. For big data-indsamlingen gælder det således, at den:

  • udspringer af et klart defineret problemfelt, som dataindsamlingen målrettes
  • med fordel kan målrettes flere dimensioner, f.eks. typologiske, organisatoriske, relationelle etc.
  • skal have tid til at virke, f.eks. i 5 eller 10 år
  • i praksis skal kunne integreres i det daglige feltarbejde, dér hvor empiri indsamles
  • af hensyn til data-volumen bør orienteres mod arkæologiske undersøgelsesobjekter, der lokaliseres forholdsvis hyppigt, men også i svage strukturer og sporadiske forekomster (YJ-VIK)
  • bør være geografisk velrepræsenteret og dimensioneret i forhold til forskningsspørgsmålets sigte
  • skal være såvel praktisk som økonomisk implementérbar i det daglige arkæologiske kapitel 8-arbejde og kan gennemføres i henhold til Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer og vejledninger for dette arbejde

[Tilbage til toppen]


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)