Forhold der kan påvirke udgiften til arkæologi

En lang række faktorer er med til at afgøre, hvor stor bygherres udgifter til arkæologiske undersøgelser bliver

Forhold der kan påvirke udgiften til arkæologi, version 1, gældende fra 1. april 2019


Enhver arkæologisk undersøgelse er unik, og en lang række forhold vedrørende de enkelte fortidsminders karakter og undersøgelsens rammer kan gøre en undersøgelse dyrere eller billigere end angivet i Slots- og Kulturstyrelsens prisintervaller for arkæologiske undersøgelser.

Neden for kan du se nogle af de mest almindelige forhold, der kan påvirke en undersøgelses pris.

Forhold, der kan øge udgiften til arkæologi

Fortidsmindernes karakter og udstrækning

  • Høj koncentration af anlæg
  • Tilstedeværelse af kulturlag
  • Komplekse fundforhold og/eller kompliceret stratigrafi
  • Unikke fund og fundforhold
  • Gode bevaringsforhold (godt bevarede genstande og anlæg kan blandt andet medføre højere udgifter til konservering og naturvidenskab)
  • Dårlige bevaringsforhold (væsentlige, men dårligt bevarede anlæg og genstande kan væretidskrævende at undersøge)
  • Behov for særligt tidskrævende undersøgelsesmetoder (for eksempel særlige udgravnings- og registreringsmetoder, soldning og flotering af jord)

Undersøgelsens rammer

  • Krav om nat- og weekendarbejde
  • Særlige sikkerhedskrav eller krav i forhold til anden lovgivning
  • Særlige administrative krav, eksempelvis afregningsformer
  • Presset tidsramme
  • Krav om vinterundersøgelse
  • Afbrudt eller opdelt undersøgelsesaktivitet
  • Opdeling af et areal i flere undersøgelsesområder (små undersøgelser er relativt set dyrere end store)
  • Behov for anskaffelser ud over, hvad der kan forventes af museets almindelige beredskab (ses oftest i forbindelse med meget store undersøgelser)
  • Tracégravning
  • Kontinuerlig overvågning
  • Nødvendige særlige faciliteter (etablering af eksempelvis vand, elektricitet eller lys for at kunne gennemføre undersøgelsen)
  • Vanskelig adgang til lokaliteten

Natur- og jordforhold

  • Særligt krævende jordtyper, for eksempel meget lerede eller stenede jorder Vanddrukne jorder og moser
  • Særligt tykke jordlag (eksempelvis erosionslag, flyvesand, massive flydelag og påfyldslag)
  • Undersøgelse af arealer i byer med omfattende lednings- og kloaknedgravninger
  • Forurenede arealer, der kræver særlige sikkerheds- og afværgeforanstaltninger Ekstremt vejr, der kræver særlige foranstaltninger for at beskytte personel og eller fortidsminder

Til top

Forhold, der kan begrænse udgiften til arkæologi

Fortidsmindernes karakter og udstrækning

  • Ukomplicerede og tydelige arkæologiske spor
  • Lav anlægskoncentration
  • Dårligere bevaringsforhold (dårligt bevarede genstande og anlæg kan gøre udgiften til selve udgravningen samt til konservering og naturvidenskab mindre)

Undersøgelsens rammer

  • In situ-bevaring (ændring af anlægsarbejdet, så fortidsmindet bevares på stedet frem for at skulle undersøges)
  • Planlægning, så undersøgelser kan foregå i optimale perioder (for eksempel uden for vintermånederne), uden tidspres og uden fornødne ekstraforanstaltninger
  • Planlægning, således at for eksempel udpegede delområder undersøges samlet (større undersøgelser er forholdsmæssigt billigere end små)

Natur- og jordforhold

  • Særligt lette jordtyper, for eksempel meget sandede jorder
  • Tynde muldlag

Til top

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)