Historie

Her kan du læse om nogle af de begivenheder, som har været med til at forme det museumsvæsen, som vi har i Danmark i dag.

Museum Wormianum.

1621

Videnskabsmanden Ole Worm begynder opbygningen af det første danske museum, "Museum Wormianum". Samlingen består af oldsager, kunstgenstande, etnografika og især udstoppede dyr og andre naturalier. Den bliver først og fremmest anvendt i forbindelse med Worms undervisning på Københavns Universitet. Efter hans død i 1654 indlemmes genstandene i Det Kongelige Kunstkammer.

Ca. 1650

Frederik III etablerer Det Kongelige Danske Kunstkammer, som indrettes i en række rum på Københavns Slot. Samlingen består af en mangfoldighed af kunstværker, konkylier og andre naturalier, arkæologiske fund, ure, våben, mønter og meget mere fra hele den kendte verden. Ud fra datidens verdensbillede er samlingen opstillet systematisk i forskellige "Kamre". Der bliver med mange års mellemrum udarbejdet fortegnelser over Kunstkammerets indhold. Den ældst kendte er fra 1674, den sidste fra 1827.

1670'erne

Kunstkammeret flytter til en ny bygning, der netop er opført til formålet. Det er herfra, Guldhornene i 1802 bliver stjålet og omsmeltet. Bygningen huser i dag Rigsarkivet.

1751

Kunstkammeret får tilført samlingerne fra Gottorp Slot, som Frederik IV havde erobret i 1713.

Ca. 1780

Tiden er ved at løbe fra Kunstkammerets verdensbillede og dets sammenblanding af kunst, natur og kulturhistorie. Der er behov for mere specialiserede museer, og 1780-81 udskilles mønter og medaljer af samlingen. En langvarig forandringsproces er så småt i gang.

1807

Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring ("Oldsagskommissionen") nedsættes med den opgave at sikre bevaringen af de vigtigste oldtidsminder og tage vare på de arkæologiske fund. Kommissionen etablerer en samling i Universitetsbibliotekets lokale på Trinitatis kirkeloft bag Rundetårn. Dermed er grundstenen til Nationalmuseet lagt.

1816

Købmanden Christian Jürgensen Thomsen ansættes som sekretær for Oldsagskommissionen og begynder en oprydning i samlingen. Dette arbejde fører ham frem til den banebrydende erkendelse, at oldtiden kan inddeles i tre perioder: sten-, bronze- og jernalder. Det såkaldte treperiodesystem anerkendes efterhånden i hele verden. Efter tre år åbner Det Kongelige Museum for de Nordiske Oldsager ("Oldnordisk Museum") for publikum.

1821

I 1821 og de næstfølgende år nedsættes seks faglige kommissioner til at omorganisere Kunstkammeret. Hovedparten af naturalierne overdrages til Det Kongelige Naturhistoriske Museum (senere: Zoologisk Museum og Geologisk Museum), malerisamlingen bliver til Det Kongelige Billedgalleri (senere: Statens Museum for Kunst), og genstande med forbindelse til de danske konger bliver samlet på Rosenborg Slot (senere: De Danske Kongers Kronologiske Samling).

1825

Et omstruktureret og reduceret kunstkammer åbner under navnet Det Kongelige Kunstmuseum.

1827

Det kongelige Billedgalleri åbner i hovedfløjen på Christiansborg Slot, som er ved at være genopført efter branden i 1794.

1832

Oldnordisk Museum flytter fra Trinitatis Kirke til nye og større lokaler på Christiansborg Slot.

1833

De Danske Kongers Kronologiske Samling etableres på Rosenborg Slot. Samlingen åbner for publikum 1854.

1838

Den Historiske Våbensamling, der i 1928 bliver til Tøjhusmuseet, oprettes.

1845

De etnografiske genstande udskilles af Det Kongelige Kunstmuseum og bliver til Det Kongelige Ethnographiske Museum - verdens første! Omtrent samtidig overføres Kunstmuseets oldsagssamling til Oldnordisk Museum.

1849

Staten overtager Prinsens Palais (Nationalmuseets nuværende hovedsæde), der allerede huser Det Kongelige Ethnographiske Museum. Over en årrække flytter Oldnordisk Museum, Antiksamlingen og Mønt- og Medaljesamlingen ind.

1855

Antikvarisk Samling i Ribe åbner som det første kulturhistoriske museum uden for København. Flere andre provinsbyer får i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet eget museum, bl.a. Odense (1860), Århus og Viborg (1861), Aalborg (1863), Maribo (1879), Haderslev og Åbenrå (1887).

1859

Det første kunstmuseum uden for København åbner i Århus. Inden århundredets udgang er der også etableret kunstmuseer i Odense, Randers, Ribe, Maribo og Aalborg.

1867

Det Kongelige Kunstmuseum nedlægges efter, at genstandene fra antikken er udskilt, og de sidste rester af samlingen er fordelt mellem flere forskellige museer. Dermed er Kunstkammerets tid endegyldigt forbi.

1878

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot etableres med brygger J.C. Jacobsen som mæcen.

1885

Dansk Folkemuseum åbner på Vesterbrogade i København. Samlingen dækker primært landbrugssamfundet og købstadslivet efter 1660. Året efter bliver Folkemuseet et statsligt museum.

1887

Undervisningsministeriet fastsætter betingelser for årlige driftstilskud til de museer, der er oprettet i provinsen.

1889

Dansk Landbrugsmuseum oprettes og bliver i 1906 et statsligt museum.

1890

Det Danske Kunstindustrimuseum oprettes.

1892

De forskellige samlinger i Prinsens Palais forenes under det fælles navn: Nationalmuseet.

1896

Statens Museum for Kunst åbner for publikum i sin nye (nuværende) museumsbygning på Københavns gamle voldterræn. Museet havde tidligere haft til huse på Christiansborg Slot, men var blevet "hjemløst" efter slotsbranden i 1884.

1901

Dansk Folkemuseum etablerer et frilandsmuseum på et stort areal ved Sorgenfri nord for København.

1909

Verdens første frilandsmuseum for borgerhuse grundlægges i forbindelse md Landsudstillingen i Århus. Fem år senere åbner Den Gamle By på sin nuværende placering i Botanisk Have i Århus

1911

Danmarks Tekniske Museum stiftes af Danmarks Industriforening og Håndværkerforeningen i København.

1915

Der indføres nye regler for statstilskud til nyoprettede provinsmuseer, hvorved kredsen af statsstøttede museer udvides.

1920

Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet bliver en del af Nationalmuseet.

1941

Der indføres nye regler for de statsanerkendte og statsstøttede provinsmuseer. Samtidig oprettes et Provinsmuseumsnævn, hvor museerne selv er repræsenteret.

1958

Den første museumslov vedtages, "Lov om de kulturhistoriske lokalmuseer". Med loven følger oprettelsen af Statens Lokalmuseumstilsyn. De kulturhistoriske lokalmuseer er repræsenteret i tilsynet, og Nationalmuseets direktør er født formand. Lokalmuseerne inddeles i landsdelsmuseer og andre lokalmuseer. Landsdelsmuseerne skal have fagligt uddannet personale, føre tilsyn med de øvrige museer og yde konsulenthjælp.

1964

Der vedtages en lov om statstilskud til kunstmuseer. Statens Kunstmuseumsnævn oprettes. Provinsens kunstmuseer er repræsenteret i nævnet, og direktøren for Statens Museum for Kunst er født formand.

1971

En lovændring gør det muligt at statsanerkende specialmuseer, hvis ansvarsområde ikke er lokalt afgrænset.

1976

Reglerne for statstilskud til kulturhistoriske museer og kunstmuseer samles i én ny museumslov. Samtidig bliver det muligt for naturhistoriske museer at opnå statsanerkendelse. Landsdelsmuseernes særlige status afskaffes. Der oprettes amtsmuseumsråd, hvor alle statslige og statsanerkendte museer i amtet er medlemmer. Museer, der hidtil har fået særligt tilskud på finansloven, omfattes nu af museumsloven. Lokalmuseumstilsynet og Statens Kunstmuseumsnævn nedlægges og erstattes af Statens Museumsnævn, hvis medlemmer dels er udpeget af hovedmuseerne (bl.a. Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst), dels er valgt af museumsrådene. Nævnet vælger selv sin formand, som i praksis er et medlem valgt af de statsstøttede museer gennem museumsrådene.

1984

En ny museumslov samler alle museer under Kulturministeriet, statslige såvel som statsanerkendte, under samme lov og lovfæster det danske museumsnetværk: de statslige og statsanerkendte museer har tilsammen ansvaret for varetagelsen af kulturarven.

2001

En ny museumslov vedtages. Statens Museumsnævn nedlægges pr. 1. januar 2002, og kulturministeren får bemyndigelse til at oprette en styrelse.

2002

Kulturarvsstyrelsen oprettes. I styrelsens arbejdsområder indgår bl.a. de opgaver, som tidligere blev varetaget af museumsnævnet.

2004

Statens Naturhistoriske Museum etableres ved sammenlægning af Botanisk Have, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Zoologisk Museum. Det samlede antal statslige og statsstøttede museer under museumsloven er 149.

2010

Det samlede antal statslige og statsstøttede museer under museumsloven er 122. Kommunesammenlægningen i 2007 og en erkendelse af at større institutioner står stærkere, har inspireret adskillige museums fusioner.

2011

Udredning om Fremtidens museumslandskab sendes til Folketinget. Udredningen indeholder en række anbefalinger til, hvordan reguleringen af museumsområdet kan understøtte musernes udvikling.

2012

På baggrund af anbefalingerne i udredningen vedtages en ændring af museumsloven, der træder i kraft den 1. januar 2013.

2014

Antallet af statsanerkendte museer når under 100, da Holbo Herred Kulturhistoriske Centre, Folkemuseet og Hørsholms Egns Museum fusionere pr. 1. januar under navnet Nordsjællandsk Museum. Der er således 98 statsanerkendte museer i Danmark.

Siden er sidst opdateret: 19.06.2017


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)