INTERNETBRUG OG ENHEDER 2018

Introduktion

Kapitlet om internetbrug og enheder er struktureret på følgende måde:

  • Hovedresultater
  • Konklusion
  • Adgang til internettet
  • Besiddelse og brug af enheder
  • Formål med internetbrug og vigtighed af internettets muligheder
  • Ikke-brugerne
  • Metode
  • Brug af data og resultater

I det følgende ser vi nærmere på en række forhold og overordnede udviklingstendenser i forhold til brugen af internet og enheder. Kapitlets fokus er på 2017 samt udviklingen over tid. Hvor det er relevant ses på forholdene i relation til blandt andet befolkningens køn, alder, region (geografi), familietype, husstandsindkomst eller livscyklus.

Tabeller og figurer er som udgangspunkt baseret på data fra Danmarks Statistik eller Kantar Gallup og bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Oprindelsen af data vil fremgår af kildehenvisningen på den enkelte figur og tabel.

Bemærk, at universet for tabeller, figurer og analyser skifter i løbet af rapporten. Universet, der f.eks. kan være ”Den danske befolkning”, ”Internetbrugere” el.lign., vil fremgå af de respektive tabeller og figurer.

Bemærk endvidere, at aldersgrupper og aldersspænd kan variere i de forskellige figurer og tabeller. Aldersspændet kan f.eks. være 16-89 år, 16-74 år eller 12 år og derover afhængigt af de data, der har været tilgængelige – også på tværs af perioder/i tidsserier.

Hovedresultater og konklusion

I kapitlet om Internetbrug og enheder beskriver Medieudvikling i Danmark 2018 helt overordnet emner, der kan kategoriseres under de tre hovedtemaer:

  • Infrastruktur: Er det muligt at få adgang til internettet med rimelige internethastigheder, og har danskerne anskaffet sig internetadgang?
  • ”Befordringsmidler”: Hvilke apparater besidder danskerne, som kan bruges til mediebrug og internetadgang, og på hvilke måder går danskerne på internettet – både i hjemmet og uden for hjemmet og arbejdspladsen?
  • Brug: Hvad bruger danske internetbrugere internettet til – med særligt fokus på nyheder, sociale medier og streaming; hvor vigtige vurderer danskerne, at de muligheder, internettet giver, er? Og hvorfor er der nogle, der aldrig har været på eller bruger internettet?

Dette kan sammenfattes i nedenstående figur, der viser hvilke afsnit af kapitlet, der hører til under hvert af de tre temaer.

Som borger har man som udgangspunkt selv ansvar for henholdsvis at skaffe sig adgang til internettet (infrastruktur), selv at anskaffe sig enheder, man kan gå på internettet med (befordringsmidler), og man er selv ansvarlig for hvad man vil anvende internettet til (brug). Det kræver dog, at der er internetdækning, og det er umiddelbart et samfunds- og virksom-heds-”ansvar” at sørge for dette (infrastruktur).

Der er på visse områder ganske store forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper i forhold til disse tre hovedtemaer – det være sig mellem forskellige aldersgrupper, geografiske områder, køn, uddannelsesgrupper, livscyklus eller lignende. Det er dog også forskelle, der på visse områder mindskes over tid – så det, der ind imellem betegnes ”The digital divide”, ikke er så udtalt, som det måske tidligere har været. På andre områder er der tale om status quo eller øgede forskelle.

LÆSNING AF FIGURER

Tallene i grafikkerne er opgjort i andele i procent (%) af målgruppen/universet, der er angivet under figurerne.

 

Bredbåndsdækningen i Danmark er høj, og det ultrahurtige bredbånd er i fremmarch – men der er regionale forskelle

Bredbåndsdækning i Danmark for boliger 2014 og 2017

Kilde: Energistyrelsen, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen, Dækning i Danmark

  • For internethastigheder (downloadhastigheder) op til og med 100 Mbit/s er der i 2017 en dækning på mindst 91 %. For de lavere hastigheder er dækningen næsten 100 %.For højere internethastigheder – det ultrahurtige bredbånd (500 og 1.000 Mbit/s) – er dækningen på knap 60 % i 2017. Udbredelsen af disse meget hurtige internetforbindelser ser ud til at være i pæn vækst.
  • Der er regionale forskelle i udbredelsen af især ultrahurtigt bredbånd. Midtjylland og Syddanmark har den højeste dækning i forhold til det hurtigste bredbånd med 500 og 1.000 Mbit/s downloadhastighed (65 %-68 %).

Region Sjælland ligger generelt med et lavere niveau af bredbåndsdækning end de øvrige regioner. Forskellene er mest markante i forhold til 500 og 1.000 Mbit/s-forbindelserne, hvor dækningen i Region Sjælland er henholdsvis 41 % og 38 % mod 67 % for begge hastigheder i Region Midtjylland. Også i Region Hovedstaden er der med en dækning på 54 % et vist ”efterslæb” i forhold til Midtjylland og Syddanmark.

Det er hos de ældste aldersgrupper, man finder forklaringen på den fortsatte vækst i andelen af danskere, der har internetadgang hjemme

Andel af danskere med internetadgang i hjemmet

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2014-2017, Univers: den danske befolkning 16-89 år. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • På to år er andelen af danskere (16-89 år), der har adgang til internettet i hjemmet, steget fra 90 % (2015) til 95 % (2017).
  • Hos de yngste (16-24 år) havde 99 % internetadgang i hjemmet i 2017, og dækningen kan næsten ikke blive højere.
  • Hos de ældste er der kraftig vækst: Blandt de 75-89-årige steg andelen med internetadgang fra 56 % til 69 % fra 2015-2017. Blandt de 65-74-årige er andelen steget fra 83 % til 93 %.

Danskerne kan ikke få nok: Flere og flere er på internettet stort set hver dag

Andel af danskerne, der har været på internettet dag-ligt de seneste tre måneder eller aldrig har været

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2014-2017, Univers: den danske befolkning 16-74 år Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • Siden 2005 har der uden afbrydelse været vækst i andelen af 16-74-årige danskere, der er på internettet dagligt eller næsten dagligt.
  • I 2005 var 57 % på nettet dag-ligt, mens det i 2017 er 91 %, der er på internettet stort set hver dag.
  • Omvendt har der været et løbende fald i andelen, der aldrig har været på internettet.

I 2005 havde 14 % af de 16-74-årige aldrig været på internettet, mens andelen i 2017 er helt nede på 3 %. Denne andel har ligget stabilt på dette relativt lave niveau siden 2013.

”The digital divide” bliver mindre: Har danskerne først fået internetadgang derhjemme, bruger alle aldersgrupper internettet flittigt

Udvikling fra 2015 til 2017 i hvor ofte forskellige alders-grupper med adgang til internettet i hjemmet er på internettet

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2014-2017, Univers: den danske befolkning 16-89 år, der har adgang til internettet i hjemmet. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • I 2017 var 93 % af de 16-89-årige danskere, der har adgang til internettet i hjemmet, på internettet dagligt eller næsten dagligt. Det er lidt flere end i 2015, hvor 89 % var på internettet dagligt.
  • De yngste (16-24 år) er storforbrugere af internettet: 99 % af denne aldersgruppe var på nettet stort set dagligt i 2017.

I aldersgrupperne fra 55 år og ældre er den daglige internetbrug også i fremmarch, selvom de endnu ikke når helt samme niveau som de unge. Størst stigning fra 2015 til 2017 i den daglige brug er blandt de 75-89-årige, der over denne toårige periode er gået fra at have en andel på 67 %, der brugte internettet stort set dagligt i 2015, til 79 % i 2017 – en stigning på 12 procentpoint. Yderligere 20 % af aldersgruppen bruger internettet sjældnere end dagligt i 2017 – men de er altså brugere.

Der er snart flere husstande, der har smartphone end bærbar computer – og de ældre internetbrugere benytter også i hastigt stigende grad smartphonen, når de skal på internettet

Udstyr brugt til at gå på internettet i 2016 og 2017

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2016 og 2017, Univers: Den danske befolkning 16-89 år, der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • Andelen af husstande, der har en bærbar computer (87 % af husstandene) falder fortsat og bliver snart overhalet af smartphone (84 %). Der er også tilbagegang for tablet (52 %) og stationær computer (37 %).
  • Omvendt oplever smart-tv’et fortsat pæn vækst, og i 2017 besidder 53 % af de danske husstande et smart-tv.

Blandt de 16-89-årige internetbrugere benyttede 83 % smartphone til netadgang i 2017. Der-med er smartphonen det mest brugte udstyr til internetadgang, fulgt af den bærbare computer, som 73 % benyttede.

Næsten alle aldersgrupper under 45 år bruger smartphone, når de skal på nettet (95 % - 98 %). Selvom niveauet er noget lavere for de ældre, er der hastig fremgang i aldersgrupperne over 44 år. På bare et enkelt år er andelen af 75-89-årige internetbrugere, der har brugt smartphonen til internetadgang, for eksempel steget fra 25 % til 36 % og fra 47 % til 57 % blandt de 65-74-årige.

Smartphonen er dét apparat, der bliver brugt til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen. De ældste aldersgrupper har i den grad taget det til sig at gå på internettet uden for hjemmet

Udstyr brugt til at gå på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen i 2013 og 2017

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2013 og 2017, Univers: Den danske befolkning 16-89 år, der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • I 2017 brugte 80 % af de danske internetbrugere smartphone, til at gå på internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen. I 2013 var det 59 %.
  • Andelen, der aldrig går på internettet uden for hjemmet/arbejdspladsen, er blevet halveret fra 27 % i 2013 til 13 % i 2017
  • Der er stadig stor forskel på de yngste og ældste internetbrugere, men der er en markant udvikling i gang hos de ældste:

I 2013 svarede 72 % af de 75-89-årige, at de ikke går på internettet med mobilt udstyr uden for hjemmet eller arbejdspladsen. I 2017 er dette tal reduceret til 47 %. Blandt de 65-74-årige er andelen faldet fra 53 % i 2013 til 35 % i 2017. Samtidig er andelene, der benytter smartphonen til netadgang uden for hjem og arbejdsplads, steget kraftigt. 7 % i 2013 til 31 % i 2017 blandt de 75-89-årige og fra 19 % til 51 % blandt de 65-74-årige. Også hos de 55-64-årige er udviklingen markant med kraftigt fald i andelen af ”ikke-brugere” og kraftig stigning i brug af smartphone.

Selv i 2017 er e-mail den mest brugte internetfunktion tæt fulgt af netbank. Tredjemest brugt er læsning af online-nyheder/aviser

De fem hyppigste formål med internetbrug 2015-2017

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2015, 2016 og 2017, Univers: Den danske befolkning 16-89 år, der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • 96 % af de danske internetbrugere brugte e-mail i 2017, mens 92 % benyttede sig af netbank. Der er i begge tilfælde tale om ganske lille fremgang fra 2016 til 2017, men niveauet er meget højt.
  • Den tredjemest brugte internetfunktion i 2017 er læsning af online nyheder/aviser, som 85 % af internetbrugerne gjorde brug af i 2017.

Læsning af nyheder på internettet er også den funktion, der har haft størst fremgang fra 2016, hvor 71 % havde læst eller downloadet nyheder på internettet, til 2017. Der er fremgang i alle aldersgrupper, men størst blandt de 16-24-årige (stigning fra 68 % til 89 %) og de 75-89-årige (stigning fra 52 % til 68 %). Da stigningen er større blandt de yngste end blandt de ældste, er læsning/download af online nyheder/aviser et område, hvor forskellen mellem de ældste og yngste er blevet større fra 2016 til 2017.

Sociale medier er kun den femte mest brugte funktion blandt danske internetbrugere samlet set – men der er meget store aldersforskelle

Andel af danske internetbrugere, der har brugt internettet til sociale medier i 2017

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2017, Univers: Den danske befolkning 16-89 år, der har brugt internettet inden for de sidste tre måneder, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • I befolkningen samlet set brugte 75 % internettet til sociale medier i 2017, hvilket gjorde de sociale medier til den femte mest brugte internetfunktion blandt internetbrugerne, men der er markante aldersforskelle.
  • De yngste aldersgrupper op til og med 34 år er i høj grad brugere af sociale medier: 98 % af de 16-24-årige og 94 % af de 25-34-årige brugte de sociale medier i 2017.

Til sammenligning var det 26 % af de 75-89-årige og 42 % af de 65-74-årige internetbrugere, der brugte de sociale medier i 2017, så der er fortsat stor afstand mellem de yngste og ældste.

Der er helt generelt stor forskel på aldersgruppernes brug af de forskellige muligheder på internettet.

Også i forhold til, hvor mange sociale medier, man bruger, er der meget markante forskelle mellem aldersgrupperne

Andel af minimum ugentlige brugere af sociale medier, der bruger 1, 2, 3 eller flere sociale medier i 2017

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2017, særkørsel, Univers: Den danske befolkning 16-89 år, der minimum ugentligt bruger et navngivet socialt medie, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • I befolkningen samlet set er der flest (39 %), der kun bruger ét socialt medie, men en næsten tilsvarende andel (35 %) bruger tre eller flere sociale medier.
  • Der er en tydelig sammenhæng mellem alder, og det antal sociale medier, man bruger. Jo ældre, man er, des større andel bruger kun ét socialt medie.
  • Omvendt: Jo yngre man er, des større andel benytter tre eller flere sociale medier.

Streaming af små film/filmklip på f.eks. YouTube og Vimeo spiller en stor rolle i de yngstes streamingvaner

Hvor ofte streamer danskere med adgang til internettet. Opgjort med og uden korte film/filmklip

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2017. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og ældre med adgang til internettet, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • Der er en klar sammenhæng mellem alder, og hvor ofte man streamer: Jo yngre, man er, des oftere streamer man.
  • Medtager man de små film/ filmklip på f.eks. YouTube eller Vimeo i opgørelsen, bliver forskellene mellem aldersgrupperne endnu mere udtalte. De korte videoklip spiller en stor rolle i de yngre aldersgruppers mediebrug.

Opgjort uden de korte film streamede 42 % af de 12-18-årige dagligt eller næsten dagligt i 2017. Regner man de korte klip med var det 68 % af aldersgruppen, der streamede dagligt. For de ældste på 71 år og derover er tallene stort set identiske, uanset om man medregner de korte klip eller ej: Kun ca. 9 % af de ældste streamede i 2017 på daglig/næsten daglig basis.

I befolkningen samlet set var det 27 %, der streamede på daglig eller næsten daglig basis i 2017 uden de korte videoklip i opgørelsen og 36 % med de korte videoklip inkluderet.

De danske internetbrugere har i stor stil taget den digitale selvbetjening til sig. Muligheden for at kunne benytte flere af internettets muligheder har størst betydning for børnefamilierne, især de enlige

Andel af internetbrugerne, der svarer, at det har stor betydning at kunne bruge internettets muligheder

Kilde: Danmarks Statistik - IT-Anvendelse i befolkningen 2017, Univers: Den danske befolkning 16-89 år, der har brugt internettet inden for det seneste år, Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • På tværs af familietyper bliver muligheden for at kunne ordne bankforretninger og f.eks. betale regninger via internettet svaret oftest, når der bliver spurgt, hvilke af internettets muligheder, det har stor betydning at kunne bruge. Samlet set svarer 83 % af internetbrugerne at denne mulighed er vigtig.
  • Anden digital selvbetjening i forhold til myndigheder, f.eks. skat, og virksomheder bliver svaret næsthyppigst (73 %).

Det at kunne bruge internettet til at holde kontakt med dem, de kender, er den tredjemest nævntes funktion. 61 % af de danske internetbrugere har svaret, at den har stor betydning. Der er dog på dette område større forskelle familietyperne imellem, hvor især enlige med børn (73 %) og par med børn (65 %) vægter denne mulighed højt. Børnefamilierne skiller sig også ud i forhold til de andre familietyper, når det gælder om at kunne bruge internettet til at få adgang til både underholdning og til information og viden – igen med de enlige forsørgere som den familietype, der tillægger disse muligheder størst betydning.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies