AVIS/PRINT 2018

Introduktion

Kapitlet Avis/print er struktureret på følgende måde:

  • Hovedresultater
    Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker og kort ledsagende tekst.
  • Konklusion

  • Læsertal for printaviser – dagbladene og de lokale ugeaviser
    Beskrivelse af udviklingen i danskernes læsevaner i forhold til dagblade og lokale ugeaviser. De mest læste titler i 2017, udviklingen fra 2010 til 2017 og fra 2016 til 2017.

  • Karakteristik af printavis-læsere – landsdækkende og provinsudgivelser

  • Online- og printudgivelsernes geografiske dækning

  • Metode og Brug af resultater
    Hvordan indsamles data, hvad hører til i de forskellige dagbladsgrupper osv. Hvad må du som bruger gøre med data, og hvad skal du oplyse i den forbindelse? Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Kapitlet om Avis/print er som udgangspunkt baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af avislæsningen i Danmark – henholdsvis Index Danmark/Gallup samt Lokal Index Danmark/Gallup. Der henvises til metodeafsnittet i slutningen af dette kapitel for en nærmere beskrivelse af metoderne.

Hovedresultater og konklusion

Kapitlet beskriver udviklingen i danskernes læsevaner i forhold til dagblade og lokale ugeaviser. Dels indeholder kapitlet længere tidsserier, hvor avislæsning analyseres med udgangspunkt i den historiske udvikling fra 2010 til 2017, dels beskrives det seneste års konkrete udvikling fra 2016 til 2017. Blandt andet vil kapitlet beskrive:

  • Dagblade: De enkelte dagbladstitlers læsertal og dækning samt udviklingen heri på kort og længere sigt.

  • Dagbladsgrupper: Udviklingen i læsertal inden for de samlede dagbladsgrupper på kort og længere sigt.

  • De lokale ugeaviser: Læsertallene for lokale ugeaviser. Afsnittet beskriver blandt andet de lokale ugeavisers læsertal fordelt på regioner.

  • Læserkarakteristik: Hvad interesserer den typiske dagbladslæser sig for, og hvilken politisk overbevisning er den mest forekommende blandt de dagbladslæsende danskere?

  • Online- og printudgivelser: Hvor bredt dækker henholdsvis online- og printudgivelser geografisk?

Helt overordnet har medieudviklingen inden for de trykte dagblade fulgt samme nedadgående tendens i læsertal, som vi har set over en længere årrække. Men fra 2016 til 2017 er faldet ikke så udpræget, som vi tidligere har oplevet, og ikke alle dagbladsgrupper er gået tilbage. Med til historien om udviklingen inden for de trykte dagblade hører derudover, at en stor del af dagbladene – og i særlig grad tabloidaviserne – har opbygget stærke digitale tilbud, der fortsat udvikles og løbende tiltrækker et stort antal brugere. Læs mere om denne udvikling i kapitlet Internettrafik.

I det følgende gennemgås kapitlets væsentligste konklusioner.

Mindre fald i læsertallet for dagbladene samlet set

Læsertal fordelt på dagbladsgrupper (i 1.000)

Kilde: Index Danmark/Gallup Helårsbase 2016 og 2017, Univers: Den danske befolkning 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • Læsertallet for de landsdækkende dagblade falder med 81.000 (-6 %) fra 2016 til 2017.
  • Læsertallet for provinsdagbladene falder med 35.000 (-4 %) fra 2016 til 1017.

I 2017 læste lige over 1,9 mio. danskere (1.902.000) i alderen 12 år og derover dagligt et trykt dagblad, svarende til en andel på 38 %. Det er et fald på 12.000 læsere fra 2016, hvor andelen af avislæsende danskere var 39 %. Sammenlignet med tidligere år er det et rekordlavt fald. Til sammenligning faldt læsertallet med 120.000 fra 2015 til 2016.

Det er fortsat landets gratisavis MX/Metroxpress, der har flest læsere (456.000), og som det var tilfældet i 2016, efterfølges gratisavisen af Politiken med 267.000 læsere, Jyllands-Posten med 205.000 læsere og Berlingske med 165.000 læsere.

Fra 2016 til 2017 er det alene provinsdagblade, der har oplevet en fremgang i læsertallet. Den største fremgang skal findes hos Horsens Folkeblad, der er steget med 14 %. Herefter følger NORDJYSKE Stiftstidende med 4 %, Fyns Amts Avis også med 4 % og Fyns Stiftstidende med 2 % flere læsere.

Regionale dagblade oplever ikke tilbagegang

Læsertal fordelt på dagbladsgrupper (ændring i %)

Kilde: Index Danmark/Gallup Helårsbase 2016 og 2017, Univers: Den danske befolkning 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • Som den eneste dagbladsgruppe falder Regionale dagblade ikke i læsertal fra 2016 til 2017.
  • Tabloid-dagbladene falder mest (-16 %). Det gælder også udviklingen fra 2010 til 2017, hvor dagbladsgruppen er faldet med 70 %.
  • Samlet set falder dagbladene med 1 % fra 2016 til 2017.

Regionale dagblade er den eneste samlede dagbladsgruppe, der ikke er faldet i læsertal fra 2016 til 2017. Stigningen dækker over, at to ud af de fire regionale dagblade er steget i læsertal (NORDJYSKE Stiftstidende og Fyens Stiftstidende), mens de to øvrige regionale dagblade (Jydske Vestkysten og Århus Stiftstidende) er gået tilbage med relativt beskedne 1 % og 5 %. Således er de regionale dagblade – som den eneste samlede dagbladsgruppe – steget i gennemsnitligt dagligt læsertal fra 364.000 i 2016 til 368.000 i 2017.

Tabloid-aviserne fortsætter derimod den nedadgående tendens. Ekstra Bladet har fra 2016 til 2017 oplevet et fald på 17 % og BT et fald på 15 % af læsertallet. Til sammenligning er det fald markant større, end det var tilfældet fra 2015 til 2016 (Ekstra Bladet -3 %; BT -7 %), men på niveau med faldet fra 2014 til 2015 (Ekstra Bladet -16 %; BT -13 %).

På den lidt længere bane er det fra 2010 til 2017 MX/Metroxpress, der som det eneste trykte dagblad har oplevet en læsertalsfremgang (4 %). Udover MX/Metroxpress er det alene Kristeligt Dagblad og Helsingør Dagblad, der ikke har mistet over hver femte læser i perioden fra 2010 til 2017.

Læsertallet for de lokale ugeaviser falder i alle regioner

Læsertal for lokale ugeaviser fordelt geografisk (i 1.000)

Kilde: Lokal Index Danmark/Gallup – Helårsbase 2010, 2014 og 2017, Univers: Den danske befolkning 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

  • Læsertallet for de lokale ugeaviser er samlet set faldet med 4 % fra 2016 til 2017.
  • Det største procentvise fald er sket i Hovedstaden (-5 %).
  • Det mindste procentvise fald er sket på Fyn (-1 %).

For så hvidt angår de lokale ugeaviser, læste godt 2,5 mio. (2.501.000) danskere i alderen 12 år og derover i 2017 ugentligt en lokal ugeavis, svarende til halvdelen (50,1 %) af denne befolkningsgruppe. I 2017 har de lokale ugeviser mistet 96.000 ugentlige læsere i forhold til 2016, hvor andelen var 53 %.

Udviklingen i læsertallet for de trykte dagblade skal ses i sammenhæng med udviklingen inden for de digitale tilbud, der fortsat udvikles og løbende tiltrækker et stort antal brugere. 16 ud af de 20 største sites i Dansk Online Index øgede antallet af månedlige brugere fra 2016 til 2017, og 8 af disse gjorde det med 20 % eller mere. Læs mere om denne udvikling i kapitlet Internettrafik.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies