Borgernes kilder til viden og nyheder

Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætning af medierepertoire

Resumé

Undersøgelsen er gennemført i en samlet proces bestående af en kvalitativ forundersøgelse med 13 dybdeinterviews samt en kvantitativ borgerundersøgelse bestående af en omfattende, webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 7.514 repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover. Som en del af sidstnævnte er der på basis af en klyngeanalyse dannet seks segmenter af danskere, bygget på motiver for forbrug af nyheder og samfundsaktuelt indhold.

Undersøgelsen identificerer stor forskellighed i danskernes tilgang til og brug af medier, platforme og indhold, ligesom motiverne bag deres valg er mangeartede. For det første er de yngre mere platformsuafhængige end de ældre, da de opsøger og bruger nyheder på tværs af platforme.
Tilsvarende betragter de ældre de klassiske platforme som værende mere troværdige, blandt andet på grund af viden om/erfaring med at klassiske platforme kræver mere grundighed end de ”hurtige” platforme. For det andet deler adfærd og holdninger danskerne i forhold til muligheden for hele tiden at være opdateret med det seneste nye. Nogle søger øjeblikkelig behovstilfredsstillelse ved at få nyhederne hurtigt, mens andre prioriterer grundighed og dybde højere. For det tredje kan der konstateres, at nogen prioriterer dybde i udvalgte emner og områder, og accepterer at dette betyder, at de ikke samtidig får et bredt overblik.

Undersøgelsen afdækker ligeledes, hvordan forskellige nyhedsbærende platforme tilfredsstiller forskellige behov og bibringer værdi. Radio er det fleksible baggrundsmedie, der giver overblik. TV er den effektive og narrative nyhedsformidler. Internettet er den overfladiske, men ultraaktuelle og tidseffektive formidler. Avisen er den generationsafhængige formidler, som kræver tid og overskud af den enkelte. Push-beskeder på smartphones er det højaktuelle men forstyrrende overblik.
Nyhedsapps gør den enkelte i stand til at forbruge nyheder som tidsfordriv. Facebook giver mulighed for at tilvælge indhold aktivt eller få et tilfældigt nyhedsflow. Endelig forbindes ugeblade og magasiner ikke med formidling af nyheder og samfundsaktuelt indhold.

Resultaterne viser, at nyheder fylder meget for hovedparten af danskerne og TV som platform er langt den vigtigste formidler af det indhold, som undersøgelsen fokuserer på. Der er dog en aldersmæssig forskel, idet de unge i langt højere grad er fokuseret mod digitale og sociale platforme, når de orienterer sig om nyheder og samfundsaktuelt stof. For så vidt angår de sociale platforme, er Facebook entydigt den vigtigste aktør på tværs af alle aldersgrupper, mens Twitter er den anden mest brugte.

Danskernes behov for at følge med i hvad der sker, afhænger af alder. Jo ældre, desto vigtigere er nyhederne. Danskerne interesserer sig desuden mest for indhold om det nære og mindre for de internationale perspektiver.

Næsten hver fjerde opsøger ikke aktivt nyheds- og aktualitetsstof, men jo ældre man er, desto mere tid bruger man på denne type indhold. Samtidig svarer mere end hver fjerde dansker, at det korte nyhedsoverblik er fuldt tilstrækkeligt i hverdagen og er således mindre interesseret for baggrunden for nyhederne.

Som en del af undersøgelsen er der gennemført en videnstest til afdækning af danskernes viden om udvalgte samfundsmæssige forhold. Resultaterne viser, at der er betydelig forskel på danskernes viden til spørgsmålene i testen. 30% svarer rigtigt på 0-4 spørgsmål, hvilket er under gennemsnit, 58% har 5-8 rigtige svar, klassificeret som gennemsnittet, mens 12% svarer rigtigt over gennemsnittet. Kun 0,2% svarer rigtigt på alle spørgsmål.

Klyngeanalysen resulterer i en gruppering af danskerne i seks segmenter med forskelligartede motiver til brug af nyheds- og aktualitetsindhold. De seks segmenter er:

  • De Overfladiske (799.000 danskere, 17%)
  • De Velinformerede (1.033.000 danskere, 22%)
  • De Interesserede (939.000 personer, 20%)
  • De Uengagerede (376.000 danskere, 8%)
  • De Socialt Korrekte (470.000 danskere, 10%)
  • De Pligtskyldige (986.000 personer, 21%)

De Overfladiske motiveres primært af tidsoptimering og overblik i deres forbrug af nyheder og samfundsaktuelt stof – overblik på bekostning af dybde. For De Velinformerede drives forbruget af nysgerrighed og ønsket om at være et oplyst menneske. For De Interesserede er motiverne primært at kunne tage stilling på oplyst grundlag, mens De Uengagerede er drevet af at kunne snakke lidt med, men selve indholdet interesserer dem ikke. De Socialt Korrekte er drevet af at have den rigtige adfærd af hensyn til omverdenen, mens De Pligtskyldiges motiver primært er en pligtfølelse, fordi man bør følge med i, hvad der sker.

Resultaterne viser, at der en sammenhæng mellem nyhedsforbrug og involvering, at viden og højt nyhedsforbrug også hænger tæt sammen, at fokus på politik under opvæksten har indflydelse på nyhedsforbruget i voksenlivet samt at der er sammenhæng mellem social kapital og nyhedsforbruget i dag.

Afslutningsvist viser undersøgelsen, at motiver og behov for nyheder og samfundsaktuelt indhold, kan grupperes som enten interne eller eksterne (relateret til enten personen selv eller omverdenen) samt i enten negative eller positive (pligt- eller lystbetonede).

Få adgang til data fra undersøgelsen:

Hvis du er interesseret i at foretage kørsler i data fra den kvantitative undersøgelse, kan du få dem tilsendt i SPSS-format ved henvendelse til:

medieudviklingen@slks.dk

Brug af resultater og data:

Alle rettigheder til de anvendte data tilhører original-kilderne/dataleverandørerne.

Ved enhver brug af data skal originalkilden (Mindshare) samt Slots- og Kulturstyrelsen, Rapportering om mediernes udvikling 2016 oplyses.

Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies