Internetbrug og enheder 2016

1    Introduktion

Kapitlet om internetbrug og enheder er struktureret på følgende måde:

•    Hovedresultater

•    Konklusion

•    Brug af enheder

•    Udvalgte formål og tjenester ved internetbrug

•    Metode

•    Brug af data og resultater

I det følgende ser vi nærmere på en række forhold og overordnede udviklingstendenser i forhold til brugen af internet og enheder. Fokus er på 2015 og udviklingen over tid. Hvor det er relevant ses på forholdene i relation til befolkningens køn, alder, uddannelse og region (geografi).

Med mindre andet er angivet, er tabeller og figurer baseret på data fra Danmarks Statistik og bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Bemærk at universet for undersøgelserne ikke nødvendigvis er det samme for alle figurer og analyser. Som angivet for de enkelte figurer, viser nogle f.eks. andele af ”internetbrugere”, ”mobilbrugere”, ”befolkningen” m.v.

Bemærk endvidere, at aldersgrupper og aldersspænd kan variere i de forskellige figurer og tabeller. Hvor muligt anvendes aldersspændet 16-89 år. I tidsserier kan aldersspændet dog typisk være 16-74 år for at kunne sammenligne med tidligere år.  

2    Hovedresultater

3    Konklusion

I Danmark har 90 % af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2015 adgang til internet i hjemmet. Særligt alder har betydning for, hvor ofte internettet benyttes: Blandt internetbrugerne er det 98 % af de 16-24-årige, der dagligt anvender internet, mens det gør sig gældende for 67 % af de 75-89-årige. Sammenlignet med 2014 er andelen, der bruger internettet dagligt, stigende på tværs af alle aldersgrupper – mest er andelen steget i den ældste aldersgruppe (18 %). 3 % af befolkning har aldrig været på internettet.

Det samme gør sig gældende i forhold til at bruge mobilen til internetadgang. Jo ældre aldersgruppe, der er tale om, desto større har stigningen været fra 2014 til 2015. Dermed går de ældres internetadfærd på nogle områder i retning af de yngres, men forskellen er stadig betragtelig: De 75-89-årige er steget fra 31 % til 43 %, der dagligt bruger internet på mobilen, mens andelen blandt de yngste på 16-24 år er stort set uændret (fra 87 % til 86 %).

Udviklingen inden for internetbrug og enheder skyldes mest af alt, at de ældre er begyndt at tilegne sig den online mediebrug, som de unge har været noget hurtigere til. Internettet rummer en unik alsidighed i form af dets infrastruktur og egenskab til at samle medierne ét sted – samtidig med det åbner op for en række nye muligheder som for eksempel adgang til indhold og brugerinddragelse. Dermed kan internettet i særdeleshed appellere bredt på tværs af alder.

Der er fortsat flere familier, der anskaffer en smartphone. I 2014 havde 73 % af de danske familier en smartphone i hjemmet, mens det gælder for 77 % i 2015. Til gengæld synes udbredelsen af den bærbare computer at være stagneret (86 % i 2014 og 85 % i 2015) efter en årrække med kontinuerlig fremgang.

Andelen af danskere, der har brugt en smartphone inden for de seneste tre måneder, er steget med 3 procentpoint fra 90 % i 2014 til 93 % i 2015. Dog er det i langt højere grad de yngre, der benytter sig af smartphonens funktioner som internetadgang og download af apps, end det er de ældre. Men i perioden 2010 til 2015 har stigningstakterne i anvendelsen også på dette område været størst for den ældre del af befolkningen – netop som det er tilfældet med den generelle internetbrug.

65 % af de danske internetbrugere anvender i 2015 internettet til at tilgå sociale netværkstjenester, hvilket er 2 procentpoint lavere end i 2014. Det er i de yngste aldersgrupper på 16-24 år og 25-34 år, at tilbagegangen skal findes, i og med de begge er faldet med 5 procentpoint. Dette er imidlertid et udtryk for en ”lofteffekt”: Andelen af de unge, der bruger internettet til at tilgå sociale netværkstjenester, er blevet så stor, at den praktisk talt ikke kan blive større (rammer ”loftet”). Samtidig er der kommet flere ældre til, men det er trods alt stadig 89 % af de 16-24-årige og 84 % af de 25-34-årige, der bruger internettet til eksempelvis Facebook og Twitter, hvor det gør sig gældende for 23 % af de ældste på 75-89 år.

Over to tredjedele af de danske internetbrugere har læst eller downloadet nyheder på mobil eller tablet i 2015, men det er en aktivitet, der ikke er lige udbredt i alle dele af befolkningen. At tilgå nyheder via internet på mobil eller tablet benyttes af flere mænd (72 %) end kvinder (64 %), og det er særligt de 25-44-årige, der holder sig opdateret på den måde. Vi ser samtidig, at nyhedsbrugen benyttes af 58 % af den samlede befolkning fra Hovedstaden, mens det gælder for 46 % på det øvrige Sjælland og i Nordjylland. Derudover er der et tydeligt mønster i, at jo højere danskernes sidst afsluttede uddannelse er, desto mere udbredt er det at læse eller downloade nyheder på mobil eller tablet.

4    Adgang til internet

I 2015 er det 9 ud af 10 danskere mellem 16 og 89 år, der har adgang til internettet i hjemmet, hvilket stort set er på niveau med 2014. Det er primært de 16-54-årige, der opretholder det høje niveau, mens der i alderskategorierne 55-64 år og 65-74 år er tale om en svag tilbagegang på henholdsvis 2 og 3 procentpoint.

Som i tidligere år er der en tendens til, at en mindre andel af de 50+-årige har adgang til internettet fra hjemmet sammenlignet med andelen af de yngre aldersgrupper. Blandt de 16-54-årige har aldersgrupperne minimum 95 % adgang til internettet, hvor det for de ældre aldersgrupper er henholdsvis 92 % (55-64 år), 83 % (65-74 år) og 56 % (75-89 år).

Figur 1 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%) med adgang til internet i hjemmet. 2014-2015

For at kunne sammenligne med tidligere år er aldersspændet for tidsserien nedenfor (Figur 2) den danske befolkning i alderen 16-74 år, hvor universet for ovenstående Figur 1 er den danske befolkning i alderen 16-89 år. Da de ældste – hvor der er færrest, der har adgang til internettet – ikke indgår i figuren nedenfor, vil værdierne naturligt være et par procentpoint højere.

Figuren viser, at hvor andelen af befolkningen (16-74 år) med adgang til internet i hjemmet steg med over 11 % fra 2009 til 2011, synes niveauet siden da at have fundet sit leje, da stigningen over de seneste 4 år fra 2011 (92 %) til 2015 (94 %) kun er på ca. 2 %.

Figur 2 - Andel af den danske befolkning (16-74 år) (%) med adgang til internet i hjemmet. 2008-2015

Siden 2008 er andelen af den danske befolkning, der er på internettet hver dag eller næsten hver dag, steget kontinuerligt fra 71 % til 87 %. Omvendt er andelen, der aldrig har været på internettet, faldet støt fra år til år. 2015 er imidlertid første gang siden 2008 – hvor 12 % aldrig havde været på internettet – at denne andel ikke er faldet i forhold til året forinden (2014). Andelen er blevet så lille, at den næsten ikke kan blive lavere (3 %).

Figur 3 - Hyppigheden af internetanvendelse blandt den danske befolkning (16-74 år) (%). 2008-2015

De aldersgrupper blandt internetbrugerne, der oftest er på internettet, er de 16-44-årige. Mindst 95 % af dem er online hver dag eller næsten hver dag. Den aldersgruppe med flest højfrekvente internetbrugere er de 25-34-årige, hvor hele 98 % dagligt er på internettet.

Blandt den ældste målgruppe af internetbrugere (75-89 år) er det dog stadig mindst to tredjedele, der er online hver dag eller næsten hver dag. Det er en stigning på 18 % sammenlignet med sidste år.

Figur 4 - Hyppigheden af internetanvendelse blandt internetbrugerne (16-89 år) (%). 2015

5    Brug af enheder

Smartphonen er blevet populær i de danske hjem. I Figur 5-7 nedenfor er familiernes besiddelse af elektronik delt op i tre kategorier efter enhedernes ”modenhed”, dvs. om de er enten stigende, stagnerende eller faldende i udbredelse. Det fremgår af figuren, at mere end tre ud af fire familier i 2015 var i besiddelse af en smartphone i hjemmet, og tendensen er stadig stigende. Til og med 2014 gjorde samme tendens sig gældende for familiernes besiddelse af bærbare computere, men i 2015 var denne andel imidlertid ikke stigende. I stedet ligger den på omtrent samme niveau som i 2014 på ca. 85 %.

Smart-tv’et er blandt de enheder, der er steget mest fra 2014 til 2015 (6 procentpoint), men også E-boglæseren har de seneste års tid oplevet en kontinuerlig stigning og kan i 2015 findes i 8 % af de danske familiers hjem.

I den anden ende af modenhedsskalaen befinder CD-afspiller, digitalkamera og dvd-afspiller uden harddisk sig. Hvor CD-afspilleren er faldet med 10 procentpoint, er de to andre enheder faldet med 8 procentpoint hver.

Figur 5 - Familiers (%) besiddelse af elektronik i hjemmet. 2010-2015

 

Figur 6 - Familiers (%) besiddelse af elektronik i hjemmet. 2010-2015

 

Figur 7 - Familiers (%) besiddelse af elektronik i hjemmet. 2010-2015

5.1    Brug af enheder til internetadgang

Det er fortsat den bærbare computer, som flest bruger til at oprette forbindelse til internettet i hjemmet. Dog har smartphonen de seneste år nærmet sig samme niveau. Hvor der i 2013 var 20 procentpoints forskel på henholdsvis den bærbare computer og smartphonen, er denne forskel reduceret til 3 procentpoint i 2015.

I forhold til 2014 ser vi i øvrigt, at anvendelsen af smartphonen til at få forbindelse til internettet i hjemmet er steget med 2 procentpoint, hvor den er faldet på den bærbare computer med netop 2 procentpoint.

I 2015 er tablet også steget (4 procentpoint), men mere beskedent end det var tilfældet mellem 2013 og 2014, hvor enheden gik fra blive brugt til internetopkobling af 31 % til 55 % af den danske befolkning.

Den stationære computer har fra 2013 til 2015 ligget relativt stabilt. Den er de seneste tre år blevet brugt til at få adgang til internettet i hjemmet hos lidt over 40 % af den danske befolkning.

Figur 8 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt forskellige typer af it-udstyr til at få adgang til internettet i hjemmet. 2013-2015

Alder er udslagsgivende for, hvilket udstyr der benyttes til internetadgang. Bærbar pc benyttes bredt på tværs af alder, men dog i mindst omfang af de ældste aldersgrupper. Den samme tendens gælder for brug af mobilen til internetadgang – der er tale om en nedadgående trappe, hvor brugen falder i takt med alderen. 91 % af de yngste danskere på 16-24 år benytter smartphone til internetadgang, mens det gør sig gældende for 28 % af de 75-89-årige.

Stationær computer benyttes primært af den midaldrende del af befolkningen, men i ingen af aldersgrupperne, er det over halvdelen af befolkningen, som bruger den til internetadgang.

Den stationære computer er imidlertid også den eneste enhed, hvor der er signifikant forskel mellem kønnenes brug: En femtedel flere mænd anvender den stationære enhed til internetadgang.

Tablets benyttes primært af de 35-44-årige (82 %), men benyttes dog af mere end halvdelen af hver af de yngre aldersgrupper. Kun 38 % af de 65-74-årige og 19 % af de 75-89-årige benytter tablet til internetadgang.

Figur 9 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt forskellige typer af it-udstyr til internetadgang i hjemmet - fordelt på alder. 2015

5.2    Smartphonen er endnu mere populær

Andelen af den danske befolkning, der har brugt en mobiltelefon eller en smartphone i de seneste tre måneder, udgør i 2015 93 %. Til og med de 55-64-årige er andelen over 90 %. Dermed adskiller mobiltelefonen sig fra flere af de øvrige enheder ved, at den er populær i alle aldersgrupper. Selv blandt de ældste (75-89 år) er det næsten tre fjerdedele, der har brugt en mobiltelefon inden for de seneste tre måneder. Andelen i netop denne gruppe er i øvrigt steget med 7 % i forhold til 2014.

Brugen af mobiltelefonen er også steget på tværs at køn. Hvor mobilen blev anvendt af 90 % af begge køn i 2014, blev den i 2015 anvendt af 92 % af mændene og 93 % af kvinderne.

Figur 10 - Andel af den danske befolkning (16‐89 år) (%), der har brugt en mobiltelefon eller en smartphone i de seneste tre måneder – fordelt på alder. 2015

Langt de fleste har en smartphone, og den bliver brugt til en række forskellige formål, der tidligere foregik på computeren. Det gør sig eksempelvis gældende for det at betale regninger og tjekke sin netbank.

Efter ’tale’ er den mest udbredte mobilfunktion dog stadig sms, som 92 % af mobilbrugerne har sendt indenfor de seneste tre måneder i 2015. Samtidig er sms den eneste funktion, der ikke er steget i brug de seneste år. De formål, der er steget mest fra 2014 til 2015, er betalinger og brug af netbank på mobiltelefonen, der er steget med henholdsvis 15 procentpoint og 10 procentpoint.

At bruge smartphonen til at gå på internettet er den anden mest udbredte mobilfunktion. Andelen af mobilbrugere, som opretter forbindelse til internettet fra den, er steget med 5 procentpoint til 75 % i 2015.

Figur 11 - Andel af mobilbrugere (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner og -tjenester. 2014-2015

Fire funktioner anvendes af en større andel af mændene end af kvinderne, hvor det forholder sig modsat med de resterende tre. I 2015 er tendensen, at det er de nyere funktioner, der anvendes af flere mænd end kvinder, hvor ældre funktioner bruges af flest kvinder. Eksempelvis er der 12 % flere mænd, der bruger GPS og 8 % flere, der downloader apps. Modsat er der en anelse større andel af kvinderne end af mændene, som sender sms og mms.

Figur 12 - Andel af mobilbrugere (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner og -tjenester. 2015

Andelen af den danske befolkning, der går på internettet via mobilen, er steget markant de seneste år. Der er med årene sket en gradvis udviskning af forskellen mellem kønnene. Som det fremgår af Figur 13 nedenfor, var andelen af mænd 13 procentpoint større end andelen af kvinder i 2010 og 2011. Men da andelen af kvinder siden 2010 er steget med i gennemsnit 60 % pr. år og mændene med 25 %, er der i 2015 ikke længere tale om en forskel mellem, hvor stor en andel af kønnene, der går på internettet via mobilen.

I 2015 var 70 % af danskerne på internettet via en mobiltelefon.

Figur 13 - Andel af den danske befolkning (16‐89 år) (%), der har brugt internet via mobilen i de seneste tre måneder – fordelt på køn. 2010-2015

Med undtagelse af MMS er alle funktioner mest udbredte blandt de 16-34-årige mobilbrugere. MMS er imidlertid mest udbredt blandt de 35-44-årige. I den alderskategori er der 8 % flere, der sender MMS, end der er blandt den yngste målgruppe på 16-24 år.

Også GPS-funktionen skiller sig ud fra de øvrige nyere funktioner, hvad de forskellige aldersgrupper angår. Andelen blandt de 25-34-årige (89 %) er 6 procentpoint højere end andelen blandt de 16-24-årige (83 %). Derudover er andelen, der bruger GPS, næsten lige så stor blandt de 35-44-årige, som den er blandt den yngste målgruppe.

At MMS og GPS er mest udbredt blandt de 25-44-årige adskiller sig fra eksempelvis download af apps, mobilbetaling og brug af netbank, der er mest udbredte blandt de yngste på 16-24 år.

Figur 14 - Andel af mobilbrugere (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner og -tjenester. 2015

Hvad geografi angår, er der generelt flest i Hovedstaden, der bruger mobilfunktionerne, end der er i de øvrige regioner. Gennemsnittet for den andel af mobilbrugere, der anvender funktionerne i region Hovedstaden er 69 %. Det er 16 % flere end i region Nordjylland, hvor der gennemsnitligt er færrest brugere.

Som det fremgår af Figur 15 nedenfor, er der også sammenhæng mellem uddannelsesniveau og anvendelse af mobilfunktioner. Jo længere uddannelse, mobilbrugerne har, des mere udbredt er anvendelsen af de enkelte mobilfunktioner.

Figur 15 - Andel af mobilbrugere (16-89 år) (%), der inden for de seneste tre måneder har brugt forskellige mobilfunktioner og -tjenester. 2015

5.3    Dagligt brug af internet på smartphonen

Af dem, der går på internettet fra mobilen, er det I 2015 endnu blandt de unge, der er flest, som bruger det dagligt (86 %). De øvrige aldersgrupper er i hastig vækst, og i 2015 er det kun blandt de 65-74-årige og 75-89-årige brugere af internet på mobilen, at det ikke er over halvdelen, der bruger internet på mobilen dagligt.

Figur 16 - Andel af internetmobilbrugere (16-89 år) (%), der dagligt eller næsten dagligt har brugt mobilen til at komme på internettet. 2014-2015

Som det fremgår af Tabel 1, er der til gengæld – med en enkelt undtagelse – en klar tendens til, at jo ældre aldersgruppe, der er tale om, desto større har stigningen været fra 2014 til 2015. Blandt de 75-89-årige er der 39 % flere, der dagligt bruger internet på mobilen, hvor andelen blandt de yngste på 16-24 år er stort set uændret.

Tabel 1 - Stigning af internetmobilbrugere (16-89 år) (%), der dagligt eller næsten dagligt har brugt mobilen til at komme på internettet. 2014-2015

5.4    Apps hentet til smartphonen

Som det fremgik af Figur 11, var det i 2015 64 % af mobilbrugerne mellem 16 og 89 år, der har downloadet apps til deres smartphones.

Det er underholdningskategorien, der er mest populær. Mere end tre ud af fire (77 %) af dem, der har hentet apps, har således downloadet bl.a. spil, bøger, magasiner film eller musik.

Finans-apps som programmer til netbank eller mobilbetaling har opnået den næststørste vækst siden 2014 (fra 61 % til 72 %). Det er som følge deraf også blevet den kategori, der er blevet hentet næstmest efter underholdnings-apps. Den kategori, der er steget mest, er imidlertid apps til det offentlige (fra 39 % til 53 %). Apps til det offentlige er eksempelvis programmer, som kan hjælpe med kontakten til den offentlige sektor. Disse apps kan være til SKAT, e-boks eller skadestuen.

Figur 17 - Andel af applikationsbrugere (16-89 år) (%), der har hentet applikationer til mobilen. 2014-2015

6    Udvalgte formål og tjenester ved internetbrug

I dette afsnit ser vi på brugen af internet i forhold til en række udvalgte formål og tjenester som nyheder, sociale netværkstjenester m.v. Internettets anvendelsesmuligheder bliver fortsat flere og flere i takt med, at teknologien udvikles.

Blandt internetbrugerne har den mest udbredte internetanvendelse i en årrække været at sende eller modtage e-mails. Dette har imidlertid ændret sig i 2015, hvor det er internetbank, der er mest populær (87 %). I det andelen, der bruger internettet til at sende eller modtage e-mails, er faldet fra 93 % i 2014 til 81 % i 2015.

Dette fald kan skyldes, at andre muligheder for elektronisk korrespondance understøttes af eksempelvis websider med interaktionsmuligheder, sociale netværkstjenester, elektronisk post, apps osv. Andelen af danske internetbrugere, der anvender internetbank er derimod stort set uændret i forhold til 2014. Det tredje mest udbredte formål ved at anvende internettet er det at søge informationer om varer eller tjenester (79 %).

Figur 18 - Andel af internetbrugere (16-89 år) (%), der anvender internettet til udvalgte private formål. 2015

 

Figur 19 - Andel af internetbrugere (16-89 år) (%), der sender eller modtager e-mails - fordelt på alder. 2015

Lige uden for top 3 er der flest internetbrugere, der læser eller downloader online-nyheder, aviser eller nyhedsbreve (68 %). Udbredelsen af denne anvendelsesmulighed varierer dog på køn, hvor andelen af mænd er 8 procentpoint større end andelen af kvinder.

Derudover er der en større andel af mænd (6 procentpoint større), der ytrer deres holdninger om politik og især det at downloade software, som er udbredt blandt 60 % af mændene og 37 % af kvinderne.

Modsat er andelen af kvinder (67 %) større end andelen af mænd (63 %), når det kommer til at anvende internettet til sociale netværkstjenester.

Figur 20 - Andel af internetbrugere (16-89 år) (%), der anvender internettet til udvalgte private formål. 2015

6.1    Nyheder på mobile enheder

Som det fremgik af Figur 20, er det mest udbredt blandt mænd at læse eller downloade nyheder på mobil eller tablet. Hvad alder angår, er det hverken blandt de ældste eller yngste, at udbredelsen er størst. I stedet er det blandt de 25-34-årige (73 %) og 35-44-årige (70 %), at andelen, der har downloadet eller læst nyheder på mobilen eller tablet inden for de seneste tre måneder, er størst.

Som det er tilfældet med de fleste formål ved internetbrug, er det blandt de ældste, at færrest læser nyheder på mobil eller tablet. For nyheders vedkommende, er det 9 % af de 75-89-årige, der har brugt internettet til at læse eller downloade dem.

Figur 21 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til at læse eller downloade nyheder på internettet - fordelt på alder. 2015

I Hovedstaden (58 %) og i Midtjylland (54 %) læser over halvdelen af befolkningen nyheder på mobilen eller tablet. Udbredelsen i befolkningen i Syddanmark (48 %), Sjælland (46 %) og Nordjylland (46 %) er imidlertid lige under halvdelen. Der er altså 25 % flere, der læser eller downloader nyheder til deres mobil eller tablet i Hovedstaden, end der er i Nordjylland og det øvrige Sjælland.

Figur 22 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til at læse eller downloade nyheder på internettet - fordelt på geografi. 2015

Der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsestype og det at læse eller downloade nyheder på sin mobil eller tablet: jo højere uddannelse, jo større udbredelse. 39 % af befolkningen med en grundskoleuddannelse som sidst afsluttede uddannelse benytter deres mobil eller tablet til formålet, mens det gør sig gældende for 77 % af dem med en lang videregående uddannelse eller ph.d.-grad.

Tendensen er, at for hvert trin, niveauet for den sidst afsluttede uddannelse stiger, stiger udbredelsen i nyhedsbrugen med mindst 10 procentpoint.

Figur 23 - Andel af den danske befolkning (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til at læse eller downloade nyheder på internettet - fordelt på uddannelse. 2015

6.2    Sociale netværkstjenester

I 2015 er 65 % af internetbrugerne på sociale medier, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til 2014 (67 %). De sociale netværkstjenester er mest populære hos de yngste internetbrugere, hvor andelen af de 16-24-årige, der benytter sociale netværkstjenester, er 89 %. Det er imidlertid også de yngre aldersgrupper, der står bag faldet. De 16-24-årige og 25-34-årige er begge faldet med 5 procentpoint i forhold til 2014.

Som det fremgår af Figur 24 nedenfor, er der tale om en nedadgående trappe, hvor brugen af sociale netværkstjenester falder med alderen, og til sammenligning anvender 23 % af de 75-89-årige sociale netværkstjenester. Denne aldersgruppe er til gengæld steget fra 19 % i 2014.

Mønsteret mellem brug af sociale netværkstjenester og alder underbygges af Figur 25. Af denne fremgår det, at jo ældre aldersgruppe, desto mindre er andelen, der anvender sociale netværk dagligt. Og modsat: jo ældre aldersgruppe, desto større er andelen, der anvender sociale netværk ugentligt eller sjældnere.

Figur 24 - Andel af internetbrugere (16-89 år) (%), der anvender sociale medier - fordelt på alder. 2014-2015

Det er imidlertid kun blandt den ældste målgruppe (75-89 år), at andelen af daglige brugere (41 %) er mindre end andelen, der bruger de sociale medier sjældnere (57 %).

Figur 25 - Andel af sociale netværksbrugere (16-89 år) (%), der bruger sociale medier - fordelt på hyppighed. 2015

Som vi allerede har set, er anvendelsen af sociale netværkstjenester mere udbredt blandt kvinderne end blandt mændene. Andelen af mænd, der har været på sociale medier via mobilen eller tablet, er fra 2012 til 2015 steget med i alt 20 procentpoint fra 56 % til 76 %. Kvinderne er steget med 18 procentpoint fra 64 % til 82 %.

På trods af at stigningen i anvendelsen af sociale medier på mobilen eller tablet har været størst blandt mændene, er andelen af kvinder fortsat i 2015 8 % større end andelen af mændene.

Figur 26 - Andel af danske mobilbrugere (16-89 år) (%), der har brugt internet via mobil, tablet eller iPad inden for de seneste tre måneder til brug af sociale netværkstjenester - fordelt på køn. 2012-2015

Målt på daglig brug er andelen af kvinder større end andelen af mænd på næsten alle større sociale medier. Undtagelsen er imidlertid Twitter, hvor de respektive køns andel ligger på omtrent samme niveau (4-3 %).

Den største forskel ligger i brugen af Instagram, hvor andelen af daglige kvindelige brugere er over dobbelt så stor som andelen af mandlige. På Google+ er forskellen ca. 50 %, men den er lidt mindre på Facebook, hvor andelen af daglige kvindelige brugere 14 % større end andelen af de mandlige.

Figur 27 - Andel af sociale netværksbrugere (16-89 år) (%), der dagligt bruger udvalgte sociale medier - fordelt på køn. 2015

Der er en tydelig tendens i aldersfordelingen blandt de sociale netværksbrugere, der dagligt anvender de enkelte sociale medier: De fleste højfrekvente brugere er unge. Det er især Snapchat og Instagram, der har en markant overrepræsentation af unge sociale netværksbrugere, men tendensen er også tydelig på Facebook, Twitter og Pinterest. Undtagelsen er imidlertid Google+, hvor en næsten modsatrettet tendens gør sig gældende – en tydelig overrepræsentation af ældre brugere.

Figur 28 - Andel af sociale netværksbrugere (16-89 år) (%), der dagligt bruger udvalgte sociale medier - fordelt på alder. 2015

6.3    Streaming

I 2015 har 48 % af befolkningen streamet film, serier eller tv-programmer, hvilket er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2014 (45 %). 52 % har streamet musik, hvilket er en stigning på 9 procentpoint (43 % i 2014).

Det fremgår af Figur 29 nedenfor, at der er store aldersmæssige forskelle i streamingforbruget – jo yngre aldersgruppe, des større er forbruget af streaming.

Tallene i Figur 29 nedenfor er baseret på spørgsmål om, hvorvidt man har brugt internettet de sidste tre måneder, om man har streamet film, serier eller tv-programmer privat de sidste tre måneder, og hvor ofte man streamer, hvis man inden for de sidste tre måneder har streamet.

14,7 % af befolkningen streamer dagligt eller næsten dagligt (12,1 % i 2014), mens 44,4 % ikke har streamet (46 % i 2014). Dertil kommer 8,7 %, der enten slet ikke har brugt internettet de sidste tre måneder, eller ikke vil oplyse om og hvor ofte de streamer (10,3 % i 2014).

Blandt de 16-24-årige er det 29,6 %, der streamer dagligt eller næsten dagligt i 2015 – stort set samme niveau som i 2014 (29,8 %). 34,3 % streamer mindst en gang om ugen (men ikke hver dag) – en stigning fra 32,8 % i 2014. Til gengæld er andelen af de 16-24-årige, der ikke har streamet inden for de sidste 3 måneder, steget fra 15,4 % i 2014 til 20,7 % i 2015.

Både hos de 25-34-årige og de 35-44-årige har der været en stigning fra 2014 til 2015 i andelen, der streamer dagligt eller næsten dagligt: fra 24,8 % til 30,3 % hos de 25-34-årige og fra 13,7 % til 19,9 % hos de 35-54-årige.

Generelt har der været en stigning hos stort set alle aldersgrupper i forhold til streaming enten dagligt, ugentligt eller sjældnere. Der henvises til kapitlet ”Tv” for en samlet gennemgang af streamingforbruget og udviklingen heri.

Figur 29: Hvor ofte streamer du film, serier eller tv-programmer? Fordeling i aldersgrupper (%). 2014-2015

7    Metode

Hoveddatakilden til afsnittet om Internetbrug og enheder er særkørsler fra Danmarks Statistik vedrørende It-anvendelse i befolkningen.

7.1    Danmarks Statistik

På Danmarks Statistiks hjemmeside findes de generelle metodepapirer for Danmarks Statistiks behandling af data: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode.aspx

7.1.1    It-anvendelse i befolkningen

Tabellerne er kørt på forskellige datagrundlag, f.eks. ”befolkningen i alderen 16-89 år”, ”internetbrugere” eller ”mobilbrugere” m.v.

Undersøgelserne om it-anvendelse i befolkningens og efterfølgende særkørsler er baseret på besvarelser fra følgende antal respondenter mellem 16 og 89 år med bopæl i Danmark i de enkelte år.

Tabel 2 - Antal respondenter It-anvendelse i befolkningen 2009-2015

Dataindsamlingen er for 2015 foretaget i marts-maj ved hjælp af telefoninterviews eller web-skema blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved tilfældig udvælgelse fra Det Centrale Personregister (CPR). Undersøgelsens population er befolkningen i alderen 16-89 år i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne), således som den er opgjort i CPR. Personer uden registreret bopæl i CPR indgår ikke i undersøgelsen.

Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter køn, alder, civilstand, familiesammensætning og bruttoindkomst. Inden for hver gruppe opregnes ved at gange med en personvægt. Personvægten udregnes ved at se på forholdet mellem det samlede antal personer i CPR og antallet af respondenter i gruppen. Denne vægt bliver så justeret op og ned alt efter sammensætningen i opregningspopulation med et regressionsestimat. Anvendelsen af denne metode korrigerer delvist for skævt bortfald i stikprøven. Hermed sikres repræsentativitet i tallene, og der tages bl.a. højde for forskelle i antallet af besvarelser fra de enkelte grupper.

Undersøgelsens resultater er opregnede, dvs. vægtet ud fra baggrundsvariable svarende til en 100 % dækning af de undersøgte befolkningsgrupper. 

På Danmarks Statistiks hjemmeside findes en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder vedrørende It-anvendelse i befolkningen: www.dst.dk/varedeklaration/88078

Undersøgelserne samt tidligere års resultater er tilgængelige på: www.dst.dk/it

Der kan læses mere om de anvendte metoder i rapportering om mediernes udvikling i metodeafsnittet på hjemmesiden.

8    Brug af data og resultater

Alle rettigheder til de anvendte data tilhører original-kilderne/dataleverandørerne.
Ved enhver brug af data skal originalkilden (f. eks. Gallup/Index Danmark (og base), Danmarks Statistik (og tabel), Dansk Oplagskontrol (Kontrollerede oplagstal) el. lign.) samt Slots- og Kulturstyrelsen, Rapportering om mediernes udvikling 2016 oplyses. Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form.

Accept af cookies

På Mediernes Udvikling bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra Mediernes Udvikling.

Accepter cookies