8. Kulturhistoriske interesser

Kulturhistorien kan markere sig meget bastant i vores omgivelser eller fremtræde mere stilfærdigt.
Foto: Ole Akhøj.
Kulturhistorien kan markere sig meget bastant i vores omgivelser eller fremtræde mere stilfærdigt. Foto: Ole Akhøj.

En forudsætning for at udpege kulturmiljøer er et kendskab til de kulturhistoriske værdier, som findes i vores omgivelser.

Det betyder, at vi skal vide, hvilke kulturhistoriske elementer og strukturer der findes i vores byer og i det åbne land. Kulturmiljøer kan have mange forskellige udtryksformer, fx et fiskerleje, et industrimiljø, et forsvarsanlæg, et bykvarter, et marskområde, en herregård med dens bygningsanlæg, jorder og naturområder, en husmandsudstykning, et dyrkningslandskab, et område med gravhøje etc.

Der findes allerede en del materiale om kulturhistoriske interesser, især i det åbne land. Udover beskrivelserne af de kulturmiljøer, som allerede er blevet udpeget i kommuneplanerne, findes en del baggrundsmateriale, som er blevet udarbejdet i forbindelse med amternes kulturmiljø-arbejde. Det drejer sig både om kulturarven i de enkelte amter og om beskrivelser af mere generel karakter. Se nærmere nedenfor i afsnittet ”I det åbne land”.

De kulturhistoriske interesser gemmer sig også i områder af nyere dato. Foto: Anne Prytz Schaldemose.
De kulturhistoriske interesser gemmer sig også i områder af nyere dato. Foto: Anne Prytz Schaldemose.

Kulturhistoriske interesser i byerne

Der findes ikke samlede temabeskrivelser om de kulturhistoriske interesser i byerne. Nedenfor er givet eksempler på nogle relevante kulturhistoriske temaer, som man kan støde på i byer. Der kan naturligvis defineres flere – afhængig af, hvilke hændelser, aktiviteter eller tidsepoker der er aktuelt for det pågældende område eller kommune.

Eksempler på kulturhistoriske interesser i byerne kan være:

Middelalderbyen

  • Fiskeleje, boder og handelsplads
  • Torve, gader og gyder
  • (Dom)kirker og byklostre
  • Gavlhuse og matrikler
  • "Gilder og lav"
  • Kongens slotte og borge

Den klassiske købstad 1500-1850

  • Borgerskabets kultur
  • Købmandsgårde og handel
  • Håndværk og tidlig industri
  • Garnisionsbyer, kaserner og befæstning
  • Forsorg og omsorg (fattighuse, kvæsthuse)

Den moderne by 1850 - 2000

Industrialiseringen

  • Industri- og arbejderkvarter 1840 - 1900 - uplanlagt (blandet bolig og erhverv)
  • Jernbane- og havneområder
  • Etat og lokaladministration (byret, amtsforvaltning og politi)
  • Villakvarter (patricier) - uplanlagt
  • Hospitaler, fattighuse og fængsler
  • Parker, forlystelsesområder
  • Citydannelse - forretnings- og kontorejendomme
  • Planlagte etagebyggerier 1900 - 1940
  • Planlagte rækkehuse og villakvarterer 1900 - 1940

Velfærdsamfundet

  • Parcel- og rækkehuskvarterer - planlagte
  • Etagebyggerier og planer
  • Industri- eller erhvervsområder
  • Institutioner, omsorg og sportsanlæg
  • Butikscentre
  • Infrastruktur: Motorveje, cykelstier, lukkede villaveje etc.
Bebyggelsernes placering i landskabet kan være en væsentlig kulturhistorisk interesse. Foto: Lisbeth Øhrgaard, Kulturstyrelsen.
Bebyggelsernes placering i landskabet kan være en væsentlig kulturhistorisk interesse. Foto: Lisbeth Øhrgaard, Kulturstyrelsen.

Kulturhistoriske interesser i det åbne land


Nedenfor er eksempler på kulturhistoriske interesser i det åbne land, som alle er taget fra publikationen "De kulturhistoriske interesser i landskabet". Heri findes grundige og inspirerende beskrivelser af hvert tema.

 

 

Eksempler på kulturhistoriske interesser i landskabet kan være:

  • Oldtidens bebyggelser
  • Landsbyer
  • Enkeltgårdslandskaber - skov- og hedebygder
  • Hovedgårde og godslandskaber
  • Møller og tidlige landindustrier (vand- og vindmøller, industrimiljøer på landet)
  • Råstofmiljøer
  • Infrastruktur som veje, kanaler, jernbaner - før 1800. Og efter 1800.
  • Det agrare landskab efter 1800
  • Kystlandskabet
  • Stationsbyer
  • Fritidslandskaber før og efter 1850. De privilegeredes fritidslandskab. Fra vildtbane til luksussommerhuse.
  • Andelstiden - produktionsanlæg og sociale bygninger
  • Det koloniserede landskab
  • Befæstningsanlæg

I en anden publikation, ”Kulturhistorisk inddeling af landskabet” fra 1997 er beskrevet en metode til at inddele landskabet, så man kan operationalisere sin kortlægning til brug for planlægningen. Metoden arbejder med bygdeinddeling af landskabet baseret på samspillet mellem ressourceøkonomi og arealanvendelse. Landskabet inddeles i ager, skov, hede, kyst/marsk. Metoden er fortsat brugbar for kommunerne i deres analysearbejde, selv om den oprindelig blev udviklet til amternes arbejde med kulturmiljøer.

Se nærmere i publikationen ”Kulturhistorisk inddeling af landskabet” eller se yderligere materiale om udpegning af værdifulde kulturmiljøer.

>> Læs næste kapitel

Siden er sidst opdateret: 27.10.2017

Kulturmiljøet i kommuneplanlægning

I By- og Landskabsstyrelsens APROPOS serie om kommuneplanlægningen i det åbne land er der et særskilt nummer (nr. 4) om ”Kulturmiljøet i kommuneplanlægningen for det åbne land”, hvor der findes god inspiration til arbejdet med at kortlægge de kulturhistoriske interesser i det åbne land.

Se særskilt nummer


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)