9. Skab overblik over kulturarven i kommunen

Det er godt at have både en arkitekt og en kulturhistoriker til at vurdere bygningers bevaringsværdier. De ser ofte noget forskelligt. Foto: Lisbeth Øhrgaard, Kulturstyrelsen.
Det er godt at have både en arkitekt og en kulturhistoriker til at vurdere bygningers bevaringsværdier. De ser ofte noget forskelligt. Foto: Lisbeth Øhrgaard, Kulturstyrelsen.

Det er nødvendigt at skabe sig et overblik over områdets / kommunens (faste) kulturarv for at kunne pege på de væsentlige bevaringsværdier.

Hvordan skaber man dét overblik?

En ganske stor del er allerede kortlagt, beskrevet og eventuelt udpeget. Det er fx eksisterende kommuneatlas eller kulturarvsatlas. Det kan være SAVE-registreringer eller andre former for bygningsregistreringer, udpegede kulturmiljøer (fra regionplanerne og i efterfølgende kommuneplaner), kortlægninger og registreringer (fx har de tidligere amter udarbejdet en del materiale som grundlag for deres kulturmiljøudpegninger).

Det kan også være museets eller lokalarkivers registreringer og kulturhistoriske ekspertise, andre beskrivelser, fx Kulturarvsstyrelsens (i dag: Kulturstyrelsen) temagennemgange af fyrtårne, elværker etc. og evt. gamle lokalplaner

Udover den eksisterende viden kan det ofte være nødvendigt med noget opdateret kortlægning, fordi vores opfattelse af, hvad der er værdifuld kulturarv ændrer sig med tiden – og med udviklingen.

Husk i øvrigt, at en almindelig besigtigelse ude i landskabet eller i byområderne med ’kulturarvsbriller’ på, ofte kan inspirere og åbne vores øjne for, hvordan vores omgivelser egentlig ser ud, og hvorfor de ser ud, som de gør. Det kan være en god ’øvelse’, hvis du vil skabe et fælles fundament fx hos politikerne til at få øjnene op for de lokale værdier.

Kort

Kort er en vigtig kilde, når man vil kortlægge den kulturhistoriske udvikling. Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen.
Kort er en vigtig kilde, når man vil kortlægge den kulturhistoriske udvikling. Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen.

Kort er en vigtig kilde til at identificere kulturarven. De indeholder fx mange informationer om byens og bebyggelsers udvikling, om sammenhængen mellem landskab og landbebyggelse, om gamle veje og vådområder, om skiftende landskabsmønstre eller om industrilokalisering. Skab et overblik over udviklingen ved at sammenholde historiske kort og nye kort.

  • Høje målebordsblade (1842-1899)
  • Lave målebordsblade (1928-1945)
  • 4 cm kort (1953-1976 og 1980-2001)
  • Ortofoto 2008 (findes også i ældre serier)

Det kan være vigtigt for forståelsen af den historiske bystruktur og landskabsforhold at komme bagom de seneste 150-200 års udvikling, da vores købstæder og åbne land har ændret sig markant siden slutningen af 1700-tallet. Derfor bør man også kigge på de første matrikelkort, sognekort og købstadskort, selvom det kan være et lidt mere møjsommeligt arbejde.

Kortene kan findes på Kulturstyrelsens hjemmeside under ’Fund og fortidsminder’ (se link nedenfor i afsnittet om databaser). De kan også ses hos Geodatastyrelsen eller som baggrundskort på arealinformationen i Danmarks Miljøportal.

Relevante databaser

Her er en oversigt over databaser, som indeholder relevante informationer:

FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger)

Register over 9000 fredede og ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger, som har fået vurderet deres bevaringsværdi.

”Fund og fortidsminder”

”Fund og fortidsminder” rummer ca. 175.000 kulturhistoriske lokaliteter. Det er først og fremmest arkæologiske fund og fortidsminder, herunder de ca. 30.000 fredede fortidsminder. Men også fx sten og jorddiger kan ses, samt hvilke museer, der er arkæologisk ansvarlig i det pågældende område. Som en del af databasen findes også de såkaldte kulturarvsarealer, som er interesseområder med særlig høj kulturhistorisk og arkæologisk værdi.
 
Miljøportalen

I Miljøministeriets miljøportal findes geografisk information om kulturarven, fx fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger, fortidsmindebeskyttelseslinjer.

I den digitale udgave af Vadehavsatlasset er den systematiske tilblivelsesproces beskrevet.
I den digitale udgave af Vadehavsatlasset er den systematiske tilblivelsesproces beskrevet.

Proces

Det en god ide at gå systematisk frem. Her beskrives den proces, man brugte i forbindelse med udarbejdelse af kulturarvsatlasset for Vadehavet.

Processen består af helt enkle trin, nemlig:

1. Forundersøgelse, dvs. en slags screening af, hvad der findes. Undersøg både dét, der er synligt, og den kulturhistoriske baggrund, som måske gemmer nøglen til mere end dét, der er umiddelbart synligt.

2. Feltarbejde, dvs. en nærmere kortlægning af fx bebyggede strukturer, byggeskik og kulturmiljøer. Resultatet kan fx være beskrivelser med kort, foto m.m. samt indkredsning/udpegning af kulturmiljøer.

3. Formidling. Det kan være i form af en særlig publikation, med fotos, kort, tegninger mv. Gerne digitaliseret. Anvendes i det videre forløb i planlægningsarbejdet. Der er gode erfaringer med at gøre et sådant materiale tilgængeligt for kommunens borgere, som på den måde også kan få indsigt i områdets historie og værdier.

Formidlingen har et vigtigt formål, nemlig at synliggøre kommunens naturværdier, landskabsværdier, kulturværdier fra oldtiden og frem til i dag, arkitektoniske kvaliteter og byggeskik.

>> Læs næste kapitel

Siden er sidst opdateret: 22.11.2012

Kontakt

Lisbeth Øhrgaard
33 74 51 22


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)