KIP

En kortlægning af de kulturhistoriske interesser er en forudsætning for at kunne udpege de værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land. Hertil findes en metode, som er udviklet, mens amterne havde ansvaret for kulturmiljøerne i det åbne land (i regionplanlægningen). Men metoden kan også anvendes i byområder. Metoden er beskrevet i publikationen "Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen", og den kan fortsat anvendes som inspiration for kommunernes planlægning.

KIP metoden består af to faser:

Fase 1: Kortlægning og beskrivelse

Kortlægning og beskrivelse af de kulturhistoriske interesser i området/kommunen sker ved at indsamle kulturhistorisk viden gennem litteratur- og kortstudier, i centrale registre, hos de kulturhistoriske museer, på lokalarkiver samt gennem besigtigelse.

I publikationen "De kulturhistoriske interesser i landskabet" er beskrevet vigtige kulturhistoriske grundelementer, der karakteriserer det danske landskab på forskellig vis. Det kan være den jordbrugsmæssige udnyttelse af landskabet, der afspejles i landsbyer og enkeltgårde, hovedgårdslandskaber og husmandsudstykninger. Eller det kan være kystsamfundenes blandingsøkonomi, der afspejles i fiskerlejer og skipperbyer, ladepladser og færgeanlæg samt rekreative anlæg. Det kan også være infrastrukturen, landindustri- og råstofmiljøer, industrialiseringens andelsanlæg og stationsbyer. I byerne kan det være forskellige slags bykvarterer, strøg, havneområder etc. Udviklingen føjer hele tiden yderligere elementer til, f.eks. industrisamfundets fabrikker, velfærdsamfundets institutioner, tekniske anlæg etc.

Til karakterisering af det førindustrielle landskabs kulturhistoriske hovedtræk kan man anvende "Kulturhistorisk inddeling af landskabet", også kaldet bygdeindelingen. Publikationen beskriver den regionale ressourceøkonomi og de næringsgeografiske forhold omkring år 1800.

Til inspiration for en karakterisering af industrisamfundet kan anbefales "Industri, industri. 25 stk. dansk kulturarv", "Industrisamfundets Havne 1840-1970" samt temanummeret "Industrimiljøer" (Den Jyske Historiker).

Fase 2: Afgræning, prioritering og udpegning

Fase 2. Foreløbig udpegning af områder eller miljøer, der skal analyseres nærmere for at kunne afgrænse og prioritere kulturmiljøer. I denne fase indgår også overvejelser over, hvilke virkemidler der kan sikre de enkelte miljøer.

Siden er sidst opdateret: 25.10.2017

De kulturhistoriske interesser i landskabet

Bogen indeholder en beskrivelse af de vigtigste kulturhistoriske elementer og strukturer i det åbne land, som kan indgå i kommuneplanens redegørelse for kulturarven.

Hent publikationen

Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen

Eksempler og anvisninger for arbejdet med kortlægning, afgrænsning, prioritering og udpegning af kulturmiljøer. Publikationen er lavet til amternes regionplanlægning, men kan stadig bruges som inspiration til kommuneplanlægningen.

Hent publikationen

Kulturhistorisk inddeling af landskabet

Den kulturhistoriske inddeling af landskabet kaldes også bygdeinddelingen, fordi landet klassificeres i ager-, skov-, hede-, marsk- og kystbygder. Publikationen beskriver den regionale ressourceøkonomi og de næringsgeografiske forhold omkring år 1800.

Hent publikationen


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)