Landsbyen Nørremølle og Gammel Frederikskog

Beskrivelser

Bærende bevaringsværdier

Beliggenheden på selve diget, hvor husene ligger tæt og "trykker sig fast" mod digekronen og digekanten, er helt unik i Danmark. Husenes homogenitet er vigtig, og den lille landsby fremtræder også visuelt som en tæt helhed blandt andet på grund af den træbevoksning, som omgiver husene. Fra en senere tid, men vigtige til forståelsen af marskens og grænselandets historie, er gendarmhuset nord for diget og pumpestationen medtaget.

Sammenhæng med

Ubjerg, Ved Gaden.

Bevaringstilstand

De enkelte gårde er rimeligt velbevarede; men som altid er det et spørgsmål om ejerens indstilling/ressourcer. Det ville være en fordel, hvis der blev udarbejdet en bevarende lokalplan for dette område. Gården Gottesgabe (Nørremølle nr. 11) opført 1738, er ifølge Planstyrelsens "Tøndermarsken. Registrant over bygningsfrednings-interesser i de ydre kog", 1988, "absolut fredningsværdig". Pumpestationen og gendarmhuset er på grund af deres beliggenhed og kulturhistorie bevaringsværdige.

Sårbarhedsvurdering

Mange af gårdene kræver meget vedligehold, og hvis det ikke sker, kan der hurtigt ske et forfald, blandt andet også på grund af det barske klima. Stormfloder og følgerne af ændrede klimatiske forhold vil altid udgøre en trussel langs Vadehavet. Med hensyn til bevarelsen af landsbyen som en levende landsby er det også vigtigt at overveje, om man fra myndighedernes side skal fastholde, at de enkelte gårde og huse i Nørremølle skal være helårsboliger.

Afgrænsning

Selve diget med landsbyen Nørremølle samt den del af diget omkring Rudbøl Kog, hvor gendarmhuset ligger. Mod øst medtages pumpestationen og ellers følges Vidåen som grænse.

Notater

Trap: Danmark bind X,2. Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Sønderjysk Månedsskrift 1958, p.278. Claus Rolfs: Højer Sogns og flækkes Historie. Uudgivet manuskript af Lorens Hansen vedr. Nørremølle. Tøndermarsken. Registrant over bygningsfrednings-interesser i de ydre kog. Planstyrelsen 1988. Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975.

Hovedtræk

Generelt

Landsbyen Nørremølle ligger på diget lige vest for Vidåen mellem Gammel Frederikskog (inddiget 1692) og Rudbøl Kog (inddiget 1715). I dag består bebyggelsen af en ret homogen række af gårde og huse. Nord for Nørremølle ligger et grænsegendarmhus på nordsiden af diget mellem Ny Frederikskog og Rudbøl Kog. Øst for Nørremølle ligger ved Vidåen en pumpestation, som er opført i forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken i 1926.

Naturgrundlag

Den lille landsby ligger på diget lige vest for Vidåen. Naturgrundlaget er altså inddiget marsk, hvis naturlige udvikling er blevet afbrudt på grund af de mange inddignings- og afvandingsforanstaltninger. Generelt ligger højden i området på omkring 2 m DNN. Gl. Frederikskog - og dermed diget hvorpå Nørremølle ligger - er anlagt ca. 1692.

Landskab

Nørremølle er opstået i et absolut kunstigt landskab, som udgøres af Gl. Frederikskog mod vest og syd, mens Rudbøl Kog/Vidåen er grænsen mod øst og Ny Frederiks- kog afgrænser mod nord. Den lille bebyggelse oppe på det høje dige er tydeligt at se i landskabet, der udelukkende består af inddigede, meget små kvadratiske marskfelter, især mod vest. Her er landbrugsarealerne frem for alt udlagt til græsning. Hele strukturen i området bestemmes af digerne og vejene ovenpå samme, ådiger, grøfter og stemmeværker samt Vidåen, der på dette sted er ret bred og er med til at give et meget specielt billede af denne del at Tøndermarsken.

Kulturhistorie

Nørremølle er en bebyggelse i Tøndermarsken. Den ligger ved den gamle afvandingssluse fra Frederikskog. Husene ligger dels på det gamle havdige og dels på begge sider af diget henholdsvis i Gammel Frederikskog og Rudbølkog. Til Nørremølle medregnes i dag også tre huse på og bag Rudbølkog gamle havdige. Selve møllen Nørre Mølle blev opført tæt ved den gamle kogssluse 1738-39, den omtales som den ældste hollandske vindmølle i Vestslesvig. Det var en grynmølle, og grynene sejledes herfra til Højer ad Vidåen og udskibedes til blandt andet Norge. Møllen blev nedlagt 1856 og flyttet til Højer (i dag Højer Mølle- og Marskmuseum), møllegården, opført 1739, var gæstgiveri til ca. 1950. Der har gennem tiderne været hele 5 huse i Nørremølle, som har haft gæstgiveri. Der var også en bevandingsmølle 1859-1931. I ældre tid arbejdede beboerne i marsken med vedligeholdelse af vandløb og opsyn med kreaturer. Ved siden af levede de af fiskeri, som bådmænd og havde desuden lidt landbrug. Enten ejede de selv en fenne eller to, eller de lejede digestykker til græsning eller høslet. Senere blev enkelte ejendomme udvidet til selvstændige landbrug. Til enkelte af ejendommene hører stadigvæk lidt landbrugsjord; men ingen af beboerne lever af landbrug i dag. De gamle sluser ved Nørremølle var i meget dårlig stand, de blev fjernet kort efter 1861. På de gamle slusers plads blev bygget en bro for fodgængere til og fra Nørremølle. Over Vidåen blev etableret en færgeforbindelse til transport af husdyr og vogne. Færgen var en pram. Den blev trukket af en kæde og betjent med håndtræk på begge sider af Vidåen. Færgemanden var indkaldt til militærtjeneste under 1. Verdenskrig. Færgedriften blev derfor indstillet fra 1914. Færgen blev trukket på land og kom aldrig i gang igen. Kørende trafik og husdyr til Gl. Frederikskog måtte da enten over Rudbøl eller Højer. Beboerne i Nørremølle klarede nok den væsentligste del at deres transportbehov med egne både eller over gangbroen. I 1919-1920 byggede afvandingsselskabet en ny bro over Vidåen, som var beregnet til kørsel. Denne første bro blev 1952 erstattet af en ny, bredere og asfalteret betonbro. Pumpestationen sydøst for broen hæver vandet fra afvandingssystemet i Rudbøl Kog, Højer Kog og en del af Møgeltønder Kog op i Vidåen.

Arkitektur

Bebyggelsen udgøres af en række huse og gårde på begge sider af den vej, der løber oven på digekronen. Bebyggelsen består fortrinsvis af enlængede eller vinkelformede gårde og huse. I alt er der 13 huse, som er opført i vestslesvigsk stil i mørkerøde teglsten i blank mur, de ti af husene har stråtag. Mange af husene har bevaret deres oprindelige halvt afvalmede stråtage og arkengaf/gavlkvist over indgangsdøren. Desuden er der en del udhuse og skure opført i andre materialer. Husene er bygget efter inddigninger i henholdsvis 1692 og 1715. De ældste bevarede bygninger er Gottesgabe (Nørremølle nr. 11) opført 1738, som ifølge Planstyrelsens "Tøndermarsken. Registrant over bygningsfredningsinteresser i de ydre kog", 1988, er "absolut fredningsværdig" samt beboelse og stald til møllegården (Nørremølle nr. 9) opført 1739. Nørremølle 1 er den gamle slusemesterbolig ved Rudbølkogs dige. Bygningerne er formodentlig opført 1814. Nørremølle skole, Nørremølle 5, blev bygget 1819, den fungerede som skole indtil 1944, i dag er der privat beboelse. Gendarmhuset, Nørremølle 2, er opført 1922-23 i røde teglsten og var oprindelig med stråtag, som omkring 1950 blev udskiftet med røde cementsten. De to tjenestelejligheder blev nedlagt i 1959, og bygningen blev solgt til privat beboelse. Pumpestationen er opført 1929. Fundamentet med indløb og afløbssluser er af beton. Bygningen er tegnet af godsinspektør Davidsen på Schackenborg. Den er grundmuret i røde teglsten, og opført i to etager. Taget er fuldvalmet og tækket med røde tegl.

Siden er sidst opdateret: 10.07.2018


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)