Velfærdssamfundet

Danmark udviklede sig efter 2. verdenskrig til et moderne velfærdssamfund. Det var en brydningstid præget af vækst og optimisme, der på få årtier ændrede vores familiemønstre, arbejdsmarked og boligformer. Det var vanskelige tider med krig, økonomisk krise, arbejdsløshed, sult og boligmangel, der skabte behovet for et nyt samfund i Danmark. Et samfund, der kunne give borgerne en bedre velfærd og tryghed.

Tiden var præget af vækst og store reformer. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i stort antal og en langt højere andel af befolkningen fik en uddannelse. Folkepension, offentlig sygesikring og almennyttigt boligbyggeri blev realiseret og spandt et sikkerhedsnet under borgerne. I dag er velfærdssamfundet en selvfølgelig del af vores hverdag, som de færreste tænker over. 

Det almennyttige boligbyggeri skulle sørge for gode boliger til alle. Foto: Ole Akhøj

En vigtig del af vores historie

Velfærdssamfundet er ikke alene en central del af vores samtidshistorie. For mange danskere er det også en del af deres personlige historie. Der knytter sig mange egne erindringer og erfaringer til velfærdssamfundet, og historien om velfærdssamfundet er derfor i høj grad ”vores historie” om det levede liv.

Vi er dagligt i berøring med velfærdssamfundets kulturarv, enten som beboer i en af velfærdssamfundets boliger, som bruger af dets mange skoler, daginstitutioner, sygehuse eller sportshaller, køber ind i et af velfærdssamfundet butikscentre eller benytter den infrastruktur, der er et resultat af velfærdssamfundets planlægning.

Velfærdssamfundet er den periode i Danmarks historie, der har forandret landskabet og byerne mest. Mere end 75 procent af bygningsmassen er opført efter 2. verdenskrig.

Brøndby Strand

Selvom velfærdssamfundet er ophav til mange og ofte meget store bygninger og anlæg, så er væsentlige dele af velfærdssamfundets kulturarv under hastig forandring i disse år. Et stort antal af periodens bebyggelser er ved at forgå eller er blevet udsat for mange velmente, men også voldsomme renoveringer. Der er behov for at udvikle en bevaringsstrategi for velfærdssamfundets kulturarv. Ved at inddrage kulturarven i fremtidens omdannelser styrkes et område, en by eller et hus' langsigtede udvikling og værdi med en forankring i historien.

Velfærdssamfundets kulturarv

Velfærdssamfundet er ved at runde et halvt århundrede. Det er nødvendigt at se på noget af den i tid nærmeste historie, således at der ikke overses eller forbigås væsentlige kvaliteter i vores kulturarv, som ellers vil forsvinde for eftertiden. Det er nu, vi skal bevare velfærdssamfundets historier og erindringer, idet det er den kulturarv, som fremover skal fortælle om en vigtig del af vores identitet og historie.

Skjoldhøjkollegiet. Foto: Ole Akhøj

Velfærdssamfundets kulturarv er et satsningsområde, der har som hensigt at øge bevidstheden om velfærdssamfundet samt at udvikle kulturarven som ressource gennem forskellige tiltag.

Siden er sidst opdateret: 31.10.2017

Velfærdssamfundets bygninger

Var temaet for Bygningskulturens Dag 2008

Velfærdssamfundets bygninger

Vidste du at...

En tredjedel af alle danske boliger er opført mellem 1960-1979. Og ud af Danmarks knap 1.1 mio. parcelhuse er 440.000 opført 1960-1979.

I 1960'erne blev mindre end hver tiende barn passet uden for hjemmet. I dag bliver ni ud af ti børn passet i institution.

I 1945 kørte der 40.000 personbiler på vejene i Danmark, mens der i 2007 var 2.1 mio. biler


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)