7. Militærnægterlejren i Kompedal

Midt i Kompedal Plantage ligger Kompedallejren. Det er landets første lejr for militærnægtere bygget i 1933, oprindelig med plads til 122 unge mænd, der blev sat til at passe skoven under deres nægtertjeneste.

Lejren blev rømmet under 2. Verdenskrig og fungerede i 1945-47 som flygtningelejr. I 1955 blev den genindrettet til militærnægtere og fungerede som sådan indtil 1972, hvor nægterne satte ild til tre indkvarteringsbygninger, der nedbrændte.

Kedsomhed, civil ulydighed og hashtåger prægede de sidste år af lejrens levetid. I samme periode nåede andelen af militærnægtere et maksimum på 16-18 procent af en værnepligtsårgang. Mange militærnægterne var aktive i fredsbevægelsen, og lejren repræsenterer derfor også den store mindretal af pacifister og kernekraftskeptikere, som prægede debatten i 1960'erne og 1970'erne.

Bygninger blev ikke genopført efter branden i 1972, da det blev muligt at aftjene civil værnepligt andre steder som f.eks. museer eller børnehaver.

I dag fungerer anlægget som  lejrskole, der ejes af Naturstyrelsen og drives af Silkeborg Kommune. Hovedbygningen er en stor træbarak fra 1934, derudover er der bevaret en ældre trælade og garage.

Kort over Kompedallejren 1972

4 kort fra 1972. Copyright Geodatastyrelsen.
Siden er sidst opdateret: 07.08.2017

Fakta

Kommune: Silkeborg


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)