Genanvendelse af industriområder

Mange industriområder bliver omdannet til nye formål. Det er blevet almindeligt at opfatte tilsyneladende grimme og udtjente industribygninger, også af nyere dato, som en ressource. De tilføjer et område karakter og værdi. Det er for eksempel, hvad kommunerne har gjort i the Northern Quarter i Manchester og the Jewellery Quarter i Birmingham.

Der er efterhånden mange genanvendte fabrikker i Nordengland. Historic England har netop udgivet en erfaringsopsamling i november 2017: Engines of Prosperity: new uses for old mills.  Brands Klædefabrik og Kvægtorvet i Odense er tidlige danske eksempler.

I enkelte tilfælde har man ligefrem valgt at fastholde det ældre produktionsudstyr på stedet, så der er opstået museer. Danske eksempler er Godthaab Hammerværk syd for Aalborg og Bruunshaab Papfabrik ved Viborg, eller et virksomhedsmuseum som DieselHouse i København, der drives af MAN Diesel og Turbo. Det giver identitet og mulighed for historiefortælling.

Også livstilsmagasiner har taget fabrikslooket til sig. Fabrikkernes rå, usentimentale look er nu for alvor slået igennem i boligindretningen. Factory-stilen er cool men også holdbar. I dag har flere designbutikker, arkitektfirmaer og andre kreative erhverv indrettet sig i fabrikshaller. Designere taler om Industrial Vintage, ejendomsmæglere om loft living, arkæologerne om industriarkæologi og kulturhistorikerne om foretager- og arbejderkultur. Fælles er, at fabrikker og industrikvarterer opfattes som en ressource med deres mange og nye fortællinger og særlige æstetik. 

Mange arkitekter og planlæggere er opmærksomme på, at man får mere ud af at vedligeholde og føje nye elementer til et område i stedet for hele tiden at begynde forfra.   Det kan være en god ide - også ud fra økologiske og økonomiske synspunkter - at spille videre på de eksisterende industribygningers præmisser.

De fleste danskere tiltrækkes af kulturarv. Det viser resultaterne af Kulturarvsstyrelsens og Realdanias undersøgelse af danskernes holdninger til kulturarv fra 2005. Kulturarv skaber tilsyneladende også økonomisk værdi for ejere og lokalsamfund. Det viser Realdanias analyse af Bygningsarvens værdi fra 2015. Også Verdensbanken peger på, at investeringer i kulturarv kan skabe en bæredygtig udvikling i sin analyse fra 2012 af den økonomiske effekt af investeringer i kulturarv i udviklingslande. Historic England har længe argumenteret for den positive effekt af investeringer i kulturarv for den lokale økonomi og for brandingen af et sted blandt andet i Heritage Counts.

Siden er sidst opdateret: 06.11.2017

Genanvendelse af industriens bygninger

Hent publikationen

Brug havnen

Eksempler fra ti danske og udenlandske havne og gode råd til, hvordan kulturarven kan bruges i udvikling af fremtidens havne.

 

Hent publikationen

Se Industriens Bygningsarv

Genanvendte industribygninger


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)