Top 10 - Årets fund 2013

Moselig, en gammel hundelort og en endnu ældre hjerne

En nordjysk minkavler stødte på et kranie ved et tilfælde. En museumsinspektør troede, det var en fejl, da endnu en kæmpe sølvskat dukkede op på Bornholm, og en 1000 år gammel hundelort blev landskendt mediedarling, da den blev gravet frem fra Odenses undergrund.

Traditionen tro har Kulturstyrelsen i samarbejde med museerne valgt ti væsentlige fund fra året, der gik, som du kan se her. De ti er kun et udpluk af mange interessante fund. Betingelserne for at være med på listen er, at fundet tilfører betydelig ny viden og kommer fra en ny udgravning.

Danmarks ældste gedehjerne

Gedekranie og det resterende af hjernemassen. Foto Moesgaard Museum

For mere end 5.600 år siden blev hovedet af en slagtet ged kastet ud i havet ved Syltholm et stykke uden for Rødbyhavn. I år dukkede gedens kranie så op fra havbunden, da arkæologer fra Museum Lolland-Falster var i gang med udgravninger forud for byggeriet af Femern-forbindelsen.

Det er nu ikke så meget kraniet, der fik arkæologernes arme i vejret, som det, der lå inden i det. Helt exceptionelt var en del af dyrets hjernemasse nemlig bevaret, og efter en række undersøgelser kunne man slå fast, at arkæologerne her havde fundet Danmarks ældste gedehjerne.

At hjernemassen har holdt sig så godt skyldes, at området flere gange har været oversvømmet og dermed gjort jordlagene bedre i stand til at konservere genstande. Derfor har arkæologerne også store forventninger til de næste udgravninger i området.

Den slagtede ged levede et sted mellem 3631 f.kr. til 3375 f.kr.

Kontakt

Kontaktperson på Museum Lolland-Falster: Anne-Lotte Sjørup Mathisen
Direkte: 25 59 34 56

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Dorthe Kaldal, arkæolog,
Direkte: 33 74 52 23

Læs mere Museum Lolland-Falster

Amatørarkæolog finder skat med sjældne guldfugle

Den stiliserede fugl på guldfibulaen har hoved og næb lavet af røde sten – muligvis granater. Fuglens øje er sirligt slebet ind i midten af stenen, som udgør fuglens hoved. (Foto: Carsten Korthauer, Museum Østjylland)

Et af årets mest opsigtsvækkende fund blev gjort ved den lille by Spentrup uden for Randers. Amatørarkæologen Morten Kris Nielsen stødte først på et guldspænde udsmykket med en sirligt udformet fugl med hoved og næb i røde sten.

Morten Kris Nielsen var sikker på, at mulden gemte på mere af skatten, og det vidste sig også at være tilfældet, da han sammen med professionelle arkæologer fra Museum Østjylland undersøgte jorden nærmere.

Her lå yderligere en lille ring og 10 hængesmykker. Nogle af dem halvmåneformede og ligesom spændet udsmykket med fuglehoveder, der kan være en afbildning af Odins ravne Hugin og Munin.

Smykkefundet viser, at der for 1500 år siden har boet meget velhavende folk på egnen, og at deres magt og anseelse har rakt langt ud over den lokale landsby.

På Østjylland Museum håber man nu, at man på et tidspunkt vil kunne finde frem til ejernes landsby og gravplads, og dermed komme nærmere, hvem de var.

Kontakt

Kontaktperson på Museum Østjylland: Museumsinspektør Benita Clemmensen
Direkte: 87 12 26 34 eller 41 10 80 04

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Dorthe Kaldal, arkæolog
Direkte: 33 74 52 23

Læs mere Museum Østjylland

Endnu en middelalderskat gravet frem på Bornholm

Museets arkæolog tager skatten op med en spade efter den er blevet løsgjort og pakket ind i gipsbandage. Foto: Steen Larsen

Det var mindre end et år siden, at fritidsarkæolog Kim Lund-Hansen havde gjort sit livs fund på en mark ved Østermarie på Bornholm: En kæmpe sølvskat med blandt andet 10 sølvbarrer og to relikviekors fra middelalderen.

For museumsinspektør Finn Ole Sonne Nielsen virkede det derfor også helt og aldeles usandsynligt, at der skulle ligge endnu en skat, da en detektor gav et positivt signal fra sig på den allerførste dag for de undersøgelser af jorden omkring Østermarie-skatten, som Bornholms Museums med midler fra Kulturstyrelsen havde sat i værk.

Det må være et fejlsignal, tænkte museumsinspektøren, som derfor heller ikke så nogen grund til at blive på stedet og i stedet kørte af sted for at ordne andre sager. En halv time senere blev han kaldt tilbage. Den var god nok. Endnu en skat var dukket op af jorden.

Skat 2, der blev fundet 15-25 centimeter under pløjelaget, var helt intakt. Den fyldte ikke mere end 20 cm i diameter og 10 cm i højden, men indeholdt næsten 3 kg sølv samt en guldfingerring. Mønstrene i den ene sølvfingerring svarer til det i det ene relikviekors fra den første skat, og sandsynligheden for, at de er gravet ned samtidig er derfor stor. Bornholms Museum håber nu i et samarbejde med Nationalmuseet at kunne påvise en gård, når de fortsætter arbejdet i efteråret 2014.

Kontakt

Kontaktperson på Bornholms Museum: Museumsinspektør Finn Ole Sonne Nielsen.
Direkte: 29 65 20 28

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen, arkæolog
Direkte: 33 74 52 08

Minkavler finder seks moselig

Menneskekranie spejler sig i mosevandet en kold novemberdag. Foto: Vendsyssel Historiske Museum

Minkavler Finn Jørgensen var i gang med at grave to drænrør fri i en skovmose på sin ejendom ved Jerslev i Nordjylland, da to menneskekranier pludselig dukkede frem af mudderet.

Efterfølgende arkæologiske udgravninger har afsløret en hel offerplads fra perioden mellem 1 og 150 e.Kr. i den periode, man kalder ældre romersk jernalder. Et menneskeskabt anlæg med sirligt anbragte stenrækker i bunden af en tørvegrav og fyldt med blandt andet seks menneskekranier, et kranie fra en hund og et fra en ældre hingst. Undersøgelser at menneskekranierne har vist, at personerne har været mellem 18-25 år, da de blev ofret.

Fundet af moselig er ikke noget, der sker tit i Nordjylland, hvor man ifølge museumsinspektør Sidsel Wåhlin skal helt tilbage til 1940’erne eller 1950’erne for at se et lignende fund. Museumsfolkene håber, at fundet vil kunne give en bredere forståelse af jernalderens kultur og samfund.

Kontakt

Kontaktperson på Vendsyssel Historiske Museum: Museumsinspektør Sidsel Wåhlin
Direkte: 30 38 86 22

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen, arkæolog
Direkte: 33 74 52 08

Se mere Moselig under udgravningen (YouTube)

1000 år gammel hundelort er stadig lidt blød i det

Den 1000-årige hundelort, der blev landskendt Foto: Odense Bys Museer

Normalt er interessen for lort ikke så stor. Men når lorten er 1000 år gammel og dermed en af landets ældste, er situationen anderledes. Den erfaring gjorde man sig på Odense Bys Museum, da man under udgravninger af Odenses middelalderlige bykerne stødte på en brun klump, der med arkæolog Maria Elisabeth Lauridsens ord ved fundet stadig var lidt blød i det og lugtede lidt – ikke af fæces, men mere af sur mose.

Hundelorten, der var blevet lagt bag det nuværende rådhus, trak overskrifter i både de lokale og landsdækkende medier og nåede endda at komme en tur i Aftenshowet.

Arkæologerne stødte dog også på andet end lort. Blandt andet et fint guldkors, som en velhavende person har tabt i 1300-tallet.

Kontakt

Kontaktperson på Odense Bys Museum: Arkæolog Maria Elisabeth Lauridsen
Direkte: 65 51 46 61

Kontaktperson på Odense Bys Museum: Overinspektør Mads Runge
Direkte: 20 90 13 27


Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Susanne Klingenberg
Direkte: 33 74 51 71

Læs mere Fra gade til by

Vikingernes værksted med keramik fra Østersøen

Et lille lerkar blev fundet inden for indgangen til et af de store huse med ovn. Karret er slavisk og er sikkert importeret fra de sydlige egne af Østersøen. Foto: Mads Dalegaard, Moesgaard Museum.

Da arkæologer i sommer undersøgte 18 nedgravede huse fra vikingetiden i Søften nordvest for Aarhus dukkede flere overraskelser frem af jorden.

I områder, der har været værkstedsplads, er der tidligere fundet bygninger med spor efter tekstilbearbejdning, men med de nye fund har man påvist, at håndværket på pladsen var mere varieret, og at man havde kontakter langt ud over landets grænser. I husene, der er mere end 20 m2 store, er der fundet basalt fra Rhinområdet, keramik der peger mod de slaviske egne syd for Østersøen, stenkar af norsk klæbersten, en arabisk sølvmønt og metalsager som f.eks. em saks, nåle, en mejsel og en lille sav.

Det, der gør pladsen til noget helt særligt, er den helt igennem gode bevaringstilstand, der giver uhørt mange detaljer om husenes funktion.

Kontakt

Kontaktperson på Moesgård Museum: Per Mandrup
Direkte: 28 72 85 22

Kontaktperson på Moesgård Museum: Lars Krants

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Birgit Andersen
Direkte: 33 74 52 13

Læs mere Moesgård Museum

En Dejbjergvogn dukkede frem af mulden

Tøjlefordeler til åg. Tøjlerne skulle fordeles til højre og venstre side af hestens hoved. Foto: Hanne Billeschou Juhl

Amatørarkæolog Anders Holm Kristensen var den første, der stødte på noget interessant. På en mark i Giver i Vesthimmerland gav hans nye metaldetektor et signal fra sig og han fandt frem til nogle små hvælvede bronzegenstande med mønstre. Efter at have været en tur omkring Nationalmuseet vidste det sig at være sømhoveder fra en vogn af Dejbjergtypen – et af Danmarks vigtigste oldtidsfund.

De nye vogndele blev fundet ikke langt fra de steder, man tidligere havde fundet Gundestrupkarret og Mosbækkedlen, og med midler fra Kulturstyrelsen gik Vesthimmerlands Museum nu i gang med at undersøge, om man kunne sætte de nye fund ind i en sammenhæng. Sammen med Thy-Mors Detektorforening er det lykkes at finde mere en hundrede genstande, der kan sættes i forbindelse med vognen. Samtidig undersøgte arkæologerne huse og aflejringer fra lidt før Kristi fødsel til et par hundrede år efter Kristi fødsel Fundene viser, at der kan være tale om en særlig boplads, der har været noget rigere end sædvanlig. Måske er det tilmed personer herfra, der foretog ofringen af både Gundestrupkarret og Mosbækkedlen.

Kontakt

Kontaktperson på Vesthimmerlands Museum: Museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen
Direkte: 98 62 35 77

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Birgit Andersen
Direkte: 33 74 52 13

Læs mere Vesthimmerlands Museum

Læs mere Dejbjergvogn udstillet på Nationalmuseet

Oldtidsvej ved Rønnede

Broskovvejen er en lignende vej i området, som i dag er fredet og ligger synlig i landskabet. Foto: Jonas Christensen, Museum Sydøstdanmark.

Arkæologerne på Museum Sydøstdanmark var i gang med at undersøge et stykke land uden for Rønnede, da gravemaskinen stødte på en stor sten. Væk med den, tænkte de først og fortsatte arbejdet. Men lidt efter stødte de på endnu en stor sten, og så en til.

”Så begyndte vi at være lidt mere forsigtige”, siger arkæolog Sune Villumsen, der var med til at undersøge marken.

Efter lidt tid kunne arkæologerne se, at det ikke bare var tilfældige sten, de var stødt på. Stenene var lagt systematisk, og arkæologerne kunne nu se, at det var noget så sjældent som en vej, de havde fundet.

Vejen ligger i forbindelse med 3-4 gårde fra yngre jernalder, og fundet af så store anlæg, som har krævet mange mennesker for at lave, kunne tyde på, at der i området har ligget vigtige lokaliteter eller boet betydningsfulde mennesker.

Det er særlig interessant i Rønnede området, som tidligere ikke har været genstand for den store interesse fra arkæologernes side.

Kontakt

Kontaktperson på Museum Sydøstdanmark: Museumsinspektør Lisbeth Gernager Langkjær
Direkte: 51 95 25 95

Kontaktperson på Museum Sydøstdanmark: Arkæolog Sune Villumsen
Direkte: 20 52 90 50

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen, arkæolog
Direkte: 33 74 52 08

Læs mere Fund og Fortidsminder

Byggesjusk i oldtiden

Indgangen til jættestuen synlig mens restaureringen står på. Foto: Henrik Høier

Stenalderbønderne i Danmark byggede mere end 5000 jættestuer over en kort periode på et par hundrede år og er derfor altid blevet regnet for fantastiske bygmestre, som kunne skabe konstruktioner af de tonstunge sten, der den dag i dag står sikkert og stabilt i de tilfælde, hvor de har fået lov til det.

Men da man skulle restaurere Sulkendrup-jættestuen fandt Kulturstyrelsen og Museum Sydøstdanmark en undtagelse fra den regel. Jættestuen har længe været afspærret for offentligheden på grund af en sammenstyrtning, som fagfolk altid har troet havde rod i en plyndring af anlægget i nyere tid. Men nu har det vist sig, at kollapset skete allerede i stenalderen. De ellers så ufejlbarlige bygmestre havde forregnet sig og bygget en jættestuen ud af sten, der ikke rigtig passede sammen. Der er simpelthen tale om noget så usædvanligt som byggesjusk. Nu bliver den 5000 år gamle jættestuen restaureret, så man kan se danmarkshistoriens ældste eksempel på sjusket håndværk fra foråret 2014.  

Kontakt

Kontaktperson på Museum Sydøstdanmark: Arkæolog Henrik Høier
Direkte: 23 10 19 38

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Jørgen Westphal
Direkte: 33 74 51 28

Læs mere Sulkendrup-jættestuen på Facebook

Dokumenter fra HMS St. George

Det håndgjorte papir er relativt umærket af Vesterhavet, selvom det er tydeligt, at papiret har været vådt. Dette betyder, at teksten oftest kan læses uden tekniske hjælpemidler. Foto: Strandingsmuseet

Juleaftensmorgen 1811 druknede mere end 1300 sømænd i de iskolde bølger, da to engelske skibe HMS St. George og HMS Defence under en orkan stødte på grund ud for den lille vesterhavsby Thorsminde. Kun 17 blev reddet i land.

I år dukkede så en række arkivæsker op på Rigsarkiver, der bar overskriften ’Papirer fra erobrede eller strandede engelske skibe (1805-1812). Æskerne viste sig at indeholde dokumenter drevet i land efter de to forliste skibe. Papirer, der i mere end 200 år har ligget gemt og glemt, er nu udstillet på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. De indeholder blandt andet personlige breve fra familie og venner til den 16-årige kadet Lewis Borroughs Sandys fra Irland. Dokumenterne giver et indblik i livet om bord på skibene. De genfundne dokumenter har taget meget lidt skade af at ligge i saltvandet og kan i nogle tilfælde stadig læses uden tekniske hjælpemidler.

Kontakt

Kontaktperson på Strandingsmuseet: Museumsinspektør Helle Sigh
Direkte: 21 18 80 03

Kontaktperson i Kulturstyrelsen:Torben Malm
Direkte: 33 74 52 09

Læs mere Strandingsmuseet

Siden er sidst opdateret: 09.01.2018


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)