Top 10 - Årets fund 2012

 

2012 blev et stort år for arkæologien. Nye fund og uventede spor fra fortiden nærmest stod i kø for at komme op af den danske muld eller fra havets bund.

Kulturstyrelsen har traditionen tro valgt ti væsentlige fund fra året, der gik. Listen er udarbejdet i samarbejde med museerne. Mange andre fund i årets løb var interessante. En betingelse for udvælgelsen er, at fundet tilfører betydelig ny viden og kommer fra en ny udgravning.

Krigsskib fra 1644 fundet i Femern Bælt

Vraget Swarte Arent

Skibet ”Swarte Arent” sank i et søslag mellem Danmark og den svensk/hollandske flådestyrke. Tidligere på året havde Christian IV mistet sit ene øje i slaget ved Kolberger Heide; men slaget den 13. oktober 1644 er den danske flådes største nederlag. 14 ud af 17 skibe sank. Historiske kilder melder ingen omkomne på skibet, men én person blev om bord. Det viser fundet af et kranie og andre skeletdele fra en 20-30årrig mand.

Vikingeskibsmuseet undersøgte i 2012 vraget, der er et af de bedst bevarede fra 1600-tallet i Danmark. Vraget ligger, hvor forbindelsen over Femern Bælt skal ligge.

Kanondæk, kanonluger og dele fra agterskibet, hvor kaptajnen holdt til, er bevaret i havbunden. Inde i selve vraget findes kabyssen, der er muret af små hollandske teglsten. I den store kobbergryde lå ben, som det sidste måltid var blevet kogt på. Overalt lå kanoner, keramikkrukker, tykke skibstrosser i flere lag, jomfruer, tønder, ammunition og meget andet skibsinventar.

Kontaktperson på Vikingeskibsmuseet i Roskilde: Jørgen Dencker
Direkte: 21 25 15 85

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Torben Malm

Læs mere:

To top

5 kg sølvskat fra Mannerup ved Lejre

Efter en varm dags detektorafsøgning uden resultat gik de to svenske amatørarkæologer Iohannes Sundberg og Tobias Bondesson slukøret tilbage til bilerne. Imod dem kom den tredje detektorfører Tommy Olesen som lovet med is. De svingede detektorerne en sidste gang, og ”kling”, - så var der signal. Mannerupskatten var fundet!

Den mere end 5 kg tunge overvejende sølvskat med enkelte guld - eller forgyldte genstande lå i et lerkar, der er nedsat i slutningen af 400-årene. Fundet omfatter godt 2500 enkeltdele - bl.a. itubrudte genstande af et fornemt romersk sølvservice og af nordiske pragtsmykker.

Skattefund fra ældre germansk jernalder (400-550 e.Kr.) er ikke usædvanligt i Danmark, men det er omfanget af Mannerupskatten der er noget ganske særligt. I slutningen af 400-tallet stod det Vestromerske Rige for fald, og strømmen af rigets ædelmetal fra salg, tribut eller plyndringer cirkulerede i Nordeuropa.

Kontaktperson på Roskilde Museum: Museumsinspektør Tom Christensen
Direkte: 46 316 511

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen

Læs mere:

Skattefund fra germansk jernalder (400-500 e.Kr.)

To top

Middelalderskat med relikviekors fra Bornholm

Relikviekors fra Bornholm

Søndag den 16. september 2012 bød på tørvejr med nogen sol og en jævn vind, kort sagt ”detektorvejr”. Sådan starter Rene Larsens beretningen om den dag, da fritidsarkæolog Kim Lund-Hansen fandt sit livs skattefund fra middelalderen med ikke mindre end to unikke relikviekors af sølv på en mark i Østermarie på Østbornholm.

Det største og mest velbevarede kors er 12 cm langt og vejer knapt ¼ kg. Skatten består af endnu et kors, der er ødelagt af markredskaber, samt 10 sølvbarrer, 16 sølvklip fra flettede arm- eller halsringe, sølvperler, brudsølv, og foreløbigt 7 sølvmønter. Skatten har været et værdidepot.

Mønterne omfatter bl.a. en Svend Grathe mønt (1147-57 e.Kr.) og det meste af en meget sjælden såkaldt brakteatmønt, der er præget under den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossa (1152-1190 e.Kr.).

Kontaktperson på Bornholms Museum:
Museumsinspektør Finn Ole Sonne Nielsen
Direkte: 29 652 028

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen

Læs mere:

To top

Gravhøj ved Kolding gemte på urner

Stenpakket urnegrav

Ved Møsvrå nord for Kolding lå fire overpløjede gravhøje fra ældre bronzealder (1800-1000 f. Kr.) i vejen for grusindvinding. Arkæologer fra Museum Sønderjylland undersøgte området nærmere og fandt en begravelsesplads fra en helt anden oldtidsperiode.

Der var 55 urnegrave fra før romersk jernalder (ca. 500-1 f. Kr) 12 af urnegravene var dækket af små gravhøje. Det er første gang, man finder en tuegravplads på den fede østjyske moræneler.

I bunden af den ene urne var et soltegn. Det viser, at man stadig på denne tid dyrkede solen ligesom man gjorde det i den foregående periode - bronzealderen.

Inden området blev overgivet til de døde, var Møsvrå et yndet sted at bo i yngre stenalder og tidlig ældre bronzealder, og under højene var der spor af pløjning. Et af de ældste fund på stedet er et såkaldt klokkebæger (2500-2400 f. Kr.). Den slags lerkar er næsten lige så sjældne som guldhorn i Sydjylland.

Kontaktperson på Museum Sønderjylland: Museumsinspektør Per Ethelberg
Direkte: 73 523 462

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Dorthe Kaldal

Læs mere:

To top

Byggeri af supersygehus førte til fundet af en super-stendysse ved Aarhus

"Knivstenen", langdysse fra bondestenalderen

Da bønderne for 6000 år siden fældede urskoven for at dyrke jord efterlod de tusindvis af gravkamre som stendysser og jættestuer. Størsteparten er væk, men få står endnu som monumenter over den tidlige bondestenalder. Rundt om findes rester af dyssekamre under muldjorden.

Et sådan skjult dyssekammer fandt arkæologerne fra Moesgård Museum, da de i juni foretog en forundersøgelse før byggeriet af det nye universitetshospital ved Skejby nær Aarhus. Under mulden lå det fineste stenkammer af en gammel dysse.

Der er tale om resterne efter en såkaldt langdysse med spor efter et kammer og randstensgrøfter. Anlægget er 20 m langt og 8 m bredt. Kammergulvet var dækket af hvidbrændt flint. Der blev fundet to slebne tyndnakkede flintøkser. Dyssen betegnedes ”Knivstenen”, da den var synlig på gamle kort, formentlig pga. en flot knivformet dæksten.

Kontaktperson Moesgård Museum: Museumsinspektør Henrik Skousen
Direkte: 87 162 409

Kontaktperson Kulturstyrelsen: Birgit Andersen

Læs mere

To top

Fund ved udgravning forud for motorvejsbyggeri mellem Bording og Låsby

Danmarks længste jernalderhus er fundet

Der er gået sport i at finde det længste hus fra oldtiden, og Silkeborg Museum slår de hidtidige rekorder med dette års langhus på ikke mindre end 65,5 m.

Under udgravning forud for motorvejsbyggeriet mellem Bording og Låsby fandt arkæologerne i juni måned det helt usædvanligt lange hus med en bredde på 7 meter – alt i alt knap 430 m2 under tag!

Huset ligger helt ”rent” i jordfladen. Derfor er arkæologerne meget sikre i deres sag. Der er tale om et langhus med to rækker tagbærende stolper.

Nogle af de længste huse stammer fra gårdenes hovedbygninger i yngre jernalder i tiden omkring 400-700 efter Kristi fødsel. Årsag til de lange huse er, at man ofte havde beboelse og stald under samme tag. Huslængder på 40-50 meter er ikke noget særsyn.

Kontaktperson på Silkeborg Kulturhistoriske Museum: Museumsinspektører Poul Mikkelsen og Karen Rysgaard
Direkte 29 122 262

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen

Læs mere:

To top

Brændte huse og intakte vægge glæder arkæologerne

Fotograf: Peter Wilcken Hacke, Museum Lolland-Falster.

Normalt er ingen glade for ildebrand; men arkæologerne fra Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster er henrykte for årets udgravning af et nedbrændt hus tilhørende den 2000 år gamle og rige stormandsgård fra Hoby ved Rødby Fjord på Lolland.

Brændte huse giver nemlig de bedste informationer om datidens huse. Oveni hatten fandtes et intakt ”gulv”, som er en sjældenhed i arkæologisk forstand. Brandtomter skyldes ikke altid ulykker. Man afbrændte også udslidte huse, efter fjernelse af alt det der kunne benyttes igen.

Særligt velbevaret er en væg, der er styrtet ind i huset under branden. På væggens yderside ses aftryk af planker og runde pinde. Indersiden har været pudset, måske endda kalket eller bemalet. Fundet giver et sjældent indblik i datidens byggeskik og mulighed for ret præcise dateringer.

Hoby er kendt for Nordeuropas rigeste grav fra ældre romersk jernalder (år 0 til 150 e.Kr.). De senere år har museerne undersøgt den tilhørende storgård, og der er påvist bl.a. spor af 18 huse fra flere århundreder af ældre jernalder.

Kontaktperson på Museum Lolland-Falster: Museumsinspektør Anna-Elisabeth Jensen
Direkte: 51 212 743

Kontaktperson på Nationalmuseet: Museumsinspektør Susanne Klingenberg
Direkte: 41 206 155

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Birgit Andersen

Læs Mere:

To top

Gåsetårnet på Vordingborg Slot har fået en søster

Fotograf Anders Wickström

I oktober fandt arkæologer fra Danmarks Borgcenter i Vordingborg et væltet borgtårn i den voldgrav, der har omgivet kong Valdemars borg i Vordingborg. Tårnet er ligesom Gåsetårnet opført omkring år 1360 e. Kr. , da Valdemar Atterdag udbyggede Vordingborg til Danmarks største kongeborg.

Det væltede tårn lå gemt i voldgraven i ca. 650 år. Da tårnet blev bygget, har man åbenbart ikke været helt gode til at undersøge jordbunden. Ellers ville man have opdaget, at grunden ikke kunne bære det tunge tårn. Tårnet er formentlig væltet, netop fordi det er bygget på blød grund.

Tårnet er meget velbevaret med intakte murede facader og bygningsdetaljer, der giver ny viden om middelalderens borgtårne og deres arkitektur. Der er dukket 8-10 meter af tårnet op, men det har formentlig været mindst 15 meter højt.

Kontaktperson på Danmarks Borgcenter: Udgravningsleder Lars Sass Jensen

Kontaktperson på Danmarks Borgcenter: Kommunikationsmedarbejder Christian Struckmann Irgens

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Thomas Roland

Læs mere:

To top

Motorvejsbyggeri ved Hårup gav arkæologisk gevinst

Motorvejsbyggeri ved Hårup gav usædvanligt fund inden for et kun 5 hektar stort område. Foto: Silkeborg Museum

Der er gjort mange arkæologiske fund forud for motorvejsbyggerier i Danmark i 2012. Gevinsten var særlig stor, da Silkeborg Museum på et og samme sted afdækkede 25 forhistoriske gårde, 25 grave, tre såkaldt dødehuse, jernudvindingshytte og kulturlag fra sten-, bronze- og jernalder indenfor et kun 5 hektar stor område.

Den fineste del af bebyggelsen repræsenterer en lille landsby med 4 samtidige gårde fra tiden ca. 400-800 e. Kr.

Fra vikingetiden er fundet en gravplads med godt 25 grave med gaver, bl.a. en kampøkse, glasperler og forgyldte smykker. I tilknytning til nogle af de finere grave var bygget såkaldt dødehuse, dvs. stolpebyggede konstruktioner, der formentlig har markeret gravene i landskabet.

Udover bebyggelse og gravfund fandt arkæologerne sporene efter en jernudvindingshytte fra middelalderen.

Kontaktperson på Silkeborg Museum: Arkæolog Peter Bye-Jensen
Direkte: 29 795 501

Kontaktperson på Silkeborg Museum: Arkæolog Kirsten Nellemann Nielsen
Direkte: 29 795 503

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen

Læs mere

To top

Byggeri til kreaturer i fortid og nutid

Danish Crown opfører et stort kreaturslagteri nord for motorvejen ved Holsted.
Inden byggeriet har Museet på Sønderskov undersøgt Nørregård på i alt 6,3 ha. Der stødte arkæologerne på spor efter et af de forholdsvis sjældent velbevarede langhuse fra yngre stenalder (2400-1700 f. Kr.).

Husene måler 32x7 meter. Desuden blev der fundet 10 mindre huse fra samme periode. En hjørnestolpe i et af husene indeholdt 6 lerkar, der alle lå på hovedet oven i hinanden som de russiske Babushka-dukker.

Træhusbyggeriet har formentlig haft plads til både dyr og mennesker.

Derudover blev der fundet fem grave fra med økser og ravperler og arkæologerne fandt også spor af fem langhuse fra ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr.), hvoraf det største hus målte 35 x 8 m og desuden flere offergaver bl.a. en 4500 år gammel komplet kværnsten til at male korn og en sten med helleristninger.

Kontaktperson på Museet på Sønderskov: Museumsinspektør Lars Grundvad
Direkte: 22 473 276

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Susanne Klingenberg

Læs mere:

Grav fra Enkeltgravskultur med en fin slebet økse i. Foto Museet på Sønderskov

To top


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)