Top 10 - Årets fund 2011

Hvert år dukker nye fund og uventede spor fra fortiden op af den danske muld eller fra havets bund. Fundene kommer oftest frem ved udgravninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. Men skattene kan også fravristes fortiden ved et lykke- eller detektortræf, hvor ”arkæologiske detektiver”, fritidsarkæologer og museumsfolk sammen går de nypløjede marker igennem.

Landets museer og Kulturstyrelsen har traditionen tro valgt ti særligt interessante fund fra året der gik.

På listen er bl.a. historierne om en 10-årig pige, som under et efterårsarrangement for børn på museet tog fusen på arkæologerne og fandt en 2500 år gammel bronzemejsel i museets egen baghave.

Dykkerne der på havets bund fandt velbevarede stenaldervåben og 7.000 år gamle blade, som er ligeså friske grønne som blade på et træ i et dansk forår.

Og på land fandt arkæologer et velbevaret skelet af en kæmpe viking på 1,90 m og med en hånd markant større end den kvindelige museumsinspektørs hånd.

”Igen i år er der glædeligvis stor spændvidde blandt de arkæologiske fund, og ikke blot de ti nævnte, men også et stort antal andre fund har bragt megen ny viden frem,” siger kontorchef i Kulturstyrelsen, Dorte Veien, der ikke vil pege på ét bestemt fund som ”det bedste.”

I stedet glæder hun sig over, den store lokale opbakning og interesse for museernes arbejde, der spores over alt i landet og over, at vi stadig kan blive overrasket. Det er med til at sætte fortiden i nye perspektiver.

”Det glæder mig med mine snart mange år på bagen som arkæolog, at se, at nye sider af forhistorien dukker frem”, siger Dorte Veien .

Se hele listen Årets Fund 2011

Henne Kirkeby, Vestjylland: Vikingernes mødested

(Foto: Museet for Varde by og Omegn)

På kanten af Filsø, hvorfra der i vikingetiden var adgang til Nordsøen, har Museet for Varde By og Omegn fundet en bemærkelsesværdig bebyggelse fra vikingetiden. Pladsen er blevet undersøgt ved hjælp af magnetisk kortlægning, flyrekognoscering, detektorafsøgning og udgravninger.

Der tegner sig nu et billede af en produktions/ladeplads, der dækker ca. 6-7 ha med mere end 375 værkstedshytter. Spor af væve og tenvægte peger på omfattende tekstilproduktion, men der er også spor af smedning og ravforarbejdning. Pladsen var nærmest befæstet, dels af langhuse, der ligger tæt gavl ved gavl, dels af palisader og grøfter - så ikke alle besøgende har været lige velkomne i denne havn.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.

Kontaktperson Museet for Varde by og Omegn: Lene B. Frandsen

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Anne Nørgård Jørgensen

To top

Tudse Hage: 7000 år gamle friske grønne blade fra undersøisk stenalderboplads

(Foto Vikingeskibsmuseet)

En af de bedst bevarede undersøiske stenalderbopladser i verden ligger ved Tudse Hage ved udmundingen af Skælskør Fjord på Vestsjælland. Bopladsen er rig på redskaber og organisk materiale bl.a. fiskeruser og stammebåde. Fundenes friskhed er slående. Ved sommerens undersøgelse i 2011 blev der fundet helt usædvanligt velbevaret kompakt snoet, tyndt snor.

Tæt ved snoren fandtes grønne blade, der var ligeså grønne, som blade på træerne i det spæde danske forår. Et andet af årets sjældne fund er smykker i form af rådyrfortænder, som kvinderne har båret.

Bopladsen er mere end 7000 år gammel og stammer fra ældre stenalder en tid, hvor indbyggerne ernærede sig ved jagt og fiskeri. Den blev første gang erkendt i 1957 af den lokale fridykker Per Lotz.

Hidtil har ålegræsset beskyttet pladsen med sit tætte sammenfiltrede rodnet, men græsset forsvinder både her og mange andre steder i disse år. Samtidigt er erosionen øget på grund af forandringer i vejr og havforhold. Derfor undersøges dele af pladsen, og andre dele dækkes med sandsække.

Kontaktperson Jørgen Dencker, Vikingeskibsmuseet

Kontaktperson i Kulturstyrelsen Torben Malm

Læs mere:

To top

10-årig finder overraskende bronzealderfund ved Vikingeskibsmuseet Ladby på Østfyn

(Foto Vikingeskibsmuseet Ladby)

Naja på 10 år tog fusen på museumsfolk og fandt 2.500 år gammel mejsel af bronze.

Godt hjulpet af detektorfolk fra gruppen, der kalder sig HARJA gennemførte Vikingeskibsmuseet Ladby i efterårsferien børneaktiviteten ”Arkæologisk Detektiv”.

Naja Christiansen fra Middelfart trodsede dårligt vejr. Hun ville lege arkæolog med en metaldetektor. Der var afsat et område på 5x5m på græsset, hvor museet havde nedgravet nye metalting.

Men Naja fandt noget, som museet ikke havde gravet ned!

Hun fandt en mejsel af bronze – et lille spinkelt redskab fra yngre bronzealder (ca. 800-500 år f. Kr. fødsel). Museets arkæolog blev hurtigt tilkaldt, og mejslen blev indsendt som Danefæ til Nationalmuseet. Et flot og meget heldigt fund. Museet håber at få mejslen tilbage.

Kontaktperson ved Østfyns Museer/Vikingemuseet Ladby, Formidlingsinspektør Lene Feveile. Telefon 23 93 35 25

Kontaktperson I Kulturarvsstyrelsen er Maria Broholm

Læs mere:

To top

Københavns middelalderbefæstning fundet ved metroudgravningen

(Foto Københavns Museum)

Ved udgravningen til den kommende Metrostation på Kongens Nytorv fandt arkæologerne fra Københavns Museum i 2011 et palisadeværk, der med stor sandsynlighed er dele af en af de ældste befæstninger af København. Træplankerne i alt ca. 200 stk. er fra 1. halvdel af 1200-t8allet.

De blev fundet efter nedtagelsen af den murede middelalderlige befæstningsmur i kampesten og tegl, der ligesom palisaden blev fundet i meget velbevaret stand ved udgravningen. Fundet føjer sig til den vigtige viden, som Københavns Museum i disse år erhverver sig om befæstningen og byens udvikling ved udgravningerne i forbindelse med anlæggelse af den nye Metro Cityringen.

Kontaktperson: Udgravningsansvarlig Københavns Museum Jane Jark Jensen, mobil 26 88 07 74.

Kontaktperson i Kulturstyrelsen: Thomas Roland

Læs mere:

To top

Næsby i Vesthimmerland: Vikingegrav med mand og hest

(Foto Vesthimmerlands Museum)

Ved Næsby syd for Løgstør, er fundet en rig ryttergrav fra vikingetiden. En ryttergrav er en rig mandsgrav med både hesteudstyr og våben. Nye undersøgelser på stedet tegner billedet af en rig og fornem slægts gravplads. Det har formentlig være en af de særligt magtfulde slægter i den nordlige del af Vesthimmerland, måske endda de oprindelige men stadig unavngivne ejere af området ved Vitskøl.

Gravpladsen rummer både mands- og kvindegrave. En del af kvinderne er begravet i de såkaldte vognfaddingsgrave, der er dele af tidens hestetrukne vogne.

Limfjordsområdet havde et livligt handelsliv i vikingetiden. Fjorden var en vigtig færdselsåre på vejen mellem de vesteuropæiske riger og området i øst fra Novgorod til Konstantinopel. Det var en tid, hvor politiske forhold vanskeliggjorde transporten i Middelhavet, og handelsmændene valgte derfor den nordeuropæiske rute.

I Vesthimmerland ligger en række vigtige handelspladser ikke mindst omkring Lovns Sø. En anden af de vigtigste lokaliteter lå der, hvor vikingeringborgen Aggersborg anlagdes.

Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsen

Kontaktperson museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum, Aars. Telefon 98 62 35 77

Kontaktperson i Kulturstyrelsen Birgit Andersen

Læs mere:

To top

Hjarnø i Horsens Fjord: Padleårer og økser fra boplads under havet

(Foto Moesgård Museum)

En af Danmarks fineste ældre stenalderbopladser ved Hjarnø i Horsens Fjord er truet af nedbrydning. Hvert år forsvinder mere og mere af den næsten 7000 år gamle boplads, som rummer et hav af unikt videnskabeligt materiale. Det særlige ved Hjarnøbopladsen er mængden og bevaringstilstanden af organisk materiale.

Ved årets undersøgelse i 2011 reddedes en del fund op. Men det bedste vil være at dække pladsen til med et lag sand og dermed bevare den for eftertiden.

Hjarnøbopladsen gemmer på hjortetak, træ og knogler, snor af bastfibre, flintredskaber med skæftningsrester af beg, hasselnøddeskaller og frø fra forskellige planter. Af specielt flotte fund skal nævnes to padleårer med bemalet blad (foto), en hjortetaksøkse med bevaret træskaft samt stævnen fra en stammebåd.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.

Kontaktperson på Moesgård Museum Claus Skriver, Mobil 60 20 27 46

Kontaktperson Kulturstyrelsen Torben Malm

Læs mere:

To top

Se Hundesteds nyopdagede, egen oldtid - en knap 8000 år gammel boplads

(Foto: Folkemuseet i Hillerød, Esben Aarslev)

At gå fra at være en by helt uden fortidsminder eller fredede bygninger til at være beboet for næsten 8.000 år siden, det er ikke noget, der sker hver dag. Folkemuseet i Hillerød har i 2011 gravet midt i Hundested by, og når nu det skal være, så kan man ligeså godt være lidt heldig og finde noget, der er rigtig gammelt.

Helt uventet fandt arkæologerne de usædvanligt velbevarede rester af en boplads fra sen jægerstenalder, forud for opførelsen af en Fakta butik i Nørregade 5-7.

Bopladsen omfatter en hyttetomt, flere stensatte ildsteder, og adskillige flintkoncentrationer, der viser de forskellige aktiviteter, som bopladsen har været ramme om.  Det mest spektakulære er, at bopladsen ikke er blevet nævneværdigt forstyrret i løbet af de ca. 8000 år siden den var i brug. Således er de stensatte ildsteder stort set intakte. Bopladsen er fra Ertebøllekulturen.

Fundet vil føje nye facetter til vores viden om bopladsernes brug og funktion i denne del af Jægerstenalderen og helt ny viden om Hundested og omegn.

Kontaktperson på Folkemuseet Pernille Pantmann, Telefon 28 59 61 54

Kontaktperson i Kulturstyrelsen Anne Nørgaard Jørgensen, Telefon 33 74 52 08

Læs mere:

To top

Jellingestenen stod i vikingejord

(Foto: Torben Dehn, Kulturarvsstyrelsen)

”Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin far og efter Thyra sin mor …”. Harald Blåtand satte omkring 965 den store runesten præcis der, hvor den stadig står på Jelling Kirkegård. At stenen blev anbragt her i vikingetiden blev yderligere bekræftet ved sommerens undersøgelse, der var en del af arbejdet med etableringen af en overdækning af runestenene.

I 1586 blev den sat på det stenfundament, den står på i dag. Men i jordlagene nedenunder ses vikingetidens terrænoverflade, hvor der var spor efter, at stenen havde stået indtil 1586.

Myter opstået gennem årene om, at stenen er flyttet, og ikke står på vikingetidsfundament, blev derved sat til vægs. Stenen står, hvor den oprindelig blev sat. Så blev det sat på plads.

Kontaktperson Mads Dengsø Jessen, Nationalmuseet

Kontaktperson i Kulturstyrelsen Torben Dehn

Læs mere:

To top

Sjældende mønter fra nonneklosteret Chelles i Frankrig fundet i Randers og Sorø

(Foto: Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet)

Frankiske mønter fra Karl den Store (768-814) findes sjældent i Danmark. Så stor var glæden, da der for knap et år siden dukkede en op på en mark i Stavnsager ved Randers. Den heldige finder var Ove Madsen. Han har med sin detektor i mange år undersøgt dette sted, hvor der i vikingetiden boede en stormand.

Den lille sølvmønt var præget i nonneklostret i Chelles lidt øst for Paris. Hidtil var der i hele Europa kun kendt to eksemplarer af denne mønt.

Men for ganske nyligt fandt Jørgen Gdowski endnu en med detektor i nærheden af Fjenneslev ved Sorø! Så nu kendes fire eksemplarer – og takket være fritidsarkæologernes ferme brug af metaldetektorer findes halvdelen af dem i Danmark.

Kontaktperson Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet

Kontaktperson (Randers) Ernst Stidsing, Museum Østjylland

Kontaktperson (Sorø), Hugo Hvid Sørensen, Sydvestsjællands Museum

Kontaktperson Kulturstyrelsen Thomas Roland

Læs mere:

To top

Kæmpe viking fra Taastrup

(Foto Kroppedal Museum)

At vikingerne var næsten ligeså store, som vi er i dag, er gammel viden. Alligevel kom det som en overraskelse, at de var SÅ store som den nyfundne viking fra en gravplads i Taastrup ved København.

Han har været omtrent 190 cm høj, og kæmpestor i forhold til de almindelige vikinger, der målte godt og vel 170 cm. Han må alene pga. sin højde have gjort sig bemærket.

Graven med den store viking blev fundet i november måned 2011. Det lykkedes at udgrave den stærkt dyrkningstruede gravplads før den helt forsvandt ved pløjning med en bevilling fra Kulturstyrelsen, og med stor velvilje fra lodsejers side. Ejeren er Det Biovidenskabelig Fakultet på Københavns Universitet, der bruger jorden til landbrugsforsøg.

Kontaktperson på Kroppedal Museum museumsinspektør Lotte Reedtz Sparrevoh, Telefon 61 55 62 81

Kontaktperson i Kulturstyrelsen Birgit Andersen

Læs mere:

To top

Siden er sidst opdateret: 09.01.2018


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)