Top 10 - Årets fund 2017

En rundtur i den danske arkæologi i 2017 tager os med på en tidsmæssig rejse fra rensdyrjægere, der slog sig ned i det midtjyske for over 14.000 år siden, til de kongelige kloakker under middelalderens København.

Undervejs på rejsen støder vi på spændende gravfund fra både bronzealder og vikingetid, mystiske kultpladser, rige skattefund og imponerende storgårde.

Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer nu en Top 10 over de mest interessante fund, som arkæologer ved danske museer har arbejdet med i året, der gik.  

Listen, der er uprioriteret, er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af museernes egne indberetninger af arkæologiske fund.

Betingelsen for at optræde på listen er, at fundet kommer fra en ny arkæologisk udgravning, eller at der er tale om naturvidenskabelige undersøgelser, der tilfører betydelig ny viden til arkæologien og Danmarks kulturhistorie.
     

Kæmpe skibssætning ved Gudenåen

Rekonstruktion af skibssætningen Høj Stene. Illustration: Moesgård Museum

  
Arkæologer fra Moesgaard Museum ved Aarhus har fundet spor efter en af Nordeuropas største monumentale jernalder-skibssætninger "Høj Stene", der har ligget i den nuværende Vejerslev Skov tæt ved Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.

Den usædvanligt store skibssætning og andre rige fund i området viser, at Vejerslev har været hjemsted for en magtfuld elite, der har været uden sidestykke i Midtjylland - i jernalderen.

Skibssætningen er 88 meter lang og 13 meter bred på midten. Den er bygget af oprejste bautasten, der har været op til 2,5 meter høje. Der er faktisk kun én kendt skibssætning i Skandinavien, der kan måle sig med Høj Stene, hvad angår størrelse, og det er Vikingetidens skibssætning ved Jelling-monumenterne.

Man har i forskelligt kildemateriale kunnet finde informationer om skibssætningen så sent som i 1800-tallet, hvor blandt andet sognebeskrivelsen for Vejerslev Sogn omtaler anlægget, men dog ikke på et nærmere præciseret sted.

Siden er de store bautasten blevet brugt til forskelligt byggeri og anlægsarbejde, og med tiden er den enorme stensætning gået i den historiske glemmebog.

Ved hjælp af en række geofysiske undersøgelser og en efterfølgende udgravning har arkæologer fra Moesgaard Museum nu endegyldigt fastslået skibssætningens præcise placering. Det viser sig, at skibssætningen ligger i en nord/syd-gående retning med en eksisterende gravhøj lige nord for "skibsstævnen" i nord og en nu bortgravet høj mod syd.

Undersøgelserne afslørede også en rig såkaldt brandgrav midt i skibssætningen. I brandgraven fandt man 18 små smelteklumper af guld og cirka 50 klumper af bronze. Der blev også fundet dele af genstande, som ikke er smeltet. Et stykke guldblik med dyreornamentik har hjulpet med at datere graven og dermed også skibssætningen til cirka 550 e.Kr.

Undersøgelserne blev gennemført af Moesgaard Museum som selvvalgt forskning med økonomisk støtte fra A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Læs mere hos Moesgaard Museum

Yderligere oplysninger:

Afdelingsleder og museumsinspektør Lars Krants, Moesgaard Museum, tlf.: 60 20 27 51, lkl@remove-this.moesgaardmuseum.dk

Velbevarede skeletter for foden af bronzealderhøj

Udgravning af et af de to meget velbevarede skeletter, der stammer fra den ældre bronzealder. Foto: Østfyns Museer

Hvordan har man levet i bronzealderen? Hvad har man spist? Hvilke sygdomme har der været, og hvad døde man af?

Et fund af to sjældent velbevarede menneskeskeletter, der stammer fra den ældre del af bronzealderen (ca. 1500-1300 fvt.), kan meget vel være med til at give os en forklaring på mange af de spørgsmål, vi stadig ikke kender svaret på i dag.

Fundet er gjort af arkæologer fra Østfyns Museer, efter at en detektorfører i september 2016 havde fundet et sæt bronzesmykker og et sværd ved Kalvehavegård vest for Kerteminde.

Den efterfølgende udgravning på stedet viste, at detektorføreren var stødt på en gammel gravhøj, hvori der gemte sig både en mands grav og en kvindes grav. Den gravlagte mand var blevet brændt og derefter placeret i en egetræskiste. Han havde ud over et sværd fået en dragtnål af guld og en klapstol med sig i graven. Både manden og kvinden har ifølge arkæologerne tilhørt den lokale elite.

De to velbevarede skeletter har derimod ikke været så vigtige folk, at de er blevet begravet i en gravhøj. De blev derimod fundet for foden af højen, hvor der blev udgravet en gravplads med mindst 10 personer - både mænd, kvinder og børn.

Deres meget få gravgaver bestod af smykker med perler af muslingeskal, dyreknogler og tænder. Der var muslingeskaller i mange af gravene, og måske har de døde været dækket af tang. Kulstof-14-dateringer viste, at de havde samme alder som de rige grave i højen.

Gravene med skeletter er udgravet i samarbejde med ADBOU (Antropologisk Afdeling, SDU, Syddansk Universitet). Nationalmuseet har erklæret metalgenstandene, der blev fundet i 2016, for danefæ.

Læs mere hos Østfyns Museer


Yderligere oplysninger: 

Museumsinspektør Malene R. Beck, Østfyns Museer, tlf.: 22 95 47 95, mrb@ostfynsmuseer.dk 

Guldskatten fra Fæsted

Med hele 1,46 kg guld er Fæsted-skatten den største guldskat fra vikingetiden, der til dato er fundet i Danmark. Foto: Nick Schaadt, red. BCgrafik for Museet på Sønderskov

Allerede i sommeren 2016 fandt detektorgruppen "Team Rainbow Power", hvad der hurtigt blev kendt som Danmarks største guldskat, på en sønderjysk mark i Vejen Kommune i Syddanmark.

Siden har arkæologer fra Museet på Sønderskov foretaget en udgravning af en større del af marken. Og her har de ikke blot kunnet finde flere dele af den store skat, de har også gjort fund, der indikerer, at det ikke er helt tilfældigt, at det var netop her, skatten blev begravet.

Det står nu klart, at den fulde skat, hvoraf 1,46 kilo er guld, består af en halskæde, otte armringe, en pragtfibel (en slags broche), vedhæng med og uden stene, guldperler, betalingsguld og sølvsmykker og klippede mønter fra Mellemøsten.

Skatten har været gravet ned ved en port, der har tilhørt en rig gård, som har haft en meget central placering lige ved Hærvejen og med let adgang til nogle af vikingetidens vigtigste byer som for eksempel Ribe, Jelling og Hedeby. Flere af skattedelene viser da også en nær kontakt til det rigeste miljø i den største danske handelsby, som Hedeby var på den tid.

Arkæologer fra Museet på Sønderskov har beskrevet, at de mange rigdomme kan have været en gave fra Gorm den Gamle til en magtfuld allieret i kampen om at vinde kongemagten i 900-tallet. Den magtfulde allierede kunne meget vel være Ravnunge Tue, hvis navn går igen på flere runesten, og som formentlig har været med til at bygge dronningehøjen i Jelling.

At skatten på et senere tidspunkt er blevet begravet, kan hænge sammen med en efterfølgende strid mellem Gorm den Gamles søn, kong Harald Blåtand, og den tysk-romerske Kejser Otto II.

Læs mere hos Museet på Sønderskov


Yderligere oplysninger:

Museumsinspektør og udgravningsleder, Lars Grundvad, Museet på Sønderskov, tlf.: 28 72 49 55, lg@remove-this.sonderskov.dk,
Museumsleder, ph.d. Bo Ejstrud, Museet på Sønderskov, tlf.: 25 30 29 66, be@remove-this.sonderskov.dk,     

Storgård ved Lyngsmose-fæstningen

Udgravning af gården med de to hustomter og den mindre hustomt. I baggrunden ligger den rekonstruerede Lyngsmose-fæstning. Foto: Esben Schlosser Mauritsen

Lyngsmose-fæstningen ved Ringkøbing i Vestjylland har sammen med Borremosefæstningen længe været kendt som de to ældste borge i Danmark – faktisk over 1000 år ældre end vikingetidens ringborge.

Nu har arkæologer fundet sporene efter en mulig storgård, der har ligget blot 100 meter nordøst for jernalderfæstningen.

Gården, der tæller to større huse på 15-18 meter, et mindre hus og en indhegning, der har forbundet de to store huse, er dog 50-100 år ældre end selve fæstningsanlægget, det vil sige fra 300-200 fvt. Umiddelbart vest for storgården fandt man desuden spor efter endnu et hus. Derudover fandt arkæologerne også fem andre bygninger på den 1000 m2 store udgravning. Disse bygninger tilhørte dog en ældre fase.

Kommende undersøgelser kan formentlig resultere i fund af flere huse, der tidsmæssigt kan forbinde storgården med Lyngsmose-fæstningen og de 17 samtidige gårde, der var placeret inden for fæstningsvoldene.

Fundet af storgården og de tilhørende bygninger kan med tiden måske også give svaret på, hvorfor man på et tidspunkt har set sig nødsaget til at beskytte sin landsby med både vold og voldgrav.

I den lidt mere nørdede kategori er det værd at nævne, at der ved undersøgelserne blev brugt den nyeste teknologi i forhold til dokumentation ved hjælp af drone og digitale dronefotos. Arkæologerne har dermed ikke gjort brug af hverken gammeldags målebånd eller tidskrævende GPS-udstyr.

Undersøgelsen blev udført af Arkæologi Vestjylland i samarbejde med Københavns Universitet. Da lokaliteten er umiddelbart dyrkningstruet har Slots- og Kulturstyrelsen desuden bevilget et ekstrabeløb til undersøgelsen.

Læs mere hos Arkæologi Vestjylland // Ringkøbing-Skjern Museum


Yderligere oplysninger:

Museumsinspektør Palle Eriksen, Arkæologi Vestjylland // Ringkøbing-Skjern Museum, tlf.: 51 50 16 54, pe@arkvest.dk

Lektor Per Ole Rindel, Københavns Universitet, tlf.: 27 39 86 00, rindel@remove-this.hum.ku.dk

Vikingetidsgrav på kanten af Danmark

Undersøgelsen af vikingetidsgraven blev gennemført ganske få meter fra den eroderende kystskrænt (med ca. 20 meter lodret fald) og med vind, tåge og sandfygning om arkæologerne. Foto: Vendsyssel Historiske Museum

Mange af de danske fortidsminder, der ligger tæt på kysten er i fare for med tiden at styrte i havet på grund af kysterosion, hvor havet æder sig ind i landet.

I maj 2017 undersøgte Vendsyssel Historiske Museum en sådan erosionstruet vikingetidsgrav ved Rubjerg tæt ved Løkken, hvor den gravlagte var begravet i en såkaldt vognfading – vognkassen fra en hestevogn.

Vognfadingsgraven repræsenterer et udsnit af en større vikingetidsgravplads. Museet har gennem de sidste mange årtier haft gravpladsen i fokus og gentagne gange foretaget rekognosceringer og udgravninger for at sikre materialet for eftertiden.

Det første fund fra gravpladsen dukkede op i 1951, og siden er der gentagne gange blevet foretaget udgravninger helt ude på kanten, hvor Vesterhavet langsomt, men sikkert slider på kysten. En del af gravene må betegnes som ret veludstyrede og med et ret unikt materiale, herunder blandt andet vaskefad, træ, læder, dragtsmykker og kalkstenskar.

Kvinden fra den erosionstruede grav var blevet lagt i en vognfading, og de personlige ting, hun havde fået med sig, bestod af en nøgle, et nålehylster i ophæng og en kniv, hvor der var smalle sølvbånd om træskæftet. Disse ting lå samlet ved maveregionen. Ved kvindens højre side i fodenden har der stået en spand med jernhank.

Af vognfadingen var størstedelen af klinknaglerne bevaret foruden flere hjørnebeslag og to jernringe, der har siddet på hver sin side af vognkassen. Gravtypen er usædvanlig under nordjyske forhold, og kvindens personlige ejendele viser forbindelser til Gotland og Birka i Sverige.

Gravpladsen ved Rubjerg indeholder i sin helhed et helt unikt materiale, der langsomt men sikkert destrueres af kysterosion. Grundet fortsatte bevillinger fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til dyrknings- og erosionstruede lokaliteter har det dog været muligt at sikre materialet for eftertiden.

Læs mere hos Vendsyssel Historiske Museum


Yderligere oplysninger:

Museumsinspektør Marlena Haue, Vendsyssel Historiske Museum, tlf.: 30 38 86 19, mh@remove-this.vhm.dk     

Rensdyrgevirer fra den ældste stenalder

Fem velbevarede stykker gevir vidner om rensdyrenes vigtighed som jagtbytte for de første mennesker, der begav sig op gennem Jylland. Illustration: Sune Elskær

Ved Horsens i Østjylland er der fundet sjældne spor efter nogle af de første mennesker, der gjorde mere eller mindre permanent ophold i Sydskandinavien. Det var folk fra Brommekulturen, der normalt dateres til cirka 11.400 - 10.500 fvt.

Det spektakulære fund giver mulighed for at belyse nogle af de tidligste herboende menneskers eksistensvilkår og deres tilpasning til landskabet i århundrederne efter den sidste istid, hvor der stadig var store temperatursvingninger.

I et såkaldt dødishul, der er opstået efter den sidste istids ophør, har arkæologer fra Horsens Museum fundet spor efter en flækkeproduktion, hvor man blandt andet har forarbejdet de skafttungespidser – pilespidser eller spydspidser – man brugte til rensdyrjagt. Man har derudover fundet fem stykker tildannet rensdyrgevir, der er meget velbevaret og af høj kvalitet.

Deponeringen af gevirerne i vandhullet er uden paralleller i Danmark. De velbevarede gevirer er som kulturhistoriske genstande sjældne i sig selv, men deres udsagnsværdi i forhold til menneskets levevilkår er særdeles væsentlige – uanset om der er tale om en rituel eller praktisk deponering.

Man mener, at både flint og gevirer stammer fra et enkelt ophold, som en gruppe jægere har foretaget ved bredden af den lille sø. Der blev også fundet flere fiskeskeletter af eksempelvis gedde i vandhullet, ligesom tilvirkede træstammer vidner om, at der har levet bæver i området. Bæveren blev senere udryddet, men blev genintroduceret i den danske natur i 1999 af Naturstyrelsen. 

De arkæologiske undersøgelser skete i forbindelse med etableringen af en ny omfartsvej syd om Horsens. Bygherre på omfartsvejen er Horsens Kommune, mens undersøgelsen af dødishullet er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere hos Horsens Museum


Yderligere oplysninger:

Afdelingsleder og museumsinspektør Lone Seeberg, Horsens Museum, tlf.: 30 56 40 37, muslsj@remove-this.horsens.dk  

Christiansborgs ukendte tunnel

Den ældste del af tunnelen er dateret til 1575-1650 og er bygget af røde munkesten. Foto: Københavns Museum

Arkæologer fra Københavns Museum stødte i september på en hidtil ukendt tunnel ved Christiansborg.

Opdagelsen af tunnelen giver ny information om byudviklingen på og omkring Slotsholmen, der i flere hundrede år fungerede som kongernes residens og nu huser blandt andet Folketinget.

Den første del af den 19 meter lange tunnel er etableret omkring 1575-1650 og er samtidig med Christiansborgs forgænger Københavns Slot. Denne del af tunnelen er bygget af røde munkesten og har sandsynligvis været brugt til at regulere vandstanden i den daværende voldgrav omkring slottet.

Tunnelen har forbundet voldgraven og kanalen rundt om det, der i dag er Slotsholmen. Voldgraven blev dengang også brugt som slottets kloak, så det har ganske givet været praktisk at kunne lukke vand ind og ud af tunnelen.

For kongen har der samtidig været tale om noget af et prestigeprojekt, da et så avanceret byggeri ikke blot viser hvad kronen formår, men også at det var muligt at beherske naturen - i dette tilfælde vandet.

En nyere del af tunnelen stammer fra 1700-tallet. Her besluttede kong Christian VI at rive det gamle Københavns Slot ned og bygge et nyt og mere prangende slot: Christiansborg.

Den utidssvarende voldgrav blev dækket til, men da der stadig var behov for at kunne komme af med affald og kloakvand, forlængede man tunnelen - nu med gule mursten - ind mod selve Christiansborg Slot.

Den ukendte tunnel dukkede op under arbejdet med at omlægge en regnvandsledning under Christiansborg Slotsplads.

Læs mere hos Københavns Museum


Yderligere oplysninger:

Arkæologisk leder Lars Ewald Jensen, Københavns Museum, tlf.: 40 42 64 27, h66d@kff.kk.dk      

Omfattende marksystem fra bronze- og jernalder

LIDAR-kort over den nordlige del af Vesterskoven, hvor markskellene – i form af små digevolde – er markeret med gult. Grafik: Museum Silkeborg

Vesterskoven syd for Silkeborg fremstår i dag som en meget lukket skov i store områder. Men i bronzealderen og jernalderen var landskabet mere åbent og domineret af små marksystemer med afgrøder, brakmarker og græssende dyr. Det viser nye undersøgelser, der er foretaget af Museum Silkeborg.

En ny terrænmodel over området, som er lavet i forbindelse med forskningsprojektet "Møg og Marker: Gødningsstrategier i yngre bronzealder og ældre jernalder", afslører, at stort set hele det højtliggende plateau, som Vesterskoven ligger på, er dækket af forhistoriske markskel. Det samlede marksystem, der er på omkring 315 hektar, er dermed blandt Danmarks største.

Bebyggelsesspor, der formentligt stammer fra de tilknyttede gårde, er fundet dels i den sydlige del af plateauet, dels lige øst for plateauet.

Fundet af det store marksystem i Vesterskoven er ikke kun af stor betydning for den kulturhistoriske forståelse af, hvordan området blev udnyttet for 2500 år siden. Det har også stor betydning for det fremtidige arbejde i skoven.

Der arbejdes lige nu på at lave en mountainbike-rute i Silkeborg Vesterskov, og i den sammenhæng er det helt afgørende, at marksystemet nu er blevet kortlagt, så man kan udlægge ruten, så den gør mindst mulig skade på fortidsminderne.

Fundet er dermed også et godt eksempel på, hvordan LIDAR-skanninger (laserskanninger af jordoverfladen fra fly) med stor fordel kan indgå i planlægningsarbejdet i skove og på heder.

Læs mere hos Museum Silkeborg


Yderligere oplysninger:

Forskningschef og ph.d. Ninna Helt Nielsen, Museum Silkeborg, tlf.: 21 54 01 45, nhn@remove-this.museumsilkeborg.dk

Tollerup Hovedgårds kampestenskælder

Den stensatte kælder er knap 50 m2 stor og har sandsynligvis ligget under Tollerup Hovedgård. Foto: ROMU

I udkanten af Frederikssund har arkæologer fra ROMU (Roskilde-museerne) i sommeren 2017 udgravet den nedlagte landsby Tollerup.

Undersøgelsen resulterede blandt andet i fundet af en enorm stensat kælder, der muligvis skal knyttes til den hovedgård, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.

Kælderen er muret op i dobbelte rækker af kampesten i et kvadrat med en grundplan på næsten 50 m2. Midt på nordsiden ses en åbning til en bred trappe i munkesten med fem trin bevaret. Et nedre dørhængsel sidder stadig fast i muren.

Når man har forladt kælderen op ad trappen, er man formentlig kommet op i et trappetårn og har dermed kunnet fortsætte op på en 1. sal. Resterne af trappetårnet ses som en firkantet udbygning, der i lighed med resten af kælderen er sat i kampesten. Det er blandt andet på grund af trappetårnet, at kælderen anses for at have ligget under en betragtelig bygning – en hovedgård.

20 meter nord for den store kælder er der udgravet en mindre stensat kælder med en grundplan på cirka 20 m2. Denne kælder er også bygget i kampesten, men her er de blot sat i ler.

I løbet af udgravningen blev der desuden frilagt spor fra tre separate gårdenheder med bevarede gulvlag og ovnrester fra yngre middelalder.  Den ældre middelalder er repræsenteret ved rester fra flere stolpesatte bygninger.

Tollerup nævnes første gang i 1086 i Knud IVs gavebrev. Op gennem middelalderen nævnes Tollerup flere gange som en hovedgård. I 1600-årene ophører sporene, og landsbyen bliver tilsyneladende opgivet. 

Læs mere hos ROMU eller Archaeology


Yderligere oplysninger:

Arkæolog og museumsinspektør Palle Ø. Sørensen, ROMU, tlf.: 22 92 68 58, palleos@remove-this.romu.dk

Det rigeste runde kultanlæg fra bondestenalderen

Oversigt over de mange genstande og fragmenter, som er fundet i stolpesporene fra et af de runde anlæg på centralpladsen Vasagård på Bornholm. Grafik: Michael S. Thorsen, Bornholms Museum

Undersøgelserne af stenalderpladsen Vasagård på Bornholm har stået på i en årrække, og udgravningerne har resulteret i en masse spændende viden om den første del af Danmarks bondestenalder. I 2014 var pladsen også repræsenteret for kultbygningernes dekoration på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets fund.

Fra efteråret 2016 og frem til november i 2017 har Bornholms Museum i samarbejde med Nationalmuseet igen gjort interessante fund på samlingspladsen. Ved udgravninger på Vasagård Øst fremkom et såkaldt rundt anlæg fra tragtbægerkultur (2900-2800 f.Kr.) – en anlægstype, der består af 8-10 stolper i en cirkel, med en diameter på godt 9 meter, og hvis tilsyneladende kultiske funktion stadig er et mysterium for arkæologerne.

Det knapt 5000 år gamle anlæg er det rigeste og mest informative af sin art, der hidtil er fundet. I anlæggets stolpehuller har man fundet ildskørnede fragmenter af økser, mejsler og skafttungepile – alle af flint, der er blevet bragt til Bornholm – samt en del af en økse af diabas. Derudover er der fundet andre flintredskaber og lerkar, ligesom der er koncentrationer af brændte knogler og forkullede korn i flere af stolpehullerne.

Genstandenes fordeling i stolpehullerne indikerer, at der er sket en bevidst sortering af det ofrede materiale. Endelig er der fundet en genstand af kobber, som muligvis er et fragment af en økse. Kobbergenstanden har været et prestigeobjekt, som er kommet langvejs fra.

Det er arkæologernes håb, at det nyfundne runde anlæg og de mange deponerede genstande vil hjælpe til at finde svar på, hvad de mystiske anlæg har været brugt til, og hvorfor man har nedlagt så mange offergaver ved anlæggene.

Læs mere hos Bornholms Museum


Yderligere oplysninger:

Arkæolog Michael S. Thorsen, Bornholms Museum, tlf.: 61 39 04 26, mst@remove-this.bornholmsmuseum.dk

Museumsinspektør Poul-Otto Nielsen, Nationalmuseet, tlf.: 41 20 61 50, Poul.otto.nielsen@natmus.dk

Siden er sidst opdateret: 22.12.2017


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)