Konstruktion og materialer

Stendige rundt om præstegårdshaven i Svenstrup, Djursland.

Digerne kunne opføres på forskellige måder og af forskellige materialer. Alle typer af diger kunne have grøft på den ene eller begge sider. Grøfterne var næsten lige så dybe som diget var højt. Kombinationen vold-grøft dannede hegningen og var meget effektiv.

Landbolitteraturen anbefaler i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-årene mindstemål for forskellige digetyper,

og hegnsforordningen fra 1794 angiver 1,10 til 1,60 m som mindstemål for lovlige hegn. Diger under 1,60 m  skulle være ledsaget af grøfter, der var næsten lige så dybe. På hovedgårdsjord skulle digerne være ca. 15 cm højere.

Manglende vedligeholdelse, planteomsætning, nedskridning, pløjning, bevoksning og jordfygning har bevirket, at digerne i dag har mistet deres grøfter og er væsentligt lavere end oprindelig.

Stendiger

Stendigerne gav den mest effektive hegning, men de var også de mest arbejdskrævende og derfor dyre at anlægge. Diger omkring hovedgårde er ofte opført af sten, hvor godsejeren kunne bruge arbejdskraften fra hoveriet til at bygge diger. Også fredskovsdiger er ofte af sten.

Stendiger er almindelige i østdanske landskaber med morænejorder. Rydning af marker og hegning kunne ske i en arbejdsgang. Digerne kunne opføres helt af sten eller kombineret med en bagvold af jord eller med en kerne af jord, grus eller småsten.

Både herregårdsdiger og andre stendiger kan opleves bl.a. på Fyn.

Diger af græs- og lyngtrøv

Diger opført af græs- eller lyngtørv er af forskellig bredde alt efter tørvens type og kvalitet og hegnets formål. De mest solide blev bygget af rektangulært udskårne græstørv lagt med græsfladen nedad i regelmæssige skifter og med tværgående tørvebaner til at binde diget sammen. Kernen bestod af jord fra den eller de grøfter, som næsten altid var en uadskillelig del af et dige.

De fleste diger i Jylland er opført af tørv eller jord.

Jordvolde

Diger kunne også opføres som simple jordvolde og altid med en grøft på den ene eller begge sider. Grøften gravedes og jorden sattes op i en arbejdsgang. De var ikke så holdbare, da vejr og vind eroderede siderne. De krævede derfor årlig vedligeholdelse og oprensning af grøfterne.

Tangdiger

Ved kysterne, f. eks. mellem strandeng og ager, var det almindeligt at opføre diger af tang eller ålegræs. Mellemliggende lag af grus gav diget fasthed. Diget kunne evt. stå på en sokkel af kampesten.

Tangdiger kan ses bl.a. i Ebeltoft og på Møn.

Tilstanden i dag

Et typisk eksempel på et digelandskab. Kragehøj ved Vorning, Midtjylland.

Sten- og jorddiger er i dag væsentlig lavere end de oprindelige 1 - 1,5 meter. De har en mere utydelig profil og kan være tæt bevokset, sløret af kraftige rødder, pløjning eller jordfygning.

Efter at de fleste diger mistede deres betydning som indhegning i løbet af 1800-årene, blev de ikke længere vedligeholdt. Grøfterne blev langsomt fyldt op med nedskredet materiale og blade og til sidst inddraget i agerarelet.

Digerne selv er sunket sammen, og diger på skrånende arealer er skredet ud eller sænkningen ovenfor diget er opfyldt med nedpløjet jord.

Det bedste indtryk af, hvordan diger oprindelig så ud, får man i plantager eller på magre, vindudsatte arealer, hvor omsætningen i og på selve diget har været langsom.

Siden er sidst opdateret: 25.08.2016

Kontakt

Fortidsminder
Direkte 33 74 52 11

Læs mere

I "Vejledningen om sten- og jorddiger" kan du læse mere om forvaltningen af diger

Vejledning om diger (pdf)


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)