Vejledning til kommunerne om konkret udpegning af diger

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege beskyttede diger konkret på grundlag af en samlet vurdering af digerne. En endelig konkret udpegning, hvor digernes værdi er fastlagt, vil gøre det lettere for både borgere og kommune.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege beskyttede diger konkret på grundlag af en samlet vurdering af digerne inden for mindst ét sogn ad gangen (vær opmærksom på, at puljemidlerne, der understøtter kommunernes konkrete udpegning, forudsætter, at udpegning gennemføres i hele kommune).

Digebekendtgørelsens § 2 giver mulighed for, at kommunen kan erstatte den generelle udpegning som er beskrevet i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, med en konkret udpegning på grundlag af en samlet vurdering af digerne indenfor et sogn. På den måde kan man inddrage diger, som ikke ville have været omfattet af § 1, stk. 1. På samme måde kan diger, der ellers ville være beskyttede, men ikke rummer en beskyttelsesværdi, udtages.

Fordelen ved konkret udpegning er, at den beror på en faglig vurdering af digernes kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige betydning og ikke, som ved den generelle udpegning,  om digerne bl.a. figurerer på et bestemt kort eller ej.

Ved forvaltning af digebeskyttelsen på baggrund af den generelle udpegning og den vejledende digitale registrering, vurderer kommunen et diges betydning i hvert enkelt tilfælde. En endelig konkret udpegning, hvor digernes værdi er fastlagt, vil derfor gøre det lettere for både borgere og kommune. Den vil forenkle kommunens administration, og lodsejeren vil kende de beskyttede digers beliggenhed.

Baggrund for ordningen

Den generelle udpegning baserede sig oprindeligt udelukkende på 4 cm-kortet (Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1: 25.000) i seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992, hvor beskyttelsen trådte i kraft. Tidligere undersøgelser har vist, at en del sten- og jorddiger ikke fremgår på 4 cm-kortene. Derfor udvidede man i 2001 beskyttelsen til også at omfatte stendiger, offentligt ejede diger samt diger på naturbeskyttede arealer.

Under amternes arbejde med de vejledende digitale registreringer viste det sig, at det i visse egne var op mod 30 % af alle bevarede diger, der ikke fremgik af 4 cm-kortene. Det skyldes først og fremmest, at de moderne 4 cm-kort er tegnet efter luftfotos med kun en begrænset støtte i ældre kort eller optegnelser i marken.

To top

Bevaringsværdige diger, der ikke er med på 4 cm-kortet

De diger, der ikke er med, er især dem, der ikke umiddelbart er synlige: diger i skove, diger med bevoksning af træer og buske eller diger med en lav græs- og urtevegetation, som ikke adskiller sig meget fra de omgivende marker. Sådanne diger kan vanskeligt ses på luftfotos. Ved sammenfaldende terrænformer, hvor f.eks. et vandløb, et hegn eller en vej optræder samtidig med et dige på kortet, kan digesignaturen være frasorteret for at forenkle kortet. Alle disse diger kan dog have kulturhistoriske og biologiske værdier, der gør dem lige så bevaringsværdige som mange af dem, der er med på kortene, og som derfor er omfattet af den generelle beskyttelse.

Diger uden større betydning, som er med på 4 cm-kortet

Omvendt er en del af de diger, der er omfattet af den generelle udpegning, af begrænset kulturhistorisk, biologisk og landskabelig betydning. De kan f. eks. være dårligt bevarede, uanselige og ganske korte, eller spredtliggende og ikke indgår i en kulturhistorisk fortælling i landskabet. Sådanne fragmenter er ofte også uden forbindelse til andre udyrkede områder eller naturområder, der kunne give dem en funktion som spredningskorridorer. Deres biologiske og landskabelige betydning er derfor heller ikke stor.

To top

Den konkrete udpegning giver mindre ændringer

Det er ikke hensigten med reglerne om konkret udpegning af diger, at der skal beskyttes væsentligt flere eller væsentligt færre diger, end i dag. Der vil i praksis være tale om mindre ændringer, hvor man beskytter værdifulde diger, som ikke er omfattet af den generelle udpegning, fordi de f.eks. ikke har kunnet ses på luftfotos el. lign. På samme måde kan uvæsentlige diger udtages af beskyttelsen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at:

  • omfatte andre diger eller dele af diger end de diger, der er nævnt i digebekendtgørelsens § 1, når diget har væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi, hvis diget ligger i landzone eller afgrænser et landzoneareal fra byzone eller sommerhusområde. Diger, som er omfattet af de generelle undtagelsesbestemmelser i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan dog ikke inddrages.
  • udtage diger eller dele af diger, der er beskyttet efter § 1, når diget har ringe kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi.

Dette fremgår af digebekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3.

Når en kommune har offentliggjort et forslag til konkret udpegning, må der ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 6 ikke foretages ændringer i tilstanden af de diger eller dele af diger, som foreslås omfattet af beskyttelsen.

Har en kommune konkret udpeget de diger, der skal beskyttes, erstattes den generelle udpegning af den konkrete udpegning inden for det enkelte sogn. Dette følger af § 1, stk. 5 og § 5, stk. 1 i digebekendtgørelsen. Udpegningen er bindende for myndigheder og lodsejere, brugere m.fl.

De kulturhistoriske, biologiske og landskabelige kriterier, der skal lægges til grund for en samlet vurdering, er nærmere omtalt i kap. 3.5.

Kommunalbestyrelsen kan erstatte den generelle beskyttelse af diger med en konkret udpegning. Dette sker efter en samlet vurdering af digerne i mindst et sogn ad gangen. Hvis en kommune vælger at foretage konkret udpegning, vil der være tale om en justering i forhold til de diger, der er beskyttet efter de generelle regler i digebekendtgørelsens § 1. De kulturhistorisk, biologisk og landskabeligt væsentlige diger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 1-4 beskyttes, mens uvæsentlige diger, der er omfattet af den generelle beskyttelse, tages ud. Den generelle udpegning efter bekendtgørelsens § 1 danner udgangspunkt for en samlet vurdering.

Her ses i skitseform eksempler på inddragelse eller udtagning ved konkret udpegning efter en samlet vurdering.

Skitse af landsby med henholdsvis velbevaret og fragmentarisk udskiftningssturktur
Skitse af landsby med henholdsvis velbevaret og fragmentarisk udskiftningssturktur

Ved en samlet vurdering er det vigtigt at vurdere digerne ud fra alle aspekter, så alle de diger, der beskyttes, enten er af væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig betydning, - eller en kombination heraf. Herved kan også udelades de diger, der hverken kulturhistorisk, biologisk eller landskabeligt kan betragtes som væsentlige.

To top

Registrering før endelig udpegning

En endelig konkret udpegning skal omfatte alle relevante beskyttelsesværdige diger indenfor mindst ét sogn. Hovedparten af de relevante diger vil allerede fremgå af de forhenværende amters registreringer, som i dag er samlet til én vejledende digital registrering på Danmarks Miljøportal. Flere af amterne foretog dog deres registreringer alene på baggrund af Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm-kort). Nogle af amterne har i større eller mindre grad suppleret oplysningerne på disse kort med oplysninger fra ældre kort og luftfotos.

En fuldstændig registrering af alle beskyttelsesværdige diger kræver studier af ældre kortmateriale og den seneste højdescanning kombineret med besigtigelser i marken. I nogle landsdele er der af de forhenværende amter foretaget sådanne registreringer eller forarbejder til dem.

Nyttige kort:

Økonomiske kort:

  • Rytterdistriktkort (for dele af landet, 1760érne og 1770érne).
  • Udskiftningskort (ældste originalkort fra 1790érne og frem, viser både det middelalderlige vangelandskab og det nye udskiftede landskab).
  • De ældste matrikelkort (Original-1 kort, ca. 1800, fra 1844 uden vangelandskab).
  • De minorerede sognekort (sammentegning af de ældste matrikelkort over ejerlavene i sognet).
  • Yngre matrikelkort.

Topografiske kort:

  • Generalstabskort 1865 -1900 (de høje målebordsblade) og 1900 -1965 (de brede målebordsblade).
  • Ældre 4-cm kort.
  • Den sidst reviderede udgave af 4-cm kortene (Danmark 1:25.000) forud for den 1. juli 1992.

To top

Hvilke diger bør inddrages eller udtages af beskyttelsen efter en samlet vurdering?

I det følgende gives en række kriterier, både kulturhistoriske, biologiske og landskabelige, som bør lægges til grund for afgrænsningen af de beskyttede diger ved en samlet vurdering. Der vil være gentagelser, da de samme diger kan indgå i forskellige sammenhænge eller høre til i forskellige kategorier.

Kulturhistoriske kriterier

De kulturhistoriske kriterier tager primært udgangspunkt i digernes struktur, alder, bevaringstilstand, byggemåde og materialer og deres historiske og administrative funktion, som er beskrevet i kap. 2 i Vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger.

De fleste diger indgår i den hierarkiske digestruktur, som var etableret efter udskiftningen omkring 1800. De hører normalt til en af kategorierne: ejerlavsdige – som også kan være skel mellem større, administrative enheder som sogne, herreder, amter etc.; yderdige om en landbrugsejendom; inderdige på ejendommen; toftedige om en gårds ”nærarealer”( have, stakhave, kålgård o. lign.) eller diger langs fælles veje og fægyder. Også diger i skel mellem moselodder- eller skovlodder kan forekomme.

De kan i øvrigt tilhøre den ældre struktur fra landsbyfællesskabets tid. Udover ejerlavets grænsedige (hvis det var opført før udskiftningen) omfatter den ældre struktur diger i vangeskel, diger i grænsen mellem ”udmark” (permanente græsningsarealer, overdrev, hede el. lign.) og ”indmark” (agerarealet) samt diger mellem førnævnte arealtyper og enge. Der kan også ses diger mellem lodder i udskiftet skov og diger om særskilt ejede lodder (stuf, enemærke). En del af disse var enten fortsat i brug efter deres oprindelige anvendelse eller blev genbrugt ved udskiftningen.

Følgende diger bør være beskyttede ud fra et kulturhistorisk synspunkt:

Ejerlavsdiger:

Det er vigtigt at fastholde ejerlavene som erkendelige enheder i landskabet, da de med hver deres landsby eller hovedgård i århundreder – også længe før udskiftningen – har været den mindste, faste enhed i det danske landskab. Grupper af ejerlav har udgjort alle de større administrative enheder, f.eks. sogn, herred og amt. Ejerlavsgrænserne går formentlig tilbage til jernalderen, og digerne i disse viser derfor sammen med naturlige grænser som vandløb, vådområder o. lign. den grundlæggende struktur for stort set al senere inddeling af landet.

Udskiftningsdiger:

Udskiftningen af landbrugsjorden omkring 1800 skete inden for de enkelte ejerlav. Men gårdtallet forblev de fleste steder nogenlunde det samme, som det havde været i de foregående århundreder. Der er store forskelle på, hvordan man løste problemet med omfordelingen af jorden i forskellige egne. Udskiftningsdiger fortæller om de lokale forhold på udskiftningstidspunktet og er derfor af væsentlig betydning.

Gamle diger:

Generelt er høj alder ensbetydende med stor sjældenhed. Diger der ikke „passer ind“ i et områdes  funktionsbestemte digemønster – som via. de historiske kort kendes tilbage til udskiftningen –, kan ofte være særligt gamle og dermed særligt betydningsfulde. De kan tilhører en ældre opdeling af landskabet.

Krogede diger:

Diger, der ikke forløber efter rette linjer, vil oftest være ældre end udskiftningen og dermed vise tilbage til et ældre brugsmønster. I Sønderjylland begyndte den gradvise udskiftning allerede i 1500-årene og efter helt andre retningslinjer end i det øvrige Danmark. Derfor vil disse mere uregelmæssige diger ofte her vise tilbage på den lokale markstruktur, da det pågældende areal blev indhegnet.

Særprægede diger:

Diger, som virker uforståelige og uden sammenhæng med de øvrige diger i et område, kan være de sidste rester af et langt ældre udnyttelsesmønster. Sådanne diger vil ofte være ganske lave, da der ikke har været behov for at vedligeholde dem i århundrederne, siden de mistede deres funktion som hegn. De vil overvejende være bevaret i ekstensivt udnyttede områder som skov, overdrev og hede.

Velbevarede diger:

De fleste diger fremstår i dag som stærkt sammensunkne. Diger, som har bevaret deres oprindelige monumentalitet og dermed kan give indtryk af digernes tilstand og dimensioner, da de var nye og blev vedligeholdt som hegn, og som måske oven i købet har grøften bevaret, er derfor vigtige for forståelsen af digernes oprindelige funktion. Det vil ofte være enkelte eller dobbelte stendiger, som har været vedligeholdt i mange år, f.eks. omkring skove, eller diger opført af græs- eller lyngtørv, hvor tørven ikke er omsat til muld. Sidstnævnte ses ofte ved åbne græsarealer og i heder, hvor tilgroning og nedbrydning har været hæmmet af næringsfattigdom og udtørring.

Særlige byggematerialer:

Diger af tang og rene stendiger uden jordfyld (stengærder) er i dag så sjældne, at de bør bevares, hvor de findes.

Velbevarede helheder:

Disse vil ofte bestå af diger i velbevarede udskiftningsmønstre eller i forbindelse med fægyder og langs vejforløb. Jo flere diger, der er bevaret i en sådan samlet struktur, desto klarere står det oprindelige mønster og giver dermed oplysninger om området.

Diger i administrative skel:

Inddelingen af landet i sogne og herreder er meget gammel. Sogne- og herredsgrænser følger oftest ejerlavsgrænser, hvor digerne derfor også får betydning som markering af sådanne større, administrative enheder, se ovenfor om ejerlavsdiger.

Følgende diger kan undtages fra beskyttelsen ud fra et kulturhistorisk synspunkt:

En række diger, der betragtes som uvæsentlige set fra en kulturhistorisk synsvinkel kan udtages af beskyttelsen efter en samlet vurdering. Her kan kriterierne nedenfor bruges.

Korte eller utydelige diger:

Korte eller tidligere ødelagte diger, som ikke har sammenhæng med andre diger, og ikke i sig selv rummer en væsentlig værdi.

Diger uden sammenhæng:

Diger, som ikke indgår i sammenhængende digestrukturer, f. eks. fordi den udskiftningsstruktur, de oprindelig tilhørte, stort set er fjernet, og det enkelte digestykke ikke i sig selv rummer en værdi.

Dårligt bevarede diger:

Diger, kan på grund af frapløjning, naturlig erosion el. lign. være bevaret i en meget lav højde eller med mange afbrydelser over en længere strækning. (Diger er dog almindeligvis sammensunkne af ælde. Højder på under ½ m er almindelige og gør ikke af den grund et dige uvæsentligt).

Nye diger:

Der opføres også i vore dage sten- og jorddiger i landskabet, f.eks. omkring materialepladser, parkeringspladser og andre publikumsfaciliteter, omkring nye skove og i visse tilfælde i forbindelse med genskabte vådområder. Da hensigten med beskyttelsesbestemmelserne primært er at beskytte ældre eksisterende diger, betragtes disse nye diger ikke som kulturhistorisk væsentlige. Bemærk dog, at nye diger – særligt stendiger – kan rumme væsentlige biologiske værdier.

To top

Biologiske kriterier

De biologiske kriterier kan ikke udformes, så de er udtømmende og dækker alle egnskarakteristiske eller helt lokale situationer, men må opfattes som retningslinjer. I kriterierne indgår en række faktorer, som digernes alder, materiale, stabilitet, artsindhold, artsrigdom og strukturelle diversitet m.m., se også kap. 8.2 i Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger.

Digerne kan i denne sammenhæng betragtes ud fra deres biologiske funktioner som:

  • levested for enkeltarter
  • biotoptype med en særegen artssammensætning og struktur og
  • en del af et større biotopnet.

Vurderingen vil derfor i nogle tilfælde tage udgangspunkt i at beskytte sjældne eller truede arter eller beskytte et dige, som udgør et potentielt levested for disse arter. Det kan enten være, fordi arten findes i nærheden, eller fordi digets byggematerialer eller andre forhold giver særlige livsbetingelser for denne eller disse arter.

I andre tilfælde vil udgangspunktet være digerne som en særlig biotoptype. Ud fra denne betragtning vil det være vigtigt at beskytte diger og digetyper, som er karakteristiske for egnen eller for et landskab, men også diger af sjældne typer, eller hvor der kun forekommer få diger på en egn.

Endelig bør digerne være beskyttet på baggrund af overvejelser om det spredningsbiologiske aspekt i landskabet. Her er det især vigtigt, at diger, som forbinder eller udgår fra andre naturtyper eller halvkulturtyper, er beskyttet.

Følgende digetyper bør være beskyttede ud fra et biologisk synspunkt:

Stendiger:

Stendiger bør generelt være beskyttede, da de er meget sjældne i store dele af landet, og da de kan udgøre levesteder for en række specielle dyre- og plantearter, herunder laver. Stendiger bør derfor kun helt undtagelsesvis udtages af beskyttelsen.

Diger med sjældne plante- og dyrearter:

Sjældne eller truede og/eller fredede arter på diger bør føre til, at digerne beskyttes. Også forekomst af de såkaldte reliktarter bør føre til, at et dige er beskyttet. Reliktarter er arter, som findes på diget, fordi det tidligere har været omgivet af en naturtype, som nu er fjernet, f.eks. skov, hede eller overdrev, som nu er blevet til ager.

Diger med mange plante- og dyrearter:

Artsrige diger bør være beskyttet pga. deres værdi som levested og ”kildested” for arternes spredning i landskabet.

Gamle diger:

Diger, der har eksisteret i en lang årrække, hundrede eller måske flere hundrede år, er værdifulde, fordi en lang række arter, især planter, har haft tid til at indvandre og etablere sig. Sådanne gamle diger vil ofte være artsrige. Digerne kan betragtes som en slags ”kildeområde”, hvorfra en række arter kan sprede sig videre ud i landskabet.

”Naturgroede” diger:

Diger, hvor vegetationen er selvindvandret og dermed ofte vil bestå af egnskarakteristiske arter, og som ikke er plejet eller udsat for stærke påvirkninger fra omgivelserne, bør være beskyttet, fordi de giver levemulighed for arter som ellers vanskeligt trives i et opdyrket landskab, og fordi successionen kan få lov at forløbe relativt uforstyrret.

Diger der forbinder naturområder:

Diger har en vigtig funktion i at sikre et godt sammenhængende netværk for dyrs og planters spredning i landskabet. Derfor bør diger, der fungerer som spredningskorridorer og forbinder eller udgår fra natur- og halvkulturarealer, være beskyttet.

Brede diger:

Diger med en vis bredde er ud fra en biologisk synsvinkel at foretrække frem for smalle diger. Det skyldes dels, at de kan rumme flere individer og arter, og dels at de i højere grad vil have en midterzone, som ikke er påvirket eller kun i mindre grad er påvirket af forholdene på de omgivende arealer, f.eks. m.h.t. indstråling, vind, afdrift fra gødskning og sprøjtning m.v.

Diger med strukturel diversitet:

Diger, som rummer mange levesteder på grund af en varieret struktur, vil ofte være artsrige og også rumme levemulighed for specielle arter. En strukturel diversitet opstår f.eks. ved brug af flere forskellige slags byggematerialer i diget, i stengærder og i diger med forskellige typer af bevoksning.

Diger i og ved naturområder:

Diger, som ligger i eller grænser op til naturområder eller er omgivet af beskyttelsesbræmmer, bør være beskyttet, da de er mindre udsat for afdrift fra sprøjtning, gødskning o. lign.

Følgende diger kan undtages fra beskyttelsen ud fra et biologisk synspunkt:

En række diger kan betragtes som uden væsentlig betydning i biologisk sammenhæng. Nogle af de følgende nævnte faktorer kan være midlertidige, hvilket bør indgå i en samlet vurdering, f.eks. kan et dige i en plantage igen få biologisk betydning, når de skyggende træer en dag er fældet. Ligeledes kan dige, for hvilke et eller flere af nedenstående kriterier er gældende, stadig være beskyttelsesværdig af andre grunde.

Enligt liggende diger:

Enligt liggende diger eller dele af diger, som er uden sammenhæng med andre diger eller naturområder, og som ikke i sig selv udgør en værdifuld biotop..

Artsfattige diger:

Diger, hvis bevoksning er stærkt præget af sprøjtning eller gødskning og dermed kun rummer få robuste arter.

Diger beplantet med eksotiske arter:

Diger, der er blevet beplantet med nyere levende hegn med overvejende ikke-hjemmehørende arter.

Diger uden bevoksning:

Diger i f. eks. skovbevoksninger, hvor jordbunds- eller lysforhold har hæmmet plantevæksten.

To top

Landskabelige kriterier

De landskabelige kriterier tager primært udgangspunkt i digernes landskabsstrukturerende og egnskarakteriserende egenskaber, se også kap. 8.3 i Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger.

Følgende digetyper bør være beskyttede ud fra et landskabeligt synspunkt:

Markante diger:

Diger, som indgår som markante elementer i landskabet ved at understrege eller opdele landskabsformer.

Karakteristiske digestrukturer:

Diger og digestrukturer, som er karakteristiske og bidrager til at give egne og områder et særligt landskabspræg.

To top

Processen for konkret udpegning

(digebekendtgørelsens § 3-6)

Den endelige udpegning skal indeholde (digebekendtgørelsens § 3, stk. 3):

  1. oplysning om det eller de sogne, som er omfattet af forslaget,
  2. kort i målforhold 1:25.000, hvor alle diger, der foreslås omfattet af beskyttelsen efter museumslovens § 29 a, stk. 1, er indtegnet,
  3. en angivelse af de diger, der efter § 2, stk. 2, nr. 1, foreslås omfattet af beskyttelsen,
  4. en angivelse af de diger, der efter § 2, stk. 2, nr. 2, foreslås udtaget af beskyttelsen,
  5. en kort begrundelse for forslaget,
  6. oplysning om retsvirkningen af forslagets offentliggørelse og gennemførelse.

Før en konkret udpegning vedtages af kommunalbestyrelsen, skal forslaget offentliggøres, og der skal fastsættes en indsigelsesfrist på mindst 8 uger.

Selve forslaget med oplysning om indsigelsesfristen skal sendes til (digebekendtgørelsens § 3, stk. 4):

  1. ejerne på hvis ejendom, der findes et dige eller dele heraf, som foreslås omfattet eller udtaget af beskyttelsen,
  2. det lokale kulturmiljøråd, hvis et sådant er nedsat,
  3. lokale kulturhistoriske museer,
  4. de foreninger og organisationer, der har anmodet kommunalbestyrelsen om underretning om forslag efter stk. 1, eller som efter reglerne i
    § 9, stk. 3, er berettiget til at modtage skriftlig underretning om afgørelser om museumslovens § 29 a, stk. 1,
  5. Kulturstyrelsen,
  6. berørte nabokommuner og
  7. Naturstyrelsen samt andre offentlige myndigheder, som må antages at have interesse i forslaget.

Omfattende ændringer af forslag medfører ny offentliggørelse og indsigelsesfrist:

Når indsigelsesfristen efter er udløbet, træffer kommunalbestyrelsen beslutning. Er der sket så omfattende ændringer af forslaget, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal dette offentliggøres efter reglerne i digebekendtgørelsens § 3.

Ved omfattende ændringer forstås inddragelse af nye diger eller dele af diger og udtagelse af diger eller dele af diger, der er omfattet af digebekendtgørelsens § 1, medmindre der er tale om tekniske korrektioner eller ændringer, som må betragtes som ubetydelige (jf. digebekendtgørelsens § 4, stk. 1.).

Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende udpegningen:

Den endelige udpegning efter § 2 sendes til Slots- og Kulturstyrelsen sammen med de bemærkninger og indsigelser, der er kommet frem under den offentlige fremlæggelse, og kommunalbestyrelsens kommentarer til dem (ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 2).

Kommunalbestyrelsens beslutning er godkendt, medmindre Slots- og Kulturstyrelsen senest 12 uger efter modtagelsen gør skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen. Hvis Slots- og Kulturstyrelsen gør skriftlig indsigelse, kan kommunalbestyrelsens beslutning først få retsvirkning, når der er opnået enighed mellem de to parter. Dette følger af § 4, stk. 3 i digebekendtgørelsen.

Er der så omfattende ændringer, at der reelt er tale om ny udpegning, efter Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse, skal denne jf. bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 også offentliggøres m.v. efter reglerne i § 3.

Underretning om kommunalbestyrelsens endelige udpegning:

Reglerne for offentliggørelse af Kommunalbestyrelsens endelige beslutning og underretningen af berørte personer og myndigheder findes i digebekendtgørelsens § 5, stk. 2. Ejere af diger skal informeres om, hvilke diger eller dele af diger på deres ejendom som herefter er beskyttet - dvs. omfattet af bestemmelsen i museumslovens § 29 a, stk.1, jf. bekendtgørelsens § 1, stk.4.

Klage over den endelige beslutning:

Kommunalbestyrelsens endelige udpegning af diger efter § 5, stk. 2, kan, som andre afgørelser, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger (digebekendtgørelsens § 6, stk. 1). Klagereglerne er omtalt i kap. 10 om klage over afgørelser.

Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse efter § 4, stk. 3 af kommunalbestyrelsens udpegning kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. digebekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Retsvirkning af konkret udpegning af diger:

Når kommunalbestyrelsens beslutning efter digebekendtgørelsens § 2 er godkendt og offentliggjort, er den endelig og træder i stedet for reglerne i § 1, stk. 1. Dette følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3. Udpegningen er bindende for myndigheder og lodsejere, brugere m.fl.

Siden er sidst opdateret: 28.06.2017


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)