Oldsagskommissionen

Danske Kancelli - datidens indenrigsministerium - havde til huse i Den Røde Bygning, hvor finansministeriet nu bor. Det var kancelliet, der tog beslutning om at frede de første fortidsminder i 1811.

I 1807 gik det første systematiske arbejde med at registrere og beskytte fortidsminderne i gang. ”Den kongelige Commission for Oldsagers Opbevaring af 22. maj 1807” (Oldsagskommissionen) skulle foreslå, dels hvordan et museum kunne opbygges, dels hvilke fortidsminder der skulle bevares for eftertiden. Baggrunden var, at ødelæggelsen af fortidsminderne havde taget fart i forbindelse med landboreformerne. Gravhøjene blev brugt til at fylde vandhuller op, og dyssernes sten blev hugget i stykker og brugt til diger, broer, veje og huse.

Alle præster fik til opgave at sende oplysninger om fortidsminder i deres sogne ind til kommissionen. Ifølge instruksen skulle de kigge efter dysser/jættestuer, bautasten, helleristninger, runesten og ”Levninger af ældgamle Bygninger”. I løbet af fire år fik Oldsagskommissionen oplysninger om tusinder af fortidsminder over hele landet og udvalgte de fortidsminder, man ønskede at bevare. 23 af dem lå i det nuværende Tyskland og 208 i det nuværende Danmark. Disse fredninger kaldes kancelli-fredningerne.

Kancelliets beskrivelse af Videdys i Birkede ved Roskilde i forbindelse med fredningen i 1811: "Ramsøe Herred, Daastrup Sogn Birke Mark. 1½ Miil fra Roskilde, paa højre Haand fra Ørsted, Vide-Dys, efter Almuens Formening Videric Verlandsens Grav, en prægtig Gravhøj, med et stort Alter paa, hidtil urørt, aflang, omgivet med Stene. Alteret hviler paa 4".

 

Selve fredningen foregik ved, at amtmænd, herredsfogeder og sognefogeder forsøgte at overtale ejerne til ikke at sløjfe de udpegede fortidsminder. Omkring 3/4 af dem var storstensgrave fra stenalderen – de lå synlige og mystiske i landskabet og tiltrak opmærksomhed. Resten af de udpegede fortidsminder var bl.a. runesten, bautasten og 3 ruiner fra middelalderen. Ikke alle 208 fortidsminder kan identificeres i dag, men mindst 1/3 af dem er stadig fredede. Desværre er flere af dem ikke så godt bevaret som i 1811.

Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) viser besøgende rundt på Oldnordisk Museum i 1846, mens det havde til huse på Christiansborg Slot.

Oldsagskommissionens anden opgave – oprettelsen af et museum – blev først løst i 1819 med oprettelsen af Oldnordisk Museum på Trinitatis Kirkes loft. C.J. Thomsen, som fandt på at dele oldtiden i en sten-, bronze- og jernalder, var i næsten 50 år drivkraften bag samlingen. Den flyttede i 1832 til Christiansborg og i 1850’erne til Prinsens Palais, hvor den i 1892 blev til Nationalmuseet.

Læs om 1800-tallets database.

Siden er sidst opdateret: 03.01.2016

Hvis du vil vide mere

Adamsen, C. & Jensen, V. 1995-2003: Danske præsters indberetninger til Oldsagskommissionen af 1807. Wormianum. Højbjerg.

Ebbesen, K. 1985: Fortidsminderegistrering i Danmark. Fredningsstyrelsen

Jakobsen, T. B. 2007: Birth of a World Museum. Acta Archaeologica Vol. 78:1. Acta Archaeologica Supplementa Vol. VIII. Oxford.

Nielsen, I. (ed.) 1987: Bevar din arv. Danmarks fortidsminder 1937-1987. GEC Gads Forlag og Skov- og Naturstyrelsen.


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)