Dokumentation og afrapportering

Vejledningens kapitel 5, version 4, sidst opdateret 12. marts 2016

Museet skal efter enhver arkæologisk forundersøgelse og undersøgelse aflevere dokumentation for undersøgelsens udførelse, økonomi og resultater. Dokumentationen består af statusrapport, beretning og kulturhistorisk rapport:

Statusrapport afleveres:
Større forundersøgelse

Umiddelbart efter forundersøgelsens afslutning. Sendes straks til bygherren og til Slots- og Kulturstyrelsen sammen med regnskab

Arkæologisk undersøgelseUmiddelbart efter undersøgelsens afslutning. Sendes straks til bygherren og til Slots- og Kulturstyrelsen sammen med regnskab
De samlede undersøgelser

Beretning
afleveres:

Større forundersøgelse

Senest 1 år efter forundersøgelsen er afsluttet
Sendes til Slots- og Kulturstyrelsen og efter ønske til bygherre

Arkæologisk undersøgelse

Senest 1 år efter undersøgelsen er afsluttet
Sendes til Slots- og Kulturstyrelsen efter ønske til bygherre

De samlede undersøgelser

Kulturhistorisk rapport afleveres:

Større forundersøgelse

 

Arkæologisk undersøgelse
De samlede undersøgelser

Senest 1 år efter undersøgelserne er afsluttet
Sendes til Slots- og Kulturstyrelsen og bygherre

  

Statusrapport

Statusrapporten er den første afrapportering og skal udarbejdes umiddelbart efter, at forundersøgelsen eller den arkæologiske undersøgelse er afsluttet i felten. Statusrapporten sendes straks til bygherre. I tilfælde af udfærdigelse af delregnskaber, skal der ligeledes udarbejdes statusrapport i forbindelse med styrelsens godkendelse af delfaktura.  

Statusrapporten fungerer som grundlag for bygherrens videre planlægning af sit projekt. Statusrapport med kortmateriale skal således give bygherren et entydigt billede af, hvilke arealer der vurderes ikke at indeholde arkæologiske interesser.

Statusrapporten tjener desuden som grundlag for Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse af undersøgelsens regnskab og skal vedlægges ethvert regnskab (herunder også delregnskab), der indsendes til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. Der skal indsendes separate statusrapporter for alle undersøgelsesområder, for hvilke der er udarbejdet særskilte budgetter. Hvis flere undersøgelsesetaper inden for et samlet område gennemføres samtidigt eller i umiddelbar forlængelse af hinanden, bør der afslutningsvis udarbejdes et samlet kortmateriale, der dækker hele det aktuelle område.

Statusrapportens udformning
Statusrapporten skal indeholde undersøgelsens administrative data og oplysninger om økonomi samt en kort beskrivelse af undersøgelsens resultater. Statusrapporten skal altid indeholde kortbilag, der nøje angiver:

  • Arealer, hvor museet indstiller, at der gennemføres arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejdet på grund af fund af væsentlige fortidsminder.
  • Arealer, hvor der i forbindelse med forundersøgelsen ikke er registreret væsentlige fortidsminder, og hvor bygherre derfor kan fortsætte sit anlægsarbejde.
  • Arealer, hvor der ikke er gennemført en større forundersøgelse (f.eks. fordi arealet er taget ud af anlægsprojektet, eller at arealet har været utilgængeligt for forundersøgelse).

Det af Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdede skema til statusrapporten skal altid benyttes. Det findes på styrelsens hjemmeside

To top

Beretning

Beretningen er den detaljerede, faglige dokumentation, som danner grundlag for den fremtidige arkæologiske forskning. Beretningen skal som udgangspunkt være udarbejdet senest et år efter, at den arkæologiske undersøgelse er afsluttet. En kopi af beretningen indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen. Bygherren kan få et eksemplar af beretningen, hvis det ønskes.

Der kan udarbejdes en samlet beretning for flere undersøgelsesetaper eller -områder, hvis de gennemføres samtidigt eller i umiddelbar forlængelse af hinanden. Tilsvarende kan beretningen for forundersøgelse indarbejdes i beretningen for de eventuelle efterfølgende arkæologiske undersøgelser, hvis disse udføres i umiddelbar forlængelse af forundersøgelsen. I tilfælde, hvor flere undersøgelser samles i én beretning, skal der gøres særskilt opmærksom på dette.

Udgifterne til udarbejdelse af beretningen er indeholdt i undersøgelsesbudgettet.

Beretningens udformning
Den indsendte beretning skal indeholde den komplette beretningstekst samt anlægsbeskrivelser, fundliste, fotoliste, tegningsliste, liste over naturvidenskabelige prøver m.m. samt oversigtsplaner.

Slots- og Kulturstyrelsens Retningslinjer for udformning af udgravningsberetninger giver et eksempel på, hvad en udgravningsberetning bør indeholde, og hvordan den kan disponeres.

Sammen med udgravningsberetningen indsendes statusrapport med tilhørende kortkopier til Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er vigtigt, at museerne opdaterer den elektroniske indberetning til databasen Fund og Fortidsminder, efterhånden som afrapporteringernes resultater foreligger.

To top

Kulturhistorisk rapport

Efter afslutningen af en arkæologisk undersøgelse skal der udarbejdes en særskilt rapport (kulturhistorisk rapport) til bygherre/anlægsmyndighed. Den kulturhistoriske rapport er bygherrens endelige dokumentation, hvor undersøgelsens resultater sættes ind i en kulturhistorisk sammenhæng. Rapporten skal som udgangspunkt være udarbejdet senest et år efter afslutningen af den sidste arkæologiske undersøgelse på det berørte areal. Rapporten erstatter ikke den egentlige beretning for udgravningen.

Den kulturhistoriske rapport kan udarbejdes samlet for flere undersøgelsesetaper eller -områder, hvis de gennemføres samtidigt eller i umiddelbar forlængelse af hinanden. Der udarbejdes som udgangspunkt en fælles rapport for både forundersøgelsen og den egentlige undersøgelse.

Udgifterne til udarbejdelse af rapporten til bygherre/anlægsmyndighed er indeholdt i budgettet til den enkelte arkæologiske undersøgelse.
i) Den kulturhistoriske rapports udformning
Den kulturhistoriske rapport skal udarbejdes som en almindeligt tilgængelig, kortfattet oversigt over udgravningens resultater og deres betydning for områdets kulturhistorie. Rapporten skal gøre det muligt for bygherre at se de resultater, der er opnået ved udgravningen.

To top

Ophavsret

Museumsloven regulerer ikke spørgsmålet om ophavsret. Ophavsrettens regler findes i lov om ophavsret, lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008. Reglerne regulerer spørgsmålet om retten til at fremstille og offentliggøre eksemplarer af ”værker”.

Som hovedregel vil udgravningsberetninger, bygherrerapporter og naturvidenskabelige analyser, der udfærdiges i forbindelse med arkæologiske udgravninger i medfør af museumslovens kapitel 8, være at betragte som ”værker”, jf. ophavsretslovens terminologier.

Eneret til eksemplarfremstilling og offentliggørelse
I medfør af ophavsrettens regler har ”ophavsmanden” eneret til eksemplarfremstilling, f.eks. i form af fotokopiering og til offentliggørelse, samt til at sælge, leje eller forære eksemplarerne væk. Ophavsmanden har derfor også ret til at give andre tilladelse til at fremstille eller offentliggøre eksemplarer. Det kan f.eks. ske efter aftale om at betale en afgift i form af en licens.

Rapporter, beretninger og analyser fremstillet i ansættelsesforhold eller på bestilling
Beretninger og rapporter fra arkæologisk virksomhed i Danmark kan kun udarbejdes inden for museumslovens rammer, dvs. som led i et ansættelsesforhold på et museum. 

Ophavsretten til værker, der opstår som led i ansættelsesforhold, vil som udgangspunkt være hos arbejdsgiveren, da den ansatte udfører den opgave, han eller hun er ansat til, når værket frembringes.

Hvis ikke der er indgået en privatretlig aftale mellem den ansatte arkæolog og museet om, hvem der skal have ophavsretten til rapporter og beretninger fra arkæologiske udgravninger, er formodningen derfor, at museet har ophavsretten til disse rapporter og beretninger.

Da museumsloven forudsætter, at museer, der udfører arkæologisk virksomhed, offentliggør resultaterne af udgravningerne, vil museet ikke kunne kræve betaling for eksemplarfremstilling eller offentliggørelse.

Naturvidenskabelige analyser, der tilkøbes i forbindelse med udførelsen af den arkæologiske undersøgelse, leveres efter en privatretlig aftale mellem museet og leverandøren af analyserne. Der er altså tale om en bestillingsopgave. Formodningen er derfor, at museet har ophavsretten, med mindre der er aftalt noget andet mellem museum og leverandør. Da museerne er forpligtede til at offentliggøre resultaterne af de arkæologiske undersøgelser, er det nødvendigt, at de arkæologiske museer som led i denne aftale sikrer sig retten til at offentliggøre resultaterne.

Citatret og retten til privat kopiering
Der er undtagelser fra ophavsrettens eneret. Det gælder f.eks. retten til kopiering til privat brug. Enhver har ret til at fremstille en enkelt kopi af beretninger, rapporter og analyser til privat brug. Det er typisk tale om fotokopier. Desuden begrænses eneretten til eksemplarfremstilling af retten til at citere fra offentliggjorte værker. Det er en forudsætning, at citatet sker i overensstemmelse med god skik, og kun i det omfang det betinges af formålet.

Rapporter og beretninger mv. er offentlige og alle har ret til at læse i dem og lade sin forskning inspirere af indholdet. Arkæologen, der har deltaget i undersøgelsen kan altid gøre brug af de data, som er indeholdt i rapporter, beretninger mv., forudsat at citatet angives loyalt og i overensstemmelse med videnskabelige standarder.

To top

Siden er sidst opdateret: 02.10.2012


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)