Tilrettelæggelse af arkæologiske undersøgelser

Vejledningens kapitel 2, version 3, sidste opdateret 12. marts 2016

Et arkæologisk museum har forskellige muligheder for at vurdere, om der er væsentlige fortidsminder på et område. Ud over den generelle viden om områdets kulturlandskab vil museet i vurderingsfasen også inddrage oplysninger fra arkiverne (arkivalsk kontrol) og eventuelt foretage en afsøgning af det aktuelle område (rekognoscering). Som regel vil museet dog være nødt til at udføre en arkæologisk forundersøgelse på arealet for at være i stand til at give en bindende udtalelse. På grundlag af resultatet af forundersøgelsen kan museet vurdere, om der er væsentlige fortidsminder på området, og om en egentlig undersøgelse vil være nødvendig.

Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende budgetter for større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser, inden de iværksættes.

Udtalelse og arkivalsk kontrol

En bygherre kan bede det arkæologiske museum om at give en udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på et areal jf. museumslovens § 25. En sådan udtalelse fra museet skal udformes efter samme principper af alle landets arkæologiske museer.

Den arkivalske kontrol i forbindelse med udtalelsen bygger på kendt viden, dvs. både museets generelle viden om de lokale topografiske forhold og tidligere registreringer af arkæologiske fund i området. På baggrund heraf giver museet en overordnet beskrivelse af, hvor der hidtil er registreret fortidsminder, samt hvor der findes fredede fortidsminder og kulturhistoriske interesseområder (kulturarvsarealer).

Museet vil i forbindelse med den arkivalske kontrol meddele, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse for at give en udtalelse. På baggrund af dette kan bygherren bede om at få foretaget en forundersøgelse.
 
Den arkivalske kontrol udføres af museet uden udgifter for bygherre.

Udtalelsen er bindende i den forstand, at hvis et areal er erklæret uden væsentlige fortidsminder, og der alligevel dukker væsentlige fortidsminder op, når jordarbejdet er begyndt, er bygherren ikke økonomisk ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse heraf. Udgifterne skal i stedet afholdes af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. museumslovens § 27, stk. 5, nr. 2.

To top

Større og mindre forundersøgelser

Adskillelse mellem mindre og større forundersøgelser

I museumsloven skelnes der mellem mindre og større forundersøgelser. I praksis dækker en mindre forundersøgelse et anlægsområde på mindre end 5.000 m2. Mindre anlægsarbejder – f.eks. opførelse af en ejendom på en parcelhusgrund – vil således normalt medføre en mindre forundersøgelse. For middelalderlige bykerner gælder dog ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at forundersøgelser her oftest vil betragtes som større forundersøgelser uanset størrelsen på anlægsområdets areal. Det samme kan gælde ved større anlægsarbejder f.eks. til offentlig benyttelse eller erhvervsbenyttelse, anlæg af veje og etablering af naturgasledninger mv. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering.

Slots- og Kulturstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om der er tale om en mindre eller større forundersøgelse jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1512 af 14. dec. 2006 om museer mv.

To top

Forundersøgelsens formål

Formålet med en forundersøgelse er at afklare, om der er bevaret fortidsminder på et areal. Forundersøgelsen skal klarlægge eventuelle fortidsminders udstrækning, bevaringstilstand og karakter - med andre ord afgøre, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Væsentlige fortidsminder har høj kulturhistorisk informationsværdi og bidrager med ny viden om fortiden, både lokalt og nationalt.

Forundersøgelsen er grundlaget for en beslutning om, hvorvidt arealet eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejder, eller der skal udarbejdes et budget for en arkæologisk undersøgelse for at dokumentere fortidsminderne på stedet.

Resultatet af en forundersøgelse er en afrapportering til bygherren i form af en statusrapport. Af den fremgår det, om og i givet fald hvor der er arkæologiske interesser inden for det undersøgte område, og om de giver anledning til videre undersøgelse, hvis bygherren fastholder sit anlægsprojekt.

To top

Retningslinjer for tilrettelæggelse og gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser

Retningslinjerne for arkæologiske forundersøgelser er af generel karakter. Da topografi og geologi varierer fra egn til egn, kan strategi og metode ved forundersøgelserne være forskellig.

Ved større forundersøgelser anbefales maskintyper, der kan afrømme op mod 600-800 m søgegrøft pr. arbejdsdag afhængig af maskintype, førerens erfaring, vejrlig, muldtykkelse, jordbundsforhold m.v. Bæltemaskiner eller maskiner på hjul med minimum 2 m bred rabatskovl vil ofte være at foretrække. Som minimumsbredde på søgegrøfter anbefales 2 m, men i nogle tilfælde kan 3-4 m brede søgegrøfter være nødvendige.

Ved forundersøgelse vil museet kunne lokalisere de fleste bosættelsesspor fra ældre stenalder frem til nyere tid. Enkeltliggende grave under flad mark, mindre grupper af grave, stærkt nedpløjede gravhøje, dårligt bevarede spor af hustomter, ovne, vandmøller og små, oppløjede stenalderbopladser m.v. vil dog kunne overses selv ved udlægning af et finmasket net af søgegrøfter. Derfor er det vigtigt, at udgravningslederens viden om de lokale kulturhistoriske og topografiske forhold er så stor, at forundersøgelsens strategi og metode kan tilpasses den konkrete situation.

Omfanget af forundersøgelsen er en afvejning mellem at opnå størst mulig viden om fortidsmindets karakter, datering, bevaringsgrad og udstrækning og samtidigt undgå at skabe fysiske forhindringer for en eventuel efterfølgende fladeafdækning. Hvis fortidsmindet eller dele heraf senere skal friholdes og bevares, skal skader og indgreb i fortidsmindet begrænses mest muligt.

Større arealer
Ved en arkæologisk forundersøgelse på flader er det som hovedregel kun nødvendigt med maskinkraft at fjerne overjord/pløjelag. Fortidsminderne er herefter synlige i undergrunden (råjorden) og kan registreres.

Ved en forundersøgelse trækkes en række såkaldte søgegrøfter på det berørte areal. Mulden lægges som en vold langs den ene side af grøften, mens eventuel råjord lægges for sig, således at entreprenøren ved den senere tildækning kan kaste råjorden ned, før mulden lægges på.

For at en forundersøgelse kan være grundlag for en forsvarlig vurdering af, om et areal rummer væsentlige fortidsminder, kan det være nødvendigt at afdække op mod 20 % af området. En sådan dækningsgrad kan f.eks. nås ved udlægning af 2 m brede søgegrøfter med 15 m’s afstand samt ved udvidelser af grøfterne de steder, hvor det skønnes nødvendigt. Omfanget af forundersøgelsen sker på baggrund af en konkret vurdering. Undersøgelsesstrategien tilpasses altid topografien og fortidsminderne.

Ved en forundersøgelse dokumenteres kun de i udgravningsfladen synlige spor af fortidsminder, men det kan være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af udvalgte enkelte fortidsminder for at opnå tilstrækkelig viden til at kunne vurdere fortidsmindernes karakter og alder.

Traceer
Ved forundersøgelser af traceer vælges, afhængigt af traceernes bredde, mellem forskellige forundersøgelsesstrategier. I smalle traceer (2-10 m) kan det med fordel forsøges at indarbejde den arkæologiske forundersøgelse som en integreret del af anlægsarbejdet. Da hele muldlaget ofte under alle omstændigheder skal fjernes fra traceet, er det en mulighed, at museet styrer og overvåger muldafrømningen forud for igangsættelsen af selve anlægsarbejdet. I princippet bliver traceet derved én stor søgegrøft. Denne fremgangsmåde kræver klare, skriftlige aftaler om tidsplan og afregning af maskin- og timeforbrug m.v.

I brede traceer, over 10 m, kan ovennævnte fremgangsmåde være vanskelig at praktisere, og en forundersøgelse vil ofte være af samme karakter som på større flader. Af praktiske årsager udlægges søgegrøfterne ofte efter traceets orientering.

Middelalderlige kulturlag i byerne
Forundersøgelser i middelalderlige bykerner har til formål at afklare, hvor kulturlag og/eller andre kulturhistoriske anlæg på arealet er bevaret, samt at fastslå kulturlagenes tykkelse, udstrækning, karakter, kompleksitet, alder og kulturhistoriske værdi.

Kulturlag er ophobning af de fysiske spor efter menneskelig aktivitet gennem århundreder. Det kan være spor af beboelse, håndværk, begravelser og affaldshuller m.m. Kulturlag kan i Danmark være fra få cm og op til 5 m tykke og består af lag på lag med spor efter skiftende funktioner. Kulturlagenes rækkefølge iagttages og registreres bl.a. i lodrette profiler gennem udgravningen, så genstande og observationer kan knyttes til de enkelte lag. Kulturlag er konstateret i 55 af landets 70 middelalderbyer. Disse byer er udpeget som kulturhistoriske interesseområder af national betydning (kulturarvsarealer).

Arkæologiske forundersøgelser i middelalderlige bykerner vil som udgangspunkt blive betragtet som større forundersøgelser uanset størrelsen af det berørte areal. Årsagen hertil er bl.a., at næsten enhver arkæologisk undersøgelse i de middelalderlige byer er omfattende pga. de ofte meget komplekse kulturlag. Det er ofte tidskrævende at foretage forundersøgelse af kulturlag, og det ligger derfor udenfor rammerne for en mindre forundersøgelse.

I de middelalderlige byer vil en traditionel forundersøgelse ofte have en negativ effekt på de lagmæssige sammenhænge, og en traditionel søgegrøft vil ofte være en praktisk forhindring, der vanskeliggør det efterfølgende arbejde i udgravningsfeltet.

I forbindelse med sløjfning af moderne kældre, samlebrønde m.m. er det muligt at iagttage lagfølgen på stedet, ligesom eventuelle geotekniske prøver, som bygherren foretager, kan give oplysninger herom. Boreprøver kan også være et led i en forundersøgelse.

Hvis dette ikke giver tilstrækkelig information, kan der med maskine eller med håndkraft graves enkelte, mindre felter på f.eks. 2,5 x 2,5 m. Disse huller placeres, hvor de forventes at medføre færrest ødelæggelser af fortidsminderne. Hvis der i et søgefelt findes konstruktioner af f.eks. træ, tegl eller sten skal de registreres og efterlades urørt, indtil en egentlig undersøgelse eventuelt skal finde sted.

Ved en forundersøgelse i de middelalderlige bykerner anbefales det, at boreprøver, søgefelter og/eller opgravninger af moderne ledningsgrøfter og lignende samlet udgør ca. 5-10 % af den totale flade. Med en sådan dækningsgrad vil det være muligt at foretage en forsvarlig vurdering af omfanget af eventuelle væsentlige fortidsminder på arealet.

Ved forundersøgelsen skal alle kulturlag og konstruktioner som udgangspunkt registreres.

Alle middelalderlige bykerner er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som kulturarvsarealer. Fortidsminder på kulturarvsarealer er omfattet af beskyttelsen i museumslovens § 27, stk. 1 som andre væsentlige fortidsminder. Hensigten med denne status er så vidt muligt at undgå at ødelægge fortidsminderne. Det vil derfor indgå i Slots- og Kulturstyrelsens tilskudsvurdering, om et område har status som kulturarvsareal.

Andre anlæg
Kulturlag findes også uden for de middelalderlige bykerner. Ligesom det gælder for de middelalderlige kulturlag i byerne, kan en maskinel forundersøgelse også på andre typer af lokaliteter med bevarede kulturlag have en negativ effekt på mulighederne for arkæologiske analyser og medføre praktiske problemer i forbindelse med en eventuel efterfølgende udgravning. Forundersøgelser på lokaliteter med bevarede kulturlag kan derfor med fordel gennemføres ved boringer suppleret med åbning af mindre søgefelter.

Nogle typer fortidsminder er for komplekse til, at almindelig forundersøgelse kan foretages. Det drejer sig f.eks. om overpløjede gravhøje, storstensgrave, køkkenmøddinger, ovne, vandmøller el. lign. I sådanne tilfælde skal særlige og typisk mere tidskrævende metoder tages i anvendelse ved forundersøgelsen, for at fortidsmindet kan vurderes fyldestgørende.

I forbindelse med en undersøgelse af et fortidsminde fra nyere tid (dvs. efter ca. 1536)  kan skriftlige kilder øge forhåndsviden om stedet. En sådan udvidet arkivalsk kontrol kan være en del af forundersøgelsen, idet den kan gøre undersøgelsen mere effektiv og dermed reducere de samlede omkostninger.

Arkæologisk overvågning
Arkæologisk overvågning er praktisk set en mellemting mellem en større forundersøgelse og en egentlig arkæologisk undersøgelse. I museumslovens forstand betragtes arkæologisk overvågning imidlertid som en større forundersøgelse og følger reglerne herfor, jf. § 26, stk. 2.

Overvågning anvendes som oftest på steder, hvor traditionel forundersøgelse er vanskelig at udføre, ofte i forbindelse med anlægsarbejder på asfalterede arealer eller smalle traceer  i forbindelse med ledningsarbejder i jorden. Der kan være fordele ved, at jordarbejdet kan foregå samtidigt med eller i umiddelbar forlængelse af det arkæologiske arbejde. Ulemperne er, at det sjældent er praktisk muligt at ændre traceet, hvis der under anlægsarbejdet findes væsentlige fortidsminder.

Et budget for arkæologisk overvågning omfatter et løbende ”tilsyn” med anlægsarbejdet samt registrering af mindre omfattende fortidsminder. Hvis der under overvågningen findes mere omfattende fortidsminder, skal der udarbejdes budget for en egentlig arkæologisk undersøgelse.

To top

Udvidet forundersøgelse

I forbindelse med især større tracéer, der går gennem det åbne landskab, kan man med fordel gennemføre forundersøgelsen som en udvidet forundersøgelse. Det gælder f.eks. cykelstier, vejanlæg samt linjeføring af jordgravede elkabler, fjernvarme, gas, kloak og vand. Der er ofte tale om relativt smalle tracéer, hvor undersøgelsen af fortidsminderne med fordel, både tidsmæssigt og økonomisk, kan foregå i én samlet arbejdsgang. Ved en udvidet forundersøgelse, er budgettet højere end ved en almindelig større forundersøgelse (se nærmere under Kap. 3.). Budgettet er udarbejdet således, at arealmæssigt mindre forekomster af væsentlige men ukomplicerede fortidsminder, vil blive undersøgt indenfor forundersøgelsesbudgettet. Fremkommer der derimod arealmæssigt større eller komplicerede fortidsminder, vil det fortsat være nødvendigt at undersøge disse gennem en egentlig arkæologisk undersøgelse og med et selvstændigt budget, såfremt anlægsarbejdet ikke kan ændres og fortidsmindet bevares på stedet.

Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om et væsentligt fortidsminde har et omfang eller en karakter, der giver mulighed for at det undersøges ved den udvidede forundersøgelse, eller om det er nødvendigt med en undersøgelse med et selvstændigt budget.

Typiske eksempler på væsentlige, men ukomplicerede fortidsminder, der oftest vil kunne undersøges umiddelbart, er: enkelte eller spredte hustomter i en eller to faser, mindre klynger af gruber eller kogestengruber, få og dårligt bevarede urnegrave, enkeltliggende, simple gravanlæg samt kulturlag af begrænset omfang.

Typiske eksempler på væsentlige og komplicerede fortidsminder, der som regel vil kræve en egentlig undersøgelse med selvstændigt budget er: gravhøje med bevaret højfyld og/eller mange gravanlæg, større urnegravpladser, jordfæstegravpladser, mangefasede bebyggelser med stor anlægstæthed, byhøje samt omfattende eller komplicerede kulturlag.

Arkæologiske undersøgelser

Museet tager i udtalelsen til bygherre stilling til, hvorvidt det pågældende anlægsarbejde indebærer en risiko for at ødelægge væsentlige fortidsminder. Det vil også fremgå, hvorvidt det vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, jf. museumslovens § 25, stk. 2. Udgifter til den arkæologiske undersøgelse afholdes af bygherren, jf. § 27, stk. 4.

Ligesom ved en større forundersøgelser skal museet udarbejde et budget for en eventuel arkæologisk undersøgelse. Budgettet skal sendes til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen, inden bygherren får det forelagt. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer i forbindelse med budgetgodkendelsen altid, om styrelsen kan give tilsagn om tilskud til udgifterne til den arkæologiske undersøgelse, jf. § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1512 af 14. dec. 2006 om museer mv. Bygherren skal således ikke søge om at få tilskud, idet tilskudsvurderingen indgår som en integreret del af Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen.  Undersøgelserne iværksættes først, når bygherre skriftligt har godkendt budgettet.

Slots- og Kulturstyrelsen skal ligeledes godkende museets regnskab for den udførte undersøgelse, inden museet sender fakturaen til bygherren, jf. § 10, nr. 28, i bekendtgørelse nr. 1513 af 14. dec. 2006 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Slots- og Kulturstyrelsen.

Efter gennemført undersøgelse kan jordarbejdet iværksættes som beskrevet i statusrapporten.

To top

Andre former for arkæologiske undersøgelser

Frivillige aftaler om del-forundersøgelser, boring, arkæologisk analyse mm.

Det arkæologiske museum og bygherren kan indbyrdes indgå aftaler om ydelser, der går ud over, hvad museumsloven foreskriver. Det kan f.eks. være jordprøver, boringer eller andre registreringer, som museet foretager for bygherren som forudgående forberedelse til en forundersøgelse, ligesom museet kan indgå i udfærdigelsen af VVM-rapporter o.l. Sådanne aftaler er frivillige og skal ikke godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.

I de senere år er der eksperimenteret med ikke-ødelæggende metoder til påvisning af fortidsminder i jorden. Det drejer sig f.eks. om georadar og geomagnetiske målinger. Begge metoder indebærer, at måleudstyr føres systematisk hen over overfladen på det areal, der ønskes undersøgt. Herved aftegnes strukturer herunder fortidsminder i de øvre jordlag. Fordelen ved disse metoder er, at kortlægningen sker helt uden berøring af fortidsminderne. Metoderne er dog endnu ikke så sikre, at de kan erstatte de almindelige forundersøgelser. Men ved videre udvikling kan disse metoder blive et værdifuldt supplement til det arkæologiske undersøgelsesarbejde. 

To top

Arkæologiske analyser

Museet kan efter aftale med bygherren udarbejde en arkæologisk analyse, som indeholder informationer ud over den arkivalske kontrol. Arkæologiske analyser benyttes oftest i forbindelse med større anlægsarbejder. I den arkæologiske analyse samles oplysninger om f.eks. stednavnenes udsagn, jordbundens sammensætning, bonitetsoplysninger og data fra geotekniske boringer. Det er herved muligt at lave en overordnet rekonstruktion af det forhistoriske landskab og dermed udpege områder, hvor muligheden for at finde spor af bebyggelser og gravpladser er stor.

Aftaler om udførelse af arkæologiske analyser foregår efter en aftale mellem bygherren og museet. Sådanne aftaler er frivillige og skal ikke godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.

To top

Aftale om aflevering/retablering

Museet skal altid forhøre sig hos bygherren om, hvordan området skal retableres efter endt undersøgelse. Det vil typisk dreje sig om, hvorvidt bygherren ønsker søgegrøfterne tildækket og i så fald af hvem. Dette skal oplyses ved indsendelse af anmodning om godkendelse af budgettet for undersøgelsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bygherre ofte kan have specifikke behov i forbindelse med retablering af et område, efter museet har afsluttet den arkæologiske undersøgelse. F.eks. kan det være af betydning, at muldjord og råjord ikke bliver sammenblandet. Sådanne forhold er væsentlige at få klarlagt og på forhånd aftale en løsning.

To top

Siden er sidst opdateret: 12.03.2016


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)