Anlægsarbejder og fortidsminder

Vejledningens kapitel 1, version 3, sidst opdateret 12. marts 2016

Anlægsarbejder indebærer ofte forskellige former for jordarbejder, der kan være til skade for landets fortidsminder. Museumsloven indeholder derfor en række bestemmelser, der tager hensyn til fortidsminderne. Loven peger bl.a. på vigtigheden af, at de arkæologiske undersøgelser inddrages så tidligt som muligt i planlægningen forud for et anlægsarbejde. Det er det lokale arkæologisk arbejdende museum, som kan oplyse, om der er fortidsminder på et område.

Jo tidligere bygherren inddrager museet i planlægningsarbejdet, jo bedre vil muligheden være for, at de arkæologiske undersøgelser kan indarbejdes i planlægningen, og at anlægsarbejdet evt. kan ændres i forhold til fortidsminderne.

En udtalelse fra museet om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på et område kan omfatte alle arealer, hvorpå der skal udføres jordarbejder. Det kan f.eks. være lokalplanarealer, arealer der skal sælges, byggemodnes, udstykkes, bebygges, eller hvor der skal indvindes råstoffer.

Byggeri

Det arkæologiske museum får underretning om alle byggerier, senest når kommunen giver byggetilladelsen.

Bygherren kan forud for et byggeri anmode det arkæologiske museum om en udtalelse om eventuelle fortidsminder på de arealer, der berøres af det kommende byggeri. Det er frivilligt, om en bygherre vil indhente en udtalelse, men med en forhåndsviden om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på et område har bygherren bedre mulighed for at foretage justeringer af anlægsplanerne. Der kan vise sig både tidsmæssige og økonomiske fordele ved ændring af et byggeri eller ved, at en eventuel arkæologisk undersøgelse på forhånd kan indpasses i tidsplanen for byggeriet.

Hvis museet oplyser, at der ikke er fortidsminder på området, kan bygherren frit benytte arealet som planlagt.

Hvis museet oplyser, at der er væsentlige fortidsminder på arealet, kan bygherren vurdere, om planerne for jordarbejderne kan ændres, så fortidsminderne ikke berøres, eller om fortidsminderne skal undersøges.

Skal der udføres en forundersøgelse eller arkæologisk undersøgelse, er det vigtigt, at museet og bygherren indgår en klar aftale om, hvordan området skal efterlades eller retableres efter endt arkæologisk arbejde.

To top

Byggemodning og udstykning

Byggemodning omfatter de jordarbejder, der foregår forud for det egentlige byggeri. Det kan f.eks. dreje sig om anlæggelse af veje og arbejdsveje, terrænreguleringer og lednings- og kloaktraceer.

Bygherren kan forud for byggemodningen anmode det arkæologiske museum om en udtalelse om mulige fortidsminder. Det er frivilligt, om bygherren vil indhente en udtalelse. Med en forhåndsviden om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på et område, har bygherren imidlertid bedre mulighed for at foretage justeringer af anlægsplanerne.

Er der ved forundersøgelse af et areal til byggemodning fundet væsentlige fortidsminder, skal bygherren tage stilling til, om byggeprojektet skal ændres, så udgravninger undgås helt eller delvis. Museet skal vejlede om, hvordan bygherren kan tage hensyn til fortidsminder, der undtages fra arkæologisk undersøgelse.

To top

Salg af jord

Sælger af et areal kan henvende sig til det arkæologiske museum for at få en udtalelse om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder på arealet. Også køber kan med fordel via sælger henvende sig til museet for at indhente disse oplysninger. Det vil være af stor betydning for køber af arealet at have nøje information om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder og eventuelle omkostninger ved en arkæologisk undersøgelse. Endvidere kan det være økonomisk fordelagtigt, at alle fortidsminder på arealet undersøges på én gang.

To top

Større vejanlæg

Vejdirektoratet og Slots- og Kulturstyrelsen har i fællesskab udarbejdet en samarbejdsbeskrivelse, ”Arkæologi og statens veje”, der er en vejledning i samarbejde og kommunikation mellem anlægsmyndigheden, det arkæologiske museum og Slots- og Kulturstyrelsen ved større vejbyggerier.

To top

Ledningsarbejder

Ledningsarbejder foretages som oftest i smalle traceer gennem landskabet. På trods af at anlægsarealet er smalt, er der risiko for at gennemskære væsentlige fortidsminder som f. eks. begravelser. Det kan anbefales, at bygherren i god tid kontakter det arkæologiske museum for at få en udtalelse om risikoen for, at væsentlige fortidsminder derved ødelægges.

Ved en tidlig inddragelse af det arkæologiske museum kan der være mulighed for at ændre et planlagt ledningsforløb, ligesom museet kan anbefale flere løsningsmodeller for det arkæologiske arbejde, ofte overvågning, mens jordarbejdet foretages.

To top

Pælefundering

Ved pilotering er det ofte små arealer, der berøres, men tilsammen kan de udgøre en stor andel af det samlede anlægsområde. Det afhænger af en konkret vurdering af det enkelte jordarbejde og af fortidsmindets karakter, hvornår piloteringen er så ødelæggende for fortidsmindet, at en arkæologisk undersøgelse er nødvendig.

Museumslovens bestemmelser omfatter alene de områder, som berøres af et jordarbejde. En bygherre skal derfor kun betale for undersøgelsen af de fortidsminder, der ville blive ødelagt ved jordarbejdet.

To top

Solcelleparker

Truslen mod fortidsminderne findes især i forbindelse med kabeltraceer, anlæggelse af adgangsveje, terrænregulering og randbeplantning med forudgående dybdepløjning, altså anlægsarbejder der går i jorden. Selve panelrækkerne er oftest funderet på små stålpæle.

Bygherrer rådes til at få gennemført en forundersøgelse af de arealer, hvor anlægsarbejderne medfører destruktion af mulige eller erkendte fortidsminder, dvs. arealer med kabel- og vejtraceer, dybdepløjede beplantninger, transformere samt arealer der skal terrænreguleres.

Arealer med solpaneler anbragt på pressede pæle (hvis antal og dimension skal være mindst mulig), vurderes ikke at have en destruktionsgrad, der kræver en forundersøgelse. Det gælder både arealer med uerkendte og erkendte fortidsminder, herunder kulturarvsarealer.

Arealer der under selve anlægsarbejdet kan belastes særligt, f.eks. skurvognarealer og oplagspladser, skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og bygherre rådgives om en skånsom fremgangsmåde, f.eks. udlagte jernplader. Alternativt rådgives bygherre om forundersøgelse af disse arealer.

Det kan ikke forventes at der vil blive givet tilladelse til solpaneler på fredede fortidsminder, heller ikke i tilfælde hvor de i dag er under almindelig dyrkning.

I forbindelse med 100 meter beskyttelseslinjen omkring fredede fortidsminder skal de relevante myndigheder dispensere.

To top

Jordvarme

Slots- og Kulturstyrelsen vurderer som udgangspunkt, at anlæggelsen af jordvarme, f.eks. i form af gravning af grøfter eller nedpløjning af rør, skal opfattes som en trussel mod evt. fortidsminder på hele det areal, hvor jordvarmen etableres. Det vil sige, at områderne mellem de gravede grøfter/nedpløjede rør også vurderes at være truede af jordvarmeanlægget.

Museet kan foreslå bygherre, at der forud for igangsættelsen af anlægsarbejdet bliver udført en forundersøgelse på arealet – større eller mindre – men bygherre kan som altid fravælge forundersøgelsen.

Hvis der ikke er udført en forundersøgelse på arealet, og der påvises fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet, kan arbejdet standses  i lighed med ethvert andet anlægsarbejde. Som ved alle andre standsningssager kan der kun stilles krav om undersøgelse af det område, hvor der konkret er påvist væsentlige fortidsminder og kun efter godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen.

To top

Jorddepoter, støjvolde og trykskader

Jorddepoter og støjvolde kan alene ved det tryk, som den tilførte jord forårsager på de underliggende lag, skade mere sårbare fortidsminder som f.eks. begravelser og trækonstruktioner.

Ved anlægsarbejder som jorddepoter og støjvolde er det Slots- og Kulturstyrelsen, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om trykket fra et jorddepot kan være til skade for eventuelle fortidsminder. Vurderingen baseres især på faktorer som f.eks. muldafrømning, jordbundsforhold og fortidsmindernes karakter og bevaringsgrad. Det arkæologiske museum kan kontaktes for en udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på arealet.

Trykskader kan også forårsages af kørsel med tunge maskiner. Sådanne skader kan imidlertid ofte forebygges ved, at der udlægges køreplader efter anvisning fra museet.

Er der ved afrømning af muld på et areal fundet væsentlige fortidsminder, skal der som udgangspunkt foretages en arkæologisk undersøgelse.

Museumslovens bestemmelser omfatter alene de områder, som berøres af jordarbejdet. Bygherren skal derfor kun betale for undersøgelse af de fortidsminder, der berøres af anlægsarbejdet.

To top

Råstofindvinding

Især for råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er væsentlige fortidsminder på et graveområde. Jo tidligere indvinderen anmoder det arkæologiske museum om en udtalelse, desto bedre er mulighederne for at vurdere de økonomiske omkostninger. Museet kan vejlede indvinderen i spørgsmålet om bevaring eller undersøgelse af væsentlige fortidsminder.

To top

Kirkegårde

i. Generelle bestemmelser
Anlægsarbejder på kirkegårde, som hører under Kirkeministeriet, er ikke omfattet af museumslovens bestemmelser. På kirkegårde er Nationalmuseet konsulent for det arkæologiske arbejde. 

Der henvises til:
Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009.

ii. Nedlagte kirkegårde
Jordarbejder på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bestemmelser. Det arkæologiske museum kan forud for et anlægsarbejde afgive en udtalelse om eventuelle fortidsminder på stedet, eventuelt baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Bygherren og museet bør desuden aftale, hvordan grave og skeletdele efterfølgende skal håndteres bl.a. af hensyn til presse og offentlighed.

To top

Golfbaner

Ved anlæggelse af golfbaner kan etablering af et samarbejde mellem bygherre og det arkæologiske museum allerede i planlægningsfasen minimere både tidsforbrug og omkostninger ved arkæologiske undersøgelser.

Dansk Golf Union og Kulturarvsstyrelsen har i 2007 udgivet en vejledning under titlen ”Golf og Arkæologi”. Den henvender sig primært til golfklubber, museer, initiativtagere til nye golfbaner, golfbanearkitekter og myndigheder.

To top

Skovrejsning

Den primære trussel mod fortidsminderne i forbindelse med skovrejsning er dybdepløjning og reolpløjning. Skovrejsning foretages af staten, offentlige myndigheder og private ejere med eller uden statsligt tilskud. Der gælder forskellige bestemmelser for finansiering af arkæologiske undersøgelser ved de forskellige typer skovrejsning.

En arkæologisk forundersøgelse er altid frivillig for den, der foretager skovrejsning. Findes der under dybdepløjning fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til det arkæologiske museum, der vurderer, om der er tale om et væsentligt fortidsminde. Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen påtræffes fortidsminder. En sådan standsning skal efterfølgende godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.

To top

Offentlig skovrejsning

Når en statslig eller kommunal myndighed står for skovrejsningen, er det denne myndighed, der skal betale for en større arkæologisk forundersøgelse.

Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har en aftale om, at museerne får meddelelse om alle nye statslige skovrejsningsområder. Der indgår i aftalen en model for betaling for forundersøgelserne forud for skovrejsningen. Områder med væsentlige fortidsminder vil normalt blive friholdt for dybdepløjning og i stedet f.eks. indgå som lysninger i en kommende skov.

To top

Læhegn

Dybdegående jordbehandling ved plantning af læhegn kan ødelægge væsentlige fortidsminder.

Arkæologiske forundersøgelser i læhegnstraceer vil i langt de fleste tilfælde være mindre forundersøgelser, dvs. at det arkæologiske museum betaler forundersøgelsen.

En forundersøgelse er altid frivillig for ejeren af læhegnet. Findes der under dybdepløjningen fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til museet, der vurderer, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen findes fortidsminder.

Slots- og Kulturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har imidlertid indgået en aftale om, at museerne har mulighed for at få indflydelse på jordbearbejdningen i forbindelse med kollektive læhegn, hvortil der søges om tilskud på 60 %. En af betingelserne er, at der ved ansøgningen til NaturErhvervstyrelsen vedlægges en udtalelse fra et arkæologisk museum om tilstedeværelsen af fortidsminder. Herefter vurderer NaturErhvervstyrelsen, om der, som følge af udtalelsen, skal knyttes en betingelse til tilskuddet om, at der ikke må pløjes dybere end ved almindelig landbrugspløjning.

Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet et skema, som museer og ansøgere skal anvende. Museerne anvender skemaet i forbindelse med udtalelsen. Indstilling til friholdelse for dybdepløjning foretages efter retningslinjer for faglige kriterier.

To top

Læhegn uden tilknytning til landbrug

Etableringen af læhegn til f.eks. afskærmning af bygninger betragtes som et almindeligt anlægsarbejde. Der vil i disse tilfælde ofte være tale om mindre forundersøgelser, der betales af det arkæologiske museum, hvorimod en senere undersøgelse af væsentlige fortidsminder skal betales af bygherren.

To top

Naturgenopretning

Projektering og gennemførelse af projekter med genopretning af f.eks. vådområder er ofte kompliceret, omfatter som regel store arealer og kan indeholde mange forskellige arbejdsgange. Ofte er det først ved detailprojekteringen, at anlægsmyndigheden får overblik over, hvor der præcis skal foretages jordarbejder i forbindelse med projektet, og Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler derfor, at planmyndighed og museum her arbejder nært sammen.

I forbindelse med denne type anlægsarbejder kan såvel almindelige søgegrøfter som overvågning anvendes som forundersøgelse. En forundersøgelse er altid frivillig. Det er ofte umuligt for anlægsmyndigheden at friholde væsentlige fortidsminder.

To top

Siden er sidst opdateret: 02.12.2015


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)