Middelalder - Ødekirker

I Danmark passes der godt på de ca. 1800 middelalderkirker, som er en enestående kulturarv. Der ændres ofte i kirkernes funktion, men det er uhyre sjældent, at man ligefrem fjerner en kirke i nutiden. Da Mårup Kirke blev nedtaget for få år siden, var det da også en ganske særlig hændelse, som skete i kamp mod havet.

Kirkenedlæggelser og nedtagninger var derimod almindelige i perioder af middelalderen og renæssancen, særligt i tiden efter reformationen i 1536, hvor klostrene, kapellerne og mange hospitaler mistede betydning og funktion.

En almindelig årsag til nedlæggelse har været begrænset befolkningsgrundlag, der medfører manglende tiendebetaling og dermed manglende grundlag for at holde kirken kørende med personale, handlinger og vedligehold.

Kirker (af enhver art: sognekirker, kapeller, klosterkirker og hospitalskirker), der er blevet nedtaget i middelalder og renæssance, har fået betegnelsen ødekirker. Kirkerne ligger i dag som synlige ruiner eller blot som anlægsspor under terræn og er ofte omgivet af kirkegårde med jordfæstegrave.

Ødekirker er væsentlige fortidsminder, og en del er truede arkæologiske objekter både i byerne og i landområderne. Nogle er fredet (133), men langt de fleste ligger i dyrket mark eller i områder med bygge- og anlægsarbejder. Derfor sker det ofte, at man må fjerne sporene og dokumentere resterne af kirkerne, så informationerne om kirkerne ikke går tabt. Der er mange overvejelser og forholdsregler, man bør tage i betragtning forud for dokumentationen af ødekirker.

Med denne strategi præsenterer forskerne en kort og præcis viden om, hvad status er for den nuværende viden om ødekirkerne, og hvor der kan hentes ny viden - kort sagt hvordan man bedst kan prioritere udgravning af ødekirker på nuværende tidspunkt, og hvilke iagttagelser man kan gøre.

Strategien er udarbejdet af:

Nils Engberg, Nationalmuseet

Jakob Kieffer-Olsen, Nationalmuseet

Projektleder Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen

Der er registreret 460 ødekirker i Danmark, men der er flere. Man regner med, at der i det middelalderlige Danmark alene har været ca. 2.692 sognekirker (Jes Winberg 1993). Hertil kommer kloster- og hospitalskirker og ikke mindst et stort antal kapeller. Sognestrukturen har ændret sig, og antallet af kirker er derfor usikkert. Det gælder også for de øvrige kategorier af kirker.

Derfor skal man være på vagt over for denne anlægsgruppe i det antikvariske arkæologiske arbejde. Det vil være muligt at påtræffe ødekirker og kirkegårde både under landbrugsarbejde og bygge- og anlægsvirksomhed.

I det antikvariske arbejde med ødekirkerne kan der hentes data i:

• Nationalmuseets arkiv
• Slots- & Kulturstyrelsens fredningsregister
• Lokalmuseerne
• Det Kulturhistoriske Centralregister
• TRAP og lokalhistoriske registreringer
• Danmarks Kirker