Arkæologiske strategier for udgravninger i Danmark

Løgstrup bronzestøberi. Foto: Viborg Museum

Danmark er bygget på et lag af 10.000 års kulturhistorie. Overalt er der skjulte fortidsminder. Der foretages 7-800 arkæologiske udgravninger om året i forbindelse med bl.a. bygge- og anlægsarbejde.

Hvordan prioriterer vi opgaven? Er indsatsen god nok? Hvad kan vi gøre bedre?

Det har et internationalt ekspertpanel vurderet. En af panelets anbefalinger er formulering af arkæologiske strategier til yderligere prioritering og kvalificering af den arkæologiske udgravningsvirksomhed.

Strategierne skal gøre vore prioriteringer endnu skarpere end de allerede er og gøre en god og solid udgravnings- og forskningstradition endnu bedre ikke mindst ved skærpelse af argumentationen for især de egentlige undersøgelser. En stor del af de oplistede betragtninger nedenfor er allerede daglig praksis på mange museer i dag.

Mængden af arkæologisk viden tages i brug

Højkonjunkturen frem til 2008 medførte et stort omfang af bygge- og anlægsarbejder. Den arkæologiske virksomhed fulgte med, og museerne gennemførte en lang række undersøgelser, der hovedsagelig var eksternt finansieret dvs. af bygherrerne.

Med undersøgelserne fulgte en øget arkæologisk viden, der i første omgang gik til museernes arkiver og magasiner. I 2009 gennemførte et internationalt ekspertpanel en evaluering af, i hvor høj grad denne viden blev anvendt til videreudvikling af det generelle arkæologiske vidensniveau.

Evalueringen slog fast, at de nyeste arkæologiske resultater ikke i tilstrækkelig grad var tilgængelige, og at museerne, universiteterne og Slots- og Kulturstyrelsen derfor ikke kunne anvende dem i planlægningen og prioriteringen af kommende arkæologiske undersøgelser.

Derfor udarbejdes en række strategier til yderligere prioritering og kvalificering af den arkæologiske virksomhed. Strategierne er blevet til i et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Arkæologisk Arbejdsgruppe, samt medarbejdere ved museer og universiteter, og er til brug for både Slots- og Kulturstyrelsen og museerne.

Hvad er formålet med strategierne?

Strategierne skal gøre essensen af den nyeste arkæologiske viden umiddelbar tilgængelig, så den kan indgå som en markant faktor i museernes planlægning og prioritering af arkæologiske undersøgelser.

Den akkumulerede viden skal samtidig benyttes i Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af budgetter, arkæologisk argumentation og udgravningsmetode, samt opkvalificering af vidensudvikling.

Strategierne har et nationalt og et regionalt sigte indenfor de enkelte perioder af forhistorien og historien. Der fremhæves en række særlige fokuspunkter i strategierne, som kan fremme ny viden.

De arkæologiske strategier er ikke statiske, men vil løbende blive revideret og tilpasset de nyeste undersøgelsesresultater.

  • Strategierne fortæller hvilket niveau vi er på i de enkelte perioder
  • hvordan det forholder sig med regionale variationer
  • hvordan gode iagttagelsesforhold fremstår
  • hvad vi ved meget om
  • hvad vi ved lidt om
  • hvilke nye spørgsmål vi er nået til i fremdriften af den akkumulerede viden

Kvalificering af udgravningerne

Tilgængelige undersøgelsesresultater skal bruges til prioritering, perspektivering og fokusering af museernes undersøgelser. Det skal ske ved:

  • at sikre at undersøgelserne både kvalitativt og kvantitativt medvirker til at bringe ny viden
  • at det arkæologiske vidensniveau løbende opdateres og revurderes
  • at der udarbejdes perspektivrige, fagligt velfunderede undersøgelsesstrategier med henvisning til ny viden inden for det aktuelle område
  • at nye undersøgelsesresultater stilles til rådighed for den arkæologiske verden
  • at inddrage nationale og internationale arkæologer, der arbejder inden for perioden for at opkvalificere udgravningsresultaterne  

Følge af strategierne

Den generelle følge af strategierne er:

  • at flere forundersøgelser kan gøres færdige allerede i forundersøgelsesfasen
  • at der vil være færre men skarpere fokuserede undersøgelser
  • at der med strategierne vil kunne argumenteres endnu bedre og mere fagligt velfunderet for, at et objekt skal udvikles til en egentlig undersøgelse.

Følger for forundersøgelserne

Forundersøgelserne tilrettelægges fortsat ved en vurdering af kulturlandskab og arkivalsk kontrol. Forundersøgelsen er et tilbud til bygherren, som derved kan få et overblik over, om der er væsentlige fortidsminder på arealet, der bør udgraves og dokumenteres.

Følgerne af strategien vil som nævnt ovenfor være, at flere forundersøgelser kan gøres færdige allerede i forundersøgelsesfasen. Det kan ske ved:

  • at der stilles større krav til forundersøgelserne med udvidelser omkring de udvalgte anlæg og anlægsgrupper
  • at der foretages en op- eller nedprioritering af dele af forundersøgelsen
  • at der i løbet af forundersøgelsen fokuseres på det, der især kan skabe ny viden
  • at der stilles præcise og reflekterende spørgsmål omkring forundersøgelsens arkæologiske materiale
  • at der inddrages national og international ekspertbistand, som kan rådgive inden for den aktuelle periode ved komplicerede arkæologiske strukturer
  • at forundersøgelsen afsluttes med en refleksion over resultaterne set i forhold til en række centrale spørgsmål til både lokalitet, kulturlandskab og den generelle kulturhistoriske viden lokalt, regionalt og nationalt.  

Følger for undersøgelserne

Strategierne medfører som nævnt ovenfor færre men mere fokuserede undersøgelser. At gå fra forundersøgelse til egentlig undersøgelse kræver en lang række spørgsmålsorienterede argumenter, der viser hvilken ny viden, der kan hentes set i forhold til strategi og fokusområder.

Udgangspunkt for undersøgelserne er:

  • at man kan op-, ned- eller bortprioritere dele af undersøgelsen
  • at man kan perspektivere og argumentere for, hvorfor undersøgelsen er vigtig 
  • at man fokuserer på det, der især kan skabe ny viden
  • at man stiller præcise og reflekterende spørgsmål omkring undersøgelsens arkæologiske objekter. 

De præcise og reflekterende spørgsmål, som skal fremgå af forundersøgelsesrapporten er:  

  • at der er gennemført en grundig forundersøgelse, med bl.a. snittede anlæg, der kan uddybe, om der er tale om gravfund, gruber, velbevarede hegn, vægforløb etc., som kan danne udgangspunkt for det faglige vurderingsgrundlag
  • at der forventes materiale til datering og naturvidenskabelige undersøgelser
  • bevaringsgrad, kulturlag, fund, samt grad af nedslidning etc.
  • usædvanlige iagttagelser omkring struktur og/eller funktion
  • at museet har spørgsmål til f.eks. bebyggelsesstrukturen, som man ønsker besvaret via undersøgelsen, bl.a. på baggrund af de rapporter, der allerede foreligger for det aktuelle område
  • at museet kan begrunde lokalitetens kulturlandskabsrelationer i forhold til landskabets morfologi, og øvrige kulturhistorie
  • at museet kan begrunde, hvordan lokaliteten forholder sig til museets ansvarsområdes generelle data og viden om bosættelse
  • at museet kan begrunde, hvordan lokaliteten forholder sig til bebyggelsesstruktur og bosættelsesmønstre generelt på landsplan
  • at museet kan begrunde, hvilke faglige arkæologiske målsætninger museet i øvrigt har for denne type anlæg, og hvordan lokaliteten indgår i dette arbejde
  • at museet kan begrunde, hvilke mulighed for ny viden omkring de kulturhistoriske ”huller” lokaliteten kan belyse.

Hvad er et væsentligt fortidsminde?

Den arkæologiske arv er hovedkilde til menneskehedens historie. Et fortidsminde er en menneskeskabt arkæologisk forekomst, der kan medvirke til at oprulle menneskets liv og færden. Arkæologien er således kilde til den kollektive hukommelse og redskab for historiske og videnskabelige studier. Den arkæologiske arv er i Danmark beskyttet af Maltakonventionen af 1992 og Museumsloven af 2001, der bl.a. forpligter til dokumentation af fortidsminder, som fjernes pga. anlægsarbejder.

Den arkæologiske undersøgelse forud for anlægsarbejder begrundes med en argumentation for undersøgelsens relevans. I den forbindelse skelnes mellem væsentlige, mindre væsentlige og ikke væsentlige fortidsminder. Det er vanskeligt at forudsige, hvilke fortidsminder der forekommer hvor, og ofte fremkommer uforudset ringe eller velbevarede fund, hvor det mindst ventes. Væsentlighedskriterierne skal afhjælpe med en prioritering af undersøgelsen, og til bortprioritering af ikke væsentlige fortidsminder.

En række faktorer er afgørende for et fortidsmindes væsentlighed. Der er fortidsmindets udsagnsværdi, kontekst og bevaringsgrad. Et fortidsminde vurderes at være væsentligt såfremt det bringer ny viden om enten den pågældende type af fortidsminder; om selve den aktuelle kontekst hvori fortidsmindet indgår; eller viden om det samtidige lokale, regionale eller overregionale kulturlandskab. Ny viden kan også være naturvidenskabelige data afledt af det arkæologiske fund eller via ny teknologi og nye metoder. Endelig kan forskning i eksisterende viden bibringe nye data og dermed udfolde ny viden.

Ny viden er ikke et statisk, men derimod et dynamisk begreb, der justeres i forhold til den til enhver tid eksisterende viden og videnskabelige niveau. De arkæologiske strategier anvendes til at definerer begrebet ny viden i de enkelte perioder af oldtid og nyere tid. Fortidsmindets bevaringstilstand er afgørende for udsagnsværdi. Derfor defineres god, middel og ringe bevaringsgrad også i strategierne. Bevaringsgraden kan suppleres af begrebet "sjældenhed", idet en eksempelvis ringe bevaret men særdeles sjælden forekomst kan vurderes som væsentlig for ny viden.

Hvordan defineres et fortidsminde i Maltakonventionen og Museumsloven?

Den arkæologiske arv omfatter i flg. Maltakonventionen af 1992, Artikel 1: strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, flytbare genstande, monumenter af anden art samt den sammenhæng, hvori de er anbragt, uanset om beliggenheden er på land eller under vand.

Den danske Museumslov af 2001 kapitel 8 § 27 definerer den arkæologiske arv som: spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.

Hvad omfatter en god argumentation?

  • argumentationen skal indeholde følgende grunddata: fund, datering, arealdefinition etc.
  • argumentationen skal tager udgangspunkt i det specifikke fortidsminde og i forundersøgelsens resultater.
  • argumentationen skal være saglig, gennemskuelig, kort og præcis.
  • argumentationen skal være gennemarbejdet og stå i et rimeligt forhold til budget, og omfatte forklaring på budgettet.
  • argumentationen skal tage udgangspunkt i de arkæologiske strategier.
  • en god argumentation tager også forskningsmæssigt afsæt i museets forskningsstrategi.
  • i afsnit Følger for undersøgelserne ovenfor er en tjekliste for, hvad argumentationen kan omfatte.
  • det kan være relevant at sammenligne og jævnføre med tilsvarende undersøgelser.
  • argumentationen må gerne omfatte hypoteser, selvom de ikke nødvendigvis er fakta.
  • en god argumentation tager udgangspunkt i museets lokalområde og inddrager landskabsanalyse.
  • argumentationen skal oplyse om undersøgelsens strategi.
  • det skal fremgå af argumentationen, hvad der er væsentligt og ikke væsentligt, og hvad der bortprioriteres.
  • argumentationen kan omfatte intentioner om ekstra udnyttelse af resultater.
  • endelig er det vigtigt at definere hvem, man argumenterer over for: Primært Fagfolk, men også bygherre og borgere generelt. Argumentationen begynder allerede i kontakten til bygherre.

Undersøgelsesstrategi og prioritering

Når man støder på fortidsminder i jorden, er det vigtigt, at man vurderer, hvilke spørgsmål den pågældende lokalitet kan være med til at besvare, for efterfølgende at kunne vælge den rigtige undersøgelsesstrategi. Strategien kan omfatte tre undersøgelsesmetoder alt afhængig af fortidsmindets bevaringsgrad. Det er:

  • intensiv undersøgelse
  • ekstensiv undersøgelse og
  • overvågning af anlægsarbejde.

De tre undersøgelsesstrategier kan forekomme på en og samme udgravningsopgave for en bygherre, og er en naturlig del af den prioritering, der foretages. Det ses bl.a. ofte på store arealer, i traceer eller ved byarkæologiske undersøgelser, hvor der er kontekster, som undersøges intensivt, mens andre kun dokumenteres ekstensiv, og andre arealer kun er genstand for overvågning af anlægsarbejdet eller bortprioriteres og direkte frigives til anlægsarbejde.

Intensiv undersøgelse

Den intensive undersøgelse anvendes på de bedst bevarede og komplekse fortidsminder, hvor der er mulighed for at dokumentere ny viden om fortidsmindets struktur, funktion og kulturel relation. Denne metode omfatter grundig overordnet registrering og detaildokumentation.

Ekstensiv undersøgelse

Den ekstensive metode anvendes på de forstyrrede, forholdsvis ukomplicerede og let genkendelige fortidsminder, hvor informationsværdien overvejende omfatter fortidsmindets struktur, og kun sjældent bibringer ny viden om funktion og kulturel relation. Denne metode rummer som udgangspunkt simpel overordnet dokumentation.

Overvågning af anlægsarbejde

Overvågning af anlægsarbejde er en metode, der kan tages i brug på lokaliteter, hvor man ikke umiddelbart forventer velbevarede fortidsminder, men hvor man savner viden om fundforholdene. Metoden bruges ofte i traceer eller i byarkæologiske undersøgelser. Overvågning rummer mulighed for simpel registrering ad hoc, med mindre der uventet dukker et særdeles velbevaret fortidsminde op.

Hvem anvender strategierne og til hvad?

Strategierne anvendes fra forskellige vinkler på de arkæologiske museer og i Slots- og Kulturstyrelsen

På museerne anvendes strategierne til:

at få hurtig erkendelse af, hvad det er man står overfor ved en forundersøgelse

hurtig erkendelse af, hvilke spørgsmål, der kan stilles og hvad der skal ses efter

hurtig forståelse af om iagttagelsesforholdene er gode eller dårlige (hvordan skal noget se ud, når det er "godt" bevaret)

udvidelse af forundersøgelser undervejs for at få et bedre grundlag at vurdere på

om muligheden for at færdiggøre i forundersøgelsen - i dialog med bygherre - såfremt der er tale om arkæologi med:

  • svage spor
  • dårlige iagttagelsesforhold
  • hvor det på forhånd kan afgøres at der er tale om repetitionsarkæologi

Skærpelse af argumentation for egentlig undersøgelse med brug af strategien i relation til de aktuelle forekomster af fortidsminder på lokaliteten

  • omfanget af forekomster
  • hvilke forekomster
  • hvordan er iagttagelsesmulighederne

Prioritering undervejs i undersøgelsen for at gøre klart, hvad der skal:

  • opprioriteres
  • nedprioriteres
  • omprioriteres

udpegning af arealer til henholdsvis:

  • intensiv undersøgelse
  • ekstensiv undersøgelse
  • overvågning eller
  • frigivelse

økonomi i forhold til argumentation

og endelig vurdering af hvorvidt lokaliteten tilvejebringe ny viden.

Slots- og Kulturstyrelsen anvender strategierne:

som fagligt basisniveau for vurdering af argumentationerne set i forhold til den aktuelle lokalitets spor og iagttagelsesforhold

til vurdering af om iagttagelsesforholdene holder niveau med argumentationen

vurdering af argumentation for prioritering

  • opprioritering
  • nedprioritering
  • omprioritering

om der er udpeget arealer til henholdsvis:

  • intensiv undersøgelse
  • ekstensiv undersøgelse
  • overvågning eller
  •  frigivelse

om forholdet mellem økonomi og fagligt mål er afstemt

og endelig om lokaliteten bibringer ny viden.

Kriterier for faglig vurdering af arkæologiske undersøgelser i Slots- & Kulturstyrelsen

  • Væsentlige og mindre væsentlige og ikke væsentlige fortidsminder på arealet
  • Bevaringstilstand
  • Landskabstype
  • Trusselsgrad
  • Årsag til anlægsarbejde
  • Omfang af destruktion
  • Bylag eller "det åbne land"
  • Arealets omfang
  • Valg af metode, samt prioritering indenfor et anlægsområde: Internsiv undersøgelse Ekstensiv undersøgelse Overvågning af anlægsarbejde Bortgraves uden undersøgelse
  • In situ-bevaring - hvad kan bevares "under" bygningen eller i grønne områder
  • Museets kulturhistoriske beskrivelse
  • Kulturlag og stratigrafi
  • Fundmateriale
  • Fundkontekst og anlæg
  • Kildeværdi
  • Sjældenhed
  • Arkiv information
  • Publikationer
  • Registrering i "Fund og Fortidsminder"- databasen (sb. nr.)
  • Fredede fortidsminder
  • Kulturarvsareal

Opdatering af strategierne

De arkæologiske strategier er dynamiske og korrigeres løbende, så de er aktuelle og rummer den nyeste viden. For at sikre denne aktualitet skal strategierne opdateres. Denne opgave påhviler dels Slots- og Kulturstyrelsen, dels den Arkæologiske Arbejdsgruppe (AAG) og naturligvis museerne og de pågældende forfattere til afsnit i strategierne.

Slots- og Kulturstyrelsen opdaterer følgende:

  • fejl og mangler rettes fortløbende af projektleder, hjemmesideansvarlig eller medhjælp
  • ny viden tilføjes ved input til projektleder og faglige tovholdere i styrelsen
  • styrelsen organiserer og koordinerer større revisioner med AAG og gruppernes forfattere

Arkæologiske Arbejdsgruppes tovholdere på implementering og opdatering af strategierne er Kristoffer Buck Petersen og Anne-Louise Haack Olsen.

Status og proces for de arkæologiske strategier

Siden er sidst opdateret: 06.06.2018

Kontakt

Fortidsminder
Direkte 33 74 52 11

Middelalder By (under udarbejdelse)

Yngre jernalder & Vikingetid (afventer ældre jernalder)


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)