Kulturarvsarealer er områder med skjulte fortidsminder. De fungerer som en advarsel til bygherrer om væsentlige kulturhistoriske værdier.

Kulturarvsarealer

Kulturarvsarealer ved Gudenåen

Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Der er udpeget 1348 kulturarvsarealer i Danmark, i alt 823.55 km2, svarende til 1,9 % af landets areal. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Arealerne kan ses på databasen Fund & Fortidsminder og på Miljøportalen

Advarsel til bygherren

Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Kulturarvsarealerne er tænkt som et incitament til at bevare fortidsminderne. 

Tilskud

Der gives normalt ikke tilskud til udgifterne til bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser indenfor et kulturarvsareal.

Ved alle bygherrebetalte arkæologiske nødudgravninger i Danmark foretages en tilskudsvurdering efter museumsloven § 27, stk. 6. Det kan imidlertid være svært at få tilskud til arkæologiske udgravninger i et kulturarvsareal jf. bekendtgørelse om museer § 17, stk. 4, såfremt bygherre har haft mulighed for at revurdere anlægsarbejdet for at friholde væsentlige fortidsminder, men har valgt ikke at gøre det.

24-11-2010

Lovgivning & udpegning

Den landsdækkende udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8 § 23 stk. 4, der forpligter kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Udpegningen er gennemført i perioden 1. januar 2004 til 1. januar 2006.

I arbejdet med udpegningen indgik 47 museer med arkæologiske ansvarsområder. Udpegningen er ikke statisk. Der kan fortsat udpeges nye arealer eller reduceres i eksisterende kulturarvsarealer, såfremt der kommer ny viden. Museerne og styrelsen skal servicere regioner, kommuner, bygherrer m.fl. med information om kulturarvsarealerne i forbindelse med planarbejde.

Kriterier for udpegning

Udpegningen er foregået online med afsætning på kort. I tilgift har museerne indsendt en række oplysninger såsom.

  • Kulturhistorisk begrundelse for udpegningen
  • Landskabstype
  • Trusselsgrad
  • Bevaringstilstand
  • Bylag eller ”det åbne land”

Styrelsen har i tæt samarbejde med museerne vurderet og godkendt samtlige udpegninger og foretaget en opdeling i nationalt eller regionalt betydningsfulde arealer. Følgende elementer har indgået i styrelsens vurdering af arealerne i national, regional, eller ikke kulturarvsareal.

  • Arealets omfang
  • Museets kulturhistoriske beskrivelse
  • Kulturlag og stratigrafi
  • Fundmateriale
  • Fundkontekst og anlæg
  • Kildeværdi
  • Sjældenhed
  • Publikationsmateriale
  • Registrering i ”Fund og Fortidsminder”- databasen (sb. nr.)
  • Fredede Fortidsminder

Princippet i udpegningen af kulturarvsarealer rummer usikkerhedsfaktorer, idet der er tale om skjulte og delvist erkendte fortidsminder. Derved bygger en del af udpegningen på formodninger, og skal derfor fortsat ses som en advarsel om ”at et aktuelt areal kan rumme fortidsminder, der kan medføre betydelige omkostninger til arkæologiske udgravninger, såfremt der foretages et jordarbejde".

Hvilke fortidsminder er der i kulturarvsarealerne

Et kulturarvsareal kan omfatte spor af menneskelig aktivitet i forhistorie og middelalder. Det kan være:

  • Spor af huse, landsbyer og byer
  • Grave og gravpladser
  • Ofre, offermoser og depoter
  • Kulthuse og kirker
  • Palisader og forsvarsanlæg
  • Værksteder og produktionsanlæg
  • Veje og broer m.m.

Der behøver ikke at være synlige monumenter eller spor af fortidsminder på jordoverfladen, men når man afdækker overjorden, vil der forekommer både fund og anlægsspor bestående af:

  • Sten
  • Stensamling
  • Afbrændte og opvarmede sten
  • Mørkfarvning af jord
  • Afbrændt jord
  • Højt fosfatindhold
  • Metaller
  • Træ
  • Trækul
  • Planterester
  • Dyre- og menneskeknogler
  • Andre organiske materialer

Det er sammensætning og bevaring af anlægsspor og fundmateriale, der afgør, om der er tale om et væsentligt fortidsminde. Størrelsen på forskellige anlægstyper varierer fra gravpladser på ½ - 1 hektar til store bopladser på ca. 50-100 hektar, og endelig gravhøjskomplekser på omkring 200-400 hektar.  

Pas på kulturarvsarealerne

Kulturarvsarealer er ikke fredede, men kan rumme fredede fortidsminder. Såfremt man har et kulturarvsareal på sine marker, er det imidlertid en god ide at benytte skånsomme dyrkningsformer med en pløjedybde på maksimalt 20-25 cm og undgå at pløje til undergrund. Derved skåner man fortidsminderne, og bevarer dem intakte for eftertiden. Skånsom dyrkning reducer tillige brændstofforbruget og er tidsbesparende. Derved opnås både en miljømæssig reduktion af CO2, fortidsmindebeskyttelse og arbejds- og økonomisk besparelse. Husk at de fredede fortidsminder har en dyrkningsfri zone på 2 m fra f.eks. gravhøjenes fod. Zonen må under ingen omstændigheder overskrides.

Udpegning af nye kulturarvsarealer i byudviklingsområder

Siden lanceringen af kulturarvsarealerne i 2006 har styrelsen med mellemrum modtaget korrektioner til de eksisterende arealer, overvejende i form af reduktion eller udvidelse forårsaget af nye informationer. Det er fortsat muligt at udpege kulturarvsarealer. Dette gælder såfremt museet har fået ny viden om et område, der rummer velbevarede arkæologiske spor, og hvor det skønnes hensigtsmæssige at advare potentielle bygherrer om særligt omkostningskrævende arkæologiske forekomster. Det er især i byudviklingsområder, at der er behov for udpegning. Styrelsen modtager derfor gerne udpegninger fra museerne i form af et digitalt kort og en kulturhistorisk begrundelse og beskrivelse af arealet.

Uddrag af styrelsens konklusion på udpegning af kulturarvsarealerne

Det er første gang en sådan opgave gennemføres, hvilket betyder, at både museer og styrelsen indledningsvis var næsten på bar bund med henblik på arealangivelser af lokaliteter – bortset fra en pilotundersøgelse i 1998.

Den faglige vurdering og dialogen med museerne ville kunne udbygges med yderligere undersøgelser via besigtigelser, litteratur, primærstudier etc., hvilket ikke ville være muligt indenfor projektets rammer.

Den faglige kompetence skal i første omgang ligge i museernes vurdering, og styrelsens opgave har været at gennemføre en rimelig landsdækkende ensretning – også på et fagligt grundlag. En forbedring kunne være en lidt større gruppe til styrelsens faglige vurdering, hvilket ville have medført et bredere videns felt og mere faglig disput. Men set i forhold til ressourcer, valgtes det allerede til en start, at lægge økonomien i museernes arbejde.

Erkendelsesniveauet steg tydeligt og helt naturligt undervejs i projektforløbet både i styrelsen og på museerne. Den kvalitative konklusion må være, at vi netop ved den mangesidige udpegning og ved den centrale ensrettede gennemgang, har fået tilvejebragt et tilnærmelsesvist realistisk overblik over det bedste arkæologiske materiale vi har kendskab til i Danmark, og dette er alt andet lige indtil videre enestående i europæisk arkæologi.

En del museer mener fortsat, at vi har det bedste til gode, og at kulturarvsarealerne er udtryk for de områder, som vi allerede har udgravet. Men erfaringerne viser, at der er meget at komme efter ved tilbagevenden til de fleste klassiske lokaliteter.

Publikationer

Vor skjulte Kulturarv. Arkæologien under overfladen. Festskrift til Dronning Margrethe II på 60 årsdagen. Redaktør Steen Hvass og Det Arkæologiske Nævn. København 2000.  

Før landskabets erindring slukkes – Status og fremtid for dansk arkæologi. Rapport fra arkæologikonference på Nationalmuseet 22.-23. marts 2000. Udgivet af Rigsantikvaren & Det Arkæologiske Nævn. København. 2001.  

Sorte Muld. Bornholms Museum, Wormianum & Kulturarvsstyrelsen. Redigeret af Chr. Adamsen, U. L. Hansen, F. O. Nielsen og M. Watt. Rønne 2008

Siden er sidst opdateret: 02.07.2018

Kontakt

Anne Nørgård Jørgensen
33 74 52 08

Kulturarvsarealer i tal

1348 kulturarvsarealer

1,9 % af landets areal

70 middelalderbyer er nationale kulturarvsarealer i alt 32,81 km2

652 nationale kulturarvsarealer i alt 526,31 km2

626 regionale kulturarvsarealer i alt 264,43 km2

47 museer har udpeget kulturarvsarealer

 

Tilgængelighed og planarbejde

Kulturarvsarealerne er tilgængelige på databasen Fund & Fortidsminder

 

Museerne og styrelsen skal servicere regioner, kommuner, bygherrer m.fl. med information om kulturarvsarealerne i forbindelse med planarbejde.

 


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)