Middelalder - Landbebyggelse

Reerslev Kirke. Afbildning af beretningen om Det hastigt voksende sædekorn, som her vises som en så- og høstscene ville se ud i senmiddelalderen

Strategi for den middelalderlige landbebyggelses arkæologiske undersøgelser

Baggrund for strategien

I 2010 var den arkæologiske virksomhed i Danmark genstand for en international evaluering. Ekspertpanelet fra England, Tyskland, Holland, Norge og Sverige konkluderede, at der er en lang række positive forhold omkring den arkæologiske virksomhed. Det er bl.a. en stærk museumslov, finansieringsbestemmelser svarende til andre europæiske lande, museernes varetagelse af opgaven med arkæologiske undersøgelser og den nationale registrering i databasen Fund & Fortidsminder.

Ekspertpanelet anbefalede et kvalitetsløft i videndeling, forskning og formidling. Kvalitetsløftet består i understøttelse af netværk og konferencer, forbedre muligheden for forskning, udvikling af afrapportering af de arkæologiske udgravninger, udarbejdelse af årlige nationale oversigter, og skabelse af et fælles kvalitetsløft i udbyttet af de arkæologiske undersøgelser ved formulering af fælles nationale udgravningsstrategier indenfor forhistoriens perioder fra stenalder til middelalder. På siden her formidles den nationale udgravningsstrategi indenfor Middelalder landbebyggelsen.

Holdet bag strategien

Strategien er udarbejdet af:

  • Mette Svart Kristiansen, Institut for Kultur & Samfund, Arkæologi, Århus Universitet
  • Michael Andersen, Nationalmuseet
  • Lennart S. Madsen, Museum Sønderjylland

Projektleder: Anne Nørgård Jørgensen, Slots- & Kulturstyrelsen

Introduktion

Middelalderen var en periode med store forandringer, som lagde grunden til det samfund og det kulturlandskab, vi kender i dag. En befolkningstilvækst kombineret med nye strategier inden for landbruget gik hånd i hånd med udviklingen af en kirke- og kongemagt udformet efter europæiske idealer for centraladministration og hierarkisk struktur mellem samfundets sociale grupper og individer.

De nye sociale miljøer blev finansieret af landbrugets ekspansion og teknologiske udvikling, og produktionens merværdi blev udtrykt i diverse former for afgifter til jordejere, Kirke og Konge.

Den middelalderlige landbebyggelse kendes gennem en række kilder, som på forskellig vis bidrager til fortolkningsrammen, både arkæologiske, skriftlige, billedlige kilder samt kulturlandskabet, som udover de mange landsbykirker gemmer synlige spor efter forladte landsbyer og gårde, gamle veje og dyrkningssystemer.

Mens arkæologien viser fortidens materielle dimension, giver skriftlige kilder et indblik i ’overjordiske’ forhold som ejendomsforhold, afgifter og fællesskabets adgang til og brug af ressourcerne, og sognekirkernes kalkmalerier viser bondesamfundets sociale fællesskaber og typiske arbejdssituationer.

Hvor historiefagets tradition inden for middelalderens landbebyggelse er lang, har det arkæologiske forskningsfelt haft en mere varierende intensitet og et skiftende fokus, tematisk såvel som metodisk. En kombination af forskellige bevaringsforhold i det åbne land og de eksisterende, historiske landsbyer betyder, at nogle aspekter og perioder er mere tilgængelige for arkæologiske undersøgelser, mens andre kun sjældent berøres. Senmiddelalderens gård er eksempelvis stort set ukendt.

Siden er sidst opdateret: 03.07.2018


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)