Fakta om den bibliometriske forskningsindikator

Lise Mikkelsen

Regeringen har via Globaliseringsstrategien sat sig det mål, at kvaliteten af dansk forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i den forbindelse inspireret af Norge blandt andet besluttet at få udviklet den bibliometriske forskningsindikator. Den indgår som en af flere indikatorer, ud fra hvilke man overvejer at fordele en del af forskningsmidlerne til universiteterne.

Hvordan er Styrelsen for Bibliotek og Medier involveret?
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har gennem en årrække givet tilskud til forskningsbibliotekernes indsats inden for forskningsområdet. DEFFs tilskud er gået til projekter på forskningsregistreringsområdet, bl.a. udvikling af forskningsregistreringssystemet PURE og projekter om udvikling og test af Fedora og Dspace, formatprojekter samt til udvikling og drift af Den Danske Forskningsdatabase. DEFF og bibliotekernes indsats udgør nu det afgørende tekniske og organisatoriske fundament for, at man overhovedet har mulighed for meget hurtigt at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator i Danmark baseret på universiteternes egne registreringer. DEFF deltager i koordineringen af den tekniske udvikling via teknisk udvalg og teknisk arbejdsgruppe.

Organisering
Arbejdet er organiseret med en styregruppe, et fagligt udvalg, fagredaktører, teknisk udvalg og teknisk arbejdsgruppe. Fagredaktørerne er fordelt på 68 faggrupper og består af 377 fagredaktører. Faggrupperne har været ansvarlige for udvælgelsen de tidsskrifter som skal give point i den bibliometriske forskningsindikator og niveauinddele disse, samt udvælge de videnskabelige forlag som skal udløse point.

Opgørelse over forskningsproduktion
Basalt set handler den bibliometriske forskningsindikator om at man opgør frekvensen af forskning produceret på danske universiteter. Der er dog nogle krav som komplicerer opgaven. For det første skal forskningen være publiceret via kanaler som er videnskabelige, dvs. de skal anvende fagfælle bedømmelse. For det andet er det kun visse publikationsformer som tæller. De publikationsformer som tæller er forsøgt udvalgt således, at de kan afspejle forskellige publikationsmønstre mellem fagområder f.eks. humaniora, hvor monografier er centrale og naturvidenskab, hvor der publiceres meget i tidsskrifter. For det tredje er det ikke alle publikationskanaler, som det er lige prestigefyldt at publicere i, dvs. man har besluttet at niveauinddele de tidsskrifter og forlag, som skal give point, i to niveauer. Arbejdet med at finde ud af, hvilke publikationsformer som skal udløse point og hvor meget de skal udløse er foregået i fagligt udvalg.

I tabellen kan man se vægtningen af publikationsformer i forhold til hinanden. Udover at publikationsformerne bliver vægtet har man også indført fraktionering ved samarbejde. Dette betyder at samarbejdspublikationer først ganges med 1,25, hvorefter fraktioneringen foretages. Fraktionering betyder at der ved flerforfatterskaber tildeles en brøkdel af de publikationspoint, publikationen får, til hver forfatter.

Outputtet fra den tværgående bibliometriske database bliver en tabel med angivelse af, hvor mange point de enkelte universiteter har fået tildelt inden for hovedområderne Teknik/naturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sundhedsvidenskab og Humaniora. Du kan læse mere om den bibliometriske forskningsindikator på http://fi.dk/bibliometri.

Publikationsformer	Niveau 1	Niveau 2
Videnskabelige monografier	5	8
Videnskabelige artikler i tidsskrifter (periodika og serier)	1	3
Videnskabelige artikler i antologiserie med ISSN nummer	1	3
Videnskabelige artikler i antologier	0,5	2
Ph.d.-afhandlinger		2
Doktorafhandlinger		5
Patenter		1

Udvikling af teknisk løsning
Den tekniske løsning bygger på en udbygning af det eksisterende systemlandskab, dvs. universiteternes PURE- og Orbit-installationer samt Den Danske Forskningsdatabase. Der er udviklet tre nye hjælpedatabaser i form af en forlagsdatabase, en tidsskriftsdatabase og en forskerdatabase, og disse er blevet integreret i PURE og Orbit. Derudover indgår Den Danske Forskningsdatabases OAI modul som det første element i den tværgående bibliometriske database, hvor der bliver foretaget yderligere validering og håndtering af dubletter.