Carlsberg, Københavns Kommune

Udvidelse af fredningerne på Carlsberg

Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udvide de eksisterende bygningsfredninger på Carlsberg i København med

  • Kældrene under Den Røde Lagerbygning (1883) med forbindelsen til kældrene under Gl. Carlsberg,
  • Stjerneporten samt Kridttårnet med vagtbygningen med den tilhørende mur og det brolagte areal mellem mur og bolig (1883 af P.C. Bønecke),
  • Malteri og Maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Dipylon (Dobbeltporten (1892 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen under Dipylon og mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Bryghuset (1901 af Vilhelm Klein med senere ændringer), vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon, samt siloerne nord for Bryghuset,
  • Elefantporten (1901 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen under Elefantporten og mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Den Snoede Skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup, udført af murermester Beckmann),
  • Mineralvandsfabrikkens lagerbygning samt pergola syd herfor (1920-1927 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor),
  • Kraftværket (1923-29 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling, udvidet 1953),
  • Kedelhuset (1926 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, udvidet 1928),
  • De hængende Haver (1967/69 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling og planlægningsafdeling),
  • Haven foran Æresboligen (1851-1867 af Rudolph Rothe),
  • Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ingeniørfirmaet B. Højlund Rasmussen) samt
  • Carlsberg Laboratorium samt forstanderboliger mod nord og syd med tilhørende forbindelsesgange (1893-96 af F.C. Thomsen) samt indgangsparti bestående af fire portsøjler og låger.

Beslutningen er truffet efter § 3 og § 8, stk. 1 i bygningsfredningsloven (se note 1).

Som grundlag for afgørelsen er nedenfor redegjort for 1) høringen af fredningsudvidelsen, herunder en omtale af de indkomne bemærkninger og Kulturarvsstyrelsens bemærkninger hertil 2) afgørelsen og 3) begrundelsen for fredningen af de enkelte anlæg. Endelig redegøres (side 20) for 4) klagevejledning, 5) konsekvenser af fredningerne og 6) annoncering og tinglysning.

1. Høring om fredningsudvidelsen

Kulturarvsstyrelsen underrettede Dem i brev af 9. oktober 2008 om, at Kulturarvsstyrelsen har indstillet, at den eksisterende fredning på ejen­dommen udvides og at en række bygninger udpeges som bevaringsværdige. Samtidig gennemførte styrelsen en høring herom.

Kulturarvsstyrelsen har modtaget fire bemærkninger hertil fra henholdsvis Københavns Bymuseum, Københavns Kommune, Victoria Holst Eriksen og Carlsberg Group.

Københavns Bymuseum har med brev af 16. januar 2009 oplyst, at man er enig i Kulturarvsstyrelsen og Kulturarvsstyrelsens udpegninger og roser forslaget for de gode argumenter og detaljerigdom i udpegningerne. Dog mener museet, at den høje skorsten burde udpeges som bevaringsværdig, og at Hammershus burde fredes. Endvidere er museet enig i, at de syv siloer nord for Bryghuset bør fredes. Endelig støtter museet, ”at meget af det væsentlige af bygningernes inventar medtages i fredningsforslagene og i udpegningen af bevaringsværdierne”.

Københavns Kommune, Center for Bydesign har med brev af 19. januar 2009 indledningsvis oplyst, at Københavns Kommune har udarbejdet og fremlagt lokalplan ”Carlsberg II”, hvor målet for planlægningen har været at skabe en bæredygtig og levende bydel på Carlsberg. Videre oplyses, at der i den forbindelse har været en positiv og løbende dialog mellem Kulturarvsstyrelsen og Københavns Kommune. Herefter oplyses, at Københavns Kommune er overvejende positivt indstillet over høringsmaterialet, men at der er bemærkninger til forslag til fredning af 1) Kridttårn med vagtbygning og Stjerneport samt 2) til fredning af brolægningen på Ny Carlsberg Vej.

Om Kridttårn med vagtbygning og Stjerneport oplyses, at det er essentielt for realiseringen af visionerne for Carlsberg, at vagtbygningen kan integreres i ny karrebebyggelse, og at Stjerneporten kan flyttes internt på området. Så Københavns Kommune foreslår, ”at fredningen formuleres så Stjerneporten kan flyttes endnu en gang – til en helt ny placering på Carlsberg”.

Om brolægningen på Ny Carlsberg Vej oplyses, at Københavns Kommune ikke finder, at den har tilstrækkelig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi til en fredning, bl.a. fordi vejens brolægning og profil ikke er original. ”Der er anlagt fortov i brosten i 1940’erne, og disse er siden udskiftet med betonfliser. I 1990 er der desuden etableret to vejbump”. Københavns Kommune oplyser, at det vil være nødvendigt at foretage trafikale justering af vejprofilet og anbefaler at der lægges en ny granitbelægning, hvor stenenes overflade er brændt eller savet, eller at der etableres spor i belægningen med særlig cykelvenlig overflade. Københavns Kommune foreslår, at fredningen af brolægningen opgives, og at der i det kommende byggeretsgivende tillæg til lokalplanen for Carlsberg fastlægges bestemmelser for vejens udformning og belægning.

Sammenfattende oplyses, at Københavns Kommune ønsker, at Kulturarvsstyrelsen fastholder de i høringsmaterialet angivne muligheder for indgreb i de bygninger og haver, som fredes, at vagtbygning kan integreres i ny karrebebyggelse, at Stjerneporten kan flyttes internt i området, og at brolægningen på Ny Carlsberg Vej ikke fredes, således at Københavns Kommune som plan- og vejmyndighed selv kan fastlægge udformningen af vejen.

Viktoria Holst Eriksen har i brev af 20. januar 2009 givet sin uforbeholdne tilslutning til Kulturarvsstyrelsens forslag til fredning og udpegning af bevaringsværdige bygninger på Carlsberg, samt fremhæver at Carlsberg er et industrimiljø uden sidestykke og et vigtigt stykke danmarkshistorie.

Carlsberg Group oplyser indledningsvis i brev af 20. januar 2009, at man er enig i hovedparten af de foreslåede fredninger. Dog har man bemærkninger til 1) Kridttårnet med vagtbygningen, 2) Placering af Stjerneporten, 3) B&W dieselmotor m.m. i Kraftværket, 4) Inventar på Carlsberg, 5) Malteri og maltmagasiner, 6) Lagerbygning 3, 7) Siloer til Bryghuset og 8) Elefantporten.

Carlsberg finder en fredning af vagtbygningen til Kridttårnet problematisk, da en fredning af bygningen inkl. respektafstand til nærmeste nybyggeri vil skabe et utilsigtet og uhensigtsmæssigt byrum i forhold til visioner for og byggemuligheder i den nye bydel. Samtidig er det ønskeligt, at der kan etableres en fodgængerpassage syd om Kridttårnet, da der vil blive ringe plads til fodgængere nord om tårnet. Carlsberg foreslår, at vagtbygning, tilhørende mur og brolagt areal mellem mur og bolig ikke fredes.

Stjerneporten. Intentionen om at skabe en tæt by med veldefinerede gadeforløb og byrum, samt Københavns Kommune krav om, at to større køretøjer kan passere hinanden i krydset ved Stjerneporten er uforenelige med såvel bibeholdelse af porten på sin nuværende plads som med genplacering af porten på sin oprindelige plads. Carlsberg foreslår, at der i fredningen indsættes et vilkår om, at Stjerneporten kan flyttes til en placering i nærheden af dens oprindelige placering under behørig hensyntagen til de fremtidig trafikale forhold. 

Kraftværket. Carlsberg finder, at en fastholdelse af B&W dieselmotoren med ammoniak-kompressorer i Kraftværket vil sikre maskinellets opretholdelse, da den ikke kan forventes vedligeholdt og derfor vil ruste op. Carlsberg foreslår, at det fremgår af fredningen af dieselmotor og ammoniak-kompressorer kan flyttes til en alternativ placering uden for Carlsberg-området, f.eks. til et teknisk museum.

Inventar. Carlsberg finder det generelt uhensigtsmæssigt, at inventar betragtes om en del af de bærende fredningsværdier. Det gælder f.eks. forslag til fredning af Kraftværket, Maltbygningen og Bryghuset. Sådanne fredninger vil umuliggøre en fremtidig anvendelse af rummene, hvor udstyret er installeret og inventaret vil med tiden forfalde. Carlsberg foreslår, at der indsættes vilkår om, at udstyr der er taget ud af brug, kan flyttes til en alternativ placering uden for Carlsberg-grunden, f.eks. i et museum.

Malteri og maltmagasiner. I Kulturarvsstyrelsens høringsbrev er foreslået, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre, til den klare forskel i anvendelsen af bygningens østlige del til beboelse (og vandtårn) og produktionsdelen vest herfor. Carlsberg finder det problematisk, at de bærende fredningsværdier knytter sig til bygningens tidligere anvendelse, da denne ikke kan fastholdes i den nye bymæssige sammenhæng. Dertil kommer, at en opretholdelse af brolægningen på Ny Carlsberg Vej ikke er hensigtsmæssig. Carlsberg foreslår, at bygningens anvendelse ikke nævnes som en del af de bærende fredningsværdier, samt at brolægningen på Ny Carlsberg Vej udgår af fredningen.

Lagerbygning 3. Da de bærende fredningsværdier overvejende ligger i bygningens ydre finder Carlsberg ikke at bygningen bør fredes, men at den udpeges som bevaringsværdig.

Siloer til Bryghuset. Carlsberg finder ikke, at siloerne har kulturhistoriske fredningsværdier, og da fredningen æstetisk vil forringe udnyttelsen af det planlagte byrum samt forringe afviklingen af trafikken, foreslår Carlsberg, at siloerne ikke fredes.

Elefantporten. Carlsberg finder, at en opretholdelse af færdsel gennem porten kan blive urealistisk, hvis der kommer forskellige ejere/lejere på hver side af Elefantporten og foreslår, at dette vilkår udgår af fredningen. Endvidere henvises til ovenstående bemærkninger (i relation til Malteri og maltmagasiner) om brolægningen på Ny Carlsberg Vej.

Carlsberg Group’s yderligere bemærkninger

Derudover er Carlsberg Group med brev af 31. marts 2009, som en fortsættelse af den løbende dialog om fredningerne, kommet med kommentarer til et tidligere udkast til afgørelse om fredningsudvidelsen. Disse kommentarer vedrører mulighederne for at opføre ny bebyggelse tæt på Kridttårn og vagtbygning, muligheden for at etablere en cykelsti langs Ny Carlsberg Vej samt at en sikring af inventar i sidste ende afhænger af en konkret vurdering.

Kulturarvsstyrelsen har følgende kommentarer til de indkomne bemærkninger:

Vedr. Kridttårnet med vagtbygningen og Stjerneporten

Kulturarvsstyrelsen finder, at vagtbygningen er en afgørende del af den samlede enhed omkring Kridttårn og Stjerneport. Samtidig har styrelsens forståelse for, at etableringen af en tæt by ikke er forenelig med overholdelse en mere traditionel respektafstand til en fredet bygning. Kulturarvsstyrelsen er derfor indstillet på, at acceptere at der bliver bygget tæt på i vagtbygningen, men dog ikke tættere end at der fortsat er adgang til bygningens hovedindgang på sydsiden og at udsmykninger på bygningens syd- og vestsider, herunder peberbøssen (se note 2) på hjørnet mod nordvest forsat kan bevares og opleves. Endvidere er Kulturarvsstyrelsen indstillet på at acceptere en afkortning af muren øst for vagtbygningen, så den flugter med bygningen.

Kulturarvsstyrelsen vil ikke modsætte sig en flytning af Stjerneporten af hensyn til den kommende trafik, men styrelsen finder, at porten hører til i Kridttårnet og vagtbygningens umiddelbare nærhed. Der skal arbejdes videre med en placering af porten tættere på vagtbygningen. En sammenbygning af ny bebyggelse med vagtbygningen er ikke mulig på grund af bygningernes udformning, så en placering umiddelbart vest for vagtbygningen kunne være en løsning.

Vedr. belægningen af Ny Carlsberg Vej

Kulturarvsstyrelsen finder, at det rum der er skab imellem Elefantporten og Dipylon er et for Carlsberg meget centralt og bevidst skabt rum. Kulturarvsstyrelsen er klar over, at den nuværende belægning, herunder fortovet ikke er oprindeligt, men finder at kørebanens granitbelægning er i fin overensstemmelse med de omgivende bygninger. Kulturarvsstyrelsen finder, at især fortovets belægning med fordel kan ændres, så rummet i højere grad samles.

Kulturarvsstyrelsen har derudover noteret sig, at der har været udtrykt bekymring for brostensbelægningens beskaffenhed til cykeltrafik og at det er af stor betydning for udviklingen på Carlsberg, at det bliver indbydende at cykle på Ny Carlsberg Vej.

Vedr. Malteri og Maltmagasiner

Kulturarvsstyrelsen er enig med Carlsberg i, at det ville være problematisk såfremt bygningens bærende fredningsværdi var knyttet til bygningernes anvendelse. Kulturarvsstyrelsens finder, at det alene vil være hensigtsmæssigt at fastholde bygningernes helt forskellige facadeudtryk for henholdsvis den bygning, der har været anvendt til beboelse, og den bygning, der har været anvendt til malteri og maltmagasiner. Imidlertid er bygningerne så forskellige, at det er vanskeligt at se, hvordan disse forskelle kunne udviskes, så Kulturarvsstyrelsen er indstillet på helt at udelade omtalen af bygningernes tidligere anvendelse under de bærende fredningsværdier.

Med de i høringsbrevet omtalte ”forsyningsrør” i bygningen henvises til de lodrette rør, som har fordelt malten igennem etagerne fra tagetagen til kælderen. Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at rørene bibeholdes i en række rum over hinanden.

Vedr. Lagerbygning 3

Kulturarvsstyrelsen finder det afgørende, at Lagerbygning 3 fredes som en af repræsentanterne for de nyere bryggeribygninger. Kulturarvsstyrelsen er dog indstillet på, at se positivt på etablering af åbninger i bygningens stueetage mod vest, etablering af dagslys samt eventuelt gennembrydning af enkelte dæk.

Vedr. siloer til Bryghuset

Kulturarvsstyrelsen finder, at siloerne er et væsentligt bidrag til forståelsen af udviklingen i Bryghusets produktion. Kulturarvsstyrelsen er dog indstillet på, at gives tilladelse til at fjerne adgangsbro, rørforbindelser m.m. som er placeret over og på siden af siloerne.

Vedr. Elefantporten/-tårnet

Med hensyn til brolægningen henvises der til det ovenfor anførte herom.

Videre er Kulturarvsstyrelsen indstillet på at frafalde formuleringen om, at adgang på tværs af porten bør opretholdes.  

Vedr. den høje skorsten

Kulturarvsstyrelsen forelagde forslag om fredning af den høje skorsten for Det Særlige Bygningssyn, som imidlertid ikke indstillede den til fredning. Såfremt skorstenen udpeges som bevaringsværdig er det Københavns Kommune, der som planlægningsmyndighed, skal tage stilling til om den skal kræves opretholdt. Kommunen er imidlertid ikke indstillet på at bevare skorstenen, da den står i et byggefelt i den kommende by. Kulturarvsstyrelsen ønsker på denne baggrund ikke at udpege skorstenen som bevaringsværdig.

Vedr. Hammershus

En af forudsætningerne for at kunne frede Hammershus er, at bygningen har været forelagt for Det Særlige Bygningssyn som fredningsemne. Kulturarvsstyrelsen har imidlertid ikke foreslået bygningen fredet, da den indvendigt er omfattende ændret. Der er således ikke bevaret indvendige anlæg eller inventar, som refererer til bygningens tidligere funktion som kedelhus.

Vedr. inventar i bygningerne, herunder B&W dieselmotor fra 1923 med tilhørende ammoniak-kompressorer

Det kan oplyses, at en udpegning af en bygning som bevaringsværdig, ikke kan sikre inventaret. En sådan udpegning rummer kun mulighed for at sikre bygningens ydre.

Til Carlsberg forslag om at udstyr, der er taget ud af brug, skal kunne flyttes til en alternativ placering udenfor Carlsberg kan Kulturarvsstyrelsen oplyse, at styrelsen principielt finder, at udstyr er med til at beskrive bygningernes funktion som bryggeri. Kulturarvsstyrelsen har forståelse for, at hvis alt inventar skulle bevares ville mange rum/bygninger kun meget vanskeligt kunne anvendes til andre formål. Omvendt finder Kulturarvsstyrelsen, at inventaret ofte er mere beskrivende for bygningernes tidligere anvendelse end selv bygningen, og at erfaringen viser, at bevaret inventar ofte er højt værdsat af eftertiden. Kulturarvsstyrelsen er indstillet på at tage stilling til hvilket inventar f.eks. i form af maskiner, rør m.m., der vil kunne tillades fjernet efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

I den forbindelse finder Kulturarvsstyrelsen, at B&W dieselmotor fra 1923 med tilhørende ammoniak-kompressorer er særdeles væsentlig for forståelsen af Kraftværket. Kulturarvsstyrelsen lægger således mere vægt på, at maskinen forbliver på sin oprindelige placering, end på at den fortsat vil kunne fungere. Endelig finder Kulturarvsstyrelsen, at det vil være et afgørende tab for såvel rummet som for forståelsen af bygningens funktion, såfremt maskinen fjernes.

2. Afgørelsen

Vedr. udpegning af bygninger som bevaringsværdige

Kulturarvsstyrelsen udpeger ingen bygninger som bevaringsværdige. Alle de bygninger (se note 3), som i Kulturarvsstyrelsens høringsbrev af 9. oktober 2008 blev foreslået udpeget som bevaringsværdige, er nu også udpeget som bevaringsværdige i den lokalplan for Carlsberg, som København Kommunes har vedtaget endeligt den 30. januar 2009. Kulturarvsstyrelsen kan, jf. § 18, stk. 5, i bygningsfredningsloven herefter ikke udpege bygningerne som bevaringsværdige 

Vedr. fredninger

Kulturarvsstyrelsen har som indledningsvis oplyst besluttet, at udvide de eksisterende bygningsfredninger på Carlsberg til også at gælde:

  • Kældrene under Den Røde Lagerbygning (1883) med forbindelsen til kældrene under Gl. Carlsberg,
  • Stjerneporten samt Kridttårnet med vagtbygningen med den tilhørende mur og det brolagte areal mellem mur og bolig (1883 af P.C. Bønecke),
  • Malteri og Maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Dipylon (Dobbeltporten (1892 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen under Dipylon og mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Bryghuset (1901 af Vilhelm Klein med senere ændringer), vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon, samt siloerne nord for Bryghuset,
  • Elefantporten (1901 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen under Elefantporten og mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Den Snoede Skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup, udført af murermester Beckmann),
  • Mineralvandsfabrikkens lagerbygning samt pergola syd herfor (1920-1927 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor),
  • Kraftværket (1923-29 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling, udvidet 1953),
  • Kedelhuset (1926 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, udvidet 1928),
  • De hængende Haver (1967/69 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling og planlægningsafdeling),
  • Haven foran Æresboligen (1851-1867 af Rudolph Rothe),
  • Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ingeniørfirmaet B. Højlund Rasmussen) samt
  • Carlsberg Laboratorium samt forstanderboliger mod nord og syd med tilhørende forbindelsesgange (1893-96 af F.C. Thomsen) samt indgangsparti bestående af fire portsøjler og låger.

Fredningen omfatter herefter:

Gl. Carlsberg (fra 1847):

  • Porthuset (1886-87 af C.F. Thomsen) samt støbejernsrækværket og portene mod Gl. Carlsbergvej. (Fredet 1996)
  • Bryghuset (1867 af N.S. Nebelong) og svalehuset med gærkældre (1859 af N.S. Nebelong, brændt og genopført 1867). (Fredet 1996)
  • Malteriet med lagerkældre (1856, brændt og genopført 1867 af N.S. Nebelong) samt det dermed sammenbyggede støbekartårn (1855-56, brændt og genopført 1867). (Fredet 1996)
  • Den søndre lagerbygning med lagerkældre (1855, brændt og genopført 1867, ombygget 1923-24 til funktionærboliger). (Fredet 1996)
  • Den nordre lagerbygning med lagerkældre (1847, ombygget 1862-63 og forhøjet med en etage 1875), kornmagasinet (1866, ombygget efter brand 1867 af N.S. Nebelong), kedelhuset (1875) og de to skorstene (1875 og 1879). (Fredet 1996) 
  • Stalden (1847 af H.C. Stilling, ombygget 1858), staldbygningen (1876). (Fredet 1996)
  • Køre hallen med lagerkældre (1878). (Fredet 1996)
  • Lagerbygninger med lagerkældre (1860/1868). (Fredet 1996)
  • Kørehallen med lagerkældre (1857-1860, ombygget til lagerrum 1935, ombygget til stald 1991). (Fredet 1996)
  • Hovedbygningen (Æresboligen) med den tilhørende mur mod nord (1853-54 af N.S. Nebelong). (Fredet 1996)
  • vinterhaven (1858 af P.C. Bønnecke). (Fredet 1996)  
  • Pompeji (1876 af Bønnecke) samt den italienske pergola (1851) syd for Pompeji og den søndre lagerbygning. (Fredet 1996)

samt

  • Haven foran Æresboligen (1851-1867 af Rudolph Rothe).

Mellembryggeriet (fra 1870):

  • Kældrene under Den Røde Lagerbygning (1883) med forbindelsen til kældrene under Gl. Carlsberg.

De fra 1882 sammenlagte bryggerier (Gl. Carlsberg og Mellembryggeriet):

  • Stjerneporten samt Kridttårnet med vagtbygningen med den tilhørende mur og det brolagte areal mellem mur og bolig (1883 af P.C. Bønecke)

Ny Carlsberg (fra 1880):

  • Malteri og Maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Dipylon (Dobbeltporten (1892 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen under Dipylon og mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Den Snoede Skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup, udført af murermester Beckmann).
  • Carl Jacobsens villa (1890-92), indkørslen med port, den sydlige del af haven med skulpturer og Den Venetianske Tepavillon (1895) samt Ishuset (1896) (alle af Hack Kampmann). (Fredet 1996).
  • Kvaltek-, kontor- og laboratoriebygningen (1873, ombygget 1901 af Hack Kampmann). (Fredet 1996).
  • Elefantporten (1901 af Vilhelm Dahlerup) samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen under Elefantporten og mellem Elefantporten og Dipylon,
  • Bryghuset (1901 af Vilhelm Klein med senere ændringer), vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon, samt siloerne nord for Bryghuset,
  • Vagttårnet (1905 af Hack Kampmann), museumsbygningen, Glyptoteket (1885-95 af Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann). (Fredet 1996).

Det efter 1902 samlede Carlsberg:

  • Mineralvandsfabrikkens lagerbygning samt pergola syd herfor (1920-1927 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor),
  • Kraftværket (1923-29 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling, udvidet 1953),
  • Kedelhuset (1926 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, udvidet 1928),
  • De hængende Haver (1967/69 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling og planlægningsafdeling),
  • Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ingeniørfirmaet B. Højlund Rasmussen) samt

Andet

  • Carlsberg Laboratorium samt forstanderboliger mod nord og syd med tilhørende forbindelsesgange (1893-96 af F.C. Thomsen) samt indgangsparti bestående af fire portsøjler og låger.

3. Begrundelse for fredningen af de enkelte anlæg

Kældrene under Den Røde Lagerbygning (1883 af C.F. Thomsen) med forbindelsen til kældrene under Gl. Carlsberg

Kulturarvsstyrelsen finder, at kældrene under den røde lagerbygning beliggende øst for Gl. Carlsberg Vej har de kultur­historiske værdier, der kan begrunde en fredning af dem og deres forbindelse til de allerede fredede kældre under Gl. Carlsberg.

Muligheden for etablering af sådanne kældre var hovedbegrundelsen for J.C. Jacobsens beslutning om placering af sit bryggeri Gl. Carlsberg. Da kapaciteten her nødvendiggjorde opførelse af et nyt bryggeri, var etablering af kældre med en konstant temperatur stadig en afgørende forudsætning for en stabil produktion af undergæret øl.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især ligger i opretholdelsen af de nederste hvælvede kældre samt i opretholdelsen af forbindelsen til de allerede fredede kældre under Gl. Carlsberg.

Kridttårnet med vagtbygningen og Stjerneporten (1883 af P.C. Bønecke)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Stjerneporten og Kridttårnet med vagtbygning med tilhørende mur og brolagt areal mellem mur og bolig (1883 af P.C. Bønecke), beliggende på Pasteursvej har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Begrundelsen er bygningernes betydning i Carlsbergs historie, fortællingen om sammenlægningen af Gl. Carlsberg og Mellembryggeriet samt ikke mindst om den historiske adskillelse i forhold til Ny Carlsberg. Både port og tårn har i en årrække været anvendt som symboler i Carlsbergs markedsføring.

Kulturarvsstyrelsen finder, at vagtbygningen er en afgørende del af den samlede enhed omkring Kridttårn og Stjerneport. Bygningernes bærende fredningsværdier ligger især i bygningernes ydre.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres.

Kulturarvsstyrelsen har forståelse for, at etableringen af en tæt by ikke er forenelig med overholdelse en mere traditionel respektafstand til en fredet bygning og er derfor indstillet på, at acceptere at der bliver bygget tæt på i vagtbygningen, men dog ikke tættere end at der fortsat er adgang til bygningens hovedindgang på sydsiden og at udsmykninger på bygningens syd- og vestsider, herunder peberbøssen på hjørnet mod nordvest forsat kan bevares og opleves. Endvidere er Kulturarvsstyrelsen indstillet på at acceptere en afkortning af muren øst for vagtbygningen, så den flugter med bygningen.

  • Endelig er Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, at porten kan flyttes til en anden placering i umiddelbar nærhed af Kridttårn og vagtbygning.

Malteri og maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup)

Kulturarvsstyrelsen finder, at malteri og maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup) beliggende Pasteursvej 2/Ny Carlsberg Vej samt brolægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon har såvel de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.  

Bygningen udgør sammen med Hammershus, Dipylon, Bryggeriet, Elefantporten og den snoede skorsten de ældste dele af Ny Carlsberg, og den indgår i den centrale del af Ny Carlsbergs ældste produktionsbygninger placeret mellem Dipylon og Elefantporten og overfor Bryghuset fra 1901. Den tunge lukkede bygning er med til at give passagen en rummelig tyngde.

Det med vandbeholder markerede hjørnetårn bidrager til den omfattende markering af hjørnerne med tårne på Carlsberg. Indvendigt er folkerummene og malteriet bevaret.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at man fremover opretholder de smalle gange med de metalbeslåede, nummererede døre i produktionsdelen.

Endvidere skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at man bibeholder hele eller dele af maskineriet i tagetagen samt bibeholder en række rum over hinanden samt de deri værende lodrette forsyningsrør, som fra loftsetagen har ledt malten til rum i alle etager.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.

Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, at der kan etableres dagslys i bygningen. Indtil færdiggørelsen af Bryghuset i 1901 rummede bygningen tillige maskincentral og bryghussal, begge med vinduer.

Endvidere har Kulturarvsstyrelsen noteret sig en bekymring for om brostensbelægningen er egnet til at cykle på. Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, under hensyntagen til fredningsværdierne, at medvirke til en løsning.

Dipylon (Dobbeltporten) (1892 af Vilhelm Dahlerup)

Kulturarvsstyrelsen finder Dipylon (Dobbeltporten) (1892 af Vilhelm Dahlerup) beliggende Ny Carlsberg Vej samt brolægningen på Ny Carlsberg Vej under Dipylon og på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon, har såvel de har de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bygningen er en af de mest bemærkelsesværdige bygninger på Ny Carlsberg og udgør sammen med malteri/maltmagasiner, Hammershus, Bryghuset fra 1901, Elefantporten og den snoede skorsten de ældste dele af Ny Carlsbergs produktionsbygninger.

Bygningen indgår i det markante rum, som skabes af malteri/maltmagasiner, Bryghuset og Elefantporten, som skaber mindelser om et middelalderligt gårdrum.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre med alle dekorationer samt til urværket, uret og klokkespillet.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at tavler, trapper m.m. bevares, samt at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres.

Endvidere har Kulturarvsstyrelsen noteret sig en bekymring for om brostensbelægningen er egnet til at cykle på. Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, under hensyntagen til fredningsværdierne, at medvirke til en løsning.

Bryghuset (1901 af Vilhelm Klein, udvidet 1920 af Carls Harild og ombygget 1949-65)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Bryghuset bestående af bryghus, maltmagasin mod øst, humlemagasin og gærkælder mod vest (1901 af Vilhelm Klein), udvidet mod nord (1920 af Carl Harild), alt ombygget fra 1949-65, brolægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon samt de syv siloer nord herfor har de har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bryghuset er med al dets udsmykning et velbevaret eksempel på den anekdotiske detailrigdom i arkitekturen, som karakteriserede 1890’erne i almindelighed, og som i særdeleshed kom til udtryk i Carl Jacobsens bygninger.

Bygningen udgør sammen med Hammershus, malteri og maltmagasiner, Dipylon, Elefantporten og den snoede skorsten de centrale og ældste dele af Ny Carlsberg.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til Bryghusets, facader mod Ny Carlsberg Vej (dvs. facaderne på maltmagasin, Bryghus samt humlemagasin og gærkælder), de indvendige ældre, nagelfaste dele i selve bryghussalen, samt trappen og kedlerne. Kulturarvsstyrelsen vil dog på baggrund af et konkret projekt tage stilling til om enkelte kedler kan tillades nedtaget.

Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at de to trapper i henholdsvis maltmagasin og humlemagasin/gær­kælder bevares samt at indvendige rumstrukturer og oprindelige materialeholdninger respekteres.

Endvidere har Kulturarvsstyrelsen noteret sig en bekymring for om brostensbelægningen er egnet til at cykle på. Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, under hensyntagen til fredningsværdierne, at medvirke til en løsning.

Endelig finder Kulturarvsstyrelsen, at siloerne nord for Bryghuset bidrager til fortællingen om de gennem årene ændrede produktionsvilkår og muligheder. Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, at give tilladelse til at fjerne adgangsbro, rørforbindelser m.m., som er placeret over og på siden af siloerne.

Elefantporten/-tårnet (1901 af Vilhelm Dahlerup)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Elefantporten/-tårnet (1901 af Vilhelm Dahlerup) ombygget 1960, beliggende Ny Carlsberg Vej samt brolægningen på Ny Carlsberg Vej under Elefantporten og på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bygningen er et velbevaret eksempel på den anekdotiske detailrigdom i arkitekturen, som karakteriserede 1890’erne i almindelighed og Carl Jacobsens bygninger i særdeleshed.

Bygningen er i dag det mest kendte vartegn for Carlsberg. Den er da også en af de mest bemærkelsesværdige bygninger på Ny Carlsberg og udgør sammen med malteri og maltmagasiner, Hammershus, Bryghuset fra 1901, Dipylon og den snoede skorsten de centrale og ældste dele af Ny Carlsbergs produktionsbygninger.

Kulturarvsstyrelsen finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre med alle dens dekorationer, herunder figurer, lanterner m.m.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres.

Endvidere har Kulturarvsstyrelsen noteret sig en bekymring for om brostensbelægningen er egnet til at cykle på. Kulturarvsstyrelsen er indstillet på, under hensyntagen til fredningsværdierne, at medvirke til en løsning.

Den Snoede Skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup, udført af murermester Beckmann)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Den Snoede Skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup og udført af murermester Beckmann) beliggende ved Kedelhuset fra 1926 har såvel de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Skorstenen er helt udsædvanligt kunstfærdigt udført. Derudover udgør den sammen med Hammershus, Dipylon, Bryghuset og Elefantporten de centrale og ældste dele af Ny Carlsberg.

Kulturarvsstyrelsen finder, at Den Snoede Skorstens bærende fredningsværdier knytter sig til skorstenens ydre i dens fulde højde med alle dekorationer og skulpturer.

Kulturarvsstyrelsen henstiller, at skorstenens placering som et vartegn i området opretholdes, og at den friholdes for bebyggelse i den kommende by.

Mineralvandsfabrikkens lagerbygning samt pergolaen syd herfor (1920-27 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Mineralvandsfabrikkens lagerbygning og den syd herfor liggende pergola (1920-1927 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, v/afdelingsleder civ.ing. V.B. Fogtmann og fra 1926 ved civ.ing. R. Genefke) belig­gende på Patearsvej har såvel de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Mineralvandsfabrikken hørte, som den fremstod i 1927, sammen med Kraftværket, Kedelhuset og Københavns Politigård til nogen af landets fineste eksempler på overgangen fra nyklassicismen til funktionalisme. Imidlertid har ombygningerne af Mineralvandsfabrikkens aftapningshal, folkebygning og essensbygning været så omfattende, at bygningernes funktion og/eller samlede udtryk er så ændret, at kun lagerbygningen og den syd herfor liggende pergola fredes.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier i lagerhallen både knytter sig til bygningens ydre og til de store rum med de klassicistisk udformede, fritstående søjler.

Derudover anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at elementer i form af trapper, gelændere, døre og porte fra bygningens anvendelse som produktionsbygning bibeholdes. 

Kulturarvsstyrelsen vægter tillige, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.

Kraftværket (1923-29 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, udvidet 1953)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Kraftværket bestående af vandtårnet, maskinhuset og fordamper­bygningen (1923-1929 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor v/afdelingsleder civ.ing. R. Genefke, udvidet 1953), beliggende på Pasteursvej har de har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bygningen hører sammen med Kedelhuset og Københavns Politigård til nogle af landets fineste eksempler på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme. Kraftværket, hvor maskinhuset er udvidet i 1953, står i store træk som ved opførelsen. Den umiddelbart største ændring er nedtagningen i 1980 af den med neonrør beklædte obeliskmast.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til kraftværkets facader mod vest og øst samt til kraftværkets store, indre rum med de to løbekraner, de tre fritstående granitsøjler, den omgivende gallerigang med markering af udgang mod trappehus, gulvfliser, vægbeklædning af marmor og værkførerrum i marmor samt den oprindelige B&W dieselmotor fra 1923 med tilhørende to ammoniak-kompressorer.

Videre finder Kulturarvsstyrelsen, at indretning og udstyr i trappehuset mellem vandtårn og maskinhus samt i trappehuset til fordamperbygningen indeholder bærende fredningsværdier.

Endvidere skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at de i maskinhallen i perioden 1950-1965 opstillede maskiner ligeledes bevares. Det drejer sig om turbo-generator 3 bbc 1953 vekselstrøm (delvist nedtaget), turbo-generator 4 bbc 1963 vekselstrøm, dieselgenerator 1 B&W 1962 vekselstrøm og dieselgenerator 1 og 2 B&W 1962 vekselstrøm. Ligeledes anbefales det, at ventilationstårne på maskinhusets tag fra bygningens 1. etape, samt at udvalgte tekniske installationer, målerskabe m.m. langs vægge i kælder bevares.

Tilsvarende anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at udvalgte tekniske installationer til den nuværende kulsyreproduktion i den tidligere fordamperbygning bevares. 

Ligesom Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at oprindelige trapper og gelændere, udvalgte ud- og indvendige døre m.m. i vandtårn bevares.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.

Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at den med neonrør beklædte obelisk genetableres, samt at forbindelsesgangen mellem kraftværk og kedelhus nedtages.

Endelig er Kulturarvsstyrelsen indstillet på, at der i højere grad kan etableres dagslys i fordamperbygningen ved eventuelt at sætte vinduer i de blændede felter i østfacaden.

Kedelhuset (1926 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, udvidet 1928)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Kedelhuset (1926 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor, v/afdelingsleder civ.ing. R. Genefke, udvidet 1928), beliggende på den tidligere H1 Vej har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Kedelhuset er med sin avancerede konstruktion i en klassisk moduleret bygningskrop ikke bare en af Carl Harilds mest vellykkede industribygninger, men også en af periodens væsentligste arkitekturværker.

Bygningen hører sammen med Kraftværket og Københavns Politigård til nogle af landets fineste eksempler på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens konstruktion og ydre, herunder de fire markante skorstene.

Derudover anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at de oprindelige trapper, højtsiddende forbindelsesgange, ældre skilte m.m. bevares. Videre finder Kulturarvsstyrelsen det ønskeligt, at det mod vestgavlen værende trappesystem og ældre kedel bibeholdes.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.

Endelig er Kulturarvsstyrelsen indstillet på at acceptere åbninger fra bygningens kælderetage ud mod den tidligere H1 Vej i de nuværende blændinger. 

De Hængende Haver (1967/69 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsberg projekteringsafdeling og planlægningsafdeling)

Kulturarvsstyrelsen finder, at De Hængende Haver (1967-1969 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling v/afdelingsleder civ.ing. E. Rastrup og planlægningsafdeling v/afdelingsleder civ.ing. P. Dalberg-Hansen), beliggende Vesterfælledvej har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bygningen udtrykker på fremragende vis den kobling mellem rationelt industribyggeri og en elegant afslutning af haverummet til den store private have foran Æresboligen.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til de krumme, lukkede mure mod haven og taghaverne.

Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at facadens lukkede karakter bevares, og at beplantningen i taghaverne genetableres.

Derudover anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at bygningens detaljer og særligt inventar i form af tavler m.m. bevares.

Kulturarvsstyrelsen er indstillet på at acceptere nedbrydninger af dele af bygningens østlig ende med henblik på etablering af hovedindfaldsvej til den ny bydel og nedkørsel til parkeringsanlæg.

Haven foran Æresboligen (1851-1867 af Rudolph Rothe)

Kulturarvsstyrelsen finder, at haven foran Æresboligen/Akademiets Have (1851-1867 af Rudolph Rothe), øst for Gl. Carlsberg Vej, Carlsberg har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Kulturarvsstyrelsen finder, at haven indgår som en væsentlig del af helheden omkring Æresboligen og mellem Æresboligen og De Hængende Haver. Dertil kommer, at haven i sig selv er et velbevaret eksempel på en romantisk have fra midten af 1800-tallet, som ellers kun er bevaret i for­bindelsen med større gårde og godser på landet.

Haven udgør en integreret del af Carlsbergs historie, dels som en fortælling om den betydning grundlæggeren J.C. Jacobsen tillagde det at have sin store private have midt i sin virksomhed, dels fordi det er den opgravede jord fra kældrene, som er anvendt til at skabe det kuperede terræn, herunder til etablering af de for tiden så typiske stenbede. 

Derudover rummer haven en for sin tid karaktergivende beplantning med diverse eksoter og nåletræer.

Kulturarvsstyrelsen finder, at haven trods forenkling og afkortning mod øst fortsat indeholder meget væsentlig kulturhistoriske værdier.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til det aksiale anlæg mellem Æresboligen og De Hængende Haver, til det krumme stenbed i havens sydlige del, det store stenparti (bjergene) i havens nordøstlige del og til opretholdelsen af havens karakteristiske, solitære, eksotiske træer.

Derudover værdsætter Kulturarvsstyrelsen, planerne om at genetablere den tidligere sø mod nordøst. Ligesom Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at andre sløjfede dele af det oprindelige anlæg overvejes genetableret, som led i en forståelse af den kulturepoke som haven var en del af.

Kulturarvsstyrelsen anbefaler i øvrigt, at der udarbejdes et forslag til istandsættelse af haven, som med udgangspunkt i dens kulturhistorie i form med geometriske mønster, karakteristiske planter, bede m.m. tilpasser haven til den kommende ændrede og udvidede brug.

Kulturarvsstyrelsen er indstillet på at acceptere en udvidelse af hestefolden i havens nordvestligste hjørne samt bebyggelse umiddelbart nord for haven og i havens nordvestlige hjørne.

Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ingeniørfirmaet B. Højlund Rasmussen)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ingeniør firmaet B. Højlund Rasmussen) beliggende Pasteursvej har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bygningen føjer sig til rækken af nyere selvstændige produktionsbygninger af høj arkitektonisk værdi, som karakteriserer Carlsberg. Bygningen illustrer samtidig endnu et led i den teknologiske udvikling for opbevaring og behandling af øllen.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier både knytter sig til bygningens ydre, herunder de markante guldskiver, og til opretholdelsen af søjle-dragersystemet med dobbelt søjler.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at man fremover opretholder overflader i form af fliser, elevatordøre m.m. i gennemgange og trappeopgange, samt at kaklerne på facadens stueetage bevares.

Videre vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.

Endelig er Kulturarvsstyrelsen indstillet på – på baggrund af en konkret vurdering - at se positivt på etablering af åbninger i bygningens stueetage mod vest, etablering af dagslys samt eventuelt gennembrydning af enkelte dæk.

Carlsbergs Laboratorium (1893-96 af F.C. Thomsen)

Kulturarvsstyrelsen finder, at Carlsberg Laboratorium samt forstanderboliger mod nord og syd med tilhørende forbindelsesgange (1893-96 af F.C. Thomsen) samt indgangsparti bestående af fire portsøjler og låger, beliggende Gl. Carlsberg Vej 10 har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bygningens udformning i italiensk renæssancestil med rigt dekorerede rum med marmorbeklædninger, udsøgte snedkerdetaljer m.m. viser den store betydning som Carlsberg har tillagt Laboratoriet og den dertil hørende forskning. Bygningen indgår både som en væsentlig del af den samlede del af Carlsberg og som et velbevaret anlæg fra den tid, hvor det var idealet at tage udgangspunkt i de klassiske stilepoker.

Hertil kommer, at bygningsanlægget er et af de tidlige anlæg indenfor den naturvidenskabelige forskning. Det lægger sig bygningsmæssigt på linje med Botaniske Institut og den gamle Polytekniske Læreanstalt, men udmærker sig ved at være den privat industris markering af videnskabens betydning i tiden.

Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til alle dele af bygningens ydre samt i det indre til opretholdelse af overflader i foyer, trappeopgang, møderum på 1. sal mod nord, opretholdelse af det oprindelige laboratorium og bibliotek i stueetagen, herunder snedkerinventaret samt oprindelige døre, gerichter og andre snedkerdetaljer.

Kulturarvsstyrelsen vægter, at man fremover opretholder ældre, nagelfast snedkerinventar i øvrige laboratorier og gange.

Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres. I den forbindelse anbefaler Kulturarvsstyrelsen, at de nedhængte lofter nedtages.

Endelig skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at haverummet mellem bygningerne og Gl. Carlsberg Vej bibeholdes, samt at statuen af J.C. Jacobsen bibeholdes i anlæggets symmetrilinje.

4. Klagevejledning

De kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klage­fristen er 4 uger fra den dag, De har modtaget dette brev.

Klagen skal sendes til Kulturarvsstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale.

5. Konsekvenser

En fredning betyder bl.a., at De skal søge Kulturarvsstyrelsen om en tilladelse, hvis De skal foretage bygningsarbejder eller lignende, der rækker ud over almindelig ved­lige­holdelse.

Det gælder også de ændringer, som Kulturarvsstyrelsen har tilkendegivet, at man er indstillet på at give tilladelse til.

Samtidig skal det understreges, at alt nagelfast inventar som udgangspunkt indgår i fredningen, og at evt. en flytning heraf, derfor forudsætter at der forinden foreligger en skriftlig tilladelse hertil fra Kulturarvsstyrelsen. Således vil en stillingtagen til om maskiner, rør m.m. vil kunne tillades fjernet, også afhænge af en konkret vurdering.

Dette følger af § 10 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

6. Annoncering og tinglysning

Kulturarvsstyrelsen vil annoncere beslutningen i det lokale distrikts- og/eller dagblad, og tinglyse fredningsudvidelsen. De vil modtage en kopi af tinglysningen, når den foreligger.

Bygningsfredningen skal respekteres af ejendommens ejer, brugere og andre indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er opnået.

Dette følger af § 7, stk. 3, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

 

Note 1: Lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Note 2: Konsolbårne hjørnetårne, som først begynder et stykke oppe på muren, kaldes ”peberbøsser”, hvis de er små og meget højtsiddende, jf.  ”Danske bygningsudtryk” fra 1983 af Kreditforeningen Danmark.

Note 3: Det drejer sig om: Den røde Lagerbygning (1883 af C.F. Thomsen), Hammershus (1879 og 1882 af Vilhelm Dahlerup), Administrationsbygningen (1903 af Vilhelm Klein) med haveanlæg og tilbygning (1936) med tårn, Mineralvandsfabrikkens aftapningshal, essensbygning og folkebygning, Ny Tap (1952-55 af Carlsbergs projekteringsafdeling) samt malteri og bygsilo (1961/65 af Svenn Eske Kristensen, Carlsbergs projekteringsafdeling og B. Højlund Rasmussen)

Siden er sidst opdateret: 01.06.2017


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)