Find dit hus

Er dit hus mere bevaringsværdigt end naboens? Eksisterer morfars barndomshjem endnu? Er Christiansborg fredet?

Hjemmesiden "Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (www.kulturarv.dk/fbb) - søg på danmarkskortet

Find svarene på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside ”Fredede og Bevaringsværdige Bygninger” – i daglig tale: FBB.

Fra forsiden af hjemmesiden kan man søge på en hvilken som helst adresse i Danmark og få oplysninger om den eller de pågældende bygninger. Man kan også klikke sig videre til danmarkskortet og her zoome ind på et bestemt område af landet. Endelig kan kan søge på en sag ved f.eks. at skrive "Christiansborg", "Rundetårn", "rådhus" eller "skole".

Den avancerede søgning giver mulighed for at kombinere forskellige kriterier. 

Fredede bygninger

For de ca. 9000 fredede bygninger indeholder FBB sagsoplysninger om fredningens omfang, bygningens arkitekt, opførelsesår, historie mv.

Vil man gerne have et overblik over alle fredede bygninger i en kommune, kan man vælge ”Fredningslisten”. Her foretager systemet en automatisk søgning i databasen og sammensætter en kortfattet og udskriftsvenlig oversigt over de fredede bygninger.

Bevaringsværdige bygninger

Flere end 350.000 bygninger over hele landet har fået deres bevaringsværdi registreret. I FBB kan man se, hvilke bygninger der har høj, middel eller lav bevaringsværdi. Bygningernes bevaringsværdi bliver angivet på en skala fra 1-9, hvor 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 er middel, og 7-9 er lav.

Grundlaget for bevaringsvurderingen er den såkaldte SAVE-metode ("Survey of Architectural Values in the Environment"), som man fra 1990 har benyttet i kommune- og kulturarvsatlas. I alt er der udgivet ca. 75 atlas, og registreringerne herfra kan ses i FBB. En del kommuner er desuden i gang med at foretage nye bevaringsvurderinger, som de selv lægger ind i FBB.

Kommunerne bruger bl.a. bevaringsvurderingerne til at udpege bevaringsværdige huse i kommune- og lokalplaner samt i byggesagsbehandlingen. Endelig har flere kommuner registreret de bygninger, der i en lokalplan er udpeget som bevaringsværdige, i FBB. Disse bygninger fremstår på kortet med en særlig orangerød signatur. Læs mere om bevaringsværdige huse.

BBR-oplysninger

FBB er forbundet med Bygnings- og Boligregisteret (BBR), således at basisoplysningerne herfra bliver vist for alle bygninger. Hvis en bygning hverken er fredet eller har fået registreret sin bevaringsværdi, vil man kun se BBR-oplysningerne i FBB.

Kort og fotografier

På danmarkskortet kan man få bygningerne vist på forskellige kort, bl.a. historiske kort fra forskellige perioder og aktuelle luftfotos.

FBB indeholder ca. 160.000 offentligt tilgængelige bygningsfotografier. De fleste er optaget i forbindelse med kommune- og kulturarvsatlas, men antallet øges til stadighed ved, at kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen lægger nye billeder ind.  

Har du spørgsmål?

Hvis det drejer sig om en fredet bygning, skal du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen, postbyg@remove-this.slks.dk.

Drejer det sig om bevaringsvurderede huse, er det den enkelte kommune, der kan svare på spørgsmål.

Endelig kan man skrive til fbb-support@remove-this.slks.dk, hvis der er tekniske spørgsmål eller problemer med hjemmesiden.

Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, www.kulturarv.dk/fbb

Siden er sidst opdateret: 24.05.2018

Video-guides

Få video-svar og gode råd til, hvordan du bedst passer på dit fredede hus. Kulturstyrelsen præsenterer film, der hver især giver svar på typiske spørgsmål om fredede bygninger.

Se videoerne her


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)