Bevaringsværdige huse

Udsigt fra det fredede klokketårn i Faaborg. Den gamle købstad har mange fredede og bevaringsværdige bygninger.

Ud over de fredede bygninger udgør også de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af den danske kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie.

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene omhandler bygningens ydre.

Kommunerne har ansvaret

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne. Kommunerne har også mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på bevaringsværdige bygninger.

Slots- og Kulturstyrelsen kan ligeledes udpege bygninger som bevaringsværdige, jf. bygningsfredningslovens § 19. Retsvirkningerne af styrelsens udpegning af bevaringsværdige bygninger er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning i kommuneplanen.

Om nedrivning

Disse retsvirkninger fremgår af bygningsfredningslovens § 18 og indebærer en offentlighedsprocedure, før kommunalbestyrelsen evt. giver tilladelse til nedrivning. I særlige tilfælde kan styrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

I Danmark findes der ca. 300.000 bygninger, der vurderes at have høj bevaringsværdi. Heraf er kun ca. 100.000 udpeget som bevaringsværdige, mens der er godt 9.000 fredede bygninger.

Bygningskultur 2015

For at sætte fokus på de bevaringsværdige bygninger har Kulturstyrelsen og Realdania med projektet Bygningskultur 2015 igangsat et initiativ rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Initiativet skal styrke og fremtidssikre håndtering af bygningsarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner.

Slots- og Kulturstyrelsen gennemgår frem til 2015 alle Danmarks fredede bygninger og tilbyder ejerne frivillige handlingsplaner, så bygningerne kan udvikle sig, og værdierne sikres. Bygningskultur 2015 vil samtidig med dette bidrage positivt til kommuner og ejeres arbejde med de bevaringsværdige bygninger. Over halvdelen af landets kommuner har allerede meldt sig ind i Bygningskultur 2015's netværk. Disse kommuner vil i de kommende fem år blive tilbudt både rådgivning, kurser, studieture m.m. og spille en aktiv rolle i arbejdet med at skabe ny viden og nye redskaber til arbejdet med bygningskulturarv.

 Se www.Bygningskultur2015.dk

Siden er sidst opdateret: 08.09.2017

Video-guides

Få video-svar og gode råd til, hvordan du bedst passer på dit fredede hus. Kulturstyrelsen præsenterer film, der hver især giver svar på typiske spørgsmål om fredede bygninger.

Se videoerne her


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookiepolitik

(dialogboks slutter)