Professionshøjskolernes status som lovbiblioteker

1. Aftalen af 5. marts 2010

Med virkning fra 1. januar 2010 har Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Undervisningsministeriet den 5. marts 2010 indgået aftale om professionshøjskolernes bibliotekers status som lovbiblioteker.

Aftalen består af kun fire paragraffer, hvortil knytter sig seks bilag, der nærmere beskriver regelgrundlaget og de praktiske konsekvenser for professionshøjskolebibliotekernes virksomhed som lovbiblioteker. I hovedtræk indebærer aftalen, at hver enkelt professionshøjskoles biblioteker samlet anses for ét lovbibliotek, der som minimum skal have ét betjeningssted med adgang for offentligheden for benyttelse på stedet og udlån af materialer. Professionshøjskolerne stiller endvidere deres materialer til rådighed for bibliotekernes almindelige lånesamarbejde.

Med hensyn til deltagelse i den nationale kørselsordning medfører aftalen, at professionshøjskolerne har fået tilbud om afhentning af biblioteksmaterialer fra et af de nationale knudepunkter som et alternativ til de øvrige måder, hvorpå et bibliotek kan deltage i kørselsordningen. På dette ene punkt omfatter aftalen også de øvrige lovbiblioteker på Undervisningsministeriets område, der har fået samme muligheder for anvendelse af kørselsordningen som professionshøjskolerne. Alle lovbiblioteker under Undervisningsministeriet deltager nu i kørselsordningen. 

Der er desuden som følge af aftalen iværksat initiativer til at lette professionshøjskolebibliotekernes indberetning af statistik til Styrelsen. 

2. Baggrunden for aftalen

Aftalen skal ses på baggrund af de fusioner, der i 2008 fandt sted på Undervisningsministeriets område mellem de daværende Centre for Videregående Uddannelser og enkelte lærer- og pædagogseminarier. Dette medførte, at en række af de såkaldte lovbiblioteker blev lagt sammen med andre statslige biblioteker under de nye professionshøjskoler. Samtidig var professionshøjskolerne blevet organiseret med en biblioteksleder for den enkelte professionshøjskoles biblioteker. Det måtte derfor afklares, om professionshøjskolernes biblioteker skulle have status som lovbiblioteker i fremtiden.   

Primo 2009 nedsattes en arbejdsgruppe med repræsentanter for Rektorkollegiets Sekretariat, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Undervisningsministeriet med henblik på en vurdering af professionshøjskolebibliotekernes fremtidige status. I arbejdsgruppen deltog også ad hoc en biblioteksleder fra en af professionshøjskolerne. 

For arbejdsgruppen stod det klart, at hvis professionshøjskolebibliotekerne fortsat skulle virke som lovbiblioteker, måtte der tages højde for en række praktiske konsekvenser, fx i relation til offentlighedens adgang til materialerne, de elektroniske låneveje, registrering og den nationale kørselsordning. Det var afgørende for arbejdsgruppen, at der blev fundet en samlet løsning for området, og at professionshøjskolerne bakkede op om løsningen. Arbejdsgruppen indstillede, at professionshøjskolebibliotekerne fortsat skulle være lovbiblioteker, og at det var mest hensigtsmæssigt at foretage en nærmere regulering ved aftale mellem parterne. Efter forelæggelse for professionshøjskolerne vedtog parterne arbejdsgruppens aftaleudkast.

3.  Aftalens betydning for bibliotekernes lånesamarbejde

At professionshøjskolebibliotekerne på linje med universitetssektorens biblioteker har fået status som lovbiblioteker, har signifikant betydning for de danske bibliotekers almindelige lånesamarbejde. Som helhed betragtet udgør professionshøjskolernes materialebestand et væsentligt bidrag til det samlede danske biblioteksvæsens ressourcer, og med den indgåede aftale omfatter bibliotekernes lånesamarbejde nu alle større uddannelsesbiblioteker. Det skal desuden påpeges, at da nogle professionshøjskoler ikke hidtil har omfattet lovbiblioteker, er der tale om en udvidelse af lånesamarbejdet.  

Ved bibliotekernes lånesamarbejde forstås almindeligvis de processer, der finder sted mellem bibliotekerne ved interurbanindlån og interurbanudlån. Formålet med lånesamarbejdet er ud fra et overordnet perspektiv at give borgerne videst mulig adgang til bibliotekernes materialer og services og at sikre en effektiv udnyttelse af disse ressourcer. Det giver sig selv, at det enkelte bibliotek ikke kan imødekomme behovet hos bibliotekets brugere, og at samarbejde mellem bibliotekerne derfor er grundlaget for et effektivt biblioteksvæsen, der hurtigst muligt kan give enhver adgang til bibliotekernes samlede informations- og vidensressourcer. Gennem lånesamarbejdet udfører folkebibliotekerne og de større statslige biblioteker (forsknings- og uddannelsesbibliotekerne) således i fællesskab den samfundsopgave at fremme information og uddannelse. 

Statens forsknings- og uddannelsesbiblioteker har imidlertid i sagens natur et mere begrænset sigte end folkebibliotekerne, idet de først og fremmest har til formål at betjene deres primære brugere – forskere, studerende m.fl. – og derfor også tilrettelægger deres indkøbspolitik i overensstemmelse hermed. Som et udslag heraf er det da også i bekendtgørelsen til biblioteksloven (bekendtgørelse nr. 30 af 10.1.2005) § 10 fastslået, at de statslige og statsstøttede biblioteker i særlige tilfælde kan prioritere betjeningen af bibliotekets primære brugere. I arbejdsgruppen var man opmærksom på de mulige konsekvenser af, at professionshøjskolebibliotekerne stiller deres samlede materialebestand til rådighed for fjernlån. Det blev derfor udtrykkeligt angivet i aftalen, at lovbiblioteker fortsat vil være placeret næstsidst i rækkefølgen af de elektroniske låneveje, således at der normalt ikke vil blive fremskaffet almindeligt forekommende materialer fra lovbibliotekerne.

Der har ikke været behov for lovgivningsmæssigt at udfærdige et særligt regelsæt for bibliotekernes lånesamarbejde, og bortset fra enkelte, mere generelle bestemmelser i bibliotekslovgivningen samt et sæt vejledende retningslinjer er området ikke genstand for regulering. Dette kan ses som et udtryk for, at lånesamarbejdet bedst varetages ved overenskomst og efter bibliotekernes praksis. Det var derfor også mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om professionshøjskolebibliotekernes status som lovbiblioteker blev afklaret ved en aftale inden for den nuværende bibliotekslovgivnings rammer. Den anvendte aftalemodel kan med fordel benyttes i fremtiden, når lovbiblioteker indgår i fusioner eller sammenlægninger på andre ministeriers områder. Som model udmærker aftalen sig ved mere eksplicit at beskrive lovbibliotekernes virksomhed, ligesom den tager stilling til en række rent praktiske forhold i tilknytning til lovbibliotekernes virksomhed. Aftalen kan i den forstand siges at have karakter af en konkret udfyldning af lovgrundlaget. Samtidig gør aftalen mellem Styrelsen og Undervisningsministeriet op med spørgsmålet om, hvorvidt det i henhold til bibliotekslovens § 13, stk. 2 indgår i vedkommende statslige biblioteks bevillingsmæssige forudsætninger, at det har status som lovbibliotek. Aftalen kan endvidere ses som et af de seneste eksempler på det bredere samarbejde, der finder sted mellem professionshøjskolerne og Styrelsen for Bibliotek og Medier, fx på licensområdet og i forbindelse med skolernes forhandling om kopiaftaler.

4. Lovbibliotekernes funktion og regulering

Udtrykket ”lovbiblioteker” er en populærbetegnelse for de statslige eller statsstøttede biblioteker, der står til rådighed for offentligheden og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde. Med betegnelsen sigtes givetvis til, at biblioteksloven (lovbekendtgørelse nr. 914 af 20.8.2008) i et vist omfang inddrager bibliotekerne under sit område, selvom loven ellers primært regulerer de kommunale folkebiblioteker.

Lovbibliotekerne omtales i bibliotekslovens § 13. Om de statslige biblioteker hedder det i § 13, stk. 2:
 
”Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse af på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket.”               

Et lovbiblioteks funktion er således at give enhver bruger adgang til at benytte og udlåne bibliotekets materialer på stedet, ligesom bibliotekets materialer stilles til rådighed for fjernlån via andre biblioteker.

Et statsligt bibliotek er ifølge bestemmelsen kun forpligtet til at stå til rådighed for offentligheden og til at deltage i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde som lovbibliotek, hvis denne opgave indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Det er imidlertid vanskeligt at bedømme, hvad der bevillingsmæssigt er forudsat for et statsligt uddannelses- eller forskningsbibliotek, da der som oftest ikke vil være tale om, at det pågældende bibliotek helt eller delvis omfattes af en driftsmæssig bevilling på finansloven. Flere af de af fusionerne omfattede lovbiblioteker havde således fx ikke en ”egen bevilling”, men havde alene del i vedkommende institutions samlede bevilling. Hvad der bevilges til biblioteksdrift, og hvad bevillingen til et bibliotek dækker over, afhænger ofte af forhandlinger internt i institutionen eller mellem institutionen og vedkommende ressortministerium. Forløbet frem til vedtagelse af biblioteksloven fra 2000 viser imidlertid, at man på baggrund af bl.a. Undervisningsministeriets udmelding om, at ministeriets biblioteker fortsat ville deltage i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, og at ministeriet ville sikre bevillingsmæssig dækning herfor, ikke anbefalede ændringer i regelgrundlaget. På den anden side er de statslige bibliotekers status som lovbiblioteker i praksis blevet fastlagt ved stiltiende overenskomst mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og vedkommende ressortministerium. På Undervisningsministeriets område er lovbibliotekernes status nu udtrykkeligt fastslået ved en aftale, der samtidig tager stilling til de væsentligste praktiske konsekvenser i forbindelse med lovbibliotekernes virksomhed.  

Siden er sidst opdateret: 12.10.2016


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

”På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.
Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om Slots- og Kulturstyrelsens cookiepolitik

(dialogboks slutter)