danZIG-profilen

Nedenfor findes danZIG-profilen - beskrivelse af Z39.50 i danske biblioteker.

Version 1.1 af 30. marts 1998 ved Leif Andresen

Indhold:

1. Forord
2. Hvad skal Z39.50 bruges til i danske biblioteker
3. Generel beskrivelse af implementering af Z39.50 i danske bibliotekssystemer
3.1 Indledning
3.2 Bibliografiske søgeatributter
3.3 Funktionsprofiler for bibliografisk søgning
3.4 Funktionstrin
3.5 Identifikation af lånere
3.6 Internationale aspekter
3.7 Stand alone Z39.50 clienter
4. Specifikation af samspil med Z39.50 mellem systemer
4.1 Adgangskontrol
4.2 Søgning
4.3 Listning
4.4 Fremvisning af bibliografiske poster
4.5 Fremvisning af beholdningsoplysninger og udlånsstatus
4.6 Bestilling af materiale
4.7 Levering af elektroniske dokumenter
4.8 Forespørgsel om status på bestillinger
4.9 Forespørgsel om status på lån - og evt. fornyelse
4.10 Udveksling af låneroplysninger
4.11 Vedligeholdelse af DanBib fra lokalsystemerne incl. bestilling af dataleverance
4.12 Udveksling af oplysninger om faciliteter, understøttede profiler m.v.
Bilag 1: Beskrivelse af tekniske profiler
Bilag 2: Kommissorium for danZIG
Bilag 3: Medlemmer af danZIG
Bilag 4: Versionsstyring

1. Forord

Den danske biblioteksverden står overfor udviklingen af samspil mellem netværk af bibliotekssystemer m.m.

Z39.50 en en standard, der kan anvendes i samspil mellem bibliotekssystemer, således at der mellem systemerne kan udveksles søgninger, bestillinger m.v. og således at brugeren ikke skal skifte til et andet system fordi der skal søges i et fremmed biblioteks base. Den brugergrænseflade brugeren møder, har ikke noget med Z39.50 at gøre. Brugerens møde med systemet vil være den grænseflade det lokale bibliotekssystem har.

Det er netop nu nødvendigt, at etablere en fælles forståelse af hvordan samspillet med bibliotekssystemer via Z39.50 skal ske. Stadig flere af bibliotekssystemerne kan understøtte Z39.50, og f.eks. i rapporten om Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek peges på Z39.50 som et vigtigt element.

Det er således at afgørende betydning for det fremtidige samarbejde mellem bibliotekerne, at der på det teknologiske fundament (Z39.50) er bygget de nødvendige profiler m.v., således at der kan sikres mulighed for et samspil mellem bibliotekssystemer på et højt niveau.

Der blev derfor i foråret 1997 under Statens Bibliotekstjeneste (nu Styrelsen for Bibliotek og Medier) nedsat en arbejdsgruppe: danZIG - dansk Z39.50 Implementerings Gruppe for at sikre erfaringsudvekslingen og forberede anbefalinger på de områder, som ikke er præciseret tilstrækkeligt i standarden.

Resultatet af denne gruppes arbejde er den her foreliggende danZIG-profil. Det overordnede formål med danZIG-profilen er at fungere retningsgivende for biblioteker og systemleverandører, som i den kommende tid skal udvikle og indføre Z39.50 for at sikre, at udfyldningen af standarden sker på en måde, så ressourcerne anvendes optimalt.

Endvidere skal danZIG-profilen sikre nogle præcise definitioner for de forskellige trin af Z39.50 for at sikre entydige aftaler mellem leverandører og biblioteker.

2. Hvad skal Z39.50 bruges til i danske biblioteker

I dette afsnit tages udgangspunkt i, hvordan søgning og bestilling i et netværksbaseret system tænkes at foregå set med brugerens øjne. Brugeren kan både være en biblioteksansat, en låner ved en publikumsskærm eller en låner ved hjemme-pcen. Der vil være forskellige rettigheder for disse, men med den rette snitflade vil der ikke være noget i vejen for at lade en låner selv bestille i andre biblioteker: de ønskede begrænsninger skal kunne håndteres af bibliotekssystemet.

Der er således tale om en beskrivelse, som både angiver brug af Z39.50 og funktioner i et bibliotekssystem, som giver en optimal udnyttelse af mulighederne. Dette afsnit er dermed i praksis den første udgave af en modelkravspecifikation for bibliotekssystemer om hvordan Z39.50 bør indføres i de enkelte bibliotekssystemer. Der er i dette afsnit alene omtalt hvordan brugeren vil opleve Z39.50, mens tekniske detaljer og administrative funktioner ikke er behandlet.

Her følger tre cases og derefter nogle kommentarer til disse. Selvom de tre cases kan se meget forskellige ud, så er den bagvedliggende brug af Z39.50 ikke forskellig - forskellen er den politisk/fagligt valgte bestillingspolitik. Mange folkebiblioteker vil således umiddelbart arbejde efter den første case for titel-verifikationer og lokaliseringer, mens en emnesøgning på højt niveau med fordel kan afgrænses til nogle specifikke biblioteker efter den anden case.

CASE 1: Fra lokalt bibliotek via DanBib til bibliotek med ledigt eksemplar

En bruger starter med at søge en titel i bibliotekets egen bestand. Ved negativt resultat skiftes DanBib-basen og søgningen gentages (med et klik på en knap). Ved positivt resultatet her gives en kommando i eget system, som medfører at der sendes statusforespørgsler til de relevante biblioteker og bestillingen effektures på det bibliotek, som der efter bibliotekets prioriteringsliste skal trækkes på først. For brugeren ved skærmen vil funktionen i normalsituationen være:

- søg i egen base
- med et klik: skift base og gentag i DanBib
- den bibliografiske post vises på skærmen
- afgivelse af bestil-kommando
- svar på skærm: Er bestilt i XX-bibliotek

Hvis det pågældende materiale ikke er tilgængeligt indenfor nogle givne rammer, vælges automatisk det sted, hvor reserveringskøen er kortest. Det vil give et svar som f.eks.:

- svar på skærm: Er reserveret i XX- bibliotek som nr. Y

Bag denne kortfattede skærmdialog gemmer der sig naturligvis en hel del politik og teknik. Det enkelte bibliotek vil have en politik for hvilke ting en bruger må gøre. Det kan f.eks. være at en registreret bruger selv må bestille et materiale i amtets biblioteker, hvis det vel og mærke ikke står på hylden i eget bibliotek.

Det enkelte bibliotek har i eget system sat en række tekniske parametre op:

- skal hele landet afsøges før der overgås til at vælge en plads i en kø eller kun i eget amt?
- hvis UBIS-udvalgets forslag om mulighed for betaling for visse interurbanlån indføres: en parameter for hvor lang ventetid som accepteres, før betaling foretrækkes.

En mere primitiv model, som evt. vil blive implementeret som første skridt, er at der sendes en statusforespørgsel til de mest relevante af de biblioteker med lokaliseringer. Som mest relevant betragtes f.eks. de tre biblioteker, som efter de gældende bestillingsveje skal benyttes først af det lånsøgende bibliotek. Som svar modtages statusoplysninger fra de disse biblioteker, hvorefter brugeren ud fra oplysninger om hjemmeværende og antal reserveringer vælger hvilket bibliotek, der skal bestilles i. Brugeren har mulighed for at bede om de næste biblioteker på listen.

For tidsskrifter kan det være nødvendigt at anvende den sidstnævnte mindre automatiske model i det omfang, at oplysninger om hvilke årgange m.v., som haves, ikke er tilstrækkeligt harmoniserede.

CASE 2: Fra lokalt bibliotek broadcast-søgning i flere biblioteker

Ved emnesøgning vil det ofte være relevant at rette sin søgning imod et afgrænset antal biblioteker. Ved søgning efter litteratur på højt fagligt niveau kan der således være for meget støj i fælleskataloget DanBib. Det kan enten ske ved at en gruppe biblioteker slår sig sammen om et virtuelt bibliotek eller ved at et bibliotek definerer forskellige grupper af biblioteker som de virtuelle biblioteker, som det pågældende bibliotek vil bruge ved emnesøgning.

En mulighed er, at et antal forskningsbiblioteker med fælles fagligt udgangspunkt laver en aftale om et fælles virtuelt bibliotek. Med et fælles virtuelt lånerregistre for en sådan gruppe biblioteket bliver det uden betydning for brugeren, hvor materialet rent fysisk befinder sig. Brugeren laver en søgning på samme måde som tidligere i eget bibliotekssystem: Den/de relevante titler findes og bestilles. Om noget materiale kommer fra det lokale institut eller fra et institut ved et andet universitet er uden betydning.

En anden mulighed er at et bibliotek har defineret et antal faglige virtuelle biblioteker, således at emnesøgninger indenfor nogle forud bestemte områder sker blandt et antal forskningsbiblioteker.

I begge tilfælde skal der ske en kontrol af om et bestilt materiale findes hjemme på lånerens eget bibliotek - og i så tilfælde placere bestillingen her i stedet.

CASE 3: Fra lokalt bibliotek med BASIS-kopi til ledigt eksemplar

I nogle tilfælde indeholder et bibliotekssystem lokaliseringsoplysninger fra andre biblioteker. Dette er er tilfældet for et antal folkebiblioteker, som har en fuld BASIS-kopi liggende som en del af eget bibliotekssystem. Her vil dialogen kunne se således ud:

- søg i egen base incl. BASIS-kopi
- den bibliografiske post vises på skærmen
- afgivelse af bestil-kommando
- svar på skærm: Er bestilt i XX-bibliotek

Her vil XX-bibliotek også kan være eget bibliotek. I så tilfælde kan visse brugere (pcere i publikumsareal) i stedet få beskeden: Materialet er hjemme og kan hentes på hylden.

Hvis det ønskede materiale ikke findes i folkebibliotekerne (og dermed i BASIS-kopien), gås der videre til DanBib, hvor søgningen automatisk foretages i base FORSK (da folkebibliotekerne i forvejen ville være afsøgt).

Kommentarer

I det bibliotekssystem, som modtager forespørgsel om udlånsstatus, udføres en beregning ud fra antal eksemplarer og antal reservationer, som giver "Forventet tidspunkt for leverance". Der fastlægges en anbefalet formel for beregning af omsætning af antal eksemplarer, antal reservering og lånetid til et tidspunkt. Disse oplysninger bruges af det lånesøgende bibliotekssystem til at beregne om materialet skal bestilles i det pågældende bibliotek. Kun hvis materialet bestilles, bliver de relevante oplysninger præsenteret for låneren.

For andre former for materiale kan det se anderledes ud: for elektronisk materiale kan svaret levering straks og for f.eks. telefaxede tidsskriftsartikler kan det være max. 2 timer.

Rent teknisk kan rækkefølgen i henhold til de gældende bestillingsveje enten håndteres som en trimmeopsætning i eget bibliotekssystem eller håndteres centralt i DanBib, således at DanBib udleverer en sorteret liste over biblioteksnumre.

Håndteringen af ikke-returnerbare dokumenter (elektroniske dokumenter og fotokopier) hører også med her, men er naturligvis mere enkelt.

3. Generel beskrivelse af implementering af Z39.50 i danske bibliotekssystemer

3.1 Indledning

Beskrivelsen af danZIG-profilen er i udkast behandlet af danZIG - dansk Z39.50 implementeringsgruppe. DanZIG har nedsat en profilgruppe med Poul Henrik Jørgensen, Lars Edinger, Sebastian Hammer og Leif Andresen som medlemmer. Denne gruppe har fungeret som baggrundsgruppe ved udarbejdelsen af publikationen.

DanZIG består af repræsentanter for de firmaer, som rent praktisk arbejder med Z39.50 - enten som systemleverandører eller som konsulenter. For at sikre en afbalancering af det tekniske og det bibliotekariske i arbejdsgruppen er der desuden et antal biblioteksrepræsentanter fra biblioteker, der ligeledes arbejder med indførsel af Z39.50.

Den overordnede vedligeholdelse af Z39.50 varetages formelt af Library of Congress Maintenance Agency page for International Standard Z39.50. I praksis træffes de nødvendige aftaler om udviklingen af Z39.50 i Z39.50 Implementors Group (ZIG), der holder møde 2-3 gange årligt.

I nærværende udgave af danZIG-profilen er håndteringen af beholdningsoplysninger ikke behandlet på tilstrækkeligt detaljeret niveau, idet der afventes en vedtagelse herom i ZIG-regi.

Det kan ikke på forhånd siges, hvor længe det vil vare før end at de her skitserede faciliteter er indført. Men her er angivet retningen for udviklingen af samspil imellem bibliotekssystemer.

Tanken er at etablere en fuldstændigt dækkende beskrivelse af samspil mellem danske bibliotekssystemer med henblik på at dække alle niveauer af samspil: fra simpel søgning på enkelte oplysninger til fuldt samspil med søgning på alle koder, bestillinger, udveksling af låneroplysninger og opdatering af fælleskatalog. Med et fuldt samspil tilstræbes at opnå de samme faciliteter, som der ville kunne opnås ved en traditionel indlogning i et fremmed bibliotekssystem.

Ved samspil mellem bibliotekssystemer skal der anvendes er en international standard, som giver en ramme for udveksling mellem to edb-systemer. Her bruges den amerikanske standard Z39.50, som er overtaget af den internationale standardiseringsorganisation ISO som ISO23950. Den brugergrænseflade brugeren møder, har altså ikke noget med Z39.50 at gøre. Brugerens møde med systemet vil være den grænseflade det lokale bibliotekssystem har.

Som server vil der altid være tale om et bibliotekssystem, mens clienten både kan være et andet bibliotekssystem eller en client på en pc, som fungerer fritstående. Hovedformålet med danZIG-profilen er at understøtte samspil mellem bibliotekssystemer - og dermed bibliotekssystem både som server og client - men enkeltstående clienter vil også med fordel kunne anvende profilen. Men den væsentligste pointe er, at en bruger af et bibliotekssystem kan arbejde i ét system og derfra med uændret brugergrænseflade kan skifte til andre systemer på samme måde som var der tale om skift mellem to baser i "eget" bibliotekssystem.

I denne beskrivelse er primært omtalt den situation, hvor en bruger af et bibliotekssystem via dette system søger og bestiller i et andet system. Derfor er clienten/eget bibliotek i den efterfølgende tekst omtalt som "lånsøgende bibliotek" og serveren/det fremmende bibliotek som "långivende bibliotek". Situationen med en stand-alone Z39.50 client er omtalt i et særskilt afsnit.

Her gives en ramme for samspil, som konkret vil blive udfyldt med tekniske specifikationer med bl.a. en Z39.50-profil. I denne version er nogle dele alene hensigtserklæringer, som vil blive udfyldt i løbet af den kommende tid i senere versioner.

DanZIG-profilen vil kunne tages i brug på forskellige niveauer. Men det er vigtigt at se det som et forløb med en stadigt stigende funktionalitet i samspillet mellem bibliotekssystemer.

Der vil også være forskellige mellem- og overgangsløsninger, f.eks. ved at nogle biblioteker i en startperiode ikke modtager bestillinger i eget system, men alene via DanBibs postkasse. Desuden vil der også fremover være forskelle mellem de tjenesteydelser, som forskellige biblioteker stiller til rådighed.

Håndtering af fjernlån skal ske efter ILL-standarderne ISO10160 og ISO10161, men sandsynligvis indkapslet i en Z39.50-funktionalitet.

Desuden skal det undersøges, om Z39.50 skal bruges til at overføre ordrer og anden kommunikation mellem biblioteker og materialeleverandører. I givet fald skal sådanne data omsættes til EDIFACT meddelelser i henhold til EDItEUR standarden.

Det bemærkes, at faciliteter omtalt i denne beskrivelse for en stor dels vedkommende skal udvikles i de lokale bibliotekssystemer.

Det er i danZIG besluttet at arbejde videre med spørgsmålet om håndtering af flerbindsværker (som ikke er omtalt nærmere) og håndtering af tidsskrifter (som her kun er sporadisk omtalt).

For versionsstyring henvises til bilag 4.

Nærværende beskrivelse er en funktionel beskrivelse beregnet for en bredere målgruppe. Den tekniske beskrivelse af danZIG-profilen foreligger på engelsk og den seneste udgave er DanZIG Z39.50 Profile v 1997-12-01. Den næste version skal svare til TRIN1 (se afsnit 3.4).

3.2 Bibliografiske søgeatributter

I Z39.50 anvendes nogle såkaldte attributter til at definere hvilke typer af data, en søgningen skal rettes imod. Der findes den såkaldet BIB-1, som er en liste over internationalt anerkendte bibliografiske attributter. Her er f.eks. defineret værdien 5 for Title-series. Rent logisk svarer en bibliografisk attribut til en søgekode, f.eks. se for serietitel.

Når der sendes en søgning afsted efter en serie-titel, sker der følgende:

- brugeren laver en søgning med den søgekode, som i eget system er serietitel
- bibliotekssystemet omsæter denne søgekode til værdien 5 (Title-series)

det fremmede bibliotekssystem modtager værdien 5 og omsætter denne til den søgekode, som i det pågældende system svarer til serietitel
Der er som led i danZIG-profilen lavet en teknisk opdeling af attributterne:

BIB-1 mapning

Her indgår alle de BIB-1 attributter, som svarer til en eller flere søgekoder i Praksisregler for søgeveje. I januar 1998 er der til BIB-1 på forslag fra Danmark blevet tilføjet en række nye bibliografiske attributter, således at DAN-1 (se nedenfor) ikke indeholder ikke særskilt danske søgeattributter.

Nationale danske udvidelser

Der er en række søgekoder, som repræsenterer data, som er specielle for danske biblioteker. Disse udvidelser defineres som en særskilt profil DAN-1, således at der ved søgninger både bruges den generelle BIB-1 og den særlige danske DAN-1.

Eksempler er DK5 og DBC emneord. Der defineres nogle særlige danske atributter svarende til disse søgekoder.

I bilag 1 er disse tekniske profiler beskrevet nærmere med angivelse af de søgekoder (jvf. praksisreglerne), som indgår.

Der er ved at tage udgangspunkt iPraksisregler for søgeveje taget udgangspunkt i en standard på vej ind, nemlig danMARC2. Men det skal understreges, at der også for andre katalogiseringsformater med tilhørende søgekoder kan opstilles tilsvarende tabeller. Det afgørende i forhold til brug af Z39.50 er ikke hvilket navn en søgekode har i et givet system, men at den er koblet til en USE defineret i et attributsæt. Hvis det i et givet søgesystem er muligt at søge på serietitel, er det ligegyldigt om denne har søgekoden se eller noget helt andet.

Det betyder således, at også bibliotekssystemer, som bruger en danMARC[1]-variant, uden større vanskeligheder kan definere nogle tilsvarende sammenhænge mellem søgekoder og danZIG-profilens attributsæt.

Det skal i en senere version af danZIG-profilen tages højde for at en række clienter på markedet alene kender USMARC og at nogle danske forskningsbiblioteker planlægger at anvende USMARC.

3.3 Funktionsprofiler for bibliografisk søgning

Der defineres et antal funktionsprofiler for søgning fra et basalt niveau til et fuldt udfoldet niveau, som modsvarer søgekoderne i Praksisregler for søgeveje. Imellem disse to niveauer kan defineres et antal andre profiler.

Det vil f.eks. kunne komme til at se således ud:

* Grund-profil

* Folkebiblioteks-standard

* Fagspecifikke profiler

* Forskningsbiblioteksstandard I

* Forskningsbiblioteksstandard II

* Alle attributter

Der er fastlagt følgende indhold af grund-profilen: Forfatter, titel, emne, alle felter, ISBN, ISSN, år, note og lokalt id-nummer

De øvrige funktionsprofiler er endnu ikke fastlagt og dermed heller ikke udfyldt. Det understreges, at der ikke er tale om en niveaudeling. Funktionsprofilerne imellem Grund-profil og Alle attributter vil være sideordnede og delvist overlappende. Formålet med disse nveauer er primært at et bibliotek kan præsentere sin service over en client. Det kan både være som almindelig tekstinformation og i en en form, som gør det muligt at en client bruger informationen til at trimme clienten. Fordelen vil være at clienten ikke vil sende søgninger afsted, som den så på forhånd ved vil være resultatløse.

Den bibliografiske grund-profil er en del af TRIN 0 i danZIG-profilen - mens at der allerede ved TRIN 1 er forudsat at alle attributter kan understøttes. Det er ikke det samme som at der er data tilstede i bibliotekssystemet, som kan tilfredsstille søgninger via alle nævnte attributter.

3.4 Funktionstrin

Der beskrives her et antal forskellige TRIN af danZIG-profilen. Udover at der er tale om forskellige funktionaliteter, er det primært at betragte som milepæle på vejen imod en fuld implementering. Det er endvidere formålet at lave nogle så nøjagtige beskrivelser, at de kan bruges i forbindelse med aftaler mellem biblioteker og systemleverandører.

Der vil være forskel på et biblioteks beskrivelse af trin og en leverandørs tilsvarende. En leverandør vil ikke kunne beskrive sin Z39.50 løsning som DanZIG-profil trin 1 uden at det fulde bibliografiske attributsæt understøttes; men et bibliotek kan beskrive sin service som værende på Trin 1 selvom ikke alle attributter understøttes - thi det afhænger af hvilke data, som det pågældende bibliotek har i sin database - har biblioteket ikke poster med CODEN, så kan man ikke bruge søgekode co = attributværdi 60. Men bibliotekernes behov for at præsentere deres service (herunder i relation til Z39.50) skal ikke håndteres ud fra funktionstrin, men snarere med funktionsprofiler (se foran i 3.3).

TRIN 0: "Pilot"- trinnet

Som minimum for at det er relevant at bruge en database via Z39.50 skal det være muligt at søge og vise poster. Søgning skal kunne ske på de vigtigste søgekoder defineret ovenfor som bibliografisk grund-profil. Visning af poster kan være et enkelt MARC-linieformat. Den normalt anvendte database skal have et standardnavn i Z39.50-opsætningen.

Pilot-trinnet er defineret for at have en entydig beskrivelse af en indledende opsætning af Z39.50 i danske biblioteker. Det er tanken af dette TRIN 0 skal udgå af beskrivelsen af danZIG-profilen i løbet af 1999.

Teknisk beskrivelse:

Der understøttes SEARCH med bibliografisk grund-profil

PRESENT med SUTRS eller et MARC-format

Navn på den/de primære bibliografiske databaser skal være XXDEFAULT.

TRIN 1: Grund-trinnet

Dette trin består af faciliteter fra trin 0 suppleret, således at funktionaliteten svarer mindst til funktionaliteten i DanWeb. Det skal være muligt at liste søgeord, se udlånsstatus og kunne afgive bestilling. Når der modtages en bestilling, skal der kunne svares på denne med en kvittering (svarende til DanBibs postkassekvitteringer). Endvidere skal danMARC2 og USMARC understøttes som udvekslingsformater.

Teknisk beskrivelse:

Der understøttes ACCESS CONTROL

SEARCH med fuld profil (BIB-1 og DAN-1).

PRESENT med danMARC2 og USMARC

SCAN med fuld profil

Extended Service ITEM ORDER

Navn på den/de primære bibliografiske databaser skal være XXDEFAULT.

TRIN 2: Kommende standard-niveau

Dette trin er endnu ikke endeligt defineret, hvilket først kan forventes at ske i løbet af foråret 1998. Udover faciliteterne i trin 1 vil det dreje sig om:

- en forfinelse af udlånsstatus og bestilling
- administration af fjernlån (ILL-forespørgsler)
- udveksling af låneroplysninger
- leverance af elektroniske dokumenter
- EXPLAIN med definerede typer

TRIN 3: Udvidede funktioner

Her forventes defineret et antal funktioner, der kan lægges over på det kommende standard-niveau:

- opdatering

3.5 Identifikation af lånere

Effektuering af bestillinger fra et andet bibliotekssystem forudsætter enten at det er det lånsøgende bibliotek, som skal stå som låner (d.v.s. som det interurbane lånesamarbejde fungerer nu) eller at den potentielle låner skal bestille i eget navn hos det långivende bibliotek.

En forudsætning for at et "fremmed" bibliotek kan modtage bestillinger med henblik på direkte fremsendelse til låneren, er at det långivende bibliotek enten kender låneren i forvejen eller kan modtage eller verificere de relevante låneroplysninger automatisk fra det lånsøgende bibliotek eller fra et centralt lånerregister.

I begge disse tilfælde vil det være en nødvendighed, at der etableres en fælles dansk norm for låneridentifikation. En sådan findes i praksis for personer med CPR-nummer og biblioteker med biblioteksnummer, men der er behov for en standard for låneridentifikationer for firmaer, foreninger og offentlige institutioner (og dele heraf). Som dele af offentlige institutioner vil også gælde personer ansat det pågældende sted, som låner i embeds medfør.

En funktion med automatisk overførsel af låneroplysninger kan enten ske i et system med et centralt fælles lånerregister, hvorfra de lokale systemer jævnligt ajourføres eller som et virtuelt lånerregister, hvor der opdateres mellem systemer. Uden et centralt register bør der også ske et check på ajourføringsdato for låneroplysninger, hver gang en låner identificerer sig i et fremmed system.

Løsningen på udveksling af låneroplysninger skal naturligvis være i overensstemmelse med registerloven.

Det fremgår af rapporten om Danmarks Elektroniske Forsningsbibliotek (DEF), at der skal etableres en koordineret brugeradministration for de 13 DEF-biblioteker. Det er væsentligt, at den valgte løsning er åben overfor landets øvrige biblioteker. Ved specifikationen af danZIG-profilen skal det derfor sikres, at både et meget snævert samarbejde mellem DEF-bibliotekerne og en gang-for-gang udveksling kan understøttes.

3.6 Internationale aspekter

En af formålene med at anvende Z39.50 er at kunne indgå i internationale sammenhænge. Derfor er der ved udarbejdelsen af den tekniske beskrivelse bygget på andre profiler:

- CENL-BIB-1 profil udarbejdet for CENL - Conference of National European Librarians

- DanZIG-profilens bibliografiske grund-niveau ligger tæt på ONE-profilen

- Specifikationerne bliver udformet i tæt samspil med ONE-2 projektet, hvor DBC er deltager

- Ved udarbejdelsen af de tekniske specifikationer har den finske profil givet stor inspiration.

Ved internationale opkald til et lokalt bibliotekssystem, som ikke understøtter USMARC, kan disse anvende Neutral Entry Point (DanBib) og via denne service som client få konverteret fra danMARC2 til USMARC.

Men det skal understreges, at der skal balanceres mellem kravene til internationalt samspil og kravene til et optimalt samarbejde mellem danske biblioteker. Der skal sikres mulighed for international adgang til danske biblioteksressourcer på højest muligt niveau og samtidigt skal danske bibliotekssystemer kunne arbejde sammen nationalt på højest muligt niveau, hvilket i sagens natur vil være et andet niveau med f.eks. mere specifikke søgemuligheder og mere automatiske rutiner i lånesamarbejdet.

3.7 Stand-alone Z39.50 clienter

Enkeltstående Z39.50 clienter skal også kunne bruges i forhold til et lokalt bibliotekssystem og imod DanBib. For søgning alene vil dette ikke give tekniske problemer, men en bruger på egen pc skal selv identificere sig som låner for at kunne afgive en bestilling. Ved bestilling af elektronisk materiale kunne leverance forudsætte at brugeren foretog en elektronisk betaling før leverance. Om brugeren bag en Z39.50-transaktion bliver behandlet som et bibliotek eller en Aenkeltstående@ bruger vil afhænge af lånerkategori i det anvendte bibliotekssystem.

Om enkeltstående Z39.50-clienter vil få adgang til DanBib vil afhænge af om den model for DanBib-for-folket, som er blevet skitseret af Dansk BiblioteksCenter, bliver til en politisk realitet.

4. Specifikation af samspil mellem systemer

4.1 Adgangskontrol

Ved opkald fra bibliotekssystem til bibliotekssystem er den maskinelle identifikation tilstrækkelig. For opkald fra stand alone clienter kan der evt. kræves en identitet før vedkommende gives rettigheder til bestillingskommandoer. Adgang til søgning og skan kan - som nu i de fleste bibliotekssystemmer - gives med anonym adgang.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Initialize of/eller evt. Access Control.

4.2 Søgning

Det er muligt at søge i fremmede baser med sine egne søgekoder. Samspillet med den fremmede base sker f.eks. ved at søgekoden ti omsættes til Z39.50 Attributten Title - og derefter i det fremmmede system til ti eller en anden søgekode (eller søgekoder) for titel. Der er i Z39.50 defineret et BIB-1 attributsæt, som indeholder en lang række attributter. BIB-1 er defineret til amerikanske forhold, hvilket vil sige at en del attributter ikke er relevante og at der til danske forhold i en fuldt udfoldet profil mangler nogle attributter.

Der defineres et antal niveauer for søgning fra et basalt niveau til et fuldt udfoldet niveau, som modsvarer søgekoderne i Praksisregler for søgeveje. Der henvises til en nærmere redegørelsen foran under afsnittet Niveauer for bibliografisk søgning.

Et lånsøgende bibliotek kan sætte sin Z39.50 applikation op, således at egne søgekoder omsættes til det långivende biblioteks søgekoder - også således at specifikke søgekoder omsættes til en mere generel søgekode. Dette vil f.eks. være relevant, hvis det långivende bibliotek alene understøtter grund-profilen.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Search.

4.3 Listning

Det skal være muligt at liste/skanne de samme søgekoder, som understøttes af søgning.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Scan.

4.4 Fremvisning af bibliografiske poster

Brugeren skal have fremvist den bibliografiske post i eget format. Rent praktisk håndteres dette ved at alle systemer anbefales at kunne konvertere fra USMARC og danMARC2 til eget system. Når et server-bibliotekssystem skal aflevere en post, har den fået at vide, hvilke formater i prioriteret rækkefølge, at client-bibliotekssystemet kan modtage.

D.v.s. at understøtter server danMARC2 og dette er 1. prioritet, så bliver posten udleveret i danMARC2 og clienten skal ikke konvertere før fremvisning.

Af hensyn til det nationale samarbejde skal danMARC2-formatet understøttes. Af hensyn til det internationale samarbejde og da mange stand-alone clienter kun vil kunne understøtte USMARC, anbefales det, at dette format også understøttes. Det skal dog bemærkes, at man til enhver tid vil kunne gå via Neutral Entry Point (DanBib) og via denne service som client få konverteret fra danMARC2 til USMARC.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Retrieval.

4.5 Fremvisning af beholdningsoplysninger og udlånsstatus

Her skal skelnes mellem beholdningsoplysninger i et lokalt bibliotekssystem og i fælleskataloget DanBib. Lokaliseringerne i DanBib vil i nogle tilfælde ikke skulle vises på skærmen, men alene anvendes af bibliotekssystemet til udvælgelse af hvilke biblioteker, som skal have sendt en forespørgsel om udlånsstatus.

Beholdningsoplysninger i et lokalt bibliotekssystem skal kunne fremvises i en summarisk form, således at brugeren har mulighed for at se om materialet er tilgængeligt - og derudfra foretage en bestilling. D.v.s. det lånsøgende bibliotekssystem skal modtage beholdningsoplysninger og fremvise disse, så brugeren kan beslutte sig.

For tidsskrifter gælder, at beholdning kan vises enten som detaljerede oplysninger (med angivelse af hvert hæfte) eller som summariske beholdningsoplysninger (jvf. ISO10324).

I samspillet mellem bibliotekssystemerne skal der udvikles nogle funktioner. Når et bibliotekssystem har forespørger om udlånsstatus på et materiale (trykt eller elektronisk) svares med disse oplysninger:

- Forventet tidspunkt for leverance

- Leveringsform (sendes med post, med bud, elektronisk etc.)

- Pris (antal kroner eller 0 kr)

- Udlånsperiode

Dette er en generel løsning, som forventes at blive den internationalt gældende.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Retrieval. OPAC poststruktur.

4.6 Bestilling af materiale

Ud fra en status over beholdningsoplysninger skal det lånsøgende bibliotekssystem kunne modtage en bestilling fra brugeren og sende den til långivende bibliotekssystem.

For tidsskrifter gælder, at enten bestilles et specifikt hæfte (ved at klikke på oversigt) eller der bestilles ud fra summariske beholdningsoplysninger, hvor der så tastes f.eks. årgang og nummer.

Det første niveau vil være, at alle bestillinger udføres til det lånesøgende bibliotek.

Låneren kan enten identificere sig som sig selv (se nedenfor) eller bestillingen foretages overfor det långivende bibliotek til det lånsøgende bibliotek. Begge muligheder kan forventes at blive anvendt. Det bør overvejes, om der skal være mulighed for at bestille til levering på et tredje bibliotek.

Der skal kunne håndteres bestillinger af materiale til lån, fotokopibestillinger og bestilling af elektroniske materiale til levering straks via Z39.50.

Hvis lånsøgende bibliotek står som låner, hentes slut-brugerens låner-id automatisk og indsættes i eget interurbanlånesystem som "bestilt til", mens der som låner i det långivende bibliotekssystem alene står det lånsøgende bibliotek.

Det långivende bibliotekssystem skal sende en kvittering til det lånsøgende bibliotekssystem med MARC-posten på det bestilte (vedr. format: se fremvisning ovenfor) til brug for det lånsøgende bibliotekssystem til registrering i fjernlåns-system.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Extended-service: Item order. Alternativt selvstændig ILL-protokol-dialog (evt. indkapslet i Z39.50).

4.7 Levering af elektroniske dokumenter

Elektroniske dokumenter, som umiddelbart kan udleveres, leveres via Z39.50 straks.

Som en del af Z39.50 er GRS-1 (Generic Record Syntax), som er et format for udveksling af data i mange forskellige formater. Dette format kan håndtere både bibliografiske oplysninger i ISO2709-format og de fulde tekst- og billedfiler. Det er således oplagt at anvende GRS-1 til at håndtere overfrøsel af f.eks. indholdsfortegnelser.

I forbindelse med leverering af elektroniske dokumenter kan det være en forudsætning, at modtageren af dokumentet er dækket af en licensordning. Der skal derfor være en eller anden form for autorisationsordning.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Retrieval.

4.8 Forespørgsel om status på bestillinger

En bruger skal via eget bibliotekssystem kunne benytte eget biblioteks registrering af bestillinger i andre biblioteker kunne stille forespørgsel om status for bestilling. Eget bibliotekssystem skal så forespørge i långivende bibliotekssystem således at brugeren kan få oplyst om materialet enten er sendt eller hvor længe der forventes at ville gå for leverance.

Anvendte Z39.50-faciliteter: ILL protokol-dialog. Alternativt brug af Z39.50 Extended-service: Item-order database til udveksling af ILL APDU=er.

4.9 Forespørgsel om status på lån - og evt. fornyelse

En bruger skal via eget bibliotekssystem kunne benytte eget biblioteks registrering af aktuelle indlån fra andre biblioteker kunne stille forespørgsel om status for lån (ok eller udlånsfrist overskredet). Eget bibliotekssystem skal så forespørge i långivende bibliotekssystem, således at brugeren kan se om det pågældende materiale kan fornys. Herefter skal materialet om muligt fornys.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Selvstændig ILL-protokol-dialog (evt. indkapslet i Z39.50 Extended-service: Item order).

4.10 Udveksling af låneroplysninger

Når en låner ønsker at identificere sig i forhold til et långivende system og ikke kendes i dette, kan låneroplysninger overføres til långivende bibliotek, jvf. indledende afsnit om identificering af lånere. Dette sker uden at låner skal indtaste alle oplysninger, idet oplysningerne i lånsøgende biblioteks lånerregister genbruges. Låneren bør skulle acceptere at oplysningerne overføres - f.eks. ved et ja/nej spørgsmål.

Der skal defineres et format for overførsel, således at alle systemer kan oprette en funktionsduelig lånerpost herudfra.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Access Control kan benyttes til at gennemføre dialoger imellem target og origin. Client-programmet kan besvare spørgsmål direkte eller kan videregive spørgsmål til brugeren.

4.11 Vedligeholdelse af DanBib fra lokalsystemerne incl. bestilling af dataleverancer

Ideen er at det enkelte bibliotekssystem sender sine opdateringer til DanBib (både folkebibliotekslokaliseringer og forskningsbiblioteks-poster) via Z39.50. Opdateringer fra DanBib til lokale system kan sendes på tilsvarende vis. Der er en ISO-standard på vej om dette spørgsmål og spørgsmålet indgår i EU-projektet ONE-2, hvor DBC er partner.

Endvidere kan der ske en bestilling af offline dataleverance (ftp/email) fra et andet system. Det kan både være bibliotekskatalogiserede poster fra DBC og f.eks. Lokalbibliografiske poster fra et centralbibliotek.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Til opdatering af DanBib: Extended-service: Item update. Jvf. Union Catalogue Profile, der nu er under behandling i ZIG-regi. Til bestilling af dataleverancer: Extended-service: Export-Specification og Export-Invocation.

4.12 Udveksling af oplysninger om faciliteter, understøttede profiler m.v.

Et bibliotek skal kunne præsentere sig med oplysning om hvilke niveauer/tjenster i danZIG-profilen, som understøttes samt oplysning om evt. lokale udvidelser. Desuden skal oplyses hvilke udvekslingsformater, som understøttes og hvilket, der er det foretrukne udvekslingsformat. Endvidere skal udlånstider kunne oplyses som almindelig tekst.

Det defineres præcist, hvilke informationer, der skal understøttes i forbindelse de forskellige trin af danZIG-profilen.

Anvendte Z39.50-faciliteter: Explain. Det bemærkes, at med EXPLAIN altid er server, som præsenterer oplysninger for client. Funktionen anvendes ikke til at clienten præsenterer oplysninger for serveren.

BILAG 1: BESKRIVELSE AF TEKNISKE PROFILER

Ajourført efter udvidelse af BIB-1 ved ZIG-møde januar 1998.

Godkendt ved danZIG-møde 19. marts 1998.

BIB-1 MAPNING

Maksimal overensstemmelse BIB-1 og danske praksisregler

Søgekode Value Use

------------ -------- ------

ti 4 Title

se 5 Title-series

ut 6 Title-uniform

ib 7 Identifier-ISBN

in 8 Identifier-ISSN

id 12 Control-number-local

ddc 13 Classification-Dewey

udk 14 Classification-UDC

lcc 16 Classification-LC

nlm 17 Classification-NLM

nal 18 Classification-NAL

dk, gd og kl 20 Classification-local

em 21 Subject

ms 25 Subject-MESH

år 31 Date-publication

nt 33 Title-key

pa 35 Title-parallel

tt 42 Title-former

sp 54 Code-language

ul 55 Code-geographic-area

pu 59 Name-geographic-place-publication

co 60 CODEN

no 63 Note

fo 1003 Author-name

pe 1004 Author-name-personal

ko 1005 Author-name-corporate

is 1007 Identifier-standard

ep 1009 Subject-name-personal

<default> 1016 Any

fl 1018 Name-publisher

km 1024 Code-map-scale

rt 1026 Title-related-periodical

ma 1031 Material-type

ww 1032 Identifier-document

vp 1033 Title-host-item

<alt> 1035 Anywhere

cl 1040 Classification

ek 1074 Subject-name-corporate

uk 1080 Subject-uncontrolled

ac 1085 Subject-AGROVOC

cp 1086 Subject-COMPASS

ed 1087 Subject-EPT

ag 1088 Subject-NAL

bcm 1089 Classification-BCM

dbk 1090 Classification-DB

ic 1091 Identifier-ISRC

im 1092 Identifier-ISMN

ir 1093 Identifier-ISRN

* 1094 Identifier-DOI

ou 1095 Code-language-original

st 1096 Title-later

Noter:

<default> er lig søgekoderne fo, ti, em og no. Disse anbefales i dansk bilag til ISO8777 som defaultsøgekoder.

<alt> er alle søgekoder.

* DOI - Digital Object Identifier er en ny identifikationskode for kommercielt elektronisk materiale, som er medtaget selvom den ikke endnu indgår i danMARC2.

NATIONAL PROFIL - DAN-1

au 1 Alfabetisk underdeling DK-5

ke 2 Kontrollerede emneord

db 3 DBC emneord

df 4 DBC-faglitterære emneord

ds 5 DBC-skønlitterære emneord

me 6 DBC-Musikemneord

fm 7 Form betegnelse som emneord

nb 8 Niveau-emneord

fb 9 Forfatter i beskrivelsen

po 10 Opstillingselement

dk 11 DK5

ok 12 Klassifikation som opstilling

gd 13 Forældet dk-klassemærke

fg 14 FUI-Koder

kk 15 Katalogkode

ix 16 LIX

nm 17 Musikalsk notation

nr 18 Numre

en 19 Numre på ens materiale

tf 20 Tidligere og lokale faustnumre

lvx 21 Værtspublikationstitel (uden nummer)

Underbilag til bilag 1 - til baggrundsorientering:

OVERSIGT OVER ENKELTORDS SØGEKODER

fra: Praksisregler for søgeveje. Opsætning af søgeveje og udfoldning af koder under danMARC2

Emneord

em Emneord

- au Alfabetisk underdeling DK-5

- ke Kontrollerede emneord

- - ef Kontrollerede faglitterære emneord, ikke systemspecifikke

- - es Kontrollerede skønlitterære emneord

- - ek Korporationsnavne som emneord

- - ep Personnavn som emneord

- - ac AGROVOC emneord

- - ag NAL emneord

- - ed EPT emneord

- - cp COMPASS emneord

- - ms MESH emneord

- - db DBC emneord

- - - df DBC-faglitterære emneord

- - - ds DBC-skønlitterære emneord

- - - me DBC-Musikemneord

- - - fm Form betegnelse som emneord

- - - nb Niveau-emneord

- uk Ukontrollerede emneord

Forfatteroplysninger

fb Forfatter i beskrivelsen

fo Forfatter

- ko Korporativ forfatter

- po Opstillingselement

- pe Personlig forfatter

Klassifikation

cl Klassifikation

- dk DK5

-- ok Klassifikation som opstilling

- gd Forældet dk-klassemærke

- kl Lokal klassifikation

Klassifikation alene som langord:

- bcm BCM klassifikation

- dbk DB klassifikation

- ddc Dewey klassifikation

- lcc LCC klassifikation

- udk UDK notation

- nal NAL klassifikation

- nlm NLM klassifikation

Kodede oplysninger

fg FUI-Koder

fk Formkoder

kk Katalogkode

ix LIX

ma Materialetype

sp Sprog

Numre

nr Numre

- co CODEN

- en Numre på ens materiale

- id Identifikationsnummer

- is Internationale standardnumre

- - ib ISBN

- - ic ISRC

- - im ISMN

- - ir ISRN

- - in ISSN

- tf Tidligere og lokale faustnumre

Publiceringsoplysninger

fl Forlagets navn

ou Sprog i originaludgave

pu Forlagets hjemsted

ul Udgivelsesland

ww URL

år Udgivelsesår

Titeloplysninger

rt Relationstitel, periodica

- st Senere titel

- tt Tidligere titel

ti Titel

- nt Nøgletitel

- pa Paralleltitel

- se Serietitel

- ut Uniform titel

- vp Værtspublikationstitel

Titeloplysninger alene som langord:

lvx Værtspublikationstitel (uden nummer)

Øvrige oplysninger

fv Forkortet version af punktbøger

km Kartografiske oplysninger

mo Musikopstilling

nm Musikalsk notation

no Noter

BILAG 2: KOMMISSORIUM FOR DANZIG

30. maj 1997

J.nr. 533-14/LEA

Kommissorium for danZIG - dansk Z39.50 Implementerings Gruppe

FORMÅL:

At udvikle samarbejdet mellem Z39.50-implementører i Danmark.

Derfor etableres et dansk Z39.50 samarbejds- og samkoordineringsforum til fremme af udbredelsen af Z39.50-interfacede biblioteks- og informationssystemer i danske biblioteker, informationscentre og fællessystemer på en sådan måde at de på fleksibel vis kan indgå i netværkssamarbejde såvel med hinanden som med udenlandske biblioteker og systemer, baseret på samme standard.

Z39.50 (= ISO 23950) er en standard for netværkssammenkobling af informationssystemer af den type, der anvendes i biblioteker og informationscentre. På en række områder er Z39.50 imidlertid formuleret så bredt, at der behøves yderligere aftaler for at sikre det fulde samvirke mellem forskellige implementationer.

Arbejdsgruppen kan inddrage tilgrænsende områder, som f.eks. ILL og Z39.70 (udlån).

OPGAVER:

1. At bringe Z39.50-implementører i Danmark sammen for at udveksle erfaringer og på anden vis støtte samvirket mellem systemerne.

2. At forestå og forberede anbefalinger og retningslinier på områder, der ikke er præciseret tilstrækkeligt i standarden. Af speciel vigtighed for det danske bibliotekssamarbejde er aktuelt områderne:

- Udvælgelse og præcisering af en operationel delmængde af BIB-1 attributsættet

- Bibliografiske formater (herunder hoved/bindposter)

- Præcisering af beholdningsdata, f.eks. OPAC RECORD

- Præcisering af låne/kopi-bestillinger, f.eks. ITEM ORDER

- Udvælgelse og præcisering af en prioriteret delmængde af EXPLAIN informationen

Områderne EDI og betaling kan tages op senere.

3. At sikre den videst mulige koordinering med parallelle initiativer på området:

- EWOS/EGLIB/EFILA Implementors= Agreements

- EU Telematikprogrammet

- ZIG - Z39.50 Implementors= Group

- Dansk Standard: S24u4.

4. At identificere bibliotekspolitiske, økonomiske og organisatoriske problemer samt give en fremstilling af disse med henblik på behandling i Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker.

5. At sikre fuld åbenhed om arbejdet ved at stille danZIGs resultater, referater, arbejdsdokumenter m.v. åbent til rådighed for alle interesserede. Derudover kan arbejdsgruppen efter behov indkalde interesserede til møder.

ORGANISATORISK:

Arbejdsgruppen er nedsat under Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker.

Arbejdsgruppen er sammensat med en repræsentant for hvert firma, som arbejder med implementering af Z39.50, 3 biblioteksrepræsentanter udpeget af Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker samt en sekretær udpeget af SBT.

Arbejdsgruppen suppleres med nye firmaer efter godkendelse i Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker.

Arbejdsgruppen fastlægger sin egen forretningsorden og har ikke en på forhånd defineret funktionsperiode.

Arbejdsgruppen sender de færdige forslag til retningslinier m.v. til Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker.

BILAG 3: MEDLEMSLISTE FOR DANZIG

Medlemmer af danZIG er marts 1998:

Poul Henrik Jørgensen (formand), Dansk BiblioteksCenter

Leif Andresen (sekretær), Styrelsen for Bibliotek og Medier

Anders Ardö, Danmarks Tekniske Videncenter & Bibliotek

Erik Bertelsen, UNI-C

Henrik Dahl, Dantek

Ole Hultén, DC Informatik

Palle Filipsen, ICL Danmark

Sebastian Hammer, Index Data I/S

Per Steen Hansen, Handelshøjskolen i Århus

Niels Jensen, Københavns Kommunes Biblioteker

Flemming Pedersen, DDE

Jens Chr. Poulsen, Det kongelige Bibliotek

I januar 1998 blev følgende systemleverandører inviteret til at deltage i danZIG-arbejdet:

Courseware Scandinavia

Dantek

DC Informatik

MikroMARC

Scandoc it

Dantek og DC Informatik er nu repræsenteret jvf. ovenfor, mens Scandoc it har valgt foreløbig ikke at indtræde.

BILAG 4: VERSIONSSTYRING

Den første udgave af danZIG-profilen er betegnet Version 1.0 og blev distribueret mere bredt i både trykt og elektronisk form. Versioner med mindre justeringer vil alene blive distribueret i elektronisk form og blive betegnet Version 1.1, Version 1.2. o.s.v.. Versioner med større ændringer vil blive distribueret mere bredt og være betegnet Version 2.0, Version 3.0 o.s.v.

Version 1.0: Første udgave.

Redaktion afsluttet 16. januar 1998.

Version 1.1: Tilrettet efter vedtagelse af det danske forslag om udvidelse af BIB-1.

Derudover mindre redaktionelle rettelser.

Redaktion afsluttet 30. marts 1998.

Siden er sidst opdateret: 23.08.2017

Kontakt

Preben Aagaard Nielsen


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)