Styrelsens strategi for RFID i biblioteker

Anvendelse af RFID-tags i stedet for stregkoder.

Muligheden for at anvende RFID-tags i stedet for stregkoder i biblioteker er blevet aktualiseret i den sidste tid både internationalt samt nationalt i Danmark. Her har flere biblioteker taget denne teknologi i brug. Det var baggrunden, at Styrelsen for Bibliotek og Medier september 2004 publicerede en strategi for området.

Der er tale om en ny teknologi, som har et tydeligt potentiale for effektivisering af arbejdsgangene i et bibliotek - primært i forbindelse med udlån og selvbetjening. Styrelsen for Bibliotek og Medier at RFID kan indgå i en teknologisk udvikling af bibliotekerne. Men det enkelte biblioteks fordele ved en RFID-løsning skal ses i sammenhæng med fordele og ulemper for det samlede biblioteksvæsen.

De overordnede krav ud fra et nationalt synspunkt er:

  • Et bibliotek med en RFID-løsning kan fungere i det interurbane lånesamarbejde. RFID-tags fra et bibliotek skal kunne genanvendes i et andet bibliotek. Det vil sige, at standardudstyr skal kunne læse RFID-tag fra andre biblioteker umiddelbart og kunne identificere, at det pågældende materiale hører til et andet bibliotek og skal kunne udlåne et fjernlånt materiale
  • En RFID-løsning skal fungere i forhold til et vilkårligt bibliotekssystem med en standardiseret grænseflade
  • Der sikres en høj grad af leverandøruafhængighed, hvilket i praksis vil sige, at der det skal være muligt at købe RFID-tags fra flere kilder, og f.eks. at materialeleverandører skal kunne levere en standardiseret løsning til alle deres bibliotekskunder
  • Der skal sikres bagudkompabilitet. Det vil i praksis sige, at materialeidentifikationsnumrene i RFID-tags anvender samme model for sikring imod overlappende numre, som anvendes for stregkoder. Endvidere bør der i videst muligt omfang fortsat være stregkoder (med samme materialeidentifikationsnumre som i RFID-taggen) af hensyn til det interurbane lånesamarbejde
  • En sådan dansk løsning skal være i overensstemmelse med gældende international standarder.

Det afgørende er, leverandørerne af RFID-løsninger kan levere sikkerhed for, at disse overordnede krav er opfyldt.

Konklusionen i september 2004 var, at der udover andre betænkeligheder knyttet til RFID-løsningers generelle modenhed (herunder også mulighed for meget hurtig forældelse) og mulige problemer knyttet til privacy-aspektet, så var konsekvensen af den manglende opfyldelse af de generelle krav, at Styrelsen på daværende tidspunkt ikke kunne anbefale bibliotekerne at igangsætte investeringer i RFID-løsninger.

Dansk Standard S24/u4 afholdt et åbent møde for branchen medio november 2004 om denne problematik for at drøfte mulighederne for, at der igangsættes en udvikling, således at de ovenstående overordnede krav kan opfyldes. Der blev nedsat en uformel arbejdsgruppe fortrinsvis bestående af leverandører. Resultatet  RFID Data Model for Libraries er nu godkendt af Dansk Standard S24/u4 og indgår i en kommende DS/INF.

Med det nu foreliggende resultat er det Styrelsen for Bibliotek og Mediers vurdering, at kravene er opfyldt. Derfor er Styrelsens anbefaling ændret til, at bibliotekerne ved indførelse af RFID skal stille krav til leverandøren vedr. specifikationerne i RFID Data Model for Libraries.

(Redaktionel tilføjelse 20.6.2006: DS/INF 163-1 RFID-datamodel i biblioteker kan bestilles på Dansk Standard)

Siden er sidst opdateret: 02.11.2017

Kontakt

Anders Cato


Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)