Konservering og naturvidenskab

Både undervejs og efter at en arkæologisk undersøgelse er afsluttet i felten, kan der være behov for analyser og specialbistand, der ligger uden for det egentlige feltarbejde

Vejledningens kapitel 6, version 4, sidst opdateret 26. februar 2019


Konservering og naturvidenskabelige analyser er en væsentlig del af mange arkæologiske undersøgelser.

Konservering gør det muligt at sikre genstande for eftertiden. Genstandenes lange ophold i jorden betyder ofte, at de er meget skrøbelige, når arkæologerne finder dem. Desuden forøges nogle genstandstypers nedbrydningshastighed drastisk, når de tages op af jorden.

Naturvidenskabelige analyser kan i mange tilfælde øge den samlede viden om de genstande og anlæg, der er fundet og om det landskab en arkæologisk lokalitet var placeret i.

Bygherre skal udelukkende afholde udgifter til såkaldt stabiliserende konservering, det vil sige den konservering, der er nødvendig for at bevare en genstand for fremtiden.

Bygherre skal ikke afholde ekstra konserveringsomkostninger for eksempel foranlediget af, at museet ønsker at anvende en genstand i sin udstilling.

Det samme gælder naturvidenskabelige analyser. Her skal bygherre kun betale for analyser, som er nødvendige for at dokumentere og tolke det konkrete, arkæologiske objekt.

Bygherre skal ikke betale for videregående naturvidenskabelige analyser, der har karakter af forskning.

Budgetlægning af udgifter til konservering og naturvidenskab

I det omfang det er nødvendigt at udføre naturvidenskabelige analyser eller stabiliserende konservering af fund i forbindelse med en forundersøgelse, kan disse udgifter afholdes under budgettets post V. Uforudsete udgifter efter godkendelse i styrelsen.

Museet skal i den forbindelse indsende statusrapport med faglig argumentation og udspecificeret redegørelse for udgifterne til den ansøgte konservering og naturvidenskabelige analyser.    

Når museet lægger budget for konservering og naturvidenskabelige analyser ved en egentlig arkæologisk undersøgelse, skal der udarbejdes et konkret estimat over udgifterne på baggrund af den faglige argumentation for undersøgelsen.

Estimatet skal være baseret på gældende listepriser eller tilbud/overslag fra den udførende institution.

Midler til konservering og naturvidenskab kan anvendes umiddelbart, så længe der er tale om arbejder, der er redegjort for i museets godkendte faglige argumentation.

Eventuelle uforudsete udgifter til konservering og naturvidenskab kan afholdes under V. Uforudsete udgifter efter supplerende godkendelse i styrelsen.

Museet skal i den forbindelse indsende statusrapport indeholdende faglig argumentation og udspecificeret redegørelse for udgifterne til den ansøgte konservering og naturvidenskabelige analyser.

Ved anmodning om ændret anvendelse af posten II. 2. Konservering og naturvidenskab skal museet ligeledes indsendes statusrapport med opdateret faglig argumentation for væsentligheden af den ønskede konservering og naturvidenskab samt redegørelse for de økonomiske konsekvenser.

Det sammen gælder, hvis der skal omposteres til posten II. 2. Konservering og naturvidenskab fra budgettets øvrige poster.

Det er kun muligt at ompostere fra II. 2. Konservering og naturvidenskab på baggrund af faglig argumentation med begrundelse i det væsentligt ændrede arkæologiske potentiale for en undersøgelse.

I den forbindelse indsender museet også statusrapport med faglig argumentation og beregning af økonomiske konsekvenser, hvorefter styrelsen tager stilling til anmodningen. 

Aflæggelse af regnskab sker altid på baggrund af de faktiske udgifter til nødvendig konservering og naturvidenskabelige analyser.

For at fremme en hurtig afregning kan regnskabsaflæggelsen, såfremt bygherre ønsker det, ske på baggrund af bindende tilbud fra den udførende institution.

I de tilfælde hvor resultaterne af de naturvidenskabelige analyser først foreligger efter beretningsarbejdet er afsluttet, skal disse resultater som minimum indsættes som bilag i beretningen og en opdateret beretning skal uploades til Fund og Fortidsminder.

Til toppen

Aftaler om offentliggørelse af naturvidenskabelige analyser

I december 2010 indgik NatArk og Det Arkæologiske Råd en samarbejdsaftale om vilkår for rapportform og tilgængeliggørelse af naturvidenskabelige analyser foretaget i forbindelse med arkæologiske undersøgelser, der foretages jf. museumslovens kapitel 8.

Samarbejdsaftalen er udformet, så den kan tjene som standardaftale mellem de leverandører af naturvidenskabelige analyser og ekspertbistand og museer med arkæologisk ansvar.

Læs samarbejdsaftale om vilkår for rapportform og tilgængeliggørelse af naturvidenskabelige analyser

Konservering

I museets faglige argumentation for en egentlig arkæologisk undersøgelse skal museet redegøre for nødvendigheden af konservering af specifikke genstande.

Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at konservere enhver genstand, der er fremkommet ved en arkæologisk undersøgelse.

For nogle typer genstande gælder, at omkostningerne til konservering og magasinering kan være for store i forhold til genstandenes informationsværdi. Derfor kan de kasseres efter registrering.

En sådan registrering vil typisk omfatte opmåling, fotografering og beskrivelse.

Eksempler på genstande, hvor omkostningerne kan være for store i forhold til genstandenes informationsværdi er genstande af organisk materiale, forarbejdede træstumper og læderaffald uden særlig udsagnsværdi.

Stærkt korroderede metalgenstande uden særlige karakteristika kan ligeledes kasseres efter dokumentation ved røntgenfotografering.

Omkostninger til registrering af genstande forud for kassation er indeholdt i budgettet for en undersøgelse og afholdes af bygherre.

Undervejs i en undersøgelse kan der fremkomme genstande, der kræver hurtig konservering på stedet. Sådan nødvendig feltkonservering kan foretages umiddelbart og uden forudgående indstilling til Slots- og Kulturstyrelsen inden for budgettet. Styrelsen skal orienteres umiddelbart bagefter.

Til toppen

Naturvidenskabelige analyser

Afhængig af en undersøgelses karakter kan der være behov for en lang række forskellige naturvidenskabelige analyser.

Til nødvendige naturvidenskabelige analyser medregnes indsamling af prøver og en foreløbig gennemgang af indsamlede prøver for at opnå overblik over undersøgelsens potentiale.

Særlige forhold kan bevirke, at nødvendige analyser kun kan foretages undervejs i undersøgelsen eller inden nødvendig konservering. I sådanne akutte tilfælde vil der være mulighed for at lade analyser gennemføre uden forudgående indstilling, men med umiddelbart efterfølgende orientering til styrelsen.

Der er stor forskel på, hvilke analyser der er nødvendige ved arkæologiske undersøgelser. Nedenfor er redegjort for nogle af de mest udbredte naturvidenskabelige analysemetoder som efter indstilling til styrelsen kan udføres inden for budgettet.

Datering (C14-, AMS-, og dendrokronologisk analyse samt termoluminiscens)

Naturvidenskabelige dateringsmetoder er et væsentligt supplement til de arkæologiske dateringer, der baserer sig på iagttagelser af genstande og andre fund. Ofte kan naturvidenskabelig datering være den eneste mulighed for nærmere datering af et fortidsminde.

Naturvidenskabelige dateringsmetoder baserer sig på forskellige teknikker.

Ved C14- (kulstof-14 datering) og AMS-dateringer (kulstof-14 datering med acceleratormetoden) måles på forskellig vis restmængden af kulstof i en genstand, hvorefter forskerne ud fra viden om det oprindelige indhold kan bestemme alderen.

Dendrokronologisk datering bygger på måling og optælling af årringene i træ, mens OSL (Optical Stimulated Luminescence) og termoluminiscens er dateringsmetoder, der er baseret på målinger af henholdsvis lyspåvirkning af kvarts og baggrundsstråling på stenmaterialer.

Det er sjældent tilstrækkeligt blot at foretage en enkelt datering. For at sikre et pålideligt resultatet er en sekvens af prøver fra et objekt oftest nødvendig.

Det kan undervejs i en undersøgelse være vanskeligt at overskue præcist, hvilke og hvor mange prøver, der ved den endelige bearbejdning bliver brug for. Derfor kan der være indsamlet et stort materiale, der potentielt kan anvendes til naturvidenskabelig datering. Kun i sjældne tilfælde vil det være nødvendigt, at alle muligheder for datering udnyttes.

Analyser af makrofossiler

Makrofossiler er korn, plantefrø, insektrester og lignende. De kan bidrage med væsentlig viden om tidligere tiders levevis og miljø. For eksempel kan makrofossilanalyser fortælle om, hvilke ressourcer man har udnyttet på en given boplads og om indretningen og brugen af de enkelte huse.

Pollenanalyse

Pollenanalyser udføres især i forbindelse med undersøgelser i moser og søer, hvor pollen fra træer og planter kan være bevaret i de fugtige lag. Pollen kan dog også under særlige omstændigheder være bevaret i gravhøje.

Pollenanalyserne fortæller, hvilke træer og planter der har vokset i nærheden og giver dermed et billede af menneskenes anvendelse af landskabet i de forskellige perioder. Det har blandt andet betydning for forståelsen af bopladsernes placering og deres økonomi.

Vedbestemmelse

Træstykker og genstande af træ kan være bevaret i fugtigt miljø, for eksempel i bunden af en brønd. Det er som regel muligt at fastslå, hvilken type træ og hvilken del af træet en genstand eller bygningsdel er fremstillet af. Det er vigtigt for at kende trægenstandens funktion og anvendelse.

Desuden kan vedbestemmelsen bidrage til oplysninger om, hvor træet har vokset – for eksempel at et vikingeskib fundet i Danmark er bygget i Irland.

Vedbestemmelse kan ligeledes være væsentlig forud for C14- dateringer, da vedbestemmelsen indeholder en vurdering af træets alder, da det blev fældet. Det er afgørende for korrekt C14-datering, at man ved om materialet, der dateres for eksempel er fra et flere hundrede år gammelt egetræ eller et friskt skud af hassel.

Antropologiske analyser

Skeletmaterialet fra for eksempel kirkegårde og gravpladser kan give oplysninger om befolkningens sammensætning og levevis. Det er ofte muligt at bestemme det enkelte individs alder og køn, genkende sygdomstegn og påvise årsagen til dødsfaldet.

Skeletundersøgelser, der skal betales af bygherre, vil som udgangspunkt kun omfatte basale antropologiske oplysninger som for eksempel køn, alder og højde. Særlige forhold på den enkelte undersøgelse, kan medføre, at materialet skal undersøges for flere parametre på bygherres regning.

Videre undersøgelser, der som udgangspunkt ikke kan foretages inden for budgettet, er blandt andet patologiske analyser (kortlægning af spor efter diverse sygdomme), dentalanalyser (beskrivelse af tandskader, slid med videre) og mere omfattende knogleskadeanalyser.

Helt overordnede betragtninger og observationer om disse forhold samt simple sammentællinger kan dog medtages i leverandørens rapport, såfremt de ikke kræver egentlige analyser.

Zoologiske analyser

Analyser af knoglemateriale fra dyr kan blandt andet fortælle om hvilke dyr, der har indgået i kosten på den givne lokalitet, og om slagte- og jagtmetoder. Dyreknogler, der er anvendt som redskaber, indgår også i analyserne.

Zoologiske analyser, der kan udføres inden for budgettet, vil kun omfatte artsbestemmelse af knogler med relation til den arkæologiske forekomst. En analyse skal resultere i en artsliste med antallet af de registrerede arter.

I analysen af knoglematerialet kan endvidere indgå vejning af de enkelte knogler, en knoglebestemmelse samt en simpel registrering af for eksempel snitspor, slagtespor, marvspaltning og ildpåvirkning.

Videre undersøgelser, der som udgangspunkt ikke kan foretages inden for budgettet, er blandt andet undersøgelser af køns- og aldersfordeling, slagtetidspunkt og repræsentationsproblemer.

Helt overordnede betragtninger og observationer om disse forhold samt simple sammentællinger kan dog medtages i leverandørens rapport, såfremt de ikke kræver egentlige analyser.

Metalanalyser

Metallurgiske analyser foretages på især jern, men også for eksempel bronze, sølv og guld.

Derudover findes jævnligt materiale fra metalforarbejdning og metalfremstilling. Dette materiale kan rumme en lang række informationer, som kan være betydningsfulde for forståelsen af et fortidsminde, hvad enten det drejer sig om en boplads eller en gravplads.

Behovet for metallurgisk analyse kan opstå under selve udgravningen eller som oftest under konserveringen. Visse analyser bør foretages før en eventuel konservering. Det gælder særligt, hvis der er tale om jerngenstande, der skal glødes.

Til toppen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)