Introduktion for bygherre

Hvornår og hvorfor skal der udføres arkæologiske undersøgelser på et areal, og hvad er de økonomiske konsekvenser for bygherre

Introduktion for bygherre, version 2, gældende fra 1. april 2019


Ifølge museumsloven skal bygherre betale for arkæologisk undersøgelse af væsentlige fortidsminder, som direkte berøres af bygherres jordarbejde.

På denne side kan bygherrer og andre interesserede danne sig et hurtigt overblik over, hvornår og hvorfor der udføres arkæologiske undersøgelser samt over de økonomiske konsekvenser.

Den samlede vejledning om arkæologiske undersøgelser er målrettet både museer og bygherrer. I de enkelte kapitler beskrives de enkelte dele af processen i forbindelse med arkæologiske undersøgelser nærmere.

Væsentlige fortidsminder giver ny viden om fortiden

Det er styrelsen, der blandt andet på baggrund af en indstilling fra museet afgør, om et fortidsminde er væsentligt, herunder om en arkæologisk undersøgelse af fortidsmindet vil føre til ny viden om fortiden.

Beslutningen om, hvorvidt et fortidsminde er væsentligt, beror på en faglig vurdering.

Styrelsen tager blandt andet udgangspunkt i de nationale arkæologiske strategier, når den skal vurdere om et fortidsminde er væsentligt.

I de arkæologiske strategier gør styrelsen sammen med eksperter inden for de enkelte arkæologiske perioder status over den hidtidige viden om de forhistoriske og historiske perioder.

På denne baggrund beskriver strategierne, hvilke overordnede spørgsmål det er særligt væsentligt at fokusere på i fremtidigt arkæologisk arbejde. Det beskrives endvidere, hvilke fund og anlægstyper, der særligt skal prioriteres i kommende undersøgelser.

De arkæologiske strategier er ikke statiske men revideres løbende på baggrund af den nyeste forskning og de nyeste undersøgelsesresultater.

Læs mere om definitionen af væsentlige fortidsminder

Det koster en arkæologisk undersøgelse

Ved arkæologiske udgravninger undersøger man mange typer af fortidsminder, hvis udstrækning, karakter og bevaringsgrad er meget forskellig. Det store variation betyder blandt andet, at udgifterne til undersøgelserne kan være meget forskellige.

Desuden kan faktorer som f.eks. jordbundsforhold, bygherres krav eller særlige ønsker samt særlige foranstaltninger i forbindelse med vintergravninger påvirke udgifterne.

For bedre at kunne danne sig et indtryk af, hvilke faktorer, der medvirker til at gøre projektet dyrere eller billigere end gennemsnittet, har styrelsen udarbejdet en oversigt over de mest almindelige faktorer, som påvirker udgifterne til arkæologi.

Forhold der kan påvirke udgiften til arkæologi

Enhver arkæologisk undersøgelse er unik, og en lang række forhold vedrørende de enkelte fortidsminders karakter og undersøgelsens rammer kan gøre en undersøgelse dyrere eller billigere end angivet i Slots- og Kulturstyrelsens prisintervaller for arkæologiske undersøgelser.

Neden for kan du se nogle af de mest almindelige forhold, der kan påvirke en undersøgelses pris.

Forhold, der kan øge udgiften til arkæologi

Fortidsmindernes karakter og udstrækning

  • Høj koncentration af anlæg
  • Tilstedeværelse af kulturlag
  • Komplekse fundforhold og/eller kompliceret stratigrafi
  • Unikke fund og fundforhold
  • Gode bevaringsforhold (godt bevarede genstande og anlæg kan blandt andet medføre højere udgifter til konservering og naturvidenskab)
  • Dårlige bevaringsforhold (væsentlige, men dårligt bevarede anlæg og genstande kan væretidskrævende at undersøge)
  • Behov for særligt tidskrævende undersøgelsesmetoder (for eksempel særlige udgravnings- og registreringsmetoder, soldning og flotering af jord)

Undersøgelsens rammer

  • Krav om nat- og weekendarbejde
  • Særlige sikkerhedskrav eller krav i forhold til anden lovgivning
  • Særlige administrative krav, eksempelvis afregningsformer
  • Presset tidsramme
  • Krav om vinterundersøgelse
  • Afbrudt eller opdelt undersøgelsesaktivitet
  • Opdeling af et areal i flere undersøgelsesområder (små undersøgelser er relativt set dyrere end store)
  • Behov for anskaffelser ud over, hvad der kan forventes af museets almindelige beredskab (ses oftest i forbindelse med meget store undersøgelser)
  • Tracégravning
  • Kontinuerlig overvågning
  • Nødvendige særlige faciliteter (etablering af eksempelvis vand, elektricitet eller lys for at kunne gennemføre undersøgelsen)
  • Vanskelig adgang til lokaliteten

Natur- og jordforhold

  • Særligt krævende jordtyper, for eksempel meget lerede eller stenede jorder Vanddrukne jorder og moser
  • Særligt tykke jordlag (eksempelvis erosionslag, flyvesand, massive flydelag og påfyldslag)
  • Undersøgelse af arealer i byer med omfattende lednings- og kloaknedgravninger
  • Forurenede arealer, der kræver særlige sikkerheds- og afværgeforanstaltninger Ekstremt vejr, der kræver særlige foranstaltninger for at beskytte personel og eller fortidsminder

Forhold, der kan begrænse udgiften til arkæologi

Fortidsmindernes karakter og udstrækning

  • Ukomplicerede og tydelige arkæologiske spor
  • Lav anlægskoncentration
  • Dårligere bevaringsforhold (dårligt bevarede genstande og anlæg kan gøre udgiften til selve udgravningen samt til konservering og naturvidenskab mindre)

Undersøgelsens rammer

  • In situ-bevaring (ændring af anlægsarbejdet, så fortidsmindet bevares på stedet frem for at skulle undersøges)
  • Planlægning, så undersøgelser kan foregå i optimale perioder (for eksempel uden for vintermånederne), uden tidspres og uden fornødne ekstraforanstaltninger
  • Planlægning, således at for eksempel udpegede delområder undersøges samlet (større undersøgelser er forholdsmæssigt billigere end små)

Natur- og jordforhold

  • Særligt lette jordtyper, for eksempel meget sandede jorder
  • Tynde muldlag

Som yderligere hjælp til bygherre har styrelsen beregnet gennemsnitspriserne for forskellige almindelige typer undersøgelser ligesom det prisinterval, inden for hvilket 80 procent af de givne undersøgelsestyper fordeler sig.

Gennemsnitspriser og prisintervaller er inklusiv moms og baseret på godkendte regnskaber for bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser afsluttet i perioden 2012-2017.

Det er vigtigt at nævne, at en række typer af undersøgelser falder uden for de angivne kategorier. For eksempel er undersøgelse af grave som udgangspunkt ikke taget med i gennemsnitspriserne, idet omkostningerne til undersøgelse af grave varierer stærkt.

Årsagen til dette er, at visse typer af grave kan være endog meget dyre at undersøge, hvis de f.eks. indeholder mange gravgaver, som kræver konservering, eller der er tale om komplicerede gravkonstruktioner.

Til toppen

Maksimumbudgetter - Bygherres sikkerhed for udgifterne

I forbindelse med arkæologiske undersøgelser arbejdes der altid med maksimumbudgetter, der fastlægger bygherres maksimale udgift til den aktuelle undersøgelse.

Ved udarbejdelsen af et budget skal museet forsøge at tage højde for de usikre faktorer, der altid vil være forbundet med forhåndsvurderingen af en arkæologisk undersøgelse.

Usikkerheden i budgetlægningen beror bl.a. på den manglende viden om det konkrete omfang af arkæologiske anlæg, antallet af fund, bevaringsforhold m.v. Den manglende konkrete forhåndsvide om den aktuelle undersøgelse betyder, at udgiften angivet i budgettet ofte være højere end den endelige afregning.

Brugen af maksimumbudgetter betyder, som nævnt, at bygherre ikke betaler mere for undersøgelsen end det beløb, der er angivet i budgettet – og aldrig mere end de faktiske udgifter. I fald det viser sig, at undersøgelsen bliver dyrere end budgettet angiver, dækker Slots- og Kulturstyrelsen de nødvendige ekstra udgifter, hvis de ikke er foranlediget af, at bygherre har ændret forholdene.

Inden en undersøgelse påbegyndes skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende budgettet og dets forudsætninger, som også bygherre skal acceptere inden undersøgelsen sættes i gang. Styrelsen skal tillige godkende det endelige regnskab for undersøgelsen.

Læs mere om tilrettelæggelse af arkæologiske undersøgelser

Læs mere om budget og regnskab

Opdateret 11. marts 2021

Kontakt

Vil du spørge os om noget? Her kan du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen

Guide til bygherre

Guiden beskriver nogle af de vigtigste dele af museumsloven og de procedurer, man som bygherre eller planlægger skal tage højde for, inden man går i gang med et anlægsprojekt. Med god planlægning kan man både få sikret og bevaret vores fælles kulturarv og samtidig sikre, at bygherres tidsplan og økonomi ikke presses og skrider

Hent guide til bygherre (pdf)

Definition af væsentlige fortidsminder

Spørgsmålet om fortidsminders væsentlighed er afgørende for museernes indstillinger og styrelsens afgørelser om arkæologiske undersøgelser.

Læs Definition af væsentlige fortidsminder