Arkæologisk undersøgelse - hvor og hvornår

Alt fra byggemodning og vejbyggeri til anlæggelse af solcelleparker og støjvolde kan udgøre en risiko for de skjulte fortidsminder. Man støde på skjulte fortidsminder ved alle typer jordarbejder, tidlig kontakat til museet er ofte en fordel og kan spare bygherre for tid og penge til arkæologien.

Vejledningens kapitel 1, version 4, gældende fra 1. april 2019


Skjulte fortidsminder findes i større eller mindre udstrækning over hele Danmark, og mange former for anlægsarbejde indebærer jordarbejde, som kan medføre skade på eller ødelæggelse af disse.

Som udgangspunkt skal man som bygherre betale for undersøgelse af væsentlige fortidsminder, der skades eller ødelægges i forbindelse med et jordarbejde, som man er ansvarlig for.

For at få et overblik over, om der er risiko for at støde på væsentlige fortidsminder kan man altid forud for iværksættelsen af et projekt, der medfører jordarbejder, anmode det lokale museum om en udtalelse om forholdene.

En udtalelse er gratis for bygherre, hvis den ikke nødvendiggør en større forundersøgelse.

På baggrund af museets udtalelse, resultaterne af en eventuel forundersøgelse med videre tager Slots- og Kulturstyrelsen den endelige afgørelse om, hvorvidt, der er tale om væsentlige fortidsminder på et areal.

Læs mere om tilrettelæggelsen af det arkæologiske arbejde

Tidlig kontakt mellem bygherre og museum

Styrelsen anbefaler altid, at bygherre kontakter det lokale museum så tidligt som muligt i planlægningsprocessen forud for et jordarbejde. Det skaber de bedste muligheder for et samarbejde, der giver færrest mulige forhindringer for bygherre og de bedste muligheder for at sikre væsentlige fortidsminder. 

Museerne holder sig dog også selv i vidt omfang orienteret om hvilke anlægsarbejder, der planlægges og iværksættes inden for deres ansvarsområde. I den forbindelse kan museerne uopfordret oplyse og orientere bygherre om museumslovens bestemmelser i forbindelse med et konkret anlægsarbejde og om eventuel risiko for at støde på væsentlige fortidsminder, der vurderes at kræve undersøgelse.

Museet kan også på vegne af styrelsen standse et igangværende jordarbejde, hvis bygherre ikke selv har standset sit arbejde, når der blev påtruffet arkæologiske spor.

Læs om standsning af jordarbejde

Målet med et tidligt samarbejde er dels, at bygherre får mulighed for at tilrettelægge eller ændre sit jordarbejde, så det så vidt muligt undgår at forstyrre væsentlige fortidsminder, og bygherres udgifter til arkæologiske undersøgelser begrænses, dels at nødvendige arkæologiske undersøgelser kan udføres til mindst mulig gene for bygherres jordarbejde.

Til toppen

Anlægsarbejder, der kan skade fortidsminder

De mest almindelige former for jordarbejde, der kan medføre en trussel mod væsentlige fortidsminder, er:

Byggemodning

En lang række af de forberedende jordarbejder , der går forud for et egentligt byggeri, kan skade væsentlige fortidsminder. Det drejer sig for eksempel om anlæggelse af (stam-)veje og arbejdsveje, terrænregulering, etablering af byggeplads, jordvolde, jorddepoter, lednings- og kloaktraceer

Byggeri

Byggeri er en af de mest almindelige former for anlægsarbejde, der kan true væsentlige fortidsminder. Spektret er meget vidt og omfatter småt og stort inden for både privat- og erhvervsbyggeri.

Det er ikke udelukkende nybyggeri med tilhørende etablering af arbejdsveje og arbejdsområder, der kan truevæsentlige fortidsminder. Det kan også være tilfældet ved mindre udbygninger af private ejendomme, udgravning af kældre - ikke mindst i de middelalderlige bykerner – opførelse af nye produktionsbygninger med videre.

Golfbaner

Anlæggelse af golfbaner indebærer mange forskellige former for terrænarbejde, der kan skade væsentlige fortidsminder. Derfor må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om og hvordan arbejdet påvirker fortidsminderne.

Læs mere i Golf og Arkæologi udgivet af Dansk Golfunion og Kulturarvsstyrelsen i 2007 (pdf)

Jordvarme

Omfatter som udgangspunkt hele det område, hvor jordvarme etableres, det vil sige, at der er fare for skade på væsentlige fortidsminder både på arealer, hvor der graves grøfter eller pløjes rør ned samt på arealerne mellem de gravede grøfter og nedpløjede rør. 

Læs mere om jordvarme

Slots- og Kulturstyrelsen vurderer som udgangspunkt, at anlæggelsen af jordvarme, eksempelvis i form af gravning af grøfter eller nedpløjning af rør, skal opfattes som en trussel mod eventuelle fortidsminder på hele det areal, hvor jordvarmen etableres. Det vil sige, at områderne mellem de gravede grøfter eller nedpløjede rør også vurderes at være truede af jordvarmeanlægget.

Således kan det nogle steder være en god løsning med et vertikalt jordvarmeanlæg fordi det berører et mindre areal frem for det almindelige horisontale jordvarmeanlæg.

Museet kan anbefale bygherre, at der forud for igangsættelsen af anlægsarbejdet bliver udført en forundersøgelse på arealet – større eller mindre – men bygherre kan som altid fravælge forundersøgelsen.

Hvis der ikke er udført en forundersøgelse på arealet, og der påvises fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet, kan arbejdet standses i lighed med ethvert andet anlægsarbejde. Som ved alle andre standsningssager kan der kun stilles krav om arkæologisk undersøgelse i det omfang arbejdet berører fortidsmindet og kun efter godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen.

Jorddepoter, støjvolde og trykskader

Alene det tryk, som den tilførte jord forårsager på underliggende lag, risikerer at skade sårbare fortidsminder som begravelser og trækonstruktioner. Derfor må det i hvert enkelt tilfælde vurderes om anlægsarbejdet er til fare for væsentlige fortidsminder.

Trykskader kan også forårsages af kørsel med tunge maskiner, men denne type skader kan ofte forebygges ved at udlægge køreplader af metal efter anvisning fra museet.

Når museet vurderer, om arbejdet er til skade for væsentlige fortidsminder er det vigtigt også at inkludere tilhørende arbejdsarealer.

Kirkegårde

Anlægsarbejder på kirkegårde, som hører under Kirkeministeriet, er ikke omfattet af museumslovens bestemmelser. På kirkegårde er Nationalmuseet konsulent for det arkæologiske arbejde.

Læs mere på Nationalmuseets hjemmeside

Kirkegårde (nedlagte)

Jordarbejde på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bekendtgørelser, og anlægsarbejde på disse behandles derfor som andre anlægsarbejder.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan grave og skeletdele behandles efter en arkæologisk undersøgelse, blandt andet af hensyn til presse og offentlighed.

Læs mere i Vejledning om anlægsarbejder og fortidsminder på nedlagte kirkegårde

Ledningsarbejder

Ledningsarbejder omfatter oftest smalle traceer, der strækker sig gennem landskabet og risikerer at gennemskære væsentlige fortidsminder. Skade på fortidsminder kan også ske på tilhørende arbejdsarealer.

Læhegn uden tilknytning til landbrug

Etableringen af læhegn til for eksempel afskærmning af bygninger.

Plantning af læhegn og småbeplantning kan ødelægge væsentlige fortidsminder på samme måde som ved skovrejsning

Læs mere om læhegn og småbeplantning som etableres i forbindelse med dyrkning på landbrugsarealer

Naturgenopretning

Projektering og gennemførelse af naturgenopretning, for eksempel genopretning af vådområder er ofte kompliceret og omfatter store arealer, hvor mange forskellige typer jordarbejde finder sted.

Ofte er det først ved detailprojekteringen, at anlægsmyndigheden får overblik over, præcist hvor der skal foretages jordarbejder. Styrelsen anbefaler derfor, at bygherre og museum arbejder nært sammen i denne fase.

Pælefundering

Ved pilotering er det ofte små arealer, der risikerer at berøre væsentlige fortidsminder, men til sammen kan de udgøre en stor andel af det samlede anlægsområde. Skade på fortidsminder kan også ske på tilhørende arbejdsarealer.

Læs mere om Pælefundering

Museumslovens bestemmelser omfatter de områder, som jordarbejdet ødelægger. Bygherre kan derfor pålægges at betale for undersøgelsen af de fortidsminder, anlægsarbejdet vil berøre.

Ved pælefundering er det ofte små arealer, der berøres, men tilsammen kan de udgøre en stor andel af det samlede anlægsområde.

Om en pælefundering er ødelæggende for fortidsmindet, afhænger af en konkret vurdering af det aktuelle anlægsarbejde samt fortidsmindets karakter.

Vurderingen foretages af Slots- og Kulturstyrelsen, der afgør om en pælefundering er så ødelæggende for fortidsmindet, at en arkæologisk undersøgelse er nødvendig.

Desuden kan der i selve anlæggelsesfasen være forhold, der skal iagttages:

  • Terrænregulering.
  • Arbejdsstation (skurvogne, aflæsning og oplagring af materiel).
  • Arbejdskørsel under anlæggelsen.

Som ved alle andre anlægsarbejder vil der være tale om en konkret vurdering af omfanget og truslen mod mulige fortidsminder.

Arealer der under selve anlægsarbejdet kan belastes særligt, eksempelvis skurvognsarealer og oplagspladser, vurderes i hvert enkelt tilfælde og bygherre rådgives om en skånsom fremgangsmåde, som udlagte jernplader. Alternativt anbefales bygherre en forundersøgelse af disse arealer.

Råstofindvinding

Omfatter både indvindingsområdet og tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje.

Salg af jord

Salg af jord udgør ikke i sig selv en trussel mod fortidsminder idet det ikke involverer jordarbejder. Både sælger og især køber kan dog have fordel af at kende til omfanget  af væsentlige fortidsminder på et stykke jord, der skal handles.

Statslig skovrejsning

Der foretages ikke dybdepløjning eller anden dybdegående jordbehandling i forbindelse med statslig skovrejsning.

Efter at museet er blevet gjort bekendt med en statslig skovrejsning, orienterer museet sig om tidligere kendte fortidsminder på arealet samt om hvorvidt det ligger inden for et kulturarvsareal.

Områder med fortidsminder kan friholdes for beplantning og i stedet for eksempel indgå som lysninger i en kommende skov.

I de sjældne tilfælde, hvor jordarbejde i forbindelse med statslig skovrejsning ikke kan undgå at berøre fortidsminder på arealet – oftest ved anlæggelse af nye skovveje – afholder bygherre (staten) udgiften til arkæologisk undersøgelse.

Læs om skovrejsning på privat jord

Solcelleparker

Særligt anlæggelse af kabeltraceer, adgangsveje, terrænregulering og randbeplantning med forudgående dybdepløjning risikerer at skade væsentlige fortidsminder.

Arealer med solpaneler anbragt på pressede pæle (hvis antal og dimension skal være så begrænset som muligt) vurderes ikke at udgøre en fare for fortidsminder.

Skade på fortidsminder kan også ske på tilhørende arbejdsarealer.

Læs mere om solcelleparker

Solcelleparker defineres i denne forbindelse som anlæg, hvor solcellepanelerne er anbragt i lange parallelle rækker på jorden, forankret på nedpressede stålpæle.

Anlæg anbragt på eksisterende bygningers tagflader m.m. indgår således ikke.

Solcellepaneler med tracking-systemer, hvor panelerne løbende gennem dagen orienteres direkte efter solens stilling på himlen, defineres heller ikke som en del af solcelleparker. Denne metode kræver en anderledes markant betonfundering og derfor mere omfattende jordarbejde.

Solcelleparkerne omfatter flere delelementer:

  • Afgrænsning med hegn og/eller beplantningsbælter.
  • Solcellepanelerne.
  • Fremføring af kabler, både internt på arealet og tilslutning til det offentlige elnet.
  • Bygninger der fungerer som transformerstationer.
  • Vejarealer.

Desuden kan der i selve anlæggelsesfasen være forhold, der skal iagttages:

  • Terrænregulering.
  • Arbejdsstation (skurvogne, aflæsning og oplagring af materiel).
  • Arbejdskørsel under anlæggelsen. Som ved alle andre anlægsarbejder kræver det en konkret vurdering af omfanget og truslen mod mulige fortidsminder.

Rådgivning om forundersøgelse m.m.

Sammenfattende er det styrelsens vurdering, at bygherre skal tilrådes at få gennemført en forundersøgelse af de arealer, hvor anlægsarbejderne medfører destruktion af erkendte og ikke erkendte, væsentlige fortidsminder, dvs. arealer med kabel-og vejtraceer, dybdepløjede beplantninger, transformere og arealer der skal terrænreguleres.

Med forbehold for pælenes type og størrelse samt fortidsmindernes art, er det i mange tilfælde styrelsens holdning, at destruktionsgraden på solpanelarealerne er så lille, at de nedpressede pæle ikke udgør en markant trussel mod erkendte og ikke erkendte, væsentlige fortidsminder. Dermed giver de nedpressede pæle ikke i sig selv begrundelse for at gennemføre en forundersøgelse af selve panelarealerne, hvis kabelføringer foregår over jorden i de enkelte panelrækker.

Det gælder også for arealer, der er udpeget som Kulturarvsarealer. Museerne bør i forbindelse med de aktuelle arealer med solpaneler, beregne destruktionsgraden af arealerne, på baggrund af konkrete oplysninger om funderingsmetode fra bygherre.

Arealer der under selve anlægsarbejdet kan belastes særligt, eksempelvis skurvognarealer og oplagspladser, skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og bygherre rådgives om en skånsom fremgangsmåde, som foreksempel udlagte jernplader. Alternativt rådgives bygherre om forundersøgelse af disse arealer.

Udstykning

Den administrative udstykning af f.eks. kommende erhvervs- og boligområder er ikke i sig selv en trussel mod fortidsminder i det der er tale om et administrativt arbejde, der ikke medfører jordarbejder på arealet. Ved fysiske ændringer se afsnittet om byggemodning.

Vejanlæg

Omfatter både selve vejforløbet og tilhørende arbejdsområder. Samarbejdet mellem Vejdirektoratet, museerne og Slots- og Kulturstyrelsen er beskrevet nærmere i udgivelsen Arkæologi og Statens Veje.

Hent udgivelsen Arkæologi og Statens Veje (pdf)

Anlægsarbejder på fredede fortidsminder og diger

Det er ikke tilladt at foretage ændringer, herunder jordarbejde, på landets mere end 32.000 beskyttede  fortidsminder, som eksempelvis gravhøje og middelalderlige voldsteder. Det samme gælder for beskyttede sten- og jorddiger. I særlige tilfælde kan der gives dispensation, men bestemmelserne om dispensation administreres restriktivt.

Læs mere om Beskyttede fortidsminder

Læs mere om Sten- og jorddiger

Til toppen

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)