Helleristninger

Af Louise Felding

   
Helleristninger i Danmark tilhører den Sydskandinaviske helleristningstradition, som generelt dateres til bronzealderen. Skåltegnet er det mest almindelige motiv i Danmark og kendes fra hele landet. En god anvendelig oversigt over de danske helleristninger i findes i Globs bog ’Helleristninger i Danmark’ fra 1969.

I Danmark ses en regional karakter af helleristninger, baseret på geologiske forhold, dvs. hvilke stenflader er tilgængelige, og i hvilken arkæologisk kontekst de fremkommer. 

På Bornholm er helleristningerne udført på faste klippeflader, som Madsebakke. Udenfor Bornholm findes helleristningerne hugget i større og mindre stenblokke, der kan optræde på og i ældre megalitgrave eller stå alene.

Helleristninger kan ligeledes optræde i gravhøjene, indgå som del af stenkisten eller på sten som er del af højen, eksempelvis i randstenskæderne. På Bornholm findes langt den overvejende del af helleristningerne som nævnt på klippeflader af grundfjeld ligesom det kendes fra den øvrige del af Skandinavien. Det er også på Bornholm, at vi finder den største andel af figurative motiver i Danmark.

       
Grundet de geologiske forhold og flytbarheden af de tilgængelige stenflader, findes helleristninger i Danmark i mange kontekster og typisk i forbindelse med gravanlæg (megalitgrave og gravhøje). Helleristninger kan også forekomme i bopladskontekst, hvor især ’lommeskålsten’ kan forekomme. Enkeltstående fritstående klippeblokke med helleristninger forekommer også. 

En sidste særlig kategori hvor helleristninger optræder, er de såkaldte kulthuse, hvor helleristninger har en fremtræden rolle. Det vel nok mest kendte eksempel er kulthuset fra Sandagergård der indeholdt flere store håndtegnssten (Kaul 1986).

Generelt, er de typiske ’stedfaste’ (in situ) placeringer for helleristninger i Danmark:

  • Megalitgrave
  • Gravhøje
  • Fritstående ’selvstændige’ klippeblokke
  • Grundfjeld (Bornholm)
  • Bopladser og kulthuse.

     
Motiver

Motivtyperne i det danske materiale har et meget ens udtryk og tilhører som helhed den sydskandinaviske helleristingstradition. Skåltegnet er det mest almindelige motiv i Danmark. Det er umuligt at tidsfæste motivet præcist og skåltegnet har uden tvivl været et anvendt symbol allerede i neolitikum.

I de øvrige dele af Sydskandinavien uden for Danmark, ses skåltegnet ofte i kompositionelle sammenhænge med øvrige figurer, der mere sikkert kan dateres indenfor bronzealder.

De almindeligst forekomne helleristnings-motiver i Danmark er:

  • Skåltegn
  • Geometriske figurer
    • Linjer
    • Skraveringer
    • Cirkler
  • Hjulkors
  • Skibe
  • Antropomorfe figurer
  • Håndtegn (især på Sjælland)

   
Regionale forskelle inden for Danmark kommer til udtryk ved udbredelsen af særlige motivtyper, der koncentrerer sig i enkelte områder af landet.

  • Håndtegnsmotivet forekommer oftest på Sjælland.
  • Skibe findes i størst antal på Bornholm, og her er de foreløbigt koncentreret til den nordlige del af øen, hvor klipperne ligger mest eksponeret.
  • Geometriske figurerer og hjulkors synes at indgå i anlæg, der som oftest dateres til den ældre del af bronzealderen.
  • Skåltegnet har bred dateringsramme - og er i øvrigt svær at datere uden kontekst. De kan føres tilbage til neolitikum med fortsat brug i bronzealder og senere perioder.

    
Helleristningernes placering i landskabet

På Bornholm optræder helleristningerne som nævnt næsten udelukkende på grundfjeld og minder derfor mere direkte om de øvrige skandinaviske helleristninger i deres åbne placering i landskabet og deres brug ved større forsamlinger i forbindelse med udførelsen af aktiviteter af rituel eller religiøs karakter.

På Bornholm tyder det på at helleristningerne afgrænser områdets bedste landbrugsjord (Kaul et. al. 2005).

De enkeltstående jordfaste klippeblokke har en markant anden landskabsplacering end helleristninger på megalitgrave og i gravhøje. De jordfaste sten er topografisk lavere placeret og har en tilbagetrukken placering i landskabet bl.a. nær vådområder, og derfor formodes det, at de har indgået i andre sociale aktiviteter og funktioner end de helleristningssten, der befinder sig i og på anlæg, der fremstår synligt i terrænet.

Helleristninger på megalitgrave og i gravhøje er grundet disse gravanlægs topografiske beliggenhed oftest placeret markante steder i landskabet.

Det kan tænkes at de udvalgte anlæg med helleristninger kan opfattes som samlingssteder i forbindelse med udførelsen af handlinger af formodet rituel og religiøs karakter, præcis som det ses ved helleristningsfelterne på Bornholm

Aktivitetsspor og helleristninger

Ved udgravninger af høje og megalitgrave er det vigtigt at være opmærksom på mulige helleristninger på stenfladerne - især dæksten, randsten og kistesten. Derudover er aktivitetsspor omkring gravanlæggene vigtige for anlæggets kontekstuelle forståelse. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilke mulige aktivitetsspor, der kan knytte til anlæggets brug.

En interessant tanke kunne være om der var særlige aktiviteter forbundet til anlæg med helleristninger?

Dette findes der eksempler på fra Bornholm, hvor udgravninger ved klippefladen ved Madsebakke har påvist stedkontinuitet på stedet fra neolitikum til jernalder, samt påvist kogegruber og resterne af en stolperække, der har afskærmet klippefladen og som formodentlig skal ses i lyset af de rituelle aktiviteter på stedet (Kaul et al. 2005).

Dokumentation af helleristninger

Ved fund af helleristninger er det vigtigt at være opmærksom på, at ristningerne kan være utroligt svære at se i dagslys. Det bedste er, at vende tilbage til fundsted og undersøge stenen, når det er mørkt og ved brug af skrålys. Her kan bruges en god lommelygte eller et kraftigt spotlys (evt. drevet af generator hvis ’on location’). Ved at belyse stenen fra flere vinkler opnås skygge-effekt i de huggede spor. Ved skrålys opnås den bedste fotodokumentation af uopmalede helleristninger. Et godt kamera med indstillinger for lukketid og blænde anbefales, hertil fotostativ.

De skråbelyste helleristninger kan nu markeres med enkelte kridtstreger, så de kan genfindes og næste del af dokumentationen foretages under ’normale arbejdsforhold’ – om dagen.

Frottage
Helleristninger dokumenteres med frottageteknik. Her lægges syrefrit papir over fladen, hvorefter der gnubbes med carbonpapir jævnt over hele fladen. Det færdige aftryk kan fikseres med en tot græs, der let stryges over frottagen.

Opmaling
Efter frottagedokumentationen opmales helleristningen med opslæmmet kridt (der efterfølgende naturligt vil vaskes bort). Her er det godt af have frottagen at støtte sig til ved usikre motiver, samt ’føle efter’ med fingerspidserne, hvor indhugningen begynder og slutter.

Efter opmaling fotograferes helleristningen og stenen i dagslys.

Registrering
Dokumentationen færdiggøres ved en nøjagtig beskrivelse af stenens placering, tilstand, motivtyper og antal.

[Tilbage til toppen]

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)